BERLIN AF KIRSTINE THERKELSEN OG HENRIK VERING

TUREN GÅR TIL BERLIN AF KIRSTINE THERKELSEN OG HENRIK VERING 16. UDG AV E

TT Grafik Berlin-Tegel Müllerstrasse Tegeler Weg Kurt-Schumacher Damm Saatwinkler Damm CHARLOTTENBURG Spandauer Damm Schlossstrasse Kaiserdamm Kaiser-Friedrich-Str. Hohenzollerndamm Kaiserin-Augusta-Allee Otto-Suhr-Allee Bismarckstrasse Kantstrasse Kurfürstendamm Mecklenburgische Strasse Franklin Str. Seestrasse Seestrasse Stromstrasse Strasse des 17. Juni Lietzenburger Strasse Hohenzollerndamm Berliner Strasse Volkspark Rehberge Beusselstrasse Hauptstrasse Föhrer Strasse Altonaer Str Strasse Luxemburger Rathenower Peleberger Strasse Strasse Alt-Moabit Paulstr. Kurfürstenstra se Martin-Luther-Str. Schloss Bellevue Strasse des 17. Juni Hohenstaufenstrasse Hauptstrasse Tiergarten POTSDAMER PLATZ OG TIERGARTEN Sachsendamm Osloer str. Bornholmer strasse Wisbyer str. Ostseestr. Chausseestrasse Invalidenstrasse Brandenburger Tor Friedrichstrasse Brunnenstrasse Unter den Linden Potsdamer Platz Leipziger Strasse Yorck-Str. Stresemannstrasse Tempelhofer Damm Mehringdamm Bernauer Strasse Torstrasse Gitschiner Strasse Gneisenaustrasse Columbiadamm Schönhauser Allee SPANDAUER VORSTADT Kochstrasse MITTE Lindenstrasse Berlin-Tempelhof Karl-Liebknecht-Str. Prinzen-Str. Danziger Volkspark Jungfernheide Schlossgarten Alexanderplatz Oranienstr. Oranienstr. KREUZBERG Heinrich-H.-Str. Urbanstrasse Hasenheide Volkspark Hassenheide PRENZLAUER BERG Prenzlauer Allee Otto-Braun-Str. Strasse Holzmarktstrasse Lichtenberger Str. Greifswalder Strasse Skalitzer Strasse Kottbusser Damm Köpenicker Strasse Flughafenstrasse Volkspark Friedrichshain Landsberger Allee Karl-Marx-Allee FRIEDRICHSHAIN Spree Mühlenstrasse Warschauer Strasse Schlesische Str. Am Treptower Park Sonnen Allee Petersburger Str. Karl-Marx-Strasse Hermannstrasse N Berlin 0 500m 1 km

INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O EUROPAS KULTURCENTRUM 5 BAG OM BERLIN Berlin i dag 6 Verden kommer 8 Kulturens eksperimentarium 10 Berlin i film 14 Danske kunstnere i Berlin 15 Ingen regler 16 Den unge by 18 Vigtige årstal 22 Hvor er Muren? 23 24 timer i Berlin 25 POTSDAMER PLATZ OG TIERGARTEN 27 MITTE 41 SPANDAUER VORSTADT 55 PRENZLAUER BERG 69 KREUZBERG 81 FRIEDRICHSHAIN 95 CHARLOTTENBURG 105 PRAKTISKE OPLYSNINGER Sådan forbereder du dig 119, Rejse og ankomst 121, Sådan kommer du rundt 122, Sådan klarer du dig 124, Hvis uheldet er ude 127, Lokale forhold 128, Årets gang 129, Hvor vil du bo? 131, Hvor vil du spise? 132, Shopping 133, Om aftenen og natten 133, Særligt for 136, Vil du være aktiv? 138 MINIPARLØR 140 SPISEKORTET 142 SYMBOLER I BOGEN 144 REGISTER 146 KORT OVER DET DELTE BERLIN 149 KORT OVER TRAFIKNETTET I BERLIN 150

EUROPAS KULTURCENTRUM TECHNORYTMERNE DUNKER de dansende sammen til én stor svedig krop i det gamle elektricitetsværk Berghain. På de rå, industrielle vægge hænger kunst for hundredtusinder af euro, bl.a. et værk på ikke mindre end 235 kvadratmeter. Berlins clubscene er ikke kun steder, hvor man danser, de er oftest en totaloplevelse, hvor musikken sagtens kan holde hånd med kunsten også i en nedlagt fabrik. Gennem Donna Karan-brillestellet ser velholdte damer på Picasso i Charlottenburg, inden turen går videre gennem dagens ferniseringer med sekt og chokolade. På Altes Museum får en anden ældre skønhed hovederne til at dreje sig det er den egyptiske buste af Nefertiti, der stadig formår at fascinere museumsgængere, selv efter sin 3000-års fødselsdag. Fra sin plads oppe i galleriet i Altes Museum kigger hun ned på Museumsinsel, der i over 160 år har trukket besøgende til og nu er i gang med en velfortjent restaurering. Dreadlocks ene fylder godt i synsfeltet, mens Gøgereden flimrer over det store lærred på væggen. Det er filmaften i den aktivistiske økocafe i Prenzlauer Berg og temaet er tvangspsykiatri. I mellemtiden spadserer filmstjerner rundt i blitzlys på Potsdamer Platz, inden det bliver afgjort, om de har vundet den gyldne bjørn, det tyske svar på en Oscar, på Berlin Film Festival. Der er grøde i den berlinske filmverden, hvad enten den MAN SVÆVER OVER VANDENE I BERLIN. SKULP- TUREN THE MOLECULE MAN AF JONATHAN BOROFSKY I FLODEN SPREE. udspiller sig på en ny, rød løber eller i en gammel, slidt kælder. Lige meget hvor man vender sig hen i Berlin, kan man se, at der er gang i kulturen. Og ikke kun de steder, man forventer det. De store museer med utrolige samlinger af både kunst og arkæologi får skarp konkurrence af undergrunden, hvor der eksperimenteres på livet løs. Billedkunst i technoclubber. Lydkunst ved fodgængerovergangen. Udendørs tango på Museumsinsel. Man får let det indtryk, at alle mennesker her i byen har en kunstner inden i sig og ikke er bange for at lade den springe ud. Og byen giver tilsyneladende plads til dem alle, i både konkret og overført betydning: De mere end 455.000 udlændinge, der bor her, har også deres kulturelle manifestation, nemlig Karneval der Kulturen, som rammer Berlin tre dage hvert år i maj. Og når vi snakker om at springe ud, må man ikke glemme bøsseparaden Christopher Street Day, som hvert år i juli åbnes af Berlins homoseksuelle borgmester, Klaus Wowereit. Der er rummeligt i Berlin. Bladrer man i tip Berlin, et halvmånedligt program over begivenheder i byen, konfronteres man med 40 museer, 116 gallerier, 93 biografer samt langt over 400 teater-, operaog balletforestillinger fordelt rundt på scenerne i hele byen. Kulturen har mange epicentre, og rystelserne fra hvert af dem breder sig ud over byen, som er i evig bevægelse. Der sker altid noget ét eller andet sted. Berlin er et centrum for kultur, ingen tvivl om det. Men fremfor alt et sted, hvor kulturen er i centrum. O > INDHOLD 5

BAG OM BERLIN BERLIN I DAG BERLIN ER EUROPAS kulturelle hovedstad, og det er ikke bare pga. de mange statslige museer med moderne og klassiske samlinger, de private samlinger eller de hundredvis af gallerier, som bliver ved med at skyde op. Det skyldes heller ikke den uudtømmelige alternative kultur, som fra sin base i undergrunden giver grobund for og inspiration til Fattig, men sexet. Sådan har Berlins borgmester Klaus Wowereit engang beskrevet byen. Det kan måske lyde kynisk i lyset af, at byen skylder 60 milliarder euro væk og har 447.000 indbyggere, som lever under den fastsatte fattigdomsgrænse. Lige så kynisk kunne man sige, at Berlin er en god by at være fattig i få steder i verden findes så KUNST OG KULTUR ER I DAG BERLINS ØKONOMISKE BOOMFAKTOR OG SAMTIDIG ET YDERST EFFEKTIVT MARKETINGSBRAND. byens store kulturelle ambitioner. Det er det hele lagt sammen, omsat i en kreativ og social hovedstad, der lokker virksomheder som Universal Music og MTV til byen. At også Hollywood har opdaget potentialet og lægger flere og flere produktioner til Berlin, som fx filmen Inglorious Basterds af Quentin Tarantino, kaster både penge og arbejdspladser af sig. Kan en by leve af kunst og kultur alene? De fleste storbyer ville nok betakke sig, men for Berlin synes valget allerede at være truffet. Kunst og kultur i bred forstand er i dag Berlins økonomiske boomfaktor og samtidig et yderst effektivt marketingsbrand. mange sociale initiativer og folkekøkkener drevet af frivillige, for hver fjerde berliner udfører frivilligt socialt arbejde i sin fritid. Den sociale kapital er en del af byens dna, og berlinere efterlever deres credo: Tu Wat, gør noget, og stormer gerne banker i protest mod statslige milliontilskud, mens nøgne studenter blokerer trafikken i protest mod nedskæringer på universiteterne. Berlins vision for fremtiden er en grøn by, med elstationer drevet af solenergi til eldrevne køretøjer og rensning af ja, lokumsvand til drikkeligt postevand. Og i en by uden storindustri eller it-virksomheder af betydning synes svaret på byens store sociale proble- 6 > INDHOLD

ET HÅNDHOLDT FOKUS PÅ EN AF DE NYE BERLI- NERE; BYENS SOCIALE OG KREATIVE KAPITAL. mer den høje arbejdsløshed og manglerne på uddannelsesområdet snarere at være de mange små kreative virksomheder, som etablerer sig inden for fx biotek-industrien. ØST, VEST, HJEMME BEDST Den engang delte by er efter 20 år vokset sammen, men der er dog interessante forskelle. Det gamle Vestberlin har fx både den højeste arbejdsløshed og største fattigdom, mens det er i Østberlin, man finder de små overlevere som fx den vietnamesiske kiosk, der både er skrædderi og rejsebureau, eller nøglebaren, hvor man kan købe sokker og få en currywurst. The place to be, be Berlin er Berlins officielle kampagneslogan, som de næste par år skal sendes ud i verden for at promovere byen. Berlin, byen på randen af økonomisk ruin, har stadigvæk en magnetisk tiltrækning, ikke kun for de mere end 10.000 easyjetsetters, som lander hver weekend fra hele Europa bare for at opleve nattelivet, men også for kulturturister fra hele verden. Og hvorfor skulle man nøjes med en kuffert i Berlin, når man kan have et værelse eller en billig lejlighed? Berlin er den billigste by at leve og bo i i Europa, og her kan drømme realiseres uden de store omkostninger. Og ikke så få vælger at blive i byen og måske med tiden blive en ægte berliner, for så med den særlige berlinerdialekt at kunne sige de berømte ord: Ick bin een Berliner. O FAKTA OM BERLIN Befolkning: 3,5 mio. indbyggere, heraf 13,5% udlændinge. Areal: 891,7 km 2 og dermed den største by i Tyskland. Religion: Den evangelisk-lutherske menighed tæller 757.000 medlemmer, derefter følger den romerskkatolske med 312.000 og den islamiske med 213.000. Den jødiske menighed er på 12.000. Arbejdsløshed: 21%. Gennemsnitsnettoindkomst pr. husstand: 1475 euro. Priser: Berlin er, hvad angår boliger og leveomkostninger, den billigste by i Tyskland. Sammenlignet med Danmark er her noget billigere, i gennemsnit 15-20%. > INDHOLD 7

BEFOLKNING OG SAMFUND VERDEN KOMMER POTSDAMER PLATZ SKYSKRABER-BER- LIN har ikke meget med Prenzlauer Bergs hygge-berlin, eller for den sags skyld Kreuzbergs tyrker-berlin at gøre. I virkeligheden er det umuligt at tale om Berlin som én by, ligesom det kan være svært at kredse ind, hvad en berliner egentlig er, andet end at det er en, der bor i Berlin. Forretningsmanden spiser et hurtigt rundstykke hos den russiske bager, inden han tager på arbejde i det amerikanskejede firma, og den tyrkiske döner kebab er blevet nationalspise. Beboerne i byen lever i dag i et fællesskab med alle de kulturer, som har taget ophold her, ud fra devisen om, at den bedste integration sker mellem mennesker, ikke gennem love og forordninger. KULTUREL MAGNET Studerende fra hele verden strømmer til Berlins tre store universiteter, selvom dårlig økonomi har tvunget dem til at indføre brugerbetaling. Nye teknologi- og forskerparker skal skaffe arbejdspladser, og så er byen en magnet for hele verdens kreative klasse. Kunsten er en vækstfaktor, der regnes med, og tilstrømningen af folk, som ønsker at være en del af den frodige kulturelle skov, som Berlin på trods af minimal offentlig støtte til kulturlivet er så rig på, er tilsyneladende uden ende. Også på babyfronten boomer byen. Med Tysklands højeste fødselsrate er Berlin fremtidssikret, og byens vigtigste aktiv er dens befolkning, hvor hver anden indbygger er mellem 20 og 40 år. DEN POLITISKE BY Men hverken Berlins gamle eller nye befolkning er ukritiske borgere. Man kan se nøgne studenter demonstrere mod nedskæringer, og bygningsarbejdere storme byggepladser for at gøre op med sort arbejde. Der bliver diskuteret politik ved stambordene, og på gaderne bliver der aktioneret mod alt fra stigende gaspriser til krigen i Irak. Et utal af politiske og sociale initiativer organiserer fx Volxküche folkekøkken og de faste mandagsdemonstrationer på Alexanderplatz mod Hartz IV. Berlinernes credo er Tu Wat, gør noget. UNDERKLASSENS BY Det mobile lazaret stopper ved den lille gruppe af hjemløse punkere og gøende hunde. Her er det nemlig ikke kun de tobenede, som

RUSSKIJ BERLIN De er rengøringskoner og professorer, gademusikanter og forfattere, malere og tandlæger, millionærer og arbejdsløse. Russerne kommer ikke, de er her allerede. Fra alle dele af det tidligere sovjetimperium er de kommet, og det i et antal, der minder om Berlin i starten af 20 erne, hvor der dengang boede omkring 300.000 russere. Mange var dengang på flugt fra revolutionen og Stalins udrensninger, og de rige bosatte sig i Charlottenburg som i 20 erne gik under navnet Charlottengrad og resten i østdelen af byen, hvor de blev en del af proletariatet. I dag bor der 200.000 russere i Berlin, og for mange af dem har det vist sig at være lettere at være russer her end i Rusland. I deres nye Heimat, hjemstavn, har de revitaliseret store dele af det religiøse og kulturelle liv. Der findes ikke et særligt russisk kvarter i Berlin, snarere et parallelt samfund med saunaer, klubber og indkøbscentre. Radio- og tv-stationer på russisk gør sammen med fire russisksprogede aviser og diverse magasiner det lettere for russerne i Berlin at orientere sig i de nye omgivelser. Og russerne ser sig selv som berlinere, der holder med Tyskland i fodbold, men med Rusland i ishockey. Den mest prominente russer er forfatteren Wladimir Kaminer, hvis bøger hører til den mest læste berlinerlitteratur i Tyskland. Hans skæve beskrivelser af landsmænd og mødet med den tyske kultur er oversat til flere sprog, og den russiske berliner er godt selskab. bliver set efter i sømmene af hjælpeorganisationer. Den forhadte sociallov Hartz IV har ramt en stor del af Berlins indbyggere hårdt. Kort fortalt er Hartz IV en stramning af den offentlige arbejdsløshedsunderstøttelse, som betyder, at man efter cirka et år på normal understøttelse kun får 345 euro cirka 2600 kr. om måneden, ud over huslejen. I aktiveringsfasen bliver man sendt ud i et såkaldt 1 euro-job, som giver 1 euro i timen til at supplere understøttelsen med. Gruppen af mennesker, som lever og tjener deres penge på gaden, er synlig overalt i byen, og herbergerne plus kirkelige og private initiativer gør deres bedste for at afbøde faldet. DEN GLOBALE BY I Berlin møder man det Østeuropa, som i en ikke så fjern fortid var vores ideologiske fjende. På navneskiltene står der mellem Müller og Schmidt ofte Privalova og Selik. Og påvirkningen ses ikke kun på spisekortene. Har man lyst til at lære afrikanske eller kinesiske dialekter, er det intet problem. På kulturfronten er afrikanske og russiske forfattere efterhånden meget synlige i litteraturen, og unge tyrkiske filmskabere laver film med deres meningers mod. Berlin er en tilvandringsby, og med indførelsen af det dobbelte statsborgerskab, hvor man kan beholde sin gamle nationalitet foruden sin nye tyske, nyder mange det bedste af to verdener. Tyrkerne er langt den største gruppe, alene i Kreuzberg, med tilnavnet Klein Istanbul, bor der 60.000. Mange af dem er født og opvokset her og betragter sig selv lige så meget som berlinere som tyrkere. Ifølge de berlinere, som har mere end tre generationer i byen bag sig, skal man være født i Berlin for at være rigtig berliner. Selv om man har boet her i 30 år, er man alligevel at betragte som tilflytter eller Wahlberliner - valg-berliner. O UNGDOMMEN OGSÅ DEN KOMMENDE ER BERLINS STØRSTE AKTIV. > INDHOLD 9

KUNST OG KULTUR KULTURENS EKSPERIMENTARIUM DE ER COOL, DE BERLINERE. Ja, hvis de da er berlinere; Berlin har altid udøvet en magisk tiltrækning på kreative sjæle fra hele verden, som har valgt at lægge deres talent i metropolen. Talentet møder byen. Byen møder kunsten, og sammen kollaborerer de i et grænsesøgende laboratorium med den understrøm, som er så vigtig i en storby. Her er ingen forvaltningstung tivolisering af kulturlivet, heller ingen trendforskere til at fortolke strømmen eller selvbestaltede kunstmoguler til at bestemme, hvad der er hot or not. Er man ved at drukne i understrømmen af kultur og kunst, så ligger de klassiske institutioner og museer som frelsende øer midt i det hele. BYEN SOM ARKITEKTUR Lyden af trykluftborene og synet af kranerne, som var det genforenede Berlins skæbne i halvandet årti, er et overstået kapitel. Men i en by, som konstant har måttet genopfinde sig selv, har arkitekturen altid været nødt til at være på forkant med udviklingen, og i dag er ingen undtagelse. Blandt den mest iøjnefaldende ny arkitektur er Daniel Libeskinds Jüdisches Museum (> 86), der blander arkitekturens konkrete former med de tyske jøders 2000-årige historie, Jean Nouvels svungne glasfacader på Galeries Lafayette, Sony Center (> 29) med Helmut Jahns dekonstruerede telt-tag og Hans Kollhoffs ekspressive højhus (> 30) på Potsdamer Platz. I nærheden ligger også Peter Eisenmanns splinternye Holocaust-Mahnmal (> 36) og regeringskomplekset, Band des Bundes (> 35), ved Spree. Fælles for alle er lysten til at eksperimentere i det urbane rum. Gå ud, se ned, se op, brug arkitekturen. EUROPAS STØRSTE ATELIER Som kunstmetropol står byen i dag stærkere end nogensinde og overgår i den henseende både New York og London. Berlin har altid været præget af opbrud og bevægelser, og 10 > INDHOLD

kunsten har trofast fulgt trop, fra De Unge Vilde malere i firsernes frontstad til afløserne, den nye generation af kunstnere, som i slipstrømmen efter Murens fald bosatte sig i Berlin. De kom fra hele verden på grund af den billige og lette adgang til atelierer og værksteder i Mitte og Spandauer Vorstadt. Et sandt boom i antallet af gallerier gjorde, at Berlin blev Europas kunstmetropol. Berlin Biennalen og Artforum Berlin (> 131) har fået selskab af tre nye årlige begivenheder på kunstfronten, Berliner Liste, Berliner Kunstsalon og Preview Berlin. Mangel på penge og støtteordninger har ikke bremset kreativiteten. Der har aldrig været så mange gallerier til at dække så megen samtidskunst. Kunstnere åbner såkaldte producentgallerier, hvor de selv står for formidling og salg, og engagement og lysten til at samarbejde på tværs af kunstarterne spiller en større rolle end blåstempling fra de store museer og institutioner. Demokratiseringen af kunstscenen har gjort, at de store institutioner spiller en stadig mindre rolle som projektionsflade for kunsten i dagens Berlin. Mitte og Spandauer Vorstadt er stadig gallericentrum, men nye interessante locations er ved at opstå bag ved Hamburger Bahnhof og i Kreuzberg. Og Berlins evne til at tiltrække kunstens aktører synes uudtømmelig. Tusindvis af kunstnere, gallerister og samlere har bosat sig i byen for KUNST OG KULTUR FINDES ALLE STEDER - FX EN SKULPTUR I EN BAGGÅRD ELLER PERFORMANCE PÅ ET HUSTAG I SPANDAUER VORSTADT. at være med der, hvor kunstens puls banker stærkest lige nu. ART CLUBBING Byens puls er også byens lyd. I 70 erne, hvor nålene dansede over den tynde hud i heroinens hovedstad, var det akkompagneret af David Bowie og Iggy Pop. I 80 erne var det lyden af trykluftborets nedrivning fra støjensemblet Einstürzende Neubauten, som satte pulsen op. I 90 erne var det den pulserende techno, som fra Berlins rå klubber blev udbredt til hele verden. Hvis en musikgenre skulle kendetegne Berlin i dag, er det stadig technoen og dens GAMLE HUSE I NYT PUDS Selvom mange huse har moderne udseende facader uden udsmykning, betyder det ikke, at husene er nye. Mange bygninger blev så beskadigede under 2. verdenskrig, at man opgav at restaurere facadeudsmykningerne. I stedet gav man dem et lag gipspuds, populært kaldet Streusel, fordi overfladen minder om smuldredej. > INDHOLD 11

mange udløbere af elektronisk dansemusik. Man kan høre alle genrer inden for techno; house, trance, drum n bass, bigbeat, freestyle, industrial, electronica og electroclash. Men kulturen ville ikke eksistere uden natklubberne. Berghain, Polar.tv, Maria am Ostbahnhof, Tresor og WMF er med til at gøre Berlins natteliv til Europas bedste. Det præcise antal af klubber i Berlin kendes ikke, for en del er illegale og eksisterer kun et par uger eller måneder. Også her eksperimenteres der mellem genrerne. I en symbiose med clubbing tilføjes kunst som en del af oplevelsen i form af installationer, fotografi og video-animation. Berlin er hovedstaden for verdens elektroniske musik. Pladeselskaber som Tresor Records, B-Pitch Records og Ostgut Records udgiver albums og compilations med en lang række af verdenskendte kunstnere. Peaches, Chicks on Speed, TT Raumschmiere, Ellen Alien, Angie Reed og Paul van Dyck har sammen med Einstürzende Neubauten og Rammstein sendt lyden af Berlin ud i verden. De små livesteder som White Trash Fast Food i Prenzlauer Berg, og Wild at Heart og Lido i Kreuzberg er et bevis på, at punk- og indierocken lever. Masser af ukendte bands spiller her, så det er en chance for at se dem, før de bliver mainstream på MTV. LITTERATURENS NYE LYD Pzak, pzak, oplæseren stønner ordene ned i mikrofonen, foran ham står mikserpulten. Han lægger et loop af lyde ind imellem den litteratur, der kommer ud af hans mund. Forfatteren er ikke kun oplæser, han er også performer og dj. Den traditionelle oplæsning i en boghandel eller i et af byens litteraturhuse har fået modspil af oplæsninger i natklubber og barer. Kaffee Burger og Der Frühschoppen er blot nogle af stederne i Berlin, hvor litteratur ikke kun kan læses, men også ses eller høres live, iscenesat som en happening. POLITISK DUKKETEATER OG GUERILLADANS Der er også en del happening over Berlins danseteatre, som fx Sophiensaele. Scenen er sat, dørene er lukkede, og ingen kommer ud. Danseguerillaen har besat teatret, og publikum danser for deres liv i stykket, altså. Her eksperimenteres med rollerne; hvem er publikum, og hvem er optrædende? I Berlin kan man aldrig vide sig sikker for den aktivistiske dansegruppe Tanzguerilla. Den kan tage dig som gidsel hvor som helst i det offentlige rum og få dig til at danse. En af de bedste dansescener i byen er foruden Sophiensaele Schaubühne am Lehniner Platz, hvor man kan opleve ekspressiv og moderne dans med et stænk af clubkultur. Berlin er, hvad angår teatre, i en klasse for sig i Tyskland såvel som i Europa. På trods af, at kulturlivet har været hårdt spændt for rent økonomisk, er her teater for enhver smag

i enhver genre. Det politiske teater i traditionen fra Bertolt Brecht bliver stadigvæk spillet på Berliner Ensemble. Deutsches Theater spiller klassikere, men i et nyt og skarpere sprog. Maxim Gorki Theater er en af Berlins mindste scener, og her spiller kendte tyske skuespillere over for unge, uprøvede talenter. Det er aktuelt til kanten-teater. Uden for Tyskland er Volksbühne nok den mest omtalte scene i Berlin. Her hersker en vild og respektløs tilgang til det moderne teater. Fx kan man opleve udviklingshæmmede spille afdøde kulturpersonligheder, eller være vidne til en absurd historieomskrivning, hvor Freud tager Hitler på briksen, og Marilyn Monroe forfører Formand Mao - opført som dukketeater. WILKOMMEN, BIENVENUE, WELCOME Den ironiske kommentar til politik og menighed forsætter i kabareterne, som er en ældgammel berlinsk institution, hvad angår genreblanding og eksperimenteren. På kabareterne kan alting ske, fx får Chamäleon Varieté i Hackesche Höfe ofte besøg fra de østeuropæiske cirkusskoler. Wintergarten Varieté er et sted med klovnerier, slapstick og uartige danserinder, og Wühlmause am Theo er comedy og satire med masser af unge talenter, der prøver kræfter med publikum. Der er stadig kabareter i Berlin, og der er stadig stjerner: De hedder i dag Meret Becker og Ute Lemper. Når de er hjemme i Berlin, optræder de blandt andet på Bar jeder Vernunft, et spejltelt, som er blevet hjemsted for en broget samling af kunstnere. De er chanteuser i tråd med den frække Lola, spillet af Marlene Dietrich i filmen Den blå engel, og for et kort øjeblik giver de med deres sang Berlin dekadencen tilbage. OPERA SOM TEATER Stemmen er højspændt, dirrende og ensom i sit forsøg på overlevelse i Berlins subventionssvage kulturlandskab. Mens andre storbyer har et måske to operahuse, har Berlin hele fire af slagsen, og tre af dem hører til blandt de bedste i verden. Men det ligger i luften, at et af dem skal bukke under for kassemesterens sparekniv. Deutsche Oper ligger i det vestlige Berlin og er det største operahus i byen. Det er særlig kendt for sit fantastiske orkester. Deutsche Staatsoper på Unter den Linden, omgivet af K.F. Schinkels Forum Friedericianum, er det ældste og mest velbesøgte af de fire huse. Komische Oper er i den lettere ende af genren. Som sine storesøstre er den klassisk i sit repertoire, men kun på overfladen. Her instrueres operaer konsekvent som teaterstykker, så sangen bliver en integreret del af handlingen ingen sangere, der bare står og synger. Den sidste opera, Neuköllner Oper, er den mindste, men også den mest produktive. Her bliver eksperimentelle, smalle opsætninger finansieret af de populære musikalske værker, man sætter op indimellem. Det er en overlevelsesstrategi, der giver pote: 90 % af operahusets billetter bliver solgt. Og således kan en ellers klassisk institution alligevel give plads til eksperimenter i Berlins store laboratorium. JAZZ CLUBBING Jazz har ingen MTV til at synliggøre sig i den globale strøm af populærkultur, men den har historie, stil og frem for alt sine egne klubber og pladeselskaber, hvor jazzbegrebet bliver sprængt og samlet igen, fra fusionsjazz over til det mere eksperimenterende i grænselandet mellem jazzrock og loungemusik. På clubber som A-Trane, Quasimodo og b-flat blander genrerne sig også gerne med hinanden, for eksempel muterer b-flat hver søndag til en jazztangobar. På Trompete går man med jazz noise punk et skridt videre. O COOL TEATER OG CLUBBING I TRESOR. > INDHOLD 13

KUNST OG KULTUR BERLIN I FILM DET GÅR GODT FOR TYSK FILM. De andres liv, der tager livtag med DDR s historie, og storfilmen Der Untergang om Hitlers sidste dage i førerbunkeren har sammen med film som berlinalevinderen fra 2004, Mod Muren, samt The Edukators, Good Bye Lenin! og Lola for alvor sat en tyk streg under potentialet i ny tysk film. Også de tysk-tyrkiske instruktører er godt med. En lang række filmfestivaler, fra porno og fantasy til jødiske og homoseksuelle film dækker Berlin som filmby. Berlinalen er stadig højdepunktet, men en lille festival, man skal holde øje med, er Achtung Berlin (> 130), som viser spille- og dokumentarfilm med fokus på Berlin. For Berlin har altid gjort sig godt på film. I stumfilmens æra kan man fx se, hvor smuk en by Berlin var, inden 2. verdenskrig bombede den sønder og sammen. Den eksperimenterende, ordløse dokumentar Berlin: Die Sinfonie der Grossstadt af Walter Ruttmann fra 1927 portrætterer byen med alle dens facetter sporvognene, fabrikkerne, trafikken, menneskene og husene. Faktisk er det muligt at følge byens historiske udvikling gennem et udvalg af film, der handler om Berlin. Og det er vel ikke den mest ubehagelige historieundervisning? De løsslupne 20 ere og start-30 ere i Weimarrepublikken, hvor det gik løs i det berlinske natteliv med sprut, stoffer og en tolerant seksualmoral, belyses fint i den amerikanske musical Cabaret fra 1972. Filmen bygger på romaner af den engelske forfatter Christopher Isherwood, som selv boede i Berlin i en årrække. I forlængelse af de løsslupne 20 ere fulgte 2. verdenskrig. Der Untergang fra 2004 handler om denne krig og er en meget autentisk skildring af de sidste dage i Førerbunkeren, mens bomberne fra oven og Den Røde Hær over land jævner Berlin med jorden. Filmen bygger på Hitlers sekretær, Traudl Junges, erindringer. Tiden efter 2. verdenskrig livet i Østberlin lige inden Murens fald med Stasi som altovervågende vagthund for den socialistiske stat er temaet i De andres liv fra 2006. Flere scener er filmet i Stasis hovedkvarter i Normannenstrasse, og som den første og eneste film nogensinde også i de gamle arkiver (> 99). Med Good Bye Lenin! fra 2003 bliver man som tilskuer bragt til tiden lige efter Murens fald i 1989. En ung mand fra Østberlin forsøger at genskabe det forgangne DDR for sin socialistisk sindede mor, der har ligget i koma under Murens fald og nu ikke kan tåle det chok, det må være at høre om DDR s opløsning. Filmen er fyldt med gode, humoristiske skildringer af livet før, under og efter genforeningen. Med Lola rennt (på dansk Lola) fra 1998 fik instruktøren Tom Tykwer sit internationale gennembrud. Vil Lola nå at skaffe penge til at redde sin kæreste, inden han bliver skudt i et bankrøveri? Hun løber og løber gennem det nu genforenede Berlins gader. Symbolsk nok er det en historie med tre forskellige udfald; ingen kender fremtiden for Berlin og ingen kender den næste film om Berlin. O TOM TYKWERS LOLA (FRANKA POTENTE) LØBER GENNEM ET BERLIN I KONSTANT FORANDRING. > INDHOLD

KUNST OG KULTUR DANSKE KUNSTNERE I BERLIN BERLIN ER EN MAGNET for hele verdens kreative klasse, og den store kunst- og kulturscene trækker også danskere til i stort tal. Kunstnerduoen Michael Elmgreen & Ingar Dragset holder til i et gammelt vandværk i bydelen Neukölln, og tøjdesigneren Sarah Heartbo elsker Prenzlauer Berg. Men hvad er det ved Berlin, der er så specielt, at også danske kunstnere bosætter sig i byen? Berlin er en by, hvor en vis frihed følger med, fordi den er så stor. Der findes ingen dresscode på samme måde som i andre byer; der er ingen, der kigger, hvis dit jakkesæt stumper, siger Sarah Heartbo. Elmgreen & Dragset supplerer: I Berlins bymidte bor der stadig studerende og lavindkomstgrupper. I Tiergarten ligger bøsserne stadig i bar røv, og man kan endda se dem fra parlamentet. Berlin er blevet en international magnet for yngre, kreative kræfter, så byen bobler af små design- og musiklabels og billedkunstnere. Og så er der plads plads til at tænke sig om. Det er bl.a. de billige huslejer og lave leveomkostninger, der er medvirkende til, at mange kunstnere flytter til Berlin. Men bagsiden af medaljen er, at byen har store økonomiske problemer; ja, faktisk er den ludfattig, som Sarah Heartbo udtrykker det. På grund af den store arbejdsløshed efter Murens fald er lønniveauet meget lavt i Berlin. Det er der desværre folk på kunstscenen, som benytter sig lovlig meget af. Vi har imidlertid besluttet at aflønne vores assistenter med en timeløn, der ligger rimeligt langt over gennemsnittet, for vi vil ikke være med til at slå plat på den sociale situation her i byen, lyder det fra Elmgreen & Dragset. De føler sig i gæld til Berlin og prøvede derfor, for nogle år siden, at lave en lokal, social fond, finansieret ved at berlinergallerierne og kunstnerne skulle donere to procent af alt kunstsalg til sociale formål men det faldt ikke i så god jord. Der var meget få, der syntes, at de havde lyst eller råd til at afgive blot én procent af ELMGREEN & DRAGSET. deres indkomst og det ville endda have været fradragsberettiget! Det er en skam, at det ikke kom op at stå, for vi burde betale tilbage til den her by, som både via dens kulturelle hype, dens billige ejendomspriser og dens alt for lave lønninger har været meget givende for etableringen af den stærke kunstscene, som vi oplever i dag. Der er ingen tvivl om, at Berlin fylder meget på den internationale kunstscene. Succesen er dog endnu ikke steget byen til hovedet: Berlin er ved at blive mere poleret og strømlinet, men den er også blevet venligere og mere internationalt orienteret. Vi tror ikke, at Berlin kommer til at ligne andre tyske byer som fx Hamburg og München. Der er alt for mange tilflyttere, der præger byen i andre retninger. Der er endnu mange muligheder for at bibeholde en del af dens ustrukturerede dynamik, som byen havde i årene lige efter Murens fald, lyder det samstemmende fra Elmgreen & Dragset. O > INDHOLD 15