Vennebladet forår 2013

Relaterede dokumenter
Notat vedr. kunstnere indstillinger til indkøb af kunst 2015

Billedet fortæller historier

Formandens sidste beretning

KULTURGAS. kul tur gas. i Brabrand

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

Næstved Kulturforening

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

KORFESTIVAL MAJ

SE MIG! Tag med på rejse i kunstens univers

Forårsbrev. til medlemmer af Rønnebæksholm Venneforening April Bjørn Enevoldsen

Vardes Kulturelle Rygsæk

Kursusprogram Kurser Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen

Jens Bohr 20/1 0-25/

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

PROGRAM BILLUND CENTRET OG BILLUND KIRKE 40 ÅRS JUBILÆUM

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Undervisningsmateriale

Det Sker Frederikshavn Oktober 2015

Undervisningsmateriale

Kommunens personalekunstforening KunstVejen er nu klar med nye udstillinger og de er åbne for alle.

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

Efterårsprogram 2013

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Vinterferie aktiviteter i Nordkraft

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

LUST & COLOURS 11. OKTOBER NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

golddigger Fire hovedværker

Skulpturer i Hyldespjældet

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop.

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Farvernes magi. - et formidlingsprojekt om mangfoldighed på J.F. Willumsens Museum

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

SVEND14 aktiviteter for børn i DAGTILBUD

Workshops. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4 C, Næstved Blad nr. 6/201 5

Undervisningsmateriale

8 bud på billedforløb

HORSENS KUNSTMUSEUM 1

Marts INFO. Nyhedsbrev fra Kultur og Idræt Marts I dette nyhedsbrev

Vennebladet vinter 2012

KULTURTJENESTENS Middelaldercentret. Teatret Masken. Fuglsang kunstmuseum. Museum Lolland-Falster

Program for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:)

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Velkommen. Bjarne Dam Formand

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 14 C, Næstved

På rejse med musikken

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018


Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Koncert med Maria Elisabeth

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev november 2017

SPRING UDSTILLINGEN FYLDER 10 ÅR

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Det Sker Frederikshavn / Strandby November 2015

Grundtvig og Rusland II, Rønnebæksholm, lørdag den 24/ Rapport.

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

Se denne meddelelse i din browser. Nyhedsbrev November 2018

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for klasse.

Åby Biblioteks Venner

L Æ R E R V E J L E D N I N G

Aktiviteter Oktober 2015

Sommerkursus juni 5. juli 2014

20 års jubilæum

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

KUNSTINTERESSERET? KURSUSPROGRAM Atelierplads - Kurser Foredrag - Workshops

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

EFTERÅRSFEST FOR BEBOERE, PÅRØRENDE OG PERSONALE TORSDAG D. 1. OKTOBER 2015 KL MENUEN OFFENTLIGGØRES SENERE PRIS PR. PÅRØRENDE: KR.

Sensommerbrev. August 2008

8 bud på billedforløb

Sprogværksted i børnehøjde

GROWOP! F E S T I V A L

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

NIKOLAI KUBEL NYE VÆRKER

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag Rønnebæksholm

kulturskolen Musik Billedkunst Scenekunst Da n s SÆSONPROGRAM TILMELDING 3. APRIL - 5. MAJ mariagerfjordkulturskole.

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Forestillinger Værk i kontekst

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

TA MED TIL 1800-TALLET

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

Kulturhuset Brønden. 20. august 17. september. Det sker i Brøndby MEET TODAY S GLOBAL ART...

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ

Vardes Kulturelle Rygsæk

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Transkript:

Vennebladet forår 2013

Benny Dröscher When time stops and time is never ending Fernisering lørdag 15. juni kl. 14 Udstillingen åbnes af Jesper Theilgaard, meteorolog og forfatter til bogen Vejret i Kunsten Udstillingsperiode 16. juni 28. juli. Med sit konsekvente formsprog er Benny Dröscher en ener på den danske kunstscene. Der har været megen bevågenhed om ham i udlandet de seneste år, men det er første gang siden 2007, at han er tilbage i Danmark med en stor soloudstilling. Benny Dröschers værker er sammensatte. Skulpturer og malerier, såvel som værker på papir, har en særegen lethed over sig, og selv om de rummer mange lag af betydning, bliver de aldrig påtrængende symboltunge. I Benny Dröschers malerier er der et helt karakteristisk og usædvanligt perspektiv: vi ser op i himlen. Det vækker minder om varme sommerdage, hvor man ligger på ryggen i det grønne græs og kigger op i den uendelige himmel med små hvide skyer i evig forandring; fuglene synger, og man gennemskylles af følelsen af sommer og lethed åben for, hvad der måtte glide forbi. Trods dette første indtryk af lethed og tilsyneladende idyl er den trygge sommerdag ikke, som den plejer at være. For en birkestamme, en grankogle og en svamp svæver i luften sammen med fugle, sommerfugle og abstrakte maleriske tegn. Flere af naturelementerne afbilledet i Dröschers malerier kan læses ind i en religiøs eller åndelig sammenhæng, hvis man vil - sommerfuglen som sjælen og forvandlingen eller træet som helligt, da det rummer både jord og himmel i sig. Men naturelementerne fungerer altid samtidig som et væsentligt kompositorisk element på billedfladen og er med til at skabe bevægelse og dybde i værket. Dette er meget karakteristisk for Dröscher. Fuglene, træerne eller sommerfuglene har, som det mest naturlige, flere funktioner på én gang: De kan ses som et aflæseligt symbol, de har en kompositorisk effekt, og de befinder sig i det fælles himmelrum. Det samme gør sig gældende for de abstrakte maleriske tegn, der fungerer som sådanne i den kompositoriske og farvemæssige balance i værkerne, samtidig med at de optræder som pendant til de realistiske naturgengivelser: på én gang en kontrast til dem og ligestillet med dem som for at understrege sameksistens og ligeværd mellem de to. Det særegne perspektiv i Dröschers malerier kan ses som en opfordring til os om at stoppe op og lade os opsluge af værkernes ekstatiske tilstand af ro. Med deres unikke æstetik appellerer de til vores sanser og vores glæde ved skønhed, samtidig med at de udfordrer vores grundlæggende trang til at finde betydning, for umiddelbart er der ingen endegyldig mening at finde, ingen handling at følge, ingen erkendelse at nå frem til, men en frihed til at stoppe op og åbne op til noget, der er større end os selv, og som rækker langt ud over billedrammen. I forbindelse med udstillingen udgives en ny monografi om Benny Dröschers arbejde, med tekster af Anne-Marie Mai og Eva Skibsted. Udstillingen er lavet i samarbejde med Brænderigården i Viborg. Udstilling er støttet af DiBA, og udstilling og katalog er støttet af Statens Kunstråd. Torsdag 27. juni kl. 19 21:30 En aften i tidens, kunstens og musikkens tegn Foredrag ved Benny Dröscher og koncert med pianisterne Ingo Schauser og Izabella Horvath. Med udgangspunkt i sine værker vil Benny Dröscher fortælle om tid, sprog og langsommelighed. Duoen med den fransk/ungarske pianist Izabella Horvath og den dansk/tyske pianist Ingo Schauser vil spille firehændigt klaver fra det franske repertoire. Musikken er smuk, drømmende og poetisk fabulerende og dermed helt i tråd med Benny Dröschers billedunivers. Det vil spille: Maurice Ravel: Ma mère l Oye, Claude Debussy: Lille Suite, Camille Saint-Saëns: Dyrenes Karneval og Francis Poulenc: Sonate for fire hænder. Der vil være en pause undervejs med mulighed for at købe forfriskninger. Ustillingen holder ekstraordinært åbent fra kl. 18-19. Pris 130 kr. og 110 kr. for medlemmer af Rønnebæksholms Venneforening. Begge priser er inkl. gebyr. Billetter kan købes via www. sj-billetten.dk og fra Grønnegades Kaserne, Kulturcenter, tlf. 55883950. Alle omvisninger starter kl. 14 og varer ca. 45 min. En offentlig omvisning er gratis for Rønnebæksholms gæster. Izabella Horvath og Ingo Schauser Storsponsor Rønnebæksholm: Mediasponsor Rønnebæksholm: Offentlige omvisninger I forbindelse med udstillingen Benny Dröscher When time stops and time is never ending Torsdag 20. juni, lørdag 6. juli og lørdag 20. juli. Benny Dröscher Let Us Suppose Then That We Are Dreaming (0), 2009, Akryl på lærred 200 x 300 cm When Time Stops and Time Is Never Ending (3), 2013 Akryl på lærred, 150 x 200 cm 2 3

Gitte Winther - OMFORM Projektrummet i den lave staldbygning viser: Gitte Winther - OMFORM Fernisering: lørdag 15. juni 2013 kl. 14.00, sammen med Benny Dröscher When time stops and time is never ending Udstillingsperiode: 18. maj 15. september 2013. Åbningstid som for udstillingerne i hovedbygningen. OMFORM er en udstilling, der sætter fokus på at opleve og sanse det abstrakte rum og udtryk. Den omhandler noget, der på én gang kan opfattes som meget konceptuelt og som rent sanseligt. To modsat rettede tilgange til verden mødes og konkretiseres for publikum. Udstillingen foregår i 2 rum. I hvert rum udfoldes det abstrakte på en fysisk måde og som en oplevelse for beskueren og en opfordring til at blande sig. I det første af OMFORM s rum har Gitte Winther skabt en verden af skulpturelle objekter, som består af podier og tynde malede masonitplader udskåret i organiske former. De er malet med fire farver, hvoraf den ene allerede findes i rummet som farven på den bærende søjlestruktur. Dimensionerne på podierne tager udgangspunkt i cementfundamenterne, som understøtter søjlerne i rummets ene halvdel. Gitte Winther inddrager dele af rummets egenskaber for at pege på betydningen af de rum, vi mennesker færdes i. Podierne fungerer som et interaktivt, abstrakt landskab, hvor de besøgende kan gå rundt om hvert enkelt objekt eller bestemme sig til at opleve det abstrakte landskab stående på et af de 12 podier. OMFORM s andet rum indeholder som udgangspunkt fire sæt abstrakte brikker, malet i sammenhæng 120 x 300 cm og skåret ud i forskellige formater; de kan sammensættes i uendelige kombinationer og give et bud på en abstrakt komposition. Hver enkelt besøgende kan vælge at sammensætte disse enten alene eller i en gruppe. Som et puslespil, der aldrig finder sin endelige form. Åbne værkstedsdage for børn I forbindelse med udstillingen vil der være en række åbne værkstedsdage for børn, hvor det vil være muligt at komme forbi med børn og børnebørn. Der vil være et formidlingsforløb, der handler om, hvad de abstrakte former gør ved os og vores oplevelse af rum både i konkret og abstrakt forstand. Børnene vil få mulighed for at udforme deres eget unikke bud på en sammensætning af brikkerne i rummet. De endelig bud fra deltagerne vil blive fotograferet og lagt på OMFORM s egen side på Facebook og på Rønnebæksholms Facebook side, hvor man vil kunne se sit eget og de andres bud på et abstrakt billede. De åbne værkstedsdage finder sted kl. 14 den første søndag i hver måned. Forløbet har en varighed på ca. 1½ time og er gratis: 2. juni, 7. juli, 4. august og 1. september Gitte Winter OMFORM, Installationsfoto fra udstillingen, 2013 4 5

Et rum med udsigt Fernisering lørdag 3. august kl. 14. Udstillingsperiode 4.august 6.oktober. I 2013 kan Rønnebæksholm fejre 200-året for en af godsets mest markante ejere, Marie Toft (1813-54). Marie Toft var i stand til at skabe sig et rum, hvorfra hun kunne udfolde sig selvstændigt og som en markant figur i sin samtid. Et rum med udsigt trækker derfor en lang række danske kvinder frem, som gennem deres kunst, og gennem deres personlige historie har været med til at åbne kunstinstitutionen for kvinder, har forsvaret deres plads dér og stadig gør det den dag i dag. Der præsenteres 25-30 kvindelige kunstnere fra perioden 1813-2013, der på hver deres måde har været med til at sætte nye standarder, ikke blot for hvad kvinder kan i kunsten og samfundet, men også for hvad kunsten kan. Udstilling er støttet af DiBA, og udstilling og katalog er støttet af Beckett-Fonden, Carlsen- Langes Legatstiftelse, Kvindernes Bygningsfond, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Henny Sophie Clausen og møbelarkitekt Axel Clausens Fond og Fonden af 28. februar 1970 til Støtte for Kulturelle Formål. I forbindelse med udstillingen Et rum med udsigt har Rønnebæksholm i samarbejde FOLKEUNIVERSITETET HOLMEGAARD SUSÅ arrangeret tre foredrag: Torsdag 12. september kl. 19 21.30: Foredrag ved kunsthistoriker Eva Skibsted, udstillingsleder på Rønnebæksholm. Ved det 1. foredrag holder udstillingen ekstraordinært åbent fra kl. 17:30 19 Foredraget falder i to dele: Om Marie Toft (1813-1854) og baggrunden for udstillingen. Marie Toft har en stærk position i Rønnebæksholms historie. Da hun i 1841 blev enke efter kun et års ægteskab med godsejer Harald Toft og kort tid herefter fødte datteren Haralda, besluttede hun at drive godset videre på egen hånd. Hun manifesterede sig allerede da som en handlekraftig kvinde, der fulgte sin egen vej. Derfor fejrer vi hendes 200 års fødselsdag med at vise en række danske kvindelige kunstnere fra de seneste to hundrede år - kvinder, der ligesom Marie Toft er gået på tværs af deres køn, tid og traditioner og har skabt sig et rum, hvori de kan udfolde sig selvstændigt. Fra 1960 ernes politiske kunst til samtidens leg med identiteter. Velfærdssamfundets opståen efter 2. verdenskrig medførte store forandringer i kønsrollerne, og kvindefrigørelsen antog nærmest revolutionære dimensioner. Kunstscenen blev én blandt nu mange scener, hvor en konfronterende tilgang til kønspolitikken var mulig. Denne direkte og konfronterende tilgang til kønspolitikken afløstes i 1980 erne og frem af en leg med identiteter, der kan fremstå bevidst både kønspolitisk og rent undersøgende. Torsdag 19. september kl. 19 21.30: Fra malende damer til kunstnerinder foredrag ved kunsthistoriker Anne Lie Stokbro. Op gennem 1800-tallet markerede kvinderne sig stadigt stærkere på kunstscenen, og deres kunst var ikke længere kun til hjemmets pryd Christine Swane Dame med vifte, 1926, Olie på lærred, 72 x 60 cm. Foto: Ole Hein Pedersen. Tilhører ARoS. 6 7

og mandens velbehag, som det tidligere havde heddet sig. Kvinderne ville ikke længere betragtes som malende damer. De ville uddannes professionelt, de ville studere i udlandet, og de ville udstille på lige fod med deres mandlige kolleger. Foredraget fortæller historien om Guldalderens få kvindelige kunstnere, om de store generationer af kvindelige kunstnere i 1870 erne og 1880 erne og om de få af periodens over 300 kvindelige kunstnere, der ikke er glemt i dag. Onsdag 25. september kl. 19-21.30 Foredrag ved kunsthistoriker Gitte Tandrup. Kvinder i dansk modernisme 1900-1950 med bla. Christine Swane, Astrid Noack, Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen, Else Alfelt og Sonja Ferlov Mancoba. Der er flere retninger i spil, fra stille realisme til vild surrealisme til søgen efter universelle kræfter gennem et abstrakt univers. Det biografisk sociale er med, men stoffet skal søges i de fortællinger, kvindernes kunstværker byder på. Enhedspris for de tre foredrag: 300 kr. Tilmeldinger gennem FOLKEUNIVERSITETET HOLMEGAARD SUSÅ fra den 20. august: til Vibeke Andersen Tlf. 21 54 91 24 / hosu@ stofanet.dk Ved alle foredragene vil der være en pause undervejs med mulighed for at købe forfriskninger. (Kaffe og te er gratis) Offentlige omvisninger i forbindelse med udstillingen Et rum med udsigt: Torsdag 8. august, søndag 18. august, lørdag 31. august, torsdag 5. september, søndag 15. september, torsdag 26. september og søndag 6. oktober. Alle omvisninger starter kl. 14 og varer ca. 45 min. En offentlig omvisning er gratis for Rønnebæksholms gæster. kommende UDSTILLINGER Kirsten Justesen MY BODY IS MY TOOL Fernisering lørdag 12. oktober kl. 14 Udstillingsperiode 13. oktober 15. december Kirsten Justesen er en af de mest fremtrædende eksperimenterende kunstnere i Danmark i dag. Der er en umiskendeligt og særegen karakter over de skulpturer, performances, fotos, bøger, film og scenografier, Kirsten Justesen laver, der gør dem genkendelige som hendes. Men det gør dem aldrig forudsigelige, de rummer altid en udforskning af nye forhold, et åbent eksperiment. MY BODY IS MY TOOL er en stor retrospektiv udstilling med et af dansk kunsts største internationale navne. På udstillingen vises skulptur, video, installation og fotografi fra 1970 erne til 2012, alle med afsæt i kroppen som redskab i kunsten. Siden 1970 erne har Kirsten Justesen arbejdet med kroppen som redskab til erfaring og erkendelse af verden. Gennem events, skulpturer, installationer og fotografier har hun udforsket sin egen fysiske eksistens. Værkernes politiske sensibilitet og æstetiske udtryk ændrer karakter over tid, men interessen for kroppen som den fysiske ramme om vores møde med verden omkring os forbliver den samme. Kirsten Justesen ICE WINGS #1,1980-82, 250 x 135 cm Udstillingen er lavet i samarbejde med Randers Kunstmuseum. I forbindelse med udstillingen udgives publikationen: MY BODY IS MY TOOL med tekst af kunsthistoriker, Lise Jeppesen. Udstillingen er støttet af Statens værksteder for Kunst og Green Square Antiques. Pauline Thomsen Sommenrens farvel til efteråret, 1929. Tilhører Ribe Kunstmuseum. 8 9

musik på Rønnebæksholm Sommerkoncerter Vi afholder i år to af de populære sommerkoncerter, der foregår udendørs på hovedbygningens gårdsplads. I tilfælde af dårligt vejr flyttes koncerten til Herskabsstalden, der ligger nedenfor gårdspladsen. Der er gratis adgang til sommerkoncerterne. Søndag d. 21. juli 2013 kl.14-15 (Programmet er endnu ikke fastlagt, men kommer snarest på vores hjemmeside) T.A.O. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 14-15 Den danske kvartet T.A.O. har gennem årene givet mange koncerter i Danmark, men også Frankrig, Spanien og Makedonien har lagt ører til musikken, der er blevet kaldt nordisk flamencojazz med latinamerikanske rytmer. Orkestret består af trommeslager Anders Pedersen og bassisten Per Vibskov, men kernen i orkestret udgøres dog af de to usædvanlige guitarister Steen Kyed og Vilhelm Thomsen, der i et fornemt samspil formår at tryllebinde ung såvel som gammel med deres melodiske strengeleg. Maria Eshpai, klaver Lørdag d. 24. august 2013 kl. 19.30 - ca. 20.45 Denne koncert indgår i en konference, der finder sted på Rønnebæksholm og arrangeres i et samarbejde mellem Dansk-Russisk Forening i Region Sjælland og Rønnebæksholm. I konferencen er indlagt en koncert, der meget passende byder på en fremragende russisk pianist Maria Eshpai, der ligeså passende bl.a. spiller en sonate af Prokofiev og en étude af Rachmaninov. Der er offentlig adgang til koncerten, og billet købes hos sjbilletten.dk til 60 kr. inkl. gebyr. T.A.O. Helge Baun Sørensen & Søn 10 Maria Eshpai 11

Perler på en snor Helge Baun Sørensen & Søn Søndag d. 8. september 2013 kl. 15.00 Steder og mennesker i Sydsjælland. En lystrejse i ord og musik gennem de smukke landskaber fra Skælskør over herregårdene Basnæs, Holsteinsborg og Gavnø til fjordene ved Præstø. Vi skal møde digterne Ludvig Holstein, H C Andersen og Grundtvig iblandet en duft af nutid, høre sange af dem og synge sammen. Og fejre Grundtvigs fødselsdag. Helge Baun Sørensen, radiovært i DR, har altid været tiltrukket af den sydsjællandske naturskønhed og de steder, hvor kunstnere og digtere har sat deres spor, og har på sin egen finurlige måde fortalt om det i programmet Danmark Kort i P1. Det musikalske er lagt i hænderne på sønnen, Søren Baun, uddannet rytmisk pianist og sanger, der indimellem vil fremtrylle poetiske stemningsbilleder og dertil akkompagnere til fællessange. Billet 130 kr., medlemmer af Venneforeningen 110 kr. Begge priser er inkl. gebyr. Xenia Frederiksen, klaver Søndag d. 22. september 2013 kl.11 12 Denne søndag spiller Xenia Frederiksen musik af bl.a Bach, Beethoven og Chopin. Hun begyndte som seksårig at spille klaver hos Bella Zapolski, og i 2009 blev Xenia optaget i Anne Ølands klasse på Det Jyske Musikkonservatorium. Udover solorepertoiret interesserer hun sig meget for kammermusik, og spiller med sin klavertrio, Trio Colore. Xenia har deltaget i forskellige masterclasses, bl.a. ved Irina Ossipova og Hans Erik Deckert. Hun har vundet flere priser i Berlingske Musikkonkurrence, og i 2006 medvirkede hun i et program om skandinavisk kammermusik på den franske tv-kanal Mezzo. Koncerten støttes af Gnistens Mindefond Billet 60 kr. inkl. gebyr Venneforeningen...... inviterer til en dukkeforestilling søndag 15. september kl. 11 Verudo opfører deres stykke, Den ulykkelige drage. Stykket handler om nogle børn, der møder en drage, der er meget ulykkelig og spyr røg og ild (!) Hvorfor den er ulykkelig, skal ikke røbes på forhånd, men det ender godt. Foruden 3 børn er der også en betjent og en borgmester. Stykket varer ca. 35-40 min. og er for børn og barnlige sjæle fra ca. 4 år (dragen er meget sød, men også lidt uhyggelig). Vi glæder os meget til at se jer. Pris 25 kr. Forestillingen gratis for medlemmer af Rønnebæksholms Venneforening og deres børn og børnebørn. Tilmelding sker til tuxen60@gmail.com Skriv venligst i emnefeltet, Den ulykkelige drage. Skriv venligst, hvor mange I kommer. det sker på rønnebæksholm Havemarked 8. juni kl. 10-15 I samarbejde med Haveselskabet inviterer Rønnebæksholm igen i år til havemarked i parken. Mød hobbygartnere, plantesamlere, men også professionelle udstillere med blomster, planter og gode råd og inspiration til haven derhjemme. Udover Havemarkedet er også den 6.000 m2 store herregårdshave med blomster og urter et besøg værd og sidst men ikke mindst Rønnebæksholms kunstudstilling med Karl Hansen Reistrup, som billetten også dækker. Den koster 30 kr. for voksne, mens børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Der kan købes pølser, is, kaffe/kage og drikkevarer. Bemærk at Venneforeningens medlemmer ikke har fri adgang til udstillingen denne dag. Koncerterne finder sted i Herskabsstalden Billetter til alle koncerterne købes på www.sjbilletten.dk eller hos Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved, tlf. 5588 3950. Eventuelle resterende billetter sælges ved indgangen. Xenia Frederiksen Opera i parken søndag 16. juni De skønneste toner i de smukkeste omgivelser Igen i år er der Opera Hits i det fri med Storstrøms kammerensemble, denne gang er sopranen Louise Fribo og tenoren Bo Kristian Jensen inviteret med i parken på Rønnebæksholm søndag den 16. juni kl. 14.00. Louise Fribo har gennem årene været en flittig og skattet gæst hos Storstrøms Kammerensemble. Det er blevet til koncerter med et bredt udsnit at Louises store repertoire. Når Louise ikke optræder med kammerensemblet, har hun en flot karriere indenfor både opera, operette og musical. Hun har med nogle de 12 13

bedste dirigenter sunget operalitteraturens vanskeligste koloratursopranpartier såsom Zerbinetta i Richard Strauss opera Ariadne på Naxos og Nattens Dronning i Mozarts Tryllefløjten. Som musicalsanger er det blevet til mere end 700 forestillinger med CATS i London. Senest har Louise i Det Ny Teaters opsætning af Love never dies med stor succes sunget partiet som Christine Daaé. Som Fantomet i Love never dies havde Louise Fribo Bo Kristian Jensen som partner. Bo Kristian har udover sin musicalkarriere sunget en kongerække af de kendteste lyriske tenorpartier på Det Kongelige Teater, heriblandt Almaviva i Rossinis Barberen i Sevilla, Don Ottavio i Mozarts Don Juan og Camille de Rosillon i Lehàrs Den glade enke. Bo Kristian er også en efterspurgt oratoriesanger, hans repertoire Sankthans aften på Rønnebæksholm Parken danner igen en smuk ramme om sankthansaften på Rønnebæksholm søndag den 23. juni. Programmet starter med musik for børn kl. 19.00 i år får vi atter besøg af Næssi og Ulla Abdullas Cocobongo band. Parken er åben hele dagen, boderne med øl, vand, is osv. er åben fra kl. 18.00, og programmet slutter kl. 22.00. Det samlede program og årets båltaler vil fremgå af dagspressen og Rønnebæksholms hjemmeside www.roennebaeksholm.dk, men Tonkawastammens blå spejdere er klar med snobrød til de første børn. Udstillingen When Time Stops and Time Is Never Ending med Benny Dröscher er åben frem til kl. 21.00 med gratis adgang for alle. Det samme gælder udstillingen OMFORM med Gitte Winther i Lave Staldbygning. spænder også her vidt, fra Händels Messias til Carl Orffs Carmina Burana. Programmet er ved at blive finpudset, og vi kan garantere, at det med de bedste operatoner og et flot syngende danske sangerpar bliver en operafest, som vil passe til de smukke omgivelser. Billetter til Operahits i det fri søndag den 16. juni koster 200 kr., men kan købes i forsalg til 175 kr. via www.sj-billetten.dk og fra Grønnegades Kaserne, Kulturcenter, tlf. 55883950. Billetten giver samme dag også adgang til Benny Dröscher-udstillingen i Hovedbygningen på Rønnebæksholm. Parken åbner kl. 12.00, og koncerten starter kl. 14.00, så der er tid til begge dele. Nyt aktiv på vej til Rønnebæksholm Takket være et klækkeligt tilskud fra Nordeafonden kan arbejdsgruppen bestående af frivillige ildsjæle sammen med Børnekulturhuset, Næstved Musik- og Kulturskole, samt Rønnebæksholm nu igangsætte projektet om etablering af en Musisk Naturbase på Rønnebæksholm. Projektet, der danner bro mellem natur, kultur og undervisning, placeres i parkens nordøstlige hjørne mellem birketræerne og vil bestå af kunstinstallationer, som frembringer musiske lyde, når man aktiverer eller spiller på dem. Det er også tanken, at der RØNNEBÆKSHOLM Rønnebæksholm 1 4700 Næstved tlf. 5572 4724 Åbent torsdag - søndag og helligdage kl. 12-17 Se www.roennebaeksholm.dk med link til Venneforeningen for mere information. Ved specielle arrangementer kontakt venligst: Kulturcenterleder John Nørbjerg tlf. 5588 3940 / jonor@naestved.dk Udstillingsleder Eva Skibsted T: 5572 4724 /evask@naestved.dk Bladet udgives af: Rønnebæksholms Venneforening Redaktør: Charlotte Tüxen og Søren Fahnøe Jørgensen Udstillingstekster: Eva Skibsted Grafisk design: Dan Eggers Forside: Benny Drøscher, A Sculpure with the Remembrance of a Pretty Boy Dancing in a Moonlit Garden (Hommage à Kølpin), 2009, 250 x Ø100 cm etableres en bålhytte, så f.eks. grupper af børn fra skoler og daginstitutioner kan benytte den musiske naturbase til udflugter og i undervisningen. Det endelige projekt skal nu udformes i samarbejde med kunstnere. Der er brug for flere frivillige, ikke mindst til at bistå ved de fremtidige aktiviteter, interesserede kan kontakte John Nørbjerg for flere informationer. I maj i år er der udskrevet en konkurrence om, hvad pladsen skal hedde. Vinderen offentliggøres sankthansaften på Rønnebæksholm, og den musiske Naturbase forventes at kunne indvies til maj 2014. Bestyrelsen Venneforeningen Rønnebæksholm Kontakt og information Formand Charlotte Tüxen tuxen60@gmail.com 27594810 Næstformand Kim Karlsen kimkarlsen@stofanet.dk 55727280 Kasserer Søren Fahnøe Jørgensen sfj@km.dk 55720716 Kontakt frivilligt netværk Berit Madsen 1428mien@gmail.com 26282315 John Nørbjerg jonor@naestved.dk 55883940 VIP-sponsorer Rønnebæksholm: 14 15

indbydelse Som medlem af Venneforeningen indbyder Rønnebæksholm dig til fernisering: Benny Dröscher When time stops and time is never ending Fernisering lørdag 15. juni kl. 14 i Herskabsstalden Efterfølgende bydes på en forfriskning Projektrummet i den lave staldbygning viser: Gitte Winther - OMFORM Fernisering: lørdag 15. juni 2013 kl. 14 i Herskabsstalden Efterfølgende bydes på en forfriskning Et rum med udsigt mangler foto Fernisering lørdag 3. august 2013 kl. 14 i Herskabsstalden Efterfølgende bydes på en forfriskning 16 Rønnebæksholm 1 4700 Næstved T 55 72 47 24 www.roennebaeksholm.dk