GI udviklingsprogram - vinduer

Projekt nr.: 431 Side 1 af 17 GI udviklingsprogram - vinduer Undersøgelse af forskellige produkter og metoder til rustbeskyttelse af vinduesbeslag. Udført af: Eva Wallström; M.Sc., FTSC; EnPro ApS (Koordinering) Kirsten Andersen, Kemotekniker; EnPro ApS (Laboratoriearbejdet) Bilag: A: Malevaresystemer anvendt i projektet B: Behandling af beslag; fremgangsmåde C: Rapport over korrosionsprøvning fra FORCE Technology

Projekt nr.: 431 Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning og konklusion... 4 Baggrund... 6 Udvælgelse af behandlinger og produkter... 7 Metoder til screening af overfladebehandling... 8 Vurdering af malervaresystemer... 9 Anskaffelse af vinduesbeslag... 12 Behandling og montering af beslag... 12 Vurdering af de udførte malerbehandlinger til salttågekammertest... 13 Ældningsforsøg med salttågekammer... 14 Vurdering af ældningsforsøg... 15 Kommentarer til testforløbet... 17 Konklusioner... 17

Projekt nr.: 431 Side 3 af 17 Indledning Dette projekt omhandler undersøgelse af forskellige produkter og metoder til rustbeskyttelse af vinduesbeslag. I den indledende fase har vi henvendt os til et antal producenter af maling, hvor vi har bedt disse om deres bedste bud på et rustbehandlingssystem til genbehandling af beslag. Følgende virksomheder har leveret prøver og behandlingsforskrifter til forsøgene: Akzo Nobel Decorative Coatings A/S, Beck og Jørgensen A/S, Dyrup A/S, Esbjerg Farve- & Lakfabrik A/S, Flügger A/S, Rockidan A/S, Hygæa/Teknos A/S og Raadvad Centret. Faktisk fik vi alt for mange forslag (antal = 30 ), hvilket har betydet at der var behov for en udvælgelsesprocedure. Dette er dog udført parallelt med at vi ventede på de sidste prøver. De indledende forsøg omfatter udførelse af behandlingsforslag, samt kontrol af vedhæftning, slibbarhed og overmaling. De indledende forsøg reducerede antallet af malingsystemer til 10 malevaresystemer, der i trin 2 af det praktiske arbejde blev testet ved accelereret ældning. Som reference er et system med blymønje som primer der er færdigbehandlet med et linolieprodukt anvendt. Forbehandling og screening er udført på metalplader af samme kvalitet som gamle beslag. Dette for at begrænse behovet for gamle beslag og lette vurderingsarbejdet af hvilke malevaresystemer der skulle udvælges til ældningsforsøg. Forbehandlingen har i dette projekt skulle efterligne en in situ - behandling. Endelig så skulle de paneler der blev korrosionstestet i et salttågekammer (rusttest) have en bestemt størrelse og være vandfaste da det er et meget ekstremt klima prøverne udsættes for. Her havde vi (EnPro ApS) forestillet os at bruge vandfast krydsfiner eller et andet ikke påvirkeligt underlag. Ved et møde der blev afholdt i Københavns Malerlaug blev det besluttet at bruge træ som underlag til beslagene og at forsiden af beslaget først skulle renses af efter at beslaget var skruet fast på panelet. Dette indebar at vi skulle have fat på egnede træpaneler. Her blev kernetræ valgt udfra betragtningen at dette optager et minimum af vand. Kernetræ forefindes ikke umiddelbart skåret ud til paneler så vi har været på Østerbro Tømmerhandel og udvalgt træ, der er bleven skåret til efter vores specifikation. Endelig bør det nævnes at træet blev endetræsforseglet, for at hindre indtrængning af vand ad den vej. Valg af endelig behandling af beslag er diskuteret og afstemt med Københavns Malerlaug og SBS s fagkonsulent sådan at det udførte arbejde kan relateres til praksis. Ældningsforsøgene af beslag behandlet med forskellige rustbeskyttende systemer er gennemført i et salttågekammer.

Projekt nr.: 431 Side 4 af 17 Sammenfatning og konklusion Der er undersøgt forskellige rustbeskyttelsesprodukter til genbehandling af vinduesbeslag. Der er i alt modtaget forslag til 30 forskellige rustbeskyttelsessystemer fra forskellige malingsproducenter. Disse "systemer" består typisk af en rustbeskyttende primer og en topcoat (dækmaling). Når valget primært er faldet på anvendelse af systemer skyldes dette at producenten kan fralægge sig produktansvaret, hvis ikke man følger deres anbefalinger vedrørende topcoat. Der er udført indledende forsøg på metalplader af pladejern, der omfatter udførelse af behandlingsforslag (fra leverandørerne). Efter tørring/hærdning er vedhæftning, slibning, overmalbarhed og filmegenskaber vurderet. De indledende forsøg er anvendt til at reducerede antallet af malingsystemer til 10, hvor både vandfortyndbare og opløsningsmiddelsbaserede produkter er inkluderet. Endvidere er akryl, alkyd, polyurethan, epoxy og linolie baserede produkter repræsenteret. Det blev besluttet at bruge træ som underlag til beslagene og at forsiden af beslagene først skulle renses af efter at beslagene var skruet fast på panelerne. De beslag som er anvendt her i denne undersøgelse er beslag fra københavnsområdet og skønnes at være fra omkring 1920 erne. Formålet var at få en forsøgsopstilling, der ligger så tæt op at "det virkelige liv" som muligt. Panelerne der er anvendt er lavet af kernetræ og opbevaret i klimarum minimum 24 timer inden behandling. Panelernes endetræ er blevet forseglet med en tokomponent sealer og en tokomponent speciallim. Dette for at undgå at træets fugtindhold påvirker slutresultatet og for at sikre en ensartet påvirkning af det overfladebehandlede beslag. På grund af forskelle i vedhæftning af de enkelte topmalinger til grundingsolie, er panelerne blevet behandlet med to typer grundingsolie. De to mønjesystemer samt et t system (KA3-028, KA3-035 og KA3-038) har fået en solventbaseret grundingsolie fremstillet af forædlede oliebindemidler. De øvrige systemer er behandlet med en alkydgrundolie. Bagsiden af beslagene er renset i bund til St 2 ½ med stemmejern, sandpapir før behandling med primer efter leverandørens anbefalinger. På forsiden af beslagene er malingen renset af med varmeblæser og spatel, hvorefter beslaget er renset til fast og bærerdygtig grund med sandpapir. Beslagene har været skruet op på panelerne i to skruehuller under afrensningen, for at kunne vurderer virkningen af at afrense skruehullerne før behandlingen med primer. Efter afrensningen er resten af skruerne sat i. Alle skruer er sat ned i kit. Linoliekit til systemer med linolie og acrylkit i de øvrige. De udvalgte beslag er typisk behandlet med 2 gange rustbeskyttende primer, hvorefter beslagene males med samme produkt som trævinduerne som regel 2 gange med en dækmaling. Paneler inklusive beslag er herefter sat til konditionering i klimarum 21 dage ved 23 o C og 50 % relativ fugtighed før ældningsforsøget er gennemført. Lagtykkelser og tørretider er udført i overensstemmelse med leverandøranvisningen. Generelt kan det siges at de fleste af malingsystemerne er velfungerende. Det er dog visse primere der flyder eller dækker lidt dårligt, men dette betyder ikke at vedhæftningen til underlaget er dårlig. Faktisk er der kun et system der har problemer med vedhæftning, men dette kan skyldes at denne maling er meget gammel (blymønje) og derfor ikke lever op til sin oprindelige kvalitet. Ved sammenligning af færdigmalingen kan det tilsvarende ses at der er forskel på flydning og dækkeevne, men vedhæftningen til primeren er normalt god. Ældningsforsøgene er gennemført i et salttågekammer. Vurderingen af ældningsforsøgene er udført efter 240 timer og 480 timer. Efter 480 timer er der kun to malingsystemer der overholder kriteriet

Projekt nr.: 431 Side 5 af 17 Høj forventet holdbarhed i korrosionskategori C3 (DS/EN ISO 12944-2:2000). Dette er følgende malingsystemer: Et 3-lagssystem med en solventbaseret alkydgrundmaling efterfulgt af to lag akryl dækmaling (022) Et 4-lags malingsystem bestående af 2 lag 2-komponent epoxy grundmaling efterfulgt af to lag plastalkyd dækmaling (025) Producenten af den e epoxy havde ikke anbefalet en bestemt maling som dækmaling. Derfor er to forskellige malinger afprøvet som topcoat ved den første screening, herunder også linoliemaling men lige præcis dét linolieprodukt, der var brugt, havde ikke en tilstrækkelig vedhæftning til primeren. Derfor blev der istedet anvendt en plastalkyd. De store rustangreb og blærer ses ikke overraskende der, hvor fugten naturligt bliver liggende længst tid, altså på horisontale kanter. Men lidt overraskende er der ligeledes udbredt rust og blærer angreb på sidebeslaget/hængselbeslaget. Til gengæld ser det ikke ud til at det har den store betydning om skruerne har været fjernet fra beslaget eller ej. Blymønjen klarer sig lidt dårligere end de bedste malingssystemer. Det bør dog bemærkes at blymønjen var meget gammel, hvorfor det ikke er helt sikkert at dens kvalitet svarer til hvis den var nyfremstillet. Dog er testmetoden rimelig barsk, hvilket betyder at man kan tage udgangspunkt i vurderingen der er udført halvvejs ved en sammenligning af moderne malingssystemer kontra blymønje. Ved vurderingen halvvejs viste resultaterne at udover de to ovenstående malingsystemer gav blymønjen, to solventbaserede alkydprimere og én solventbaseret urethanalkyd gode resultater. Endvidere gav jernmønjen gode resultater for det ene panel, men ikke det andet. Det kan konkluderes at de solventbaserede primere generelt klarer sig bedre end de vandfortyndbare primere undtaget den 2-komponent e epoxyprimer, i de forskellige malevaresystemer. Dækmalingen må dog gerne være vandfortyndbar og de to bedste systemer har en topcoat. Det vurderes at den rustbeskyttende effekt primært skyldes primerens kvalitet og at valget af dækmaling har mindre betydning. Det er dog vigtigt at vedhæftningen mellem primer og underlag såvel som mellem lagene er acceptabel. Det kan derfor konkluderes at der i dag findes kommercielle malevaresystemer til rustbeskyttelse af beslag som fungerer lige så godt eller bedre end et blymønjesystem, ifølge denne accelererede testmetode.

Projekt nr.: 431 Side 6 af 17 Baggrund Før i tiden blev beslag rustbeskyttet med blymønje, som gav en holdbar og effektiv beskyttelse. Blymønje er imidlertid skadeligt for både arbejdsmiljøet og det omgivende miljø, og er derfor ikke længere tilladt til almindeligt brug. I dag galvaniserer man nye beslag, men hvad stiller man op med gamle fastmonterede beslag, fx på eksisterende vinduer i forbindelse med istandsættelse? Projektet Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk, udført af Lading Arkitekter + Konsulenter PAR i 1999-2001 (med støtte fra Miljøstyrelsen og By- og Boligministeriet), omhandlede alene træbeskyttelse og ikke beslag, men på de undersøgte behandlinger var det meget tydeligt, at der var stor forskel på holdbarheden af rustbehandlingen. Derfor anbefalede følgegruppen, at der blev gennemført en undersøgelse af forskellige rustbeskyttende behandlingers effektivitet. Også det svenske Fönsterhantverk har arbejdet med forskellige metoder til rustbeskyttelse, bl.a. ved at anvende produkter beregnet til rustbehandling af skibe. Der findes en række metoder og produkter, som den enkelte håndværker kan bruge, men ikke alle er lige effektive. Man ser ofte vinduesrenoveringer, hvor snedkerreparationer og malerarbejde på træ holder fint, men hvor der allerede efter nogle få år er rustgennemslag på beslagene. En udskiftning af beslagene er bekostelig, og kan få økonomien i en vinduesistandsættelse til at vælte. Formålet med dette projekt var derfor at undersøge rustbeskyttelse af gamle beslag.

Projekt nr.: 431 Side 7 af 17 Udvælgelse af behandlinger og produkter Indsamling af malevaresystemer 6-7 malervareproducenter er blevet kontaktet og der er kommet med en lang række forslag til rustbeskyttende behandling af gamle beslag. I alt er der modtaget 30 malervaresystemer, der dækker mange forskellige typer af maling. Disse kan ses i tabel 1, hvor hvert system er beskrevet udfra binder og type. Som kan ses af tabellen er både vandfortyndbare og opløsningsmiddelsbaserede produkter modtaget. Endvidere er akryl, alkyd, polyurethan, epoxy og linolie baserede produkter repræsenteret. En mere udførlig tabel hvor Mal-tal og Mal-kode indgår, kan ses i Bilag A, tabel A1. Tabel 1. Malingsystemer beskrevet efter type. (Hvide felter; systemer der blev udvalgt) System nr. Grunder, type Færdigmaling, type 001 Vandfortyndbar alkyd Acrylmodificeret alkyd, 002 Urethanalkyd, solventbaseret og zinkfosfat Acryldispersion, 003 Urethanalkyd, solventbaseret og zinkfosfat Plastalkyd, 004 Urethanalkyd, solventbaseret og zinkfosfat Alkydolie 005 Urethanalkyd, solventbaseret og zinkfosfat Linolie 006 Polyurethandis-persion Acryldispersion, 007 Polyurethandis-persion Plastalkyd, 008 Polyurethandis-persion Alkydolie, solventybaseret 009 Polyurethandis-persion Linolie 010 Vandig polymerisations harpiks Acryldispersion, 011 Vandig polymerisations harpiks Plastalkyd, 012 Vandig polymerisations harpiks Alkydolie, solventbaseret 013 Vandig polymerisations harpiks Linolie 014 Acryldispersion, og Zinkphosphat Plastalkyd, 015 Alkyd Acrylbinder, 016 Alkyd, solventbaseret Acrylbinder, 017 Alkyd, solventbaseret Alkyd, solventbaseret 018 Alkyd, solventbaseret Alkyd, solventbaseret 019 Alkyd, solventbaseret Alkyd, solventbaseret 020 Alkyd, solventbaseret Acryl og alkyd, solventbaseret 021 Alkyd, solventbaseret Specielbehandlede olier, solventbaseret 022 Alkyd, solventbaseret Acrylbinder, 024 Bisfenol A Diglycidylether (epoxy); 2- Linolie komponent 025 Bisfenol A Diglycidylether (epoxy); 2- Plastalkyd, komponent 026 Alkydemulsion, Alkydemulsion, 027 Alkyd, solventbaseret Plastalkyd, 028 Alkyd, solventbaseret Linoliemaling 034 Acrylgrund maling, solventbaseret Alkydemalje, solventbaseret 035 Plastgrund maling, Acrylplastemalje, 038 Jernmønje Linoliemaling Påføringsanvisninger fra producenterne/leverandørerne Der er modtaget påføringsanvisninger fra de forskellige malervareproducenter. Påføringsanvisningen omfatter typisk forbehandling af underlaget, påføring af primer og en dækmaling. De anbefalede lagtykkelser og tørretider er sammenfattet i Bilag A, tabel A2. Korrosionsbeskyttelse drejer sig om at holde ilt og fugt væk fra metallet. Nye varmforzinkede hængselbeslag skal afrenses for overskud af zinksalte. Dette kan gøres med en 2 % salpeteropløsning eller et stærkt alkalisk grundrengøringsmiddel. Der skal vaskes med en slibesvamp og efterskylles med rigeligt rent vand.

Projekt nr.: 431 Side 8 af 17 Gamle hængselbeslag skal afrenses for rustangreb, helst med en vinkelsliber påmonteret en blød gummibagskive og en kombinationsrondel (en lille). Der suppleres med groft slibepapir og/eller stålbørste. Fremgangsmåden beskrevet kort: Rensning til rent metal 2 gange rustbeskyttende primer Derefter males hængslerne med samme produkt som trævinduerne som regel 2 gange med en dækmaling. Metoder til screening af overfladebehandling Da antallet af malervaresystemer var for stort måtte der laves en screening, hvor antallet malevaresystemer blev reduceret til ca. 10. I denne forbindelse er der anskaffet pladejern. Disse emner blev i første omgang korroderet ved ophold i en uges tid i saltvand, efterfulgt af tørring. Herefter blev pladerne renset og behandlet ud fra de påføringsanvisninger der er modtaget fra leverandørerne. Efter hærdningen er vedhæftning, slibning og overmalbarhed vurderet. Endelig er filmegenskaber som flydning, gulning og dækkeevne bedømt kvalitativt. Vedhæftning til underlaget Vedhæftningen til underlaget er bedømt efter ISO standard 2409-1992 (E); Paint and varnishes Cross-cut test. Vedhæftningen er meget afhængig af lagtykkelsen, så denne vil indgå i bedømmelsen udført efter ISO 2808-1991 Paints and varnishes Determination of film thickness. Cross Cut metoden består i at man på filmoverfladen skærer nogle snit ned til metallet, efter en fastlagt skabelon. Snittet børstes derefter med en stålbørste, herefter bedømmes hvor meget af filmen som er intakt. Derudover kan man anvendes tape på snittet for at bedømme hvor meget af filmen som endnu sidder fast på underlaget. Tabel 2. Kvalitativ bedømmelse af vedhæftning. Karakter Beskrivelse 0 Intet vedhæftningssvigt 1 Små flager løsrives <5% 2 Flager langs de skårne kanter og <15% 3 Flager og strimler løsnes <35% 4 Store flager løsnes <65% 5 Alt der er over 65% Slibbarhed Filmoverfladen vurderes for slibbarhed ved at slibe på overfladen et bestemt antal gange med sandpapir eksempelvis korn 180. Den visuelle vurdering går på hvor meget slibestøv som er brændt fast i sandpapiret. Det siger noget om malingens slibeegenskaber, og kan derfor skille det ene system fra det andet. Betydningen af hver karakter kan ses i tabel 3.

Projekt nr.: 431 Side 9 af 17 Tabel 3. Kvalitativ bedømmelse af slibbarhed. Karakter Beskrivelse 5 Ingen rester af maling på sandpapiret 4 Rester af malingen kan bankes helt af sandpapiret 3 Få rester tilbage efter bankning på sandpapirets bagside 2 Mange rester efter bankning 1 Mange rester efter bankning; intet bankes af Overmalbarhed inklusive vedhæftning mellem lagene Her er metoden ligeledes Cross-Cut test efter ISO 2409, men den undtagelse at kun det øverste lag maling perforeres. Overmaling er i de enkelte tilfælde udført efter den pågældende leverandørs anvisninger. Den kvalitative vurdering svarer til bedømmelsen i tabel 2. Kvalitativ bedømmelse af filmegenskaber iøvrigt Udover de oven nævnte test er filmegenskaberne med hensyn til udseende af betydning. Derfor er en kvalitativ bedømmelse af de enkelte systemers topcoat udført. Bedømmelsen er udført ifølge tabel 4. Tabel 4. Kvalitativ bedømmelse af flydning, gulning og dækkeevne. Karakter Flydning, beskrivelse Gulning, beskrivelse Dækkeevne, beskrivelse 5 Meget flot Ingen gulning Meget flot 4 God En anelse gulning God 3 Rimelig Svag gulning Rimelig 2 Dårlig Noget gulning Dårlig 1 Meget dårlig Meget gulning Meget dårlig Vurdering af malervaresystemer Resultater fra de undersøgelser der er foretaget ved screeningen af de forskellige malervaresystemer kan ses i tabel 5. Vedhæftningstest er udført når malingfilmen er tørret 4 døgn. Slibbarheden er testet før påføring af andet lag ligeledes efter 4 døgns tørring og også vedhæftning ved genbehandling er testet efter 4 døgn fra påføring af andet lag. Nogle leverandører har oplyst en efterhærdningstid på fra et par døgn og op til 3-4 uger. Der er af tidsmæssige årsager ikke taget hensyn til efterhærdningstiden. Det skønnes heller ikke at have den store betydning i denne sammenhæng, da tørringsforholdene (i klimarum) må siges at være de optimale tørringsforhold, i forhold til tørring udendørs. I forbindelse med undersøgelsen af systemerne har vi lagt vægt på, at behandle systemerne tørringmæssigt så ens som muligt, for på den led at kunne sammenligne systemerne. Undtaget er dog de meget langsomt tørrende systemer, som først er målt efter tørretider svarende til leverandørens anbefaling. Vurderingen af dækkeevne, gulningstendens samt flydning af systemerne kan ses i tabel 6.

Projekt nr.: 431 Side 10 af 17 Tabel 5. Bedømmelse af vedhæftning og slibbarhed. System nummer Vedhæftning ved Vedhæftning ved gittersnit, gittersnit, gennemsnit gennemsnit af 3 for af 3 ved systemet genbehandling Karakter ved slibning Beskrivelse 001a 1 1 4 Sliber godt - slibes hurtigt igennem til primeren 002a 0 0 3-4 Sliber fint - brænder noget fast 003a 1 0 1 Sliber ikke godt, smulre af 004a 1 0 3 Brænder meget fast i sandpapiret - tendens til at smulre 005a 4 # Kan ikke slibes, filmen flytter sig rundt på pladen 006a 0 0 3-4 Sliber fint - brænder noget fast 007a 0 0 1 Sliber ikke godt, smulre af 008a 1 1 3 Brænder meget fast i sandpapiret - tendens til at smulre 009a 3 # Kan ikke slibes, filmen flytter sig rundt på pladen 010a 0 0 3-4 Sliber fint - brænder noget fast 011a 0 0 1 Sliber ikke godt, smulre af 012a 1 1 3 Brænder meget fast i sandpapiret - tendens til at smulre 013a 5 # Kan ikke slibes, filmen flytter sig rundt på pladen 014a 0 1 4-5 Sliber fint - pænt og rigeligt slibestøv 015a 0 1 4 Sliber fint 016a 0 0 4 Sliber fint 017a 0 0 3 Sliber nogenlunde 018a 1 1 4 Sliber fint 019a 0 0 3 Sliber nogenlunde 020a 0 1 4 Sliber fint smulre 021a 0 0 4-5 Sliber fint - pænt og rigeligt slibestøv 022a 0 0 5 Meget flot slibbarhed - rigeligt slibestøv 024a 4 025a 1 1 3 Tendens til at smulre 026a 1 0 3-4 Tendens til at smulre 027a 1 0 3-4 Sliber nogenlunde; lidt fedtet, svag tendens til at smulre 028a 4 # Kan ikke slibes, filmen flytter sig rundt på pladen 034a 1 0 3 Sliber nogenlunde; brænder lidt fast 035a 0 0 4 Sliber fint, lidt mangelfuldt med slibestøv 038a Prøven kom så sent at den ikke er med i indledende test Tabel 6. Kvalitativ vurdering af flydning, gulning og dækkeevne. System nr. Færdigmaling, Binder Flydning Gulning Dækkeevne 001 Acrylmodificeret alkyd 4 5 5 002 Acryldispersion 2 5 2 003 Plastalkyd 2 3 004 Alkydolie 3 2 005 Linolie 1 1 006 Acryldispersion 3 4 1 007 Plastalkyd 2 4 008 Alkydolie 3 3 009 Linolie 1 1 010 Acryldispersion 3 4 011 Plastalkyd 2 3 012 Alkydolie 4 2 013 Linolie 1 1 014 Plastalkyd 3 4 4 015 Acrylbinder 4 4 016 Acrylbinder 4 5 5 017 Alkyd 5 2 018 Alkyd 5 3 4 019 Alkyd 3 3 020 Acryl og alkyd 3 3 021 Specielbehandlede olier 3 2 022 Acrylbinder 2 3 3 024 Linolie 1 1 025 Plastalkyd 2 3 3 026 Alkydemulsion 2 4 027 Plastalkyd 3 4 028 Linolie 1 1 2 034 Alkydemalje 4 3

Projekt nr.: 431 Side 11 af 17 035 Acrylplastemalje 3 5 1 038 Linolie 2 Da dækmalingen skal påføres en grundet træoverflade er endvidere vedhæftningen mellem forskellige grundere og dækmaling undersøgt. Grundningsolierne er beskrevet i tabel 7. Tabel 7. Valg af grunder til træ Olie nummer Beskrivelse af grunder 1 Solventbaseret alkydolie 2 Vandig alkydgrundolie 3 Solventbaseret grundingsolie fremstillet af forædlede oliebindemidler Af skemaet kan man se at langt de fleste systemer ligger næsten ens i vedhæftningsstyrke på alle de afprøvede grundingsolier. Nogle få systemer adskiller sig ved kun at have ordentlig vedhæftning oven på en specifik grundingsolie. Det har været hensigten at anvende færrest muligt forskellige grundingsolier i undersøgelsen, men for en sikkerheds skyld er vedhæftning målt på 3 forskellige grundingsolier, for at sikre at valget af grundingsolie var rigtig i forhold til de enkelte dækmalinger. Resultaterne kan ses i tabel 8. På basis af resultaterne fra Cross Cut testen er der udvalgt 2 grundingsolier til de videre undersøgelser. Det var ikke muligt at begrænse os til en grundingsolie, men hovedparten af systemerne er lavet med den samme grundingsolie. Kun 3 systemer er lavet med en alternativ grundingsolie; 028, 035 og 038. System 038 kom så sent med i undersøgelsen at det ikke var med i forundersøgelserne. Men da system 038 minder en del om system 028 er det valgt at køre dem parallelt. Tabel 8. Test af dækmalingens vedhæftning til grundingsolier Top-coat nummer : Olie nummer 1. Cross-Cut 2. Cross-Cut 3. Cross-Cut Gennemsnit 001 : 1 3 2 1 2 001 : 2 1 1 2 1 001 : 3 3 3 2 3 002 : 1 1 1 0 1 002 : 2 0 0 0 0 002 : 3 1 1 0 1 014 : 1 0 0 0 0 014 : 2 0 1 0 0 014 : 3 2 2 0 1 016 : 1 1 0 1 1 016 : 2 1 0 0 0 016 : 3 2 1 0 1 018 : 1 1 0 1 1 018 : 2 1 1 0 1 018 : 3 0 1 1 1 003 : 1 2 0 0 1 003 : 2 0 0 0 0 003 : 3 1 1 1 1 022 : 1 1 1 2 1 022 : 2 1 2 1 1 022 : 3 1 1 2 1 028 : 1 4 5 5 5 028 : 2 5 5 5 5 028 : 3 5 5 5 5 035 : 1 4 1 3 3 035 : 2 4 5 5 5 035 : 3 0 0 0 0

Projekt nr.: 431 Side 12 af 17 Der er udvalgt 10 systemer dels på basis af screeningsresultaten, hvor de bedste er valgt, og dels på basis af sammensætning, hvor så mange typer systemer som muligt er repræsenteret. I tabellerme er de udvalgte systemer markeret ved at være skrevet med kursiv skrift. Anskaffelse af vinduesbeslag Beslag er anskaffet via Raadvad Centret, ved Søren Vadstrup. Der er modtaget små, tynde beslag der stammer fra en bindingsværksgård fra 1750-erne på Fyn. Vinduesbeslagene er originale fra perioden 1750-1800. Der er også modtaget beslag, af lidt større summer fra københavnsområdet og formentlig er fra 1920-erne. De beslag som er anvendt her i denne undersøgelse er beslagene fra københavnsområdet som skønnes at være fra omkring 1920 erne. Det har været ønskeligt at anvende beslag fra slutningen af 1800-tallet, samme alder som brokvartersejendommene, men det har ikke været muligt at skaffe et tilstrækkeligt stort antal beslag. Behandling og montering af beslag Panelerne Panelerne er lavet af kernetræ, opbevaring i klimarum minimum 24 timer inden behandling. Panelernes endetræ er blevet forseglet med først en tokomponent sealer fra Hempel A/S og dernæst en tokomponent speciallim ligeledes fra Hempel A/S. Som følge af Cross Cut undersøgelsen omkring vedhæftning af de enkelte topmalinger til grundigsolie, er panelerne blevet behandlet med to typer grundingsolie. Systemerne KA3-028, KA3-035 og KA3-038 har fået en solventbaseret grundingsolie fremstillet af forædlede oliebindemidler. De øvrige systemer er behandlet med en alkydgrundolie. Beslagene Bagsiden af beslagene er renset i bund til St 2 ½ med stemmejern, sandpapir før behandling med primer efter leverandørens anbefalinger. Der er nogle ujævnheder i metallet på bagsiden af beslagene. Her har det været umuligt at rensen rusten helt af. Dette optræder i større eller mindre omfang på alle beslagene. På forsiden af beslagene er malingen renset af med varmeblæser og spatel, hvorefter beslaget er renset til fast og bærerdygtig grund med sandpapir. Beslagene har været skruet op på panelerne i to skruehuller under afrensningen, for at kunne vurderer virkningen af at afrense skruehullerne før behandlingen med primer. Efter afrensningen er resten af skruerne sat i. Alle skruer er sat ned i kit. Linoliekit til systemer med linolie binder og acrylkit i de øvrige. Overordnet fremgangsmåde ved genbehandling af beslag De udvalgte beslag er behandlet på følgende måde: Bagsiderne på beslagene er afrenset til bæredygtig grund med stemmejern og sandpapir. Afvasket efterfølgende med grundrens. Bagsiderne på beslagene primes 2. gange. I visse tilfælde 3 gange. Træpanelerne lægges til konditionering i klimarum; 1 døgn. Panelernes endetræ påføres epoxysealer. Panelernes endetræ påføres speciallim. Panelerne behandles med grundingsolie.

Projekt nr.: 431 Side 13 af 17 Panelernes bagsider og kanter behandles med 2 x top coat. Panelerne forbores og beslagene sættes fast med 2 skruer. Afrensningen af beslagenes forsider, med varme og minimum brug af mekanisk værktøj. Slibes herefter til bæredygtig grund. Kitning af kanterne mod træet. Akrylkit er brugt til alle systemer bortset fra linoliesystemerne, hvor linoliekit anvendes. Beslagene behandles med første gang primer. Beslagene behandles med anden gang primer. Påføring af top-coat på beslag/paneler første gang. Påføring af top-coat på beslag/paneler anden gang. Paneler inklusive beslag sættes til konditionering i klimarum 21 dage. Lagtykkelser og tørretider er i overensstemmelse med leverandøranvisningen. I Bilag B kan er fremgangsmåden vist. Vurdering af de udførte malerbehandlinger til salttågekammertest Der er udført en vurdering af de udførte malerbehandlingers udseende før den accelererede ældning i salttågekammeret. Til dette formål er der brugt en kvalitativ bedømmelsesskala, se tabel 9. Den samme skala er brugt efter test af prøverne. Tabel 9. Skala for kvalitativ vurdering ++ Meget flot + God OK Acceptabel - Ringe -- Dårlig Generelt kan det siges at de fleste af malingsystemerne er velfungerende. Det er dog visse primere der flyder eller dækker lidt dårligt, men dette betyder ikke at vedhæftningen til underlaget er dårlig. Faktisk er der kun et system der har problemer med vedhæftning, men dette kan skyldes at denne maling er meget gammel (blymønje) og derfor ikke lever op til sin oprindelige kvalitet. Ved sammenligning af færdigmalingen kan det tilsvarende ses at der er forskel på flydning og dækkeevne, men vedhæftningen til primeren er normalt god.

Projekt nr.: 431 Side 14 af 17 Tabel 10. Kvalitativ vurdering af flydning, gulning og dækkeevne. System Primer, binder, type nr._panel Flydning Dækkeevne Vedhæftning til underlag Vedhæftning til kit Færdigmaling, binder, type Flydning Vedhæftning primer Gulning Dækkeevne 001_1 Vandfortyndbar alkyd + + + OK Acrylmodificeret + + ++ ++ alkyd, 001_2 + + + OK + 002_1 Urethanalkyd, - - ++ + Acryldispersion, - ++ ++ - solventbaseret og zinkfosfat 002_2 - - ++ + ++ 006_1 Polyurethandispersion + -- ++ + Acryldispersion, OK ++ + -- 006_2 + -- ++ + ++ 014_1 Acryldispersion, ++ ++ ++ + Plastalkyd, OK + + + og Zinkphosphat 014_2 ++ ++ ++ + + 016_1 Alkyd, solventbaseret + + ++ + Acrylbinder, + ++ ++ ++ 016_2 + + ++ + ++ 018_1 Alkyd, solventbaseret + + + + Alkyd, ++ + OK + solventbaseret 018_2 + + + + + 022_1 Alkyd, solventbaseret ++ ++ ++ + Acrylbinder, - ++ OK OK 022_2 ++ ++ ++ + ++ 025_1 Bisfenol A ++ ++ + + Plastalkyd, - + OK OK Diglycidylether (epoxy);2-komponent 025_2 ++ ++ + + + 028_1 Alkyd, solventbaseret ++ ++ - - Linolie -- -- -- - 028_2 ++ ++ - - -- 035_1 Plastgrund maling, -- -- ++ + Acrylplastemalje, OK ++ ++ -- 035_2 -- -- ++ + ++ 038_1 Linolie; jernmønje ++ OK + + Linolie - 038_2 ++ OK + + Ældningsforsøg med salttågekammer Salttågeprøvningen sker ifølge ISO 7253 og bedømmelsen efter prøvningen ifølge ISO 4628-2 til ISO 4628-5 (bedømmelse for blæredannelse, rust, revnedannelse, afskalning), samt ISO 2409 (vedhæftning). Emnernes størrelse var 27,1 cm x 14,0 cm (ydre mål). Eksponeringen i salttågekammer er kontinuerlig. I salttågekammeret er der en eksponeringstemperatur på 35 C og en kontinuerlig forstøvning af 5 % NaCl-opløsning ved hjælp af varm og fugtig luft (ca. 100 % RH). Troværdigheden af forskellige accelererede ældningsmetoder har altid været omdiskuterede, især i forbindelse med rustbeskyttelse. Dette skyldes at accelererede testmetoder altid vil være relative sammenlignende metoder, hvor de ikke umiddelbart kan relateres til et bestemt klima. Denne afprøvningsmetode er dog stadigvæk den mest anvendte korttidstest for korrosionshindrende malervarer.

Projekt nr.: 431 Side 15 af 17 Forud for eksponeringen er prøverne forsynet med et horisontalt snit, samt et vertikalt snit hver på 30 mm s længde igennem malingfilmen og ned til metallet. Ridsebredden var ca. 0,6 mm. Herved kan defekternes udbredelse ud fra snittet i form af blærer og/eller rust bedømmes. Se figur 1. Figur 1. Beslag med snit ned til metallet. Der er udført måling af tør lagtykkelse ifølge DS/EN 2808:1999, metode 6 (ikke destruktiv magnetisk måling). Variationen var relativt stor på nogle prøver grundet dårlig udflydning. Vurderingen af lagtykkelserne er foretaget løbende under påføringen, for at sikre overholdelse af leverandørernes forskrifter. Men der er ikke gjort yderligere notater omkring lagtykkelserne. Vurdering af ældningsforsøg Vurdertingen af ældningsforsøgene er udført efter 240 timer og 480 timer. Efter 480 timer er der kun to malingsystemer der overfholder kriteriet Høj forventet holdbarhed i korrosionskategorien C3 ( DS/EN ISO 12944-2:2000). Dette er følgende malingsystemer: 022, 3-lagssystem med en solventbaseret alkydgrundmaling efterfulgt af to lag akryl dækmaling. 025, 4-lags malingsystem bestående af 2 lag 2-komponent epoxy grundmaling efterfulgt af to lag plastalkyd dækmaling De øvrige systemer fejler i et eller flere af bedømmelseskriterierne i DS/EN ISO 12944-6:2000, hvor de viste : Blæredannelse og/eller Revnedannelse og/eller Afskalning og/eller Rustdannelse og/eller Rustkrybning i ridse lig med eller over 1 mm. Den samlede vurdering er gengivet i tabel 11, hvor en kvalitativ vurdering er vist. Ligeledes genfindes korrosionstestrapporten i bilag C. Generelt kan det konstateres at rensing af skruehuller kontra ikke rensning har meget lille indflydelse på resultatet. Faktisk sker dette kun på to enkelt paneler. Der er ikke i nogen tilfælde sammenfald i udførte dobbeltbestemmelser. Da salttågetesten er en meget hård metode mod malingen er det relevant at gengive hvilke malingsystemer der ikke udviste fejl efter 240 timer i kammeret:

Projekt nr.: 431 Side 16 af 17 002, 5-lagssystem med en 3-lags solventbaseret urethanealkyd og zinkfosfat primer og 2-lag acryl plastmaling. 016, 4-lagssystem med to lag solventbaseret alkydprimer og to lag t acrylsystem. 018, 4-lagssystem med to lag solventbaseret alkydprimer og to lag solventbaseret alkydmaling. 022, 3-lagssystem med en solventbaseret alkydgrundmaling efterfulgt af to lag akryl dækmaling. 025, 4-lags malingsystem bestående af 2 lag 2-komponent epoxy grundmaling efterfulgt af to lag plastalkyd dækmaling 028, 3-lagssystem med 1 gang blymønje og 2 gange linoliemaling. (038, 4-lagssystem med 2 gange jernmønje og 2 gange linoljemaling) Systemet indenfor parentese havde rust på flader på den ene af panelerne men i øvrigt ingen fejl. Tabel 11. Kvalitativ vurdering af rustangreb efter endt salttågekammertest. System nr. Primer, binder, type Rust ved snit Vedhæftning til underlag Afrensning af skruehuller Færdigmaling, binder, type Rustangreb Rust ved ved snit - snit - horisontalt vertikalt Blærer dannelse/ krakkelering Generelt filmens nedbrydning 001_1 Vandfortyndbar alkyd - -- Nej Acrylmodificeret -- - -- - alkyd, 001_2 - - Nej - - - - 002_1 Urethanalkyd, solventbaseret - -- Nej Acryldispersion, - -- OK - og zinkfosfat 002_2 - -- Nej - - OK - 006_1 Polyurethandispersion -- -- Nej Acryldispersion, - -- -- -- 006_2 -- -- Nej - - -- -- 014_1 Acryldispersion, - -- Nej Plastalkyd, -- - - - og Zinkphosphat 014_2 -- -- Nej - -- -- -- 016_1 Alkyd, solventbaseret -- -- Nej Acrylbinder, -- -- -- -- 016_2 -- -- Ja -- -- OK -- 018_1 Alkyd, solventbaseret OK -- Nej Alkyd, - - OK OK solventbaseret 018_2 - -- Nej - OK - - 022_1 Alkyd, solventbaseret - -- Nej Acrylbinder, OK OK ++ + 022_2 - - Nej OK OK ++ + 025_1 Bisfenol A OK -- Nej Plastalkyd, OK OK + OK Diglycidylether 025_2 - -- Nej - - + + 028_1 Alkyd, solventbaseret -- - Nej Linolie - -- - -- 028_2 - - Nej - OK - - 035_1 Plastgrund maling, -- -- Ja Acrylplastemalje, -- - - -- 035_2 - -- Nej - OK - -- 038_1 Linolie; jernmønje -- -- Nej Linolie -- - - -- 038_2 - -- Nej - OK -- - Ja = har indflydelse på resultatet. Nej = har ingen indflydelse på resultatet. De store rustangreb og blærer ses ikke overraskende der, hvor fugten naturligt bliver liggende længst tid, altså på horisontale kanter. Men lidt overraskende er der ligeledes udbredt rust og blærer angreb på sidebeslaget/hængselbeslaget.

Projekt nr.: 431 Side 17 af 17 Kommentarer til testforløbet Ulempen ved at udføre prøvningen på de samme betingelser som i praksis (som alligevel ikke kan blive helt de samme) er at der vil være en større variation i prøvningsmaterialet. Både med hensyn til underlag, hvor beslagene ikke er 100 % ens, og med hensyn til påføring, hvor de påførte flader ikke er lige så veldefineret som et metalpanel. Faktisk klarer blymønjen sig lidt dårligere end de bedste malingssystemer. Dog er testmetoden rimelig barsk, hvilket betyder at man kan tage udgangspunkt i vurderingen der er udført halvvejs ved en sammmenligning af moderne malingssystemer kontra blymønje. Konklusioner Det kan konkluderes at de solventbaserede primere klarer sig bedre end de vandfortyndbare primere undtaget den e 2-komponent epoxyprimer, i de forskellige malevaresystemer. Dækmalingen må dog gerne være vandfortyndbar og de to bedste systemer har en topcoat. Det kan derfor konkluderes at der i dag findes kommercielle malevaresystemer til rustbeskyttelse af beslag som fungerer lige så godt eller bedre end et blymønjesystem, ifølge denne accelererede testmetode.