Status for rottebekæmpelsen

Status for rottebekæmpelsen På udvalgsmødet den 6. marts 2017 blev der anmodet om en nærmere redegørelse for rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune. Baggrunden herfor var indslaget i DR s Kontant den 2. marts 2017 om rotter. På mødet blev der fremsat konkrete spørgsmål til området, og der er efterfølgende fremsendt spørgsmål fra Gert Bjerregaard. Dette notat giver således en kort status for rottebekæmpelsen og svar på de stillede spørgsmål. Notatet supplerer den orientering, der er sendt til udvalget den 3. marts 2017. Udviklingen i antallet af rotteanmeldelser I nedenstående figur ses udviklingen i antallet af rotteanmeldelser i Aarhus Kommune for perioden 2010 2016. Den markante udvikling er et landsdækkende fænomen og afspejler en vækst i bestanden. Side 1 af 8 TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J Telefon: 89 40 22 13 www.aarhus.dk Sag: 15/031366-4 Sagsbehandler: Anders Maltha Rasmussen De primære årsager til stigningen vurderes at være: Reglen om at anvende den mildeste rottegift Skærpede regler om forebyggende brug af rottemidler og giftkasser Dårligt vedligeholdte kloakker Renovering af offentlige kloakker, som presser rotter ud i de private stikledninger Milde vintre

En mild vinter og et lunt efterår har stor effekt på rottebestandens trivsel og størrelse. Flere overlever, hvilket øger antallet af ynglende rotter i det tidlige forår. Mildt vejr giver også mulighed for et ekstra kuld unger. Side 2 af 8 Nedenstående er vist antallet af anmeldelser pr. måned i 2015, 2016 samt for januar 2017. Det ses, at antallet af anmeldelser er forholdsvis højt i første halvdel af 2016 sammenlignet med 2015. Som det vil fremgå af spørgsmål-svar afsnittet, blev der i september 2016 skiftet til en stærkere gift, hvilket givetvis er forklaringen på, at kurven knækker, så antallet af anmeldelser i efteråret 16 svarer til 2015-niveauet. I januar 2017 øges antallet af anmeldelser væsentligt, ligesom der i november 2015 var et uforklarligt spring. Udviklingen vil blive fulgt nøje. Blandt andet er der iværksat en ny resistensundersøgelse. Tilrettelæggelsen af rottebekæmpelsen og de forskellige forebyggende indsatsområder fremgår af Rottehandlingsplanen og vil derfor ikke blive beskrevet nærmere i dette notat. Muligheder for kompensation ved mangelfuld indsats fra kommunens side? og eksempler herpå Krav til den kommunale rottebekæmpelse Jævnfør gældende lovbestemmelser skal kommunerne sørge for at foretage en effektiv bekæmpelse af rotter. Det er i forbindelse hermed blandt andet fastsat:

- at der senest 8 dage efter, at der er modtaget anmeldelse om rotter, skal foretages tilsynsbesøg med henblik på iværksættelse af den nødvendige bekæmpelse - at der i tilfælde af forekomst af rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder skal foretages tilsynsbesøg uden ubegrundet ophold - at ejendomme i landzone og landbrugsejendomme i byzone skal undersøges for rotter efter nærmere fastsatte intervaller - at rottebekæmpelsen skal foretages af en person, der har opnået autorisation hertil Side 3 af 8 Jævnfør den vedtagne rottehandlingsplan og praksis i den daglige drift er ovenævnte forpligtelser til fulde opfyldt. Servicemålet for tilsyn er tilmed skærpet, så tilsyn og bekæmpelse skal foretages senest 2. hverdag efter anmeldelse om rotter. Normalt køres alle anmeldelser dog allerede 1. hverdag efter anmeldelsens modtagelse, og ved forekomst inden døre og på fødevarevirksomheder foretages tilsynsbesøg senest 2 timer efter anmeldelsen. Det skal bemærkes, at forpligtelsen til at bekæmpe rotter alene gælder rotter på jordoverfladen. Baggrunden for denne sondring er, at der er et eksplicit krav om, at kloaksystemet skal være tæt og intakt, så rotternes levemuligheder begrænses mest muligt. Men netop manglende vedligeholdelse og kloakdefekter i private stikledninger og brønde vurderes at være en væsentlig årsag til, at rotter er så udbredt et problem. Som konsekvens heraf har Aarhus Kommune gennem en årrække foretaget bekæmpelse i det offentlige kloaksystem ved udlægning af giftblokke 2 gange årligt. Muligheder for kompensation Der er hidtil ikke rejst krav om kompensation på baggrund af, at en grundejer har fundet den kommunale rottebekæmpelse mangelfuld. I givet fald vil det skulle ske gennem et civilretligt erstatningskrav eller ved et forlig. Restaurant Rodizio Naturstyrelsen har i sagen om restaurant Rodizio fået en redegørelse for den gennemførte bekæmpelsesindsats. Styrelsen har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at rejse kritik af forløbet eller påpege, at den kommunale indsats har været utilstrækkelig eller mangelfuld. Hvad anvendes de tildelte midler til? Omkostningerne i Rottebekæmpelsen fordeler sig på nedenstående hovedaktiviteter. De nævnte beløb udgør afholdte udgifter i 2016.

Tilsyn og bekæmpelse efter anmeldelser 3.008.389 kr. Obligatorisk tilsyn på landejendomme 120.447 kr. Nedlægning af giftblokke i kloakbrønde 235.800 kr. IT 46.843 kr. Diverse 12.472 kr. Administration og løn ) 574.521 kr. I alt 3.998.472 kr.. *) Omfatter bl.a. det lovpligtige tilsyn med at bekæmpelsen, som indtil 1. januar 2016 blev varetaget af Anticimex, og derefter af Rentokil, sker i overensstemmelse med lovgivningen og den indgåede bekæmpelsesaftale. Derudover varetages opgaver med bl.a. opfølgning på enkeltsager i relation til rotteforekomst, defekte kloaker og uhygiejniske forhold. Side 4 af 8 Status for resistensproblematikken Rottebekæmpelsen har, som nævnt i redegørelsen til Teknisk Udvalg, netop truffet beslutning om på ny at undersøge rotterne for resistens. Initiativet er igangsat. Seneste målingssvar blev modtaget 15. september 2016 og betød, at bekæmpelsen straks overgik til en stærkere gifttype. Hvad er plan B, hvis resistensproblematikken udvikler sig i den forkerte retning? Resistens blev påvist i Danmark første gang i 1962. Af de midler, der i dag er godkendt til rottebekæmpelse, er der flere steder i landet konstateret resistens mod 3 af i alt 6 aktivstoffer. Disse midler, der repræsenterer en stigende styrkerækkefølge, er Coumatetralyl, Bromadiolon og Difenacoum. De tre midler, der ikke er konstateret resistens imod, er Brodifacoum, Flocoumafen og Difethialon. Det er de midler, der ligger sidst i styrkerækkefølgen, og som kun må benyttes i de tilfælde, hvor de mildere typer ikke har effekt. Det aktivstof, der benyttes i rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune, er Bromadiolon, hvor der indtil september 2016 blev anvendt den svageste gift Coumatetralyl. Der er på nuværende tidspunkt ikke konstateret resistens mod Bromadiolon i Aarhus Kommune. Resistensudviklingen bliver som tidligere beskrevet løbende undersøgt. Der er således ikke umiddelbar risiko, at der opstår en situation, hvor der er behov for en plan B. Skulle det mod forventning alligevel ske vil intensiveret fældefangst og en indsats i det private kloaksystem mod utætheder og defekter kunne udgøre et væsentligt element i en sådan bekæmpelse. En indsats i det private kloaksystem vil betinge lovændringer, da et forebyggende

tilsyn i dag ikke må ske uden, at der er påvist rotter eller på anden vis er en konkret mistanke om defekter og brud. Må Aarhus Kommune tilbyde kloaktjek til private til en favorabel pris eller på kommunens regning og hvilken økonomi, skal der i givet fald knyttes hertil? Det er den umiddelbare vurdering, at der med bestemmelserne i hhv. miljøbeskyttelsesloven, rottebekæmpelsesbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning er taget stilling til opgavefordelingen mellem kommunen og de private grundejere vedr. rottebekæmpelse. Der ses således ikke at være hjemmel i den gældende lovgivning til, at kommunen helt eller delvist bekoster tv-inspektioner af private kloakker som led i den kommunale rottebekæmpelse. Af samme grund vurderes en sådan ordning heller ikke at være i overensstemmelse med kommunalfuldmagten. Side 5 af 8 Det skal tilføjes, at hvis kommunen selv skulle udføre tv-inspektionerne, kan der meget vel være tale om udøvelse af kommunal erhvervsvirksomhed i direkte strid med kommunalfuldmagten. Kunne det være en idé, at der arbejdes for at få kloaktjek ind som en obligatorisk del af en tilstandsrapport ved ejerskifte? Flere eksperter har peget på denne mulighed, dels for at løfte standarden i det private kloaksystem, dels for at undgå at man som ny boligejer uforvarende køber en rotterede. En TV-inspektion koster afhængig af de lokale forhold typisk mellem 2.500-6.000 kr. En alternativ model kunne være, at den offentlige forsyning overtager drift og vedligeholdelse af private stik. I forlængelse af udvalgsmødet den 6. marts 2016 har Gert Bjerregaard fremsendt supplerende spørgsmål, som er besvaret nedenstående. Hvad vil rådmanden gør for at kompensere den konkrete restauration i TV indslaget - KONTANT for mangelfuld opfølgning af rotteplagen? Rottebekæmpelsen har ydet en særdeles stor indsats med daglige besøg på den pågældende restaurant, hvor problemerne allerede var massive, da kommunen kom ind i sagen. For at stoppe rotterne var det helt afgørende at få udbedret de væsentlige fejl og mangler, der var i bygningen. Rottebekæmpelsen fandt, påpegede og krævede disse udbedret. Det var en vanskelig og meget omfattende proces,

da der var udfordringer med straks at lokalisere samtlige kloakbrud. Det tog derfor tid, før alt var udbedret. Rotteangrebet kunne ikke løses uden udbedring af defekterne en udbedring som ejeren af ejendommen er ansvarlig for at få udført. I forbindelse med kloakbrud er det derfor ikke primært Rottebekæmpelsens indsats, der er afgørende for, hvor hurtigt et rotteangreb bekæmpes. I den konkrete sag var der slet ingen tvivl om, at kloakkerne var årsagen og løsningen på rotteproblemet. Side 6 af 8 Det var restaurantens helt eget valg at tilkøbe privat bekæmpelsesfirma. Deres valg kan ikke tilskrives fejl eller mangler i kommunens bekæmpelse, og der bliver derfor ikke tale om kompensation. Sagen er omtalt i orienteringen til Teknisk Udvalg af 3. marts 2017. Hvornår kan byens erhvervsdrivende og borgere forvente at få af hjælp, når de har rotter ved eller inden for deres ejendom - hvilke krav har de på handling fra Aarhus Kommune - tidshorisont, antal udrykninger og opfølgninger? Som tidligere anført er kommunerne lovmæssigt forpligtet til at besøge ejendommen senest 8 dage efter en anmeldelse. I Aarhus Kommune er servicemålet, fastsat i Rottehandlingsplanen, at tilsyn og bekæmpelse foretages senest 2. hverdag efter anmeldelse af rotter oftest sker det dog allerede 1. hverdag efter, at anmeldelsen er modtaget. Rottebekæmpelsen vægter i bekæmpelsen at udrede årsagen til rotteangrebet, da rotteangrebet ellers vil fortsætte eller genopstå kort efter. Ofte skyldes angrebene defekter i de private kloakker, som bliver påpeget og krævet udbedret. Ejeren er som tidligere anført ansvarlig for udbedringen. Rottebekæmpelsen besøger anmeldelsesstedet løbende afhængig af angrebets omfang og kompleksitet. Rottebekæmpelsen afslutter forløbet, når der ikke længere kan konstateres rotter på stedet. Hvordan er status på den rottegift som anvendes - er rotterne resistent over for giften - oplys venligst de seneste målinger Rottebekæmpelsen har som nævnt ovenstående netop truffet beslutning om på ny at undersøge rotterne for resistens. Initiativet er igangsat. Seneste målingssvar blev modtaget 15. september 2016 og betød, at bekæmpelsen straks overgik til en stærkere gifttype.

Hvis Aarhus skal være mindst plaget kommune af de kommuner vi sammen ligner os med (antal anmeldelser af rotter) hvad er det så nødvendigt at investere af midler herunder antal af elektroniske rottefælder? Københavns Kommune har i 2016 registreret 7.866 anmeldelser om rotter. De har 22 årsværk afsat til rottebekæmpelsen, og et budget på 14,5 mio. kr. Københavns Kommune bekæmper ikke rotter i det offentlige kloaksystem, hverken med elektroniske fælder eller med giftblokke. Til sammenligning har Aarhus i 2016 modtaget 8.575 anmeldelser* ). Der er ca. 8 årsværk beskæftiget med bekæmpelsen i Aarhus, og de samlede årlige omkostninger beløb sig til 4 mio. kr. i 2016. Side 7 af 8 Med hensyn til elektroniske spyd- og stødfælder er der forskellige erfaringer med anvendelsen af disse. Som nævnt har Københavns Kommune fravalgt disse fældetyper, mens fx Hedensted og Favrskov Kommuner tilsyneladende benytter dem med gode erfaringer. Disse forskelle forklares blandt andet med, at de offentlige kloaksystemer er meget forskellige dimensionsmæssigt, hvor fælderne kun kan anvendes i de mindre kloakledninger. Dette gør en forskel i anvendelsesmulighederne i store og små systemer. Aarhus Vand tester i øjeblikket 20-30 spydfælder. Teknik og Miljø følger undersøgelsen nøje, og vil tage bestik af de endelige konklusioner i forhold til en vurdering af disse fælders muligheder og begrænsninger i det aarhusianske kloaksystem. Som anført er en af de største udfordringer for disse fælder, at de ikke kan benyttes i hovedkloakledninger. Det skal bemærkes, at 18 af de fælder, der indgår i Aarhus Vands undersøgelse, er udlånt af Rottebekæmpelsen. Fælderne har på det seneste ikke været i brug i den daglige bekæmpelse. Elektroniske fælder, som er forholdsvis omkostningstunge at anskaffe og drifte, udgør kun en del af løsningen, hvis indsatsen i rottebekæmpelsen skal øges. Et styrket samarbejde med ejerforeninger, grundejerforeninger, boligselskaber, og haveforeninger vil være oplagt. Og en mere avanceret kortlægning og nøjere analyse af forekomst og årsager til rotteangreb vil være et indsatsområde, der kan bibringe nyttig viden i en mere systematisk, forebyggende bekæmpelse. Det vil kræve en nøjere analyse, hvis der skal redegøres for, hvad der skal iværksættes med henblik på opnåelse af den ønskede effekt. Med den vedtagne rottehandlingsplan er indsatsen i rottebekæmpelsen tilrettelagt med henblik på at yde en omkostningseffektiv forebyggelse og bekæmpelse, hvor vi får mest muligt for færrest penge, og hvor gældende regler og retningslinjer er fulgt. Det vil fordre tilvejebringelse af et byrådsvedtaget tillæg til planen, hvis indsatsen skal øges. Et sådan tillæg vil kunne redegøre for økonomien og den fornødne bemanding.

Som angivet indledningsvist er det erfaringen, at renovering af de offentlige * ) Der er forskelle på måden antallet af rotteanmeldelser opgøres. Tallene kommunerne imellem er derfor ikke altid direkte sammenlignelige. I København registreres kun én anmeldelse pr. matrikel. I Aarhus registreres anmeldelsen på den enkelte adresse, hvilket betyder at der kan være flere anmeldelser pr. matrikel. Det skønnes derfor, at antallet af anmeldelser i Aarhus og København i det store og hele er ens. Side 8 af 8 kloakker presser rotter ud i de private stikledninger. Større projekter giver således lokalt anledning til flere anmeldelser om rotter. Forudgående bekæmpelse et potentielt indsatsområde Som ovennævnt presses rotterne ud i de private stikledninger, når de offentlige kloakker renoveres. En forudgående bekæmpelse vil hindre en væsentlig del af disse rotteangreb. Det kunne derfor overvejes, som strategisk tiltag, at der i vedligeholdelsen af det offentlige afløbssystem indgik en forudgående bekæmpelse med f.eks. elektroniske fælder, og at en sådan indsats blev indarbejdet som en integreret del af det enkelte saneringsprojekt. Mvh Claus Nickelsen Centerchef