2008 rekordår for antallet af anmeldelser

Transkript

1 28 rekordår for antallet af anmeldelser De årlige indberetninger for 28 fra kommunerne til By- og Landskabsstyrelsen om rottebekæmpelse i kommunerne er nu indsamlet. Statistik over rottebekæmpelse siden 1996 kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: under rottebekæmpelse Rottebestanden i Danmark 28 Der eksisterer ikke data for, hvor mange rotter der findes i Danmark, men anmeldelserne af rotter til kommunerne giver en god ide om bestandens størrelse og indikerer, om den er voksende eller faldende. Tabel 1 viser antallet af anmeldelser i 28 for hele landet og de største byer. Hele landet København Århus Odense Aalborg Total antal anmeldelser Antal anmeldelser pr. indbygger ,32,1,2,23,17 Tabel 1: Antal anmeldelser af rotter i 28 Der er sket en kraftig stigning i antallet af rotteanmeldelser i 28 (figur 1). I 28 blev der indberettet ca rotteanmeldelser i forhold til ca anmeldelser i 27 - altså en stigning på 29. anmeldelser svarende til ca. 2 %. For 1 og 2 år siden var der kun ca. 8. anmeldelser. Der er dog 25 kommuner, hvor der ikke er sket en stigning, eller hvor antallet af anmeldelser er faldet en smule. I 8 kommuner er der sket et fald i antallet af anmeldelser på mere end 15 %. Det gælder følgende kommuner: Billund, Furesø, Kerteminde, Lejre, Læsø, Odder, Silkeborg, Åbenrå. 1

2 Anmeldelser af rotter Antal anmeldelser i tusinde Figur 1: Udvikling i antal anmeldelser i perioden Den stiplede linie er en tendenskurve 1998 År Hele landet Der er flere mulige grunde til, at antallet af rotteanmeldelser er stigende i Danmark. By- og Landskabsstyrelsen har tidligere anført (konsulentmeddelelse nr. 28, juni 28), at kommunernes udgifter til rottebekæmpelse ikke følger med stigningen i bestanden af rotter. I 28 har dette dog ikke været tilfældet, idet de samlede udgifter til rottebekæmpelse passerede 8 mio. kr. Det vil derfor blive spændende at se, om de kommende års budgetter i kommunerne vil bidrage til en positiv udvikling, eller om stigningen i 28 blot var udtryk for, at kommunerne måtte betale mere for rottebekæmpelsen som følge af kontrakternes reguleringsklausuler. En anden mulig årsag er, at husejerne er for dårlige til at sikre, at deres stikledninger til kloaknettet er i orden. Hovedparten af rotteanmeldelser i byerne stammer erfaringsmæssigt fra boliger og virksomheder med defekte stikledninger. Bedre forebyggelse af rotter er derfor nødvendig og forudsætter, at grundejerne aktivt forholder sig til fejl og mangler på deres spildevandsanlæg. En tredje årsag er klimaforandringer, der med varmere vinterhalvår formentlig betyder, at flere rotter overlever og samtidig er i stand til at føde et kuld eller to mere end sædvanlig. Endelig er der også tesen om de naturlige svingninger i bestande med en foreslået cyklus på 1 år. I meddelelse nr. 28 blev det forudsagt, at maksimum for den danske bestand af rotter ville nås i Det synes at holde stik, da det højeste tal for anmeldelser nogensinde i rottebekæmpelsens historie blev nået i 28. 2

3 Figur 2: Rotteanmeldelser fordelt på kommunerne for 28 (angivet som anmeldelser pr. indbygger). Udgifter til rottebekæmpelse De samlede udgifter til rottebekæmpelse i 28 var på 8.. kr. (tabel 2) og er således steget med 26 % i forhold til 27, hvor de var på 64.. kr.. Gennemsnitlig var udgifterne til rottebekæmpelse i kommunerne ca. 15 kr. pr. indbygger i 28 (tabel 2). Udgifterne varierer meget fra kommune til kommune. Den laveste udgift er 2,38 kr. pr indbygger, mens den højeste er 61,41 kr. pr. indbygger. Sammenholdes antallet af anmeldelser og udgifter fremgår det, at af de 8 kommuner, hvor der er sket et fald i antal anmeldelser med mere end 15 %, lå 7 af disse over gennemsnittet for udgifter til rottebekæmpelse. Der er derfor en vis støtte for at sige, at bevilger man de nødvendige midler til opgaven, er det sandsynligt, at rottebekæmpelsen bliver mere effektiv, hvad der samtidig vil medføre et fald i antallet af anmeldelser. 3

4 Totale udgifter (mio.kr.) Udg. pr indbygger (kr.) Hele landet København Århus Odense Aalborg 8 1 1,6 1,5 1,6 14,62 19,71 5,42 7,97 8,28 Tabel 2: Totale udgifter til rottebekæmpelse og udgifter pr. indbygger i 28 Figur 3 viser de kommunale udgifter til rottebekæmpelse. De kommunale udgifter har stor set været stagneret igennem årene. Først i 26 begynder en svag stigning i udgifterne, og i 28 skete en mere markant stigning. Udgifter til rottebekæmpelse kr/indbygger Årstal Udgifter i kr. pr. indbygger Udgifter ialt i mio. kr mio. kr. Figur 3: Årlige udgifter til rottebekæmpelse for hele landet i perioden

5 Figur 4: Årlige udgifter til rottebekæmpelse fordelt på kommuner i 28 (angivet som kr. pr. indbygger) Giftforbrug Der anvendes 6 forskellige typer aktivstof til rottebekæmpelse i Danmark. Alle er antikoagulanter, dvs. de hindrer blodet i at størkne, hvad der bevirker, at rotter, der har ædt gift, dør på grund af indre blødninger. De 3 af giftene coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum kategoriseres som svagere gifte, mens brodifacoum, flocoumafen og difethialon er stærkere gifte. Coumatetralyl tilhører gruppen førstegenerations antikoagulanter, mens de øvrige 5 midler er andengenerations antikoagulanter. 5

6 Gifttyper Antal kg Coumatetralyl Bromadiolon Difenacoum Brodifacoum 1.55 Flocoumafen Difethialon I alt Tabel 3: Antal kg forbrugt gift i 28 fordelt på 6 godkendte typer rottegift Af tabel 3 ses, at bromadiolon anvendes i betydeligt større mængder end de øvrige midler. Da bromadiolon er en svag antikoagulant, er det er en positiv udvikling, at midlet anvendes så hyppigt, idet det falder i tråd med resistensstrategien, som anbefaler at anvende det svageste middel først. Sum af alle 6 antikoagulanter Antal kg Figur 5: Samlede giftforbrug af de seks forskellige typer rottegifte i perioden Sum af brodifacoum, flocoumafen og difethialon 25 2 Antal kg Figur 6: Samlet giftforbrug af de tre stærkeste typer rottegift i perioden

7 Af figur 5 ses, at den samlede mængde af gift anvendt i rottebekæmpelse er faldende i løbet af de sidste 1 år. Af figur 6 ses dog, at der de sidste to år 27 og 28 er sket en stigning i anvendelse af de stærkere gifte. I den forbindelse skal det fremhæves, at By- og Landskabsstyrelsen stærkt anbefaler, at man så vidt mulig anvender det svageste middel først og kun i nødstilfælde, hvor alt andet ikke virker, tager de stærkere midler i brug. Sammenfatning Rottebekæmpelsen i 28 vil gå over i historien, som det år, hvor antallet af anmeldelser om rotter til danske kommuner nåede nye højder med 174. anmeldelser. Antallet af anmeldelser er som nævnt steget støt gennem de seneste årtier, og derfor er det afgørende, at fokusere på at bringe antallet af rotter i samfundet ned på et mere rimeligt niveau. 7