GRØNT REGNSKAB AMAGERVÆRKET 2016

GRØNT REGNSKAB AMAGERVÆRKET 2016

INDHOLD Generelle informationer Baggrund for indeværende regnskab Forord Aktiviteter på Amagerværket Beskrivelse af Amagerværket Væsentlige miljøforhold Oversigt over miljøpåvirkninger HOFORs målsætninger og indsatser på Amagerværket Andre indsatser Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Oplysninger om miljøforhold Miljødata 16 2 3 3 5 5 7 8 9 10 12 13 Amagerværkets Grønne Regnskab har siden 2003 været gennemført som en følge af lovkrav om Grønne Regnskaber. Dette lovkrav er fra 2015 bortfaldet. HOFOR har imidlertid besluttet at forsætte med at udarbejde Grønt Regnskab for Amagerværket, da HOFOR ønsker at have åbenhed omkring Amagerværkets præstationer på miljø- og arbejdsmiljømål. GENERELLE INFORMATIONER Virksomhedens navn: HOFOR Energiproduktion A/S CVR-nr. 35-52-32-94 Ørestads Boulevard 35 2300 København S Telefon: 3395 3395 www.hofor.dk Værkets navn: Amagerværket P-nr. 1.018.984.780 Kraftværksvej 37 2300 København S Telefon: 3395 3395 Kontaktpersoner: Monika Dyrbye mody@hofor.dk Louise Buch Kastrup loka@hofor.dk 2

BAGGRUND FOR INDEVÆRENDE REGNSKAB HOFOR Energiproduktion A/S er ejet af HOFOR Holding A/S. Når der omtales emner, der relaterer til disse enheder benyttes fællesbetegnelsen HOFOR, relaterer emner specifikt til Amagerværket bruges Amagerværket eller forkortelsen AMV. Regnskabet forholder sig til de miljøgodkendelser, der er givet til Amagerværket og det miljø- og arbejdsmiljøarbejde, der foregår der, bl.a. udtrykt ved certificeringer efter ISO14001 og OHSAS18001. Certificeringerne for Amagerværket er i 2017 lagt sammen med HOFORs øvrige certificeringer FORORD I 2016 har de væsentligste indsatsområder været: Planlægge idriftsættelse af ny flisfyret blok. Sourcing og logistik for biomasse/flis. Sikker drift/høj rådighed. Udvikling af kompetencer med særligt fokus på den nye AMV4 blok. Opførelse og idriftsættelse af en ny flisfyret blok på Amagerværket fylder meget i aktiviteterne pt. Værkets organisation og medarbejdere indgår som en væsentlig ressource i bygge- og idriftsættelsesfasen. Den nye blok kaldes AMV4 og det er planen at den er i ordinær drift i starten af 2019, samtidig med at den kulfyrede blok AMV3 tages ud af ordinær drift. Brændselslogistikken vil ændre sig markant, da volumen af det nye brændsel er væsentligt større end for kul, og det vil derfor være nødvendigt at kunne håndtere losning af flere skibe, sideløbende med en mindre lagervolumen på værket. For at forberede organisationen til dette, samt for at forbedre arbejdsmiljøet, er området overgået til fast toholdsdrift, samtidig med udskiftning af de gamle kulkraner til tidssvarende fliskraner. En ny vedligeholdelsesstrategi som er blevet udviklet og beskrevet i 2015 for at understøtte sikker drift og høj rådighed, er nu under implementering. Et fælles tværgående vedli- geholdelsessystem er med til at understøtte den nye strategi. Det handler om at binde anlægsdokumenter og rapporter sammen med driftsrelaterede informationer, der giver muligheden for at agere proaktivt f.eks. ved komponentnedbrud. Kompetence- og udviklingsplan for organisation og medarbejdere er under revision, med specielt fokus på den kommende nye blok AMV4. Dette er for at sikre et altid godt og gennemarbejdet grundlag for at håndtere både kompetenceudvikling og evt. rekruttering. Juni 2017 Jens Erik Norlander Stein Kraftværkschef 3

HOFORS AKTIVITETER HOFOR er ansvarlig for forsyning med fjernvarme, fjernkøling og b ygas i Københavns Kommune, for forsyning af drikkevand og afledning af spildevand og regnvand i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk Kommuner. Derudover leverer HOFOR drikkevand til en række andre kommuner i hovedstadsområdet. Disse kommuners forsyningsselskaber står selv for distributionen i deres område. Vandindvindingen foregår i et geografisk område fra Hillerød til Ringsted. HOFOR har fokus på at nedbringe CO 2 - udledningen og etablerer derfor vindmøller, ligesom flere af virksomhedens lokationer har fået etableret solcelleanlæg. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i HOFOR er der fokus på, at virksomheden har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal HOFOR møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier - alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for HOFORs aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Mission og vision HOFORs vision er at skabe bæredygtige byer og missionen er at levere vand- og energiløsninger til kunderne - grønt, sikkert og billigt. Mission og vision er udtrykt i kredsløbet, som illustrerer både vision, mission og ambitioner frem mod 2020. HOFORs CSR-arbejde er en del af det at skabe bæredygtige byer og er integreret i virksomhedens strategi og ledelsessystem. Fælles for alle områder: Virksomheden overholder altid lovgivning på miljø- og arbejdsmiljø, drikkevands- og spildevandsområderne. HOFOR ser miljø, arbejdsmiljø-, drikkevandssikkerhed og spildevandssikkerhed som en integreret del af virksomhedens ledelse. Politik for miljø HOFOR vil: Være på forkant med miljø- og klimahensyn. Skabe forbedringer og forebygge forurening både gennem egen adfærd og gennem krav til leverandører. Arbejde målrettet for at reducere klimapåvirkninger. Arbejde målrettet for klimatilpasninger. Reducere udslip til luft fra transport. Fremme anvendelsen af miljørigtige transportmidler. Politik for arbejdsmiljø HOFOR vil: Prioritere arbejdsmiljøet på arbejdspladsen højt, og arbejdsmiljøarbejdet er integreret i HOFORs forretningsgange. Som foregangsbygherre sikre, at entreprenører leverer ydelser, der ikke indebærer risici for sikkerhed og sundhed. Politik for drikkevandssikkerhed (fødevaresikkerhed) HOFOR vil: Sikre høj kvalitet af drikkevand til alle typer af forbrugere. Sikre høj hygiejne i forbindelse med arbejder i vandbanen. Politik for spildevandssikkerhed HOFOR vil: Sikre stor sikkerhed i opsamling, transport og rensning af spildevand (herunder regnvand), omfattende en høj hygiejne og en miljømæssig forsvarlig håndtering. Løbende arbejde på, at risikoen for oversvømmelser reduceres og tage mest muligt hensyn til recipienterne, når voldsomme regnhændelser medfører akut behov for at udlede overfladevand. FÆLLES MISSION Vi leverer vand- og energiløsninger til vores kunder - grønt, sikkert, billigt INTEGRERET FREMSYNET VISION Vi skaber bæredygtige byer Kredsløbet symboliserer uendelighed og ligevægt mellem at arbejde fælles, integreret og fremsynet. 4

AKTIVITETER PÅ AMAGERVÆRKET Amagerværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2016 er det således under listepunkt 1.1a for det kul-/oliefyrede anlæg og 1.1b for det biomassefyrede anlæg. Hovedaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter: Vandforsyning: Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (deionat). Dampforsyning til geotermisk anlæg (dette anlæg ejes af HGS) BESKRIVELSE AF AMAGERVÆRKET Amagerværket omfatter oprindelig tre uafhængige el- og varmeproducerende kraftværksblokke: AMV1, AMV2 og AMV3. Da AMV1 og AMV2 blev sat i drift i henholdsvis 1971 og 1972, var de to blokke identiske. AMV1 er efterfølgende moderniseret, mens AMV2 efter en periode som biomassefyret anlæg blev taget permanent ud af drift i 2010. AMV3, som er den største af de tre blokke, blev idriftsat i 1989. I 2016 blev det første spadestik til Amagerværkets blok 4 taget. Blokken AMV4 er en højteknologisk kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. AMV4 skal være med til at sikre en omstilling væk fra kul over til en grønnere el- og varmeproduktion. Blokken forventes at kunne gå i kommerciel drift i 2019, hvor den kulfyrede AMV3 samtidig vil være udfaset. AMV1, som blev renoveret i årene 2007 til 2009, kan fyre med kul, olie og biomasse, og blev sat i drift over en periode fra november 2009 til juni 2010. Blokken er aktuelt biomassefyret. AMV1 er som AMV3 udstyret med elfilter, afsvovlingsanlæg og DeNOx-anlæg. I 2015 er anlægget blevet monteret med røggaskøler, som øger blokkens effektivitet med fire til fem pct. Den øgede energieffektivitet svarer til, at der skal indkøbes ca. 15.000 tons mindre brændsel for at producere den samme mængde energi. AMV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. Det primære brændsel er kul, og der anvendes fuelolie til opstart af kedlen og som alternativt brændsel. AMV3 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider (NO x ), støv og svovldioxid (SO 2 ). I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalkvand, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i gipspladeindustrien. I DeNOx-anlægget på AMV3 reagerer kvælstofoxider i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfilteret opsamles flyveasken, som anvendes i cement- og betonindustrien. AMV1 og AMV3 har separate vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassiner. Ud over kraftværksblokkene omfatter værket en række fællesanlæg som brændselslagre, askesiloer og anlæg til afsaltning af havvand. Afsaltningsanlægget blev oprindeligt idriftsat i 1994. Det afsalter hovedsageligt havvand, men kan også afsalte sekundavand. Anlægget blev i 2013 udskiftet med et nyt. I henhold til revideret miljøgodkendelse for udledninger til recipient anvendes fra oktober 2011 alene havvand i afsaltningsanlægget. Det afsaltede havvand erstatter brugen af vandværksvand til produktion af proces vand til kedlernes vand/dampkredsløb. Sekundavand i form af drænvand fra Øresundsforbindelsen, er siden 1998 tilført Amagerværket og anvendes i afsvovlingsprocessen. Hoveddata AMV1 AMV3 Kapacitet el, maks. (MW) 80 250 Ydelse ved samproduktion: Kapacitet el, maks. (MW) 80 215 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 260 331 Idriftsat 1971/2009 1989 Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul 50 88 Olie 30 53 Biomasse 75 - Lav-NOx Ja Ja Afsvovlingsanlæg Ja Ja DeNOx-anlæg Ja Ja Flyveaskeproduktion Ca. 10 pct. af kulforbruget Flyveaskeproduktion fra biomasse Ca. 10.000 ton Gipsproduktion Ca. 3-5 ton/time afhængig af kultype Kullager 40.000-100.000 ton Olielager 20.000 m³ Biomasselager 31.500 ton Skorstene 3 HOFOR ansatte ultimo 2016 med Amagerværket som fast arbejdsplads 137 5

6

VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie dannes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne ved udledningen heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Ved brug af vand og kemikalier udledes der spildevand til kloak og kølevand til kølevandskanal til Margretheholm havn. Dette kan give miljøeffekter som næringssaltbelastning, iltsvind, belastning med tungmetaller og tungt nedbrydelige kvælstofforbindelser. Udledningen af havvand, der har været brugt til køling, forårsager en temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst og dyreliv. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Amagerværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Amagerværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som HOFOR opstiller, og som Amagerværket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Miljøstyrelsen regulerer kraftværkets miljøforhold. Afledning af spildevand til den kommunale kloak er reguleret af Center for Miljøbeskyttelse i Københavns Kommune ved tilslutningstilladelse for spildevand til kloak. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i HOFORs ISO 14001-certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende, som beskrevet i Amagerværkets kvalitetshåndbog for miljømålere, og i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området. Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 23. december 2004 Afgørelse om ændring af vilkår 16 i Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 29. august 2007 Miljøgodkendelse af moderniseringen af Amagerværkets blok 1 27. november 2007 Miljøgodkendelse af nødstrømsanlæg på Amagerværket 22. december 2007 Påbud i forbindelse med fyring med biomasseaffald på blok 1, 2 og 3 1. januar 2008 Revurdering, Amagerværkets Fællesanlæg 23. december 2008 Tilladelse til udledning af CO2 januar 2014 Ombygning af gipslager til biobrændsler og gips 17. marts 2010 Supplerende godkendelser af modtageudstyr til biomasse 24. maj 2011 Revurdering af vilkår for spildevand til recipient i godkendelse af fællesanlæg 1. oktober 2011 Tilslutningstilladelse for afledning af spildevand 27. januar 2014 Påbud om supplerende egenkontrol iht. direktiv 2010-75 1. januar 2016 Påbud om nye emissionsvilkår for Blok 1 og 3 1. januar 2016 Miljøgodkendelse og tilladelse til direkte udledning af spildevand (BIO4 Miljøgodkendelse) 4. august 2016 Risikoforhold Risikodokument 15. oktober 2015 Supplerende sikkerhedsdokument, Amagerværket Oktober 2016 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Risikomyndighed Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Københavns Kommune Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13 Postboks 259 1502 København V Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Postboks 1228 0900 København C 7

OVERSIGT OVER MILJØPÅVIRKNINGER DATA FOR OPLYSNINGERNE FINDES BAGEST I REGNSKABET Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand og havvand. Udledning til luft Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Indfyrede affaldsprodukter Mængder af affaldsprodukter. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg og direkte til recipient fra neutralisationsbassin og sedimentationsbassin. Termisk udledning/ Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. 8

HOFORS MÅLSÆTNINGER OG INDSATSER PÅ AMAGERVÆRKET MILJØ Målsætninger: Skabe grundlaget for at reducere de negative miljøpåvirkninger ved luftemission og udledning af spildevand/regnvand som minimum ved overholdelse af miljølovgivningen. Integrere miljøforhold allerede ved modning af projekter og senest ved projektopstart. Fremme genanvendelse af jord i HOFORs projekter. Indsatser: HOFORs nye blok AMV4, skal være klar til drift i 2019. Når AMV4 idriftsættes ophører brugen af kul til el- og varmeproduktion. Denne omlægning vil medføre en betydelig reduktion i CO 2 -emissionen og medvirke til, at København bliver en CO 2 -neutral by. Miljøgranskning af alle projekter (E-Plan) indgår som en naturlig del af projektarbejdet og er en del af HOFORs projektmodel PPL (professionel projektledelse). Som en integreret del af denne proces søges opgravet jord afsat eller genbrugt bedst muligt. at anvende cykel, og mange medarbejdere på Amagerværket cykler til og fra arbejdet. I forbindelse med idriftsættelse af AMV4 vil en betydelig del af den nuværende lastbiltransport ophøre, og transport vil i stedet komme til at foregå med skib. ENERGI OG CO 2 Målsætninger: Det dokumenteres hvert år, at virksomheden har gennemført tiltag, som medfører en besparelse på mindst to GWh i strategiperioden 2016-2020. HOFOR leverer 100 pct. CO 2 -neutral vandog spildevandshåndtering, varme, køling og bygas i 2025 - dog undtaget fossilt indhold i affald til varmeproduktion. Integrere energi og CO 2 allerede ved modning af projekter og senest ved projektopstart. Indberette min. 156 GWh årlige energibesparelser til Energistyrelsen. Sikre at egne energibesparelser, der kan indberettes, bliver registreret. Indsatser: Amagerværket er ikke omfattet af målet om besparelse på to GWh inden 2020, men der arbejdes i HOFOR på at kortlægge de indsatser der er i organisationen for på baggrund af disse indsatser at fastsætte større mål. Miljøgranskning af alle projekter (E-Plan) indgår som en naturlig del af projektarbejdet og er en del af HOFORs projektmodel PPL (professionel projektledelse), her er også særligt fokus på reduktion af energiforbrug og CO 2 -emissioner. ARBEJDSMILJØ Målsætninger: Minimere antallet af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser. Sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Fokusere særligt på forebyggelse og håndtering af stress. Sikre at HOFOR er foregangsbygherre. TRANSPORT Målsætninger: HOFORs bilpark er CO 2 -neutral i 2025. Etablere tiltag der vil gøre det lettere for medarbejderne at benytte cykler eller kollektiv transport i arbejdstiden samt til og fra arbejde. Informere, træne og uddanne medarbejdere til at træffe miljørigtige transportvalg i deres arbejde. Nye målsætninger på transportområdet er opstillet i 2016 og skal gælde frem til 2020. Indsatser: Amagerværket har ingen særlig indsats der fokuserer på nedbringelse af emissioner ved transport. Dog stilles der på Amagerværket cykler til rådighed for alle medarbejdere til brug for intern transport på Amagerværket. Transport mellem Amagerværket og HOFORs administrationskontor Vejlandshuset foregår oftest i bil. Nogle medarbejdere vælger dog 9

ANDRE INDSATSER Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer eller Best Available Technique (BAT) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra Amagerværkets produktion. Amagerværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Et af værktøjerne er iværksættelse af Miljøplan for projekter, der skal identificere miljøforbedringspotentialer i projekter i både etablerings-, drifts- og udførelsesfasen. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Amagerværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere i HOFOR. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Amagerværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Amagerværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Leverandører, der igennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3-virksomhed i forbindelse med et tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtiget til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og sikkerhedsprocedurer og udføre arbejdet for Amagerværket i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. HOFOR har tilsluttet sig den danske brancheaftale om bæredygtig biomasse, som blev indgået af kraftværksselskaber og fjernvarmeværker i 2014. Det indebærer, at HOFOR forpligter sig til at bruge bæredygtig biomasse i produktionen af el og varme, og at virksomheden fra efteråret 2016 har dokumenteret og rapporteret på bæredygtigheden efter aftalens krav. Brancheaftalen omfatter bæredygtighedskriterier indenfor skovsiden (genplantning, biodiversitet, legalitet m.m.), til træpillefabrikken (kontrol af træets oprindelse og bæredygtighed samt fabrikkens energiforbrug) og til beregning af CO 2 -belastningen knyttet til brændslets produktion, transport og anvendelse. Den seneste udgave af rapporteringen ligger på hofor.dk. Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, gennemgår Amagerværkets besøgsprogram og sikkerhedstest VISIT, som sikrer, at alle, der arbejder på Amagerværket, får den samme sikkerhedsinstruktion. Tillige får alle udleveret og gennemgået en miljø- og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø- og arbejdsmiljømæssige retningslinjer. Der stilles blandt andet krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leverandøren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Alle leverandører, som skal udføre et job på Amagerværket tilknyttes en kontaktperson, som instruerer og risikovurderer opgaven med den eksterne, inden arbejdet påbegyndes. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller værket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold er der udarbejdet en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Brugsanvisningerne opbevares og opdateres i værkets kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra værket, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. Arbejdsmiljø Amagerværket er i 2016 blevet recertificeret inden for ledelsessystemstandarderne DS/ 10

OHSAS 18001:2008, DS/EN ISO 14001:2004 og DS/EN ISO 9001:2008. Dette er sidste gang Amagerværket er blevet certificeret selvstændigt. Fra og med certificering i 2017 vil Amagerværket indgå under HOFORs samlede certificering. I 2016 er gennemført støj- og støvmåling på værket, ligesom alle medarbejdere er tilbudt helbredsundersøgelse inkl. høretest og natundersøgelse for dem, som arbejder på skiftehold. Både støj- og støvmålinger viste samme eller lavere niveau end i tidligere målinger. Støj- og støvmålingerne gennemføres hvert tredje år, mens medarbejderne får tilbudt helbredsundersøgelserne hvert andet år. I 2016 havde vi på Amagerværket nul interne ulykker med fravær, men tre ulykker uden fravær. Der er registreret 19 nærvedulykker. Hermed er antallet af interne ulykker både med og uden fravær faldet i forhold til 2015. Arbejdsmiljøforhold Amagerværkets fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er: Støj, herunder forårsaget af dårlig akustik Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger, herunder varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet Ulykkesrisici, herunder risiko for fald, kontakt med skadevoldende maskindele og risikofyldte processer, brand og eksplosion samt risiko for kontakt med elektricitet og andre energikilder Støv Der er udarbejdet en handlingsplan for registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. De psykosociale belastninger kortlægges ved en stor og omfattende trivselsundersøgelse i ulige år og en mindre trivselsindikator i lige år. Trivselsindikatoren blev gennemført i 2016. Den er 100 pct. anonym og blev derfor ikke behandlet på personniveau men på afdelingsniveau. Hertil kan tilføjes, at det samlede sygefravær for Amagervæket i 2016 har været nedadgående. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici kortlægges ved sikkerhedsrundgange eller ved hændelsesregistreringer. Arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, og en arbejdsmiljøleder. De i alt fem arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. Arbejdsmiljøgrupperne varetager det daglige arbejdsmiljøarbejde. Amagerværket er repræsenteret i HOFORs arbejdsmiljøudvalg ved en arbejdsmiljørepræsentant og samt arbejdsmiljølederen. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og medlemmerne bliver hvert år tilbudt efteruddannelse inden for arbejdsmiljø. I 2016 har der igen været fokus på det psykiske arbejdsmiljø samt nudging. Alle Amagerværkets medarbejdere er tilbudt førstehjælpskursus i 2016, ligesom alle medarbejderne har gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. 11

MILJØFORHOLD, MILJØUHELD, VILKÅRSOVERSKRIDELSER OG EGENKONTROL For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt, foretager de enkelte afdelinger runderinger i og uden for anlæggene. Ved observation af unormale eller uhensigtsmæssige forhold registreres disse, og der foretages forebyggende eller korrigerende handlinger. AMV1 Støj fra den nye røggaskøler overskred Amagerværkets vilkårsmæssige støjkrav og medførte klager fra beboere i Margretheholmsbyggeriet. Amagerværket indledte dialog med Miljøstyrelsen og beboere, og udarbejdede en handlingsplan for at fjerne støjen. Primo 2016 er det lykkedes at bringe støjemissionen ned under vilkårsgrænser. AMV3 I 2016 er der blevet udarbejdet revurdering af miljøgodkendelsen for AMV3, og primo 2017 er den blevet endelig godkendt. AMV4 I 2016 fik BIO4-projektet sin miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen fastsætter de overordnede rammer for produktionsforholdene i forhold til miljøet. For hele Amagerværket er der i 2016 udarbejdet en basistilstandsrapport, som kortlægger forureningsgraden af arealerne på Amagerværket. Basistilstandsrapporten danner grundlaget for en fremtidig løbende monitering af udviklingen for forureningen på Amagerværket i forhold til både jord og grundvand. Spildevand til recipient Alle vilkår er overholdt. Spildevand til kloak Der har ikke været miljøuheld og alle vilkår er overholdt i 2016. Der er fokus på forbruget af stoffer som anvendes i spildevandsrensningen, og der foretages årligt en vurdering om mulighed for substitution af stofferne. I 2016 har der været arbejdet målrettet med at få prøveudtagningen af spildevandet til at blive akkrediteret dette lykkedes primo 2017. Egenkontrol Amagerværket har i 2016 rapporteret til Miljøstyrelsen om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår som er foreskrevet i miljøgodkendelserne. Rapporteringen omfatter en månedlig rapportering om værkets emissioner til luft samt rapportering vedrørende udledning til recipient. Miljøgodkendelser og tilsynsnotater er offentligt tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside. Derudover kan interesserede få adgang til materialet ved henvendelse til den miljøansvarlige på Amagerværket. Amagerværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Der har i 2016 været en løbende dialog med borgere omkring støjgener fra Amagerværket. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års grønne regnskab for HOFOR Energiproduktion A/S Amagerværket er dækkende for hele 2016 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2015. Dog er opgørelse vedr. miljø og arbejdsmiljømål ikke medtaget. 12

OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD Produktion I 2015 var der et et fald i varmeproduktionen, hvilket til dels skyldtes, at året var varmt og dels en længere stilstandsperiode på AMV1 som følge af montage af en ny røggaskøler. Den lavere elproduktion skyldtes lave elpriser, hvorfor produktionen har været optimeret mod varmeproduktion. I 2016 har produktionen været tilbage på det normale niveau. Produktion I 1.000 MWh 1.950 1.750 1.550 1.350 I 1.000 GJ 7.500 7.000 6.500 6.000 Netto elproduktion i MWh Fjernvarmeproduktion i GJ Udledning til luft I 2015 var der et fald i emissionerne grundet mindre kulbaserede drift og længere tids stop af AMV1. I 2016 har driften været tilbage på et mere normalt niveau, hvilket også har givet sig udslag i en stigning i emissionerne. 1.150 950 750 2012 2013 2014 2015 2016 5.500 5.000 4.500 Støv, støj og lugt Der kan forekomme udledning af støv fra flere af værkets aktiviteter, specielt i forbindelse med kul- og træpillehåndtering. Derudover kan der forekomme støvproblemer ved uheld. Endelig kan emission via skorstenen stige, hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Flyveaskesiloerne er forsynet med silopiloter for niveauvisning og fyldeautomatik samt støvfilter, der renser udsugningen fra siloerne. I tilfælde af udslip standses anlæggene, så udslippet begrænses mest muligt. CO 2 -udledning Specifik CO 2 -udledning / Total CO 2 -udledning g/kwh 600 500 400 300 200 I 1.000 ton 1.500 1.000 500 Specifik CO 2 i g/kwh Total CO 2 i ton Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne. Ved stærk blæst (> 15 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. 100 0 2012 2013 2014 2015 2016 0 Der blev i forbindelse med idriftsættelsen af AMV1 foretaget en støjkortlægning af Amagerværket. Kortlægningen har vist, at der i nogle få tilfælde har været overskridelser af de tilladte støjgrænser. Amagerværket har arbejdet på at reducere støjen efter en handlingsplan, som er aftalt med Miljøstyrelsen. De implementerede tiltag har vist en god effekt, men den nye røggaskøler på AMV1 viste sig at generere støj, som ikke kunne rummes i Amagerværkets gældende godkendelse af fællesanlæg. Der er iværksat en handlingsplan for at nedbringe støjen, og Amagerværket overholdt i 2016 sine støjvilkår. SO 2 -udledning og NO x -udledning Total NO x -udledning / Total SO 2 -udledning / Specifik NO x -udledning / Specifik SO 2 -udledning g/kwh I ton 0,30 0,25 0,20 600 500 400 Total NO x i ton Total SO 2 i ton Specifik NO x i g/kwh Specifik SO 2 i g/kwh 0,15 300 0,10 200 0,05 100 0,00 0 2012 2013 2014 2015 2016 13

Vandforbrug Efter indsatser med at reducere vandforbruget i 2015 er der sket en betydelig reduktion i forbruget af vandværksvand. Amagerværket forsøger at fastholde det lave forbrug i årene fremover. Spildevand Amagerværket har i året 2016 kun udledt processpildevand til kommunal rensning via den offentlige kloak. Forbrug af stoffer og materialer Amagerværkets brug af stoffer og materialer bliver løbende gennemgået, og antallet af særligt problematiske stoffer overvåges og fastholdes på et lavt niveau. Affald Amagerværket sorterer produceret affald i følgende fraktioner: Pap Papir Ikke forbrændingsegnet og glas til losseplads Dagrenovation Forbrændingsegnet Træ, stort forbrændingsegnet Kabelskrot Beton og tegl Jern og metal Aluminium og rustfrit stål Hård PVC-plast Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dæk Batterier Malerprodukter Spraydåser Fast olieaffald Oliefiltre Spildolie Blyakkumulatorer Diverse opløsningsmidler Kulflyveaske til deponi Bioflyveaske Gips, fejlproduceret Slam Mineraluld Filtergips Aske fra Lufo-skylning Ionbyttermasse Vandforbrug Vandforbrug i 1.000 m 3 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Affald 2012 2013 2014 2015 2016 Vandværksvand (grundvand) Tilført sekundavand Tilført havvand Amagerværket arbejder for at sortere mest muligt og dermed genanvende størstedelen af affaldet. Særlige forhold ved årets affaldsproduktion Der er sket en betydelig stigning i værkets affaldsproduktion. Årsagen skal findes i, at der i forbindelse med at skabe plads til den nye kraftværksblok (AMV4) har været behov for at nedrive en del ældre bygninger og bortskaffe udtjent produktionsudstyr, samt fjerne betydelige mængder jord og sten til både deponering og genbrug. Derfor er 2016 et atypisk år i forhold til affaldsmængdernes størrelse. Forventningen til 2017 er, at affaldsmængden igen vil være højere end tidligere år. Affald i kg 173.834 0,3% 170.213 0,3% 25.465.135 43,8% Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse 32.273.899 55,6% 14

15

MILJØDATA FOR AMAGERVÆRKET PRODUKTION 2012 2013 2014 2015 2016 Netto elproduktion MWh 1.255.113 1.484.616 1.509.663 993.692 1.343.416 Fjernvarmeproduktion GJ 5.948.976 7.292.707 6.843.015 6.332.695 7.018.080 Dampproduktion GJ 1.608.683 1.819.633 1.756.283 1.291.489 1.679.656 Samlet produktion MWh 3.354.463 4.015.821 3.898.357 3.111.520 3.759.453 Deionat til fjernvarmenet m 3 93.788 93.413 145.077 145.277 167.308 Deionat til salg m 3 13.500 27.429 11.808 22.205 33.860 Driftstimer: AMV1 timer 5.796 6.656 6.491 4.530 5.604 AMV3 timer 6.211 6.350 7.144 5.286 6.121 BRÆNDSELSFORBRUG 2012 2013 2014 2015 2016 Mængder: Kul ton 410.104 525.109 541.383 377.594 479.699 Fuelolie ton 10.407 8.025 4.925 5.856 5.813 Halmpiller ton 39.493 52.215 0 0 Træpiller ton 307.700 307.617 367.488 268.620 343.677 Energiindhold: Kul GJ 9.949.535 12.952.908 13.478.093 9.054.320 11.563.308 Fuelolie GJ 420.964 319.722 199.417 238.208 236.756 Halmpiller GJ 621.747 820.205 0 0 0 Træpiller GJ 5.360.187 5.350.333 6.410.225 4.666.403 6.004.693 Indfyret energi i alt GJ 16.352.433 19.443.168 20.087.735 13.958.931 17.804.757 VANDFORBRUG: 2012 2013 2014 2015 2016 (Inkl. vand til spædning og salg) Vandværksvand (grundvand) m 3 90.088 192.967 75.588 27.489 55.673 Tilført havvand m 3 856.923 728.214 1.077.661 915.461 814.163 Tilført sekundavand m 3 213.372 209.100 191.729 163.664 189.845 - heraf direkte til afsvovling (REA) m 3 213.372 209.100 191.729 163.664 189.845 - prod. permeat fra hav/sekundavand m 3 350.609 298.911 470.302 403.866 356.076 Vandforbrug i alt m 3 1.160.383 1.130.281 1.344.978 1.106.614 1.059.681 Specifikt grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,027 0,048 0,019 0,009 0,015 16

FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2012 2013 2014 2015 2016 Generelle hjælpestoffer Ammoniak (100 %) ton 0,0 0,7 1,1 1,6 1,3 Ammoniak til denox-anlæg (100 %) ton 770 1.395 747 774 1.051 Hydratkalk ton 0 0,9 0 0 - Kalk ton 5.605 7.599 5.655 4.145 5.360 Natriumhydroxid (100 %) ton 127 213 175 253 Natriumsulfid ton 0 3 0 0 - Salt ton 0 0 2 0 0 Saltsyre (100 %) ton 82 139 153 48 70 Svovlsyre (100 %) ton 0 0 10 0 0 TASP ton 30 0 0 0 - Vandbehandling Citronsyre kg 1.000 0 0 0 0 Fældnings-flokkuleringsmidler kg 400 3.310 0 0 8.240 Natriumdisulfit (100 %) kg 4.872 3.092 0 0 - Membran-rensemidler kg 1.477 1.313 0 1.250 - Zetag liter - - 6.500 0 9.530 Biosperse liter - - 0 3.720 0 TMT 15 liter - - 7.700 1.309 HOH CIP 10 liter - - 1.600 576 HOH CIP 4 liter - - 6.800 816 FUMADOS liter - - 24 - Jernklorid 100% kg - - 1.588 5.720 Olie, fedt og opløsningsmidler Dieselolie liter 114.538 38.100 133.886 80.727 133.099 Hydraulikolie liter 6.032 5.360 416 208 832 Maling - organisk liter 77 48 453 0 12 Maling - tokomponent liter 0 31 0 0 0 Maling - vandbaseret liter 0 60 0 0 0 Rensevæsker liter 0 2.043 2.940 1.250 1.756 Smøreolie liter 888 6.032 3.408 10.400 1.248 Smørefedt kg 388 680 986 592 0 17

FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2012 2013 2014 2015 2016 Gasser Acetylen Nm 3 194 485 2.295 480 492 Argon Nm 3 991 1.424 1.256 240 2.500 Brint Nm 3 2.075 2.400 14.459 16.200 27.000 Helium Nm 3 214 360 1 5 0 0 Kvælstof/Nitrogen Nm 3 1.461 2.623 6.384 1.200 9.600 Propangas Nm 3 164 316 400 77 473 CO 2 Nm 3 - - 4.550 - Arbejdsmiljømæssige risikostoffer (fra 2015 bliver stofferne ikke længere opgjort i nedenstående kategorier) Giftige kg 0 - Sundhedsskadelige kg - 1.400.712 916.079 - Kroniske sundhedsskader kg - 42.831 144.473 - Ætsende kg - 1.719.710 1.101.151 - Eksplosive kg - 44 14 - Brandfarlige kg - 875 5.933 - Brandnærende kg - 44 6.167 - Miljøskadelige kg - 44.146 144.402 - Ingen mærkning kg - 5.676.105 - EGETFORBRUG AF EL OG VARME 2012 2013 2014 2015 2016 El MWh 220.449 230.845 249.865 182.080 224.856 Varme GJ 38.178 55.118 45.753 50.366 54.789 TERMISK UDLEDNING 2012 2013 2014 2015 2016 (Havvand til køling) Energi-indhold GJ 3.007.268 3.627.898 4.263.310 1.879.064 3.266.339 Kølevandsmængde m 3 132.122.785 136.447.072 164.170.794 137.774.549 158.033.460 18

UDLEDNING TIL LUFT 2012 2013 2014 2015 2016 Kuldioxid, CO 2 kg 992.721.270 1.173.081.730 1.260.073.810 860.423.270 1.106.637.504 Svovldioxid, SO 2 kg 108.033 228.816 110.112 52.049 115.530 Kvælstofoxider, NO x kg 205.022 317.453 301.917 256.269 256.418 Støv kg 12.880 41.017 56.150 41.100 63.525 Klorbrinte, HCl kg 4.930 5.980 1.430 720 2.240 CH 4 kg 19.178 23.474 24.021 16.629 21.058 CO kg 482.672 523.069 541.616 388.100 497.480 N 2 O kg 17.176 19.641 20.156 14.253 18.131 NMVOC kg 20.973 25.325 25.944 18.029 22.859 Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 11.350 11.180 15.980 8.250 12.970 Røggasmængde mio. Nm³ 4.088 4.861 5.022 3.490 4.451 Pr. produceret mængde el og varme: Kuldioxid, CO 2 g/kwh 296 292 323 277 294 Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,03 0,06 0,03 0,02 0,03 Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,06 0,08 0,08 0,08 0,07 Støv g/kwh 0,004 0,000 0,014 0,013 0,017 Sporstoffer: Arsen, As kg 1,1 6,8 9,2 8,9 11,9 Beryllium, Be kg 0,2 1,1 1,3 0,9 1,7 Cadmium, Cd kg 1,5 1,8 0,3 0,3 0,5 Krom, Cr kg 5,4 11,9 11,2 8,8 12,6 Kobber, Cu kg 3,8 10,6 9,8 6,6 12,4 Kviksølv, Hg kg 8,7 10,4 13,6 5,3 9,4 Nikkel, Ni kg 5,5 16,1 17,5 16,3 22,9 Bly, Pb kg 4,0 14,3 14,8 7,7 13,0 Selen, Se kg 28,2 69,3 14,7 11,9 14,7 Zink, Zn kg 44,2 59,9 38,2 32,6 44,4 19

SPILDEVAND 2012 2013 2014 2015 2016 Til kommunalt rensningsanlæg m 3 62.012 120.080 106.432 72.317 79.817 - heraf fra afsvovlingsanlæg m 3 46.640 30.506 60.044 29.162 36.467 Til recipient fra sekundavandsanlæg m 3 506.314 439.198 607.359 530.008 458.088 Fra membranrengøring i afsaltningsanlæg til kloak m 3 155 77 6.175 9.412 5.257 Fra bassiner m 3 0 0 30.162 23.101 28.694 Indholdsstoffer kloak: Arsen μg/l 5,7 6,6 1,2 0,9 1,4 Bly μg/l 0,8 0,4 1,2 Cadmium μg/l 1,9 3,0 0,5 0,3 6,2 Chrom μg/l 4,9 5,8 121,0 Kobber μg/l 4,5 4,8 3,9 1,6 8,5 Kviksølv μg/l 1,8 0,4 0,1 0,1 0,5 Nikkel μg/l 23,6 8,1 116,8 Selen μg/l 19,1 2,1 265,6 Zink μg/l 23,9 17,4 24,3 COD mg/l 87,6 22,8 79,8 BOD mg/l 4,2 3,5 7,3 COD/BOD hvis COD >600 ellers 3 (krav) krav 3,0 3,0 3,0 Chlorid mg/l 2.836,9 5.374,4 4.223,1 1.861,2 2.291,0 Sulfat mg/l 2.348,5 2.084,0 1.110,3 531,1 1.941,1 Suspenderet stof mg/l 24,3 29,6 13,6 7,2 29,9 Bundfældeligt stof mg/l 0,1 0,1 0,2 Kulbrinter mg/l 0,1 0,1 0,3 0,3 0,6 Nitrifikationshæmning % 11,4 11,2 11,6 Kjeldahl nitrogen kg 191,2 259,0 - - - 20

MINERALPRODUKTER 2012 2013 2014 2015 2016 Gips: Produceret ton 9.859 13.807 10.513 7.637 9.436 Nyttiggjort ton 8.544 13.745 11.535 5.236 11.229 Lager ultimo ton 2.818 2.578 1.892 8.592 6.252 Kulflyveaske: Produceret ton 37.759 53.209 50.860 34.583 41.320 Nyttiggjort ton 34.939 53.826 49.982 35.804 37.720 Lager ultimo ton 5.654 5.122 2.032 1.747 5.227 Indfyret ton 0 0 0 300 0 Bundaske: Produceret kul ton 3.758 5.933 7.266 4.940 5.903 Nyttiggjort kul ton 0 0 26.339 21.257 5.027 Lager ultimo kul ton 10.004 15.452 635 2.632 1.027 Produceret bio ton 4.165 3.214 2.489 4.940 2.195 Nyttiggjort bio ton 5.099 101 2.221 0 2.195 Lager ultimo bio ton 6.875 10.759 11.066 3.503 4.205 INDFYREDE AFFALDSPRODUKTER 2012 2013 2014 2015 2016 Spildolie liter 10.380 4.190 7.100 6.850 10.400 Filtergips ton 590 590 590 590 590 Kulflyveaske ton 300 0 0 0 0 Bioflyveaske ton 800 0 0 0 0 21

AFFALD 2012 2013 2014 2015 2016 Deponering: Flyveaske - halm/træ kg 1.927.600 3.503.054 2.970.620 3.951.340 0 Flyveaske - kul/olie kg 0 0 0 5.649.600 Gipsaffald kg 36.700 0 8.800 0 1.822.940 Ikke-forbrændingsegnet kg 20.520 8.240 11.680 94.900 427.420 Jord og sten kg 0 0 0 721.460 17.357.794 Kabler kg 0 0 0 2.080 0 I alt kg 1.984.820 3.511.294 2.991.100 4.769.780 25.257.754 Forbrænding: Dagrenovation kg 22.360 24.520 21.640 24.560 21.260 Forbrændingsegnet kg 90.070 142.580 116.510 158.360 182.060 Kemikalieaffald kg 25 0 0 0 Laboratorieaffald, opløsningsmidler kg 231 91 0 2.085 120 Malingrester og limaffald (inkl. emb.) kg 493 204 204 0 303 Opløsningsmidler kg 1.107 416 221 0 366 Olieaffald - fast kg 1.248 1.723 2.095 2.515 3.272 Olieaffald - flydende kg 8.145 3.586 0 0 0 Hydraulikolie kg 5.320 826 0 0 0 Træ kg 34.630 15.780 0 0 0 I alt kg 163.629 22.626 140.670 187.520 207.381 Genanvendelse: Akkumulator kg 651 0 48.945 90.000 866 Asfalt kg 147.600 0 0 0 3.593.240 Blandede batterier kg 0 505 0 261 360 Aluminium og rustfri stål kg 0 0 0 0 18.560 Beton og tegl kg 282.020 8.440 0 33.160 583.000 Dæk kg 0 0 1.260 0 84.560 Elektriske og elektroniske produkter kg 3.540 11.630 2.510 4.720 4.250 Biobundaske kg 5.099.000 101 2.221.000 2.882.420 2.194.800 Jern og metal kg 190.190 256.450 172.392 270.400 2.769.330 Jord og sten kg 0 0 0 2.603.403 22.826.616 Kabelaffald kg 12.570 8.740 3.160 2.080 6.560 Kemikalieaffald kg 0 496 0 0 0 Lysstofrør og lavenergipærer kg 378 424 224 240 431 Mineraluld kg 0 3.800 2.760 0 163.260 Olieaffald - filtre kg 1.235 607 492 1.997 980 Olieaffald - flydende kg 0 0 0 0 20.700 Pap kg 6.000 6.520 7.300 5.980 4.660 Papir kg 2.160 680 0 0 0 Plast med PVC kg 1.000 0 0 0 1.620 Spraydåser kg 75 50 230 0 106 CFC kølemidler kg 0 0 262 0 0 I alt kg 5.746.419 298.448 2.460.535 5.894.661 32.273.899 22

AFFALD 2012 2013 2014 2015 2016 Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 57.220 3.511.294 3.131.770 4.957.300 25.465.135 Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 775.030 455.071 2.460.535 5.894.661 32.273.899 Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 1.927.600 0 57.943 99.472 173.834 Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 5.135.018 33.103 55.743 97.277 170.213 Affald i alt kg 7.894.868 3.832.368 5.592.305 10.851.961 57.739.034 ARBEJDSMILJØ 1) 2012 2013 2014 2015 2016 Arbejdsulykker med fravær antal 0 2 0 1 0 Antal fraværsdage ved ulykker dage 0 12 0 8 0 Ulykkesfrekvens 2) 0 12 0 5 0 Fraværspromille ved ulykke 3) 0,0 0,5 0,0 0,3 0,0 1) Statistikken for 2016 omfatter kun Amagerværket 2) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 23

FORORD BESTYRELSE OG DIREKTION ÅRETS UDVIKLING NETSELSKABER HOFOR A/S I Ørestads Boulevard 35 I 2300 København S I telefon 3395 3395 I www.hofor.dk I 24 RAPPORT HOFOR VAND OG SPILDEVAND 2015