Vold og grav J juni - august 2013 I efteråret 2012 udkom en fin bog om kirkerne på Als og Sundeved. Den er udgivet i samarbejde mellem Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland/Sønderborg Slot. I omtalen af Lysabild Kirke bringer bogen en kronologisk oversigt over kirkens historie, som indledes med følgende: 1200-1250 Kirken opføres med skib og kor af munkesten. Den var befæstet med vold og grav, hvad der er yderst usædvanligt. Ja, det er usædvanligt. Der kendes ikke til nogen andre kirker, som efter opførelsen er blevet befæstet på lignende måde. Og det er da næppe heller tilfældet i Lysabild. Befæstningen er formentlig ældre end kirken. Vi kender adskillige eksempler på, at kirker er blevet opført på stormandsgårde. Et berømt eksempel er Erik den Rødes saga, hvor det fortælles, at Eriks hustru Tjodhilde lod opføre en kirke på gården Brattalid i Eriksfjord, skønt hendes mand ikke var begejstret for den nye tro. Det skete omkring år 1000. Men vi behøver ikke rejse så langt som til Grønland for at finde eksempler. Arkæologiske udgravninger i 1989 og 1994 omkring Lisbjerg Kirke nord for Aarhus har påvist, at der i vikingetiden i 1000-tallet blev opført først en trækirke og siden en stenkirke inden for gårdens palisadehegn. Udgraverne har tolket gården som et muligt kongeligt administrationscentrum. Det samme har formentlig været tilfældet i Lysabild. Og der er både håndfaste fund og historiske skriftlige kilder, der understøtter dette. For en del år siden blev der fundet en granitbasis til en døbefont i
præstens abildhave. Den er nu opstillet i kirkens våbenhus. Kummen er desværre borte. Men det er bevis på, at kirkens nuværende døbefont, den fine gotlandske døbefont i kalksten med rundbuet bægerbladsudsmykning, og som vi ved må stamme fra stenkirkens opførelse, har haft en forgænger. Den holstenske præst Helmold, der skrev sin Slavernes Krønnike i 1100-tallet, fortæller om et mirakel, der var sket i en kirke på Als: da præsten stod for alteret, havde opløftet kalken og vilde til at tage hostien, se, da syntes det ham, at det var kød og blod, der viste sig for ham i kalken, hvorfor han gik til bispen og lod de forsamlede klerke syne kalken. Dersom denne legende knytter sig til Lysabild, vil det dels betyde, at Det hellige blod har været dyrket her, ikke blot længe før Helligblodskapellet blev opført i begyndelsen af 1400-tallet, men også længe før den nuværende stenkirkes ældste dele blev opført. I en præsteindberetning fra 1755 skriver sognepræsten Westi Eegberg, at han i gamle papirer har fundet et sagn, der fortæller: En Herremand, boende som Kircken staaer (og er at see af Volden og Gravene på Kirkegaarden), har ihielslaget den Mand på Abbelhovet, erlanget af Pavens Ablass med Condition, at Hand skulle opbygge St. Michael den gode Stridsmand en Capell til Ære, som han og gjorde paa samme Residentz og kaldet Lysabbel Teorien om at Lysabild Kirke blev opført inden for en stormandsgårds befæstning understøttes af, at man undertiden, når der graves grave, støder på stenpikning i en vis dybde. Vi ved fra udgravninger i Hedeby, at husene i 1000-tallet ofte var forsynet med brolægning indendøre. Foruden den centrale hal har stormandsgården bestået af en række beboelsesog økonomibygninger inden for befæstningen. Om der er gået et drab forud for opførelsen af den første trækirke som et soningsoffer, eller om det var borgfruen, der som Tjodhilde på Brattalid bestemte, at nu skulle der altså opføres en kirke, kan vi kun gisne om. Hvad skete der siden med stormandsgården? Muligvis er den blevet plyndret og nedbrændt. Det har været i tiden omkring Svend Tveskægs og Knud d. Stores erobring af England urolige tider både ude og hjemme. Muligvis er der sket dette, at stormandsgården blev flyttet til de sumpede egne syd for Skovby, hvor Kegnæsgård nu ligger på et gammelt voldsted. Det lod sig lettere forsvare, hvis der kun var én fast vej, der ledte frem til stormandsgården. Kegnæsgård hørte under kronen og havde blandt andet til opgave at bemande Kegborg, et befæstet tårn neden for Kegnæs Fyr, der skulle holde udkig efter fjender fra Østersøen som et led i det alsiske landeværn. Kegnæsgård, der er nævnt i Valdemar Atterdags jordebog fra 1373, forsynede de kongelige køkkener med saltkød fra de tusinder af oldensvin, der opdrættedes i skovene på Kegnæs. Stormandsgården blev flyttet, men kirken blev liggende. Om den første trækirke har stået, hvor kirken nu står, eller stenkirken siden blev opført på den centrale plads, hvor stormandsgårdens hal tidligere havde stået, sådan som det skete i Lisbjerg, er foreløbigt gætværk. De første trækirker blev opført med jordgravede stolper og kunne derfor kun holde i omkring 100 år. Det er derfor ikke utænkeligt, at der har været to trækirker forud for den første stenkirkes opførelse i Valdemar 2. Sejrs regeringstid. Det ville en udgravning af gulvet under kirken kunne fortælle mere om. Kirkens befæstning, volden og graven, blev sløjfet i 1842. Indtil da gik der træbroer (fiellebroer) over voldgraven til portåbninger i volden. Fire år forinden havde Lysabild bytings tolvmænd skrevet til hertugen af Augustenborg: Længe have vi underskrevne Tolvmænd med billig Harme seet paa, at vor Kirkegaard endnu befinder sig i den usleste Forfatning hvor Kirkegaarden deels ved sine høje Banker, deels ved sine store Fordybninger ikke alene vanzirer den majestætiske Kirke, men ogsaa ser ud som om den ikke var nogen menneskelig Begravelsesplads. Fortsættes på Lysabild-Kegnæs-pastoratsiderne Gudstjenester på Hørup Plejecenter 13. juni Hans Havelund 27. juni Leif Jordt 11. juli Leif Jordt 25. juli Agnete Raahauge 08. august Leif Jordt 22. august Hans Havelund 05. september Agnete Raahauge - normalt kl. 10.30! Der er altergang ved den første gudstjeneste i hver måned. Kirkebil De, der ønsker at benytte kirkebilen, skal ringe senest dagen før på tlf.: - Hørup, Kegnæs og Lysabild: 74404446 - Tandslet: 74407817 Bemærk, at kirkebilen kan benyttes til alle gudstjenester eller arrangementer i kirken. Den er der til det samme!
Gudstjenester Altergang markeres med * Søndag d. 07. kl. 09.30 Leif Jordt 6.s.e.trin. Søndag d. 14. kl. 09.30 Leif Jordt 7.s.e.trin. * Søndag d. 21. kl. 09.30 Hans Havelund 8.s.e.trin. Søndag d. 28. kl. 09.30 * 9.s.e.trin. Treenigheden - Fader, Søn og Helligånd. Heraf ordet Trinitatis - treenighed på latin. JUNI Søndag d. 02. kl. 09.30 Leif Jordt 1.s.e.trin. Søndag d. 09. kl. 10.00 * 2.s.e.trin. Søndag d. 16. kl. 10.00 3.s.e.trin. Søndag d. 23. kl. 10.00 * 4.s.e.trin. Søndag d. 30. kl. 10.00 * 5.s.e.trin. JULI AUGUST Søndag d. 04. kl. 09.30 10.s.e.trin. Søndag d. 11. kl. 10.00 * 11.s.e.trin. Søndag d. 18. kl. 10.00 12.s.e.trin. Søndag d. 25. kl. 10.00 Konfirmandind- 13.s.e.trin. skrivning * SEPTEMBER Søndag d. 01. kl. 09.30 Leif Jordt 14.s.e.trin. Siden sidst Døbte: Vibe Svane Christensen, Kløverlykke 65. Johanna Bendix Rix, Frydenlunds Alle 69, 2 tv. Nanna Kückelhahn Asmussen, Kavsløkke 181. Anna Rosa Hjulmand Mejsner Jensen, Toften 31. Monica Dorthea Blaudzun, Lambjergvej
17. Vitus Aage Kestenus, Havemose 7. Oliver Elias Popp, USA. Begravede eller bisatte: Hans Peter Stelzner, Louisegade 12, st tv, 6440 Augustenborg. Ragna Hauberg Skott, Lambjerg Mølle 1, 6470 Sydals. Poul Piilgaard Petersen, Liliegade 15, st th, 6400 Sønderborg. Peter Heise, Askerøj 1, 14, 6470 Sydals. Hildegaard Tækker, Kettingvej 24, 1 11, 6440 Augustenborg. Aase Kjer, Askerøj 1, - 21. Alice Hybschmann Kristiansen, Mommarkvej 224, 6470 Sydals. Det sker Sogneeftermiddag i konfirmandstuen og præstegårdshaven Onsdag den 14. august kl. 15 Ved sogneeftermiddagen bydes der på sang, underholdning og kagebord samt en spadseretur i præstegårdshaven. Tilmelding til sognepræsten senest søndag den 11. august. Konfirmandindskrivning Søndag den 25. august Næste års konfirmander og deres forældre indbydes til konfirmandindskrivning søndag den 25. august. Indskrivningen finder sted i forlængelse af gudstjenesten kl. 10, og der bydes på sandwich, øl og vand. Konfirmationsdatoer for 2014 Konfirmationerne i 2014 ligger hhv. den 27.april, den 4. maj og den 11. maj. Tommelfingerreglen er, at den forhenværende A-klasse konfirmeres den første af søndagene, den forhenværende B-klasse den anden, og den forhenværende C-klasse den tredje. Men reglen er kun vejledende, ikke bindende. Fyraftenssang Vi synger fra Højskolesangbogen fra kl. 17.30 til kl. 18 torsdag den 6. juni og igen torsdag den 5.september. Menighedsrådsmøder Der holdes offentligt menighedsrådsmøde i konfirmandstuen kl. 18.30 den 13. juni. For menighedsrådsmøde i august, se sognets hjemmeside. Café - Koncert i Hørup Præstegårdslade Onsdag den 11. september kl. 19 Vi gentager successen fra sidste år. Vi er glade for, at Niels Refskou og Karsten Munk atter har tilrettelagt en aften med sang og klaver for os. Der vil være fællsessang, danske sange, salmer, viser og udtog fra opera-arier. Der er indlagt en pause, hvor der er tid til at nyde kaffe og det i dagens anledning udvidede kagebord. Alle er velkomne til denne festlige aften. Prisen for kaffe og kage er 25 kr. Hørup kirkes børne-ungdomskor Koret holder sommerpause fra den 24. juni til den 21. august. Første korprøve efter sommerpausen er torsdag den 22. august. Nye sangere velkommen. For at blive optaget i koret, skal du bestå en lille optagelsesprøve. Ring til organisten på tel. 61307446, hvis du er interesseret, eller mød bare op. Begynderkoret for 3./4. klasse starter torsdag den 12. september kl. 15-15.45. Klasserne får besøg af kirkens organist i slutningen
af august, hvor der også deles sedler med yderligere information ud. Koret er for alle, der har lyst til at synge. Hørup kirkes Ad-hoc Voksenkor Koret sang første gang til gudstjenesten Skærtorsdag; det blev en smuk og velklingende premiere, som alle kunne være godt tilfredse med. Den næste gudstjeneste, koret deltager i, er vores høstgudstjeneste søndag den 22. september. Koret mødes et par gange fra ca. midt i august for at indstudere salmerne og 2 korsatser. Der er stadig plads til et par sangere mere, så har du lyst til at være med, ring til organisten på tel. 61307446.
Gudstjenester JUNI Søndag d. 02. kl. 09.30 1.s.e.trin. Søndag d. 09. kl. 09.30 Leif Jordt 2.s.e.trin. Søndag d. 16. kl. 11.00 3.s.e.trin. Søndag d. 23. kl. 09.30 4.s.e.trin. Søndag d. 30. kl. 11.00 5.s.e.trin. JULI Søndag d. 07. kl. 09.30 6.s.e.trin. Søndag d. 14. kl. 11.00 7.s.e.trin. Søndag d. 21. Ingen gudstjeneste 8.s.e.trin. Kirkebil til Lysabild Søndag d. 28. kl. 14.00 Agnete Raahauge 9.s.e.trin. AUGUST Søndag d. 04. Ingen gudstjeneste 10.s.e.trin. Søndag d. 11. kl. 09.30 Leif Jordt 11.s.e.trin. Søndag d. 18. Ingen Gudstjeneste 12.s.e.trin. Kirkebil Til Tandslet Søndag d. 25. kl. 09.30 13.s.e.trin. SEPTEMBER Søndag d. 01. kl. 11.00 14.s.e.trin. Siden sidst Døbte: Lærke Rikke Nielsen, Kegnæsvej 56. Døde og begravede: Dagmar Rasmussen, Hørup Bygade 44C. Else Anine Christine Andersen, Kobbelled 1. Stat og Kirke Ministeren for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen, og regeringen nedsatte i september 2012 med opbakning fra alle partier i Folketinget et udvalg med følgende lange navn: Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Torsdag den 2. maj blev udvalgets debatoplæg præsenteret af kirkeministeren og udvalgets formand Hans Gammeltoft-Hansen. Der er nu en debat og høringsperiode på seks måneder, inden udvalget igen træder sammen og udarbejder de endelige modeller og forslag til udformning af folkekirkens styre og afleverer deres betænkning til regeringen i marts 2014. Hvis nogen havde frygtet, at udvalgets arbejde var første skridt i retning af en adskillelse af stat og kirke efter svensk model, eller at det sigtede mod etablering af et magtfuldt kirkeråd som i Norge, så er udvalgets rapport og debatoplæg beroligende læsning. Udvalget har pålagt sig selv seks pejlemærker, som karakteriserer den nuværende ordning, og som de ønsker at videreføre: Der skal fortsat bestå et nært forhold mellem stat og folkekirke; en decentral opbygning af den danske folkekirke med de lokale sognemenigheder, som den bærende enhed overalt i landet; en fastholdelse af præsternes forkyndelsesfrihed og en rummelighed og frihed, der giver mulighed for, at forskellige kirkesyn kan rummes og udfoldes blandt folkekirkens 2200 menigheder. Og et nærhedsprincip, der indebærer, at det, der kan løses lokalt, fortsat skal løses lokalt. Der bliver ikke lagt op til en grundlovsændring. De kirkelige forhold er omtalt i flere paragraffer i Grundloven. De vigtigste er 4 og 66, som er forblevet uforandrede de tre gange, Grundloven siden er blevet revideret. I 4 fastslås det, at Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten, og i 66 står, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Fortsættes på Lysabild-siden
Gudstjenester JUNI Søndag d. 02. kl. 11.00 1.s.e.trin. Søndag d. 09. kl. 14.00 Agnete Raahauge 2.s.e.trin. Søndag d. 16. Ingen gudstjeneste 3.s.e.trin. Kirkebil til Kegnæs/Tands. Søndag d. 23. kl. 11.00 4.s.e.trin. Søndag d. 30. kl. 09.30 5.s.e.trin. JULI Søndag d. 07. kl. 11.00 6.s.e.trin. Søndag d. 14. kl. 09.30 7.s.e.trin. Søndag d. 21. kl. 11.00 8.s.e.trin. Søndag d. 28. Ingen gudstjeneste 9.s.e.trin. AUGUST Søndag d. 04. kl. 14.00 Agnete Raahauge 10.s.e.trin. Søndag d. 11. Ingen gudstjeneste 11.s.e.trin. Kirkebil til Kegnæs/Tands. Søndag d. 18. Ingen gudstjeneste 12.s.e.trin. Kirkebil til Tandslet Søndag d. 25. kl. 11.00 13.s.e.trin. Søndag d. 25. kl. 11.00 Musikgudstj. 13.s.e.trin. Konfirmandindskrivning SEPTEMBER Søndag d. 01. kl. 09.30 14.s.e.trin. Altergang ved gudstjenester kl. 11.00. Lucas Juncker-Nielsen, Vibøgevej 19. Viede og kirkeligt velsignede: Line Maria Reiter Martinsen og Bo Thy Smed Petersen, Storetoft 9, Kegnæs. Døde og begravede: Christian Asmussen, Vibøgevej 10. Niels Hansen Nielsen, Galgebjerg 7. Hildegard Helene Christine Jørgensen, Hørup Bygade 44A. Hans Jacobsen, Klapleddet 11. Menighedsrådsmøder Der afholdes offentligt menighedsrådsmøde: Onsdag den 12. juni kl. 19.00 Mødet i august er endnu ikke fastlagt. Stat og Kirke Fortsat fra Kegnæs-siden Det var utvivlsomt de grundlovgivende fædres intention, at der med lov skulle oprettes et repræsentativt råd, en synode, bestående af gejstlige og af lægfolk, som uafhængigt af staten skulle forestå ledelsen af folkekirken. Der blev da også nedsat kommissioner i henholdsvis 1853 og 1868, som fremkom med forslag til en synodedannelse, der tillige indebar oprettelse af menighedsråd, men regeringen fremlagde aldrig lovforslag herom. I stedet har regering og de parlamentariske forsamlinger lige siden tolket Grundlovens 66 således, at folkekirkens forfatning ordnes ved lovgivning hen ad vejen - som en fortløbende proces. Det giver folkekirken en særstatus i forhold til øvrige trossamfund. De øvrige trossamfund har en udstrakt frihed til selvforvaltning, både med hensyn til lærespørgsmål og økonomi, hvad der er garanteret i Grundlovens 67. Folkekirken derimod er underlagt staten, idet Folketinget, regering og kirkeministerium har afgørende indflydelse på organisering, lærespørgsmål og administration af medlemmernes bidrag. Fortsættes på Lysabild-Kegnæs-pastoratsiderne Siden sidst Døbte: Adrian Marinus Jensen, Lysabildgade 76.
Vold og grav Fortsat fra side 2 Den planering, som udførtes i 1842, udslettede alle spor af den oprindelige befæstning. I stedet rejstes en kampestensmur omkring kirkegården og de forfaldne porte blev udskiftet med nye af støbejern, som endnu er bevaret i syd og nord, mod Lysabildgade og Nørregade. Kampestensmuren og kransen af lindetræer markerer, hvor den oprindelige vold og grav var anlagt til beskyttelse af vikingetidens stormandsgård og dens kirke. Hans Havelund Sommerkoncerter i Lysabild Kirke I perioden 3.juli - 14. august er der hver onsdag kl. 19.00-19.30 en sommerkoncert. Programmet er følgende: Sebastian Clasen, orgel. Fløjtetrio med Birgitte Romme, Ole Andersen og Helle damkjær. Lisbeth Bomose, orgel. Frank Laue, orgel. Karsten Hesse, orgel og Laura Ahlquist, violin. Olav Oussoren, orgel og cembalo. Amalie Kaad, orgel. Sommergudstjenester i dronning Dorotheas Kapel, Sønderborg Slot Også i år bliver der afholdt sommergudstjenester hver anden søndag i kapellet på Sønderborg Slot med præster fra Sønderborg Provsti. Gudstjenesterne begynder kl. 15.00 og første gang er den 9. juni. Sidste sommergudstjeneste bliver den 1. september. Gudstjenesterne må de fleste søndage foregå uden orgelledsagelse, da det gamle orgel er intoneret 5 toner over kammertonen og derfor ikke umiddelbart kan benyttes til at støtte salmesangen. Søndag den 9. juni 2013 kl. 15.00 Niels Refskou (Kværs) og Karin Kofod (Dybbøl og Broager) Søndag den 23. juni 2013 kl. 15.00 Christina Holm Egelund, (Ulkebøl) Søndag den 7. juli 2013 kl. 15.00 Hauke Wattenberg (Tysk præst i Sønderborg) Søndag den 21. juli 2013 kl. 15.00 Peter Grønlykke (Skt. Marie) Søndag den 4. august 2012 kl. 15.00 Anne Margrethe Hvas (Ketting og Asserballe) Søndag den 18. august 2013 kl. 15.00 Agnete Raahauge (Hørup) Søndag den 1. september 2013 kl. 15.00 Birgitte Hjarvard Licht (Dybbøl) Konfirmandindskrivning / aftenandagt i Lysabild Det bliver afholdt fælles konfirmandindskrivning for både Kegnæs og Lysabild sogne i forbindelse med en aftenandagt i Lysabild Kirke onsdag den 28. august kl. 19.00. Ved andagten medvirker folkemusikgruppen Over Sundet. De fire musikere, der spiller klarinet, saxofon, cello og slagtøj, fandt sammen, mens de var studerende på Det fynske Musikkonservatorium. Over Sundet spiller egne kompositioner og poetiske fortolkninger af svenske, norske og finske folkemelodier. Sognepræstens ferie Hans Havelund holder ferie fra den 22. juli til den 11. august. I ferien passes embedet i uge 30 og 31 af Agnete Raahauge, Hørup og i uge 32 af Leif Jordt, Tandslet.
Stat og Kirke Fortsat fra Lysabild-siden Den særlige tilknytning til staten er understreget i Grundlovens 6 af statsoverhovedets pligt til at tilhøre den evangelisk-lutherske kirke og af, at det formelt er statsoverhovedet, der autoriserer bibeloversættelse, liturgi, salmebøger og formelt udnævner til embeder i kirken. Meget af regelsættet for præsters og biskoppers virke har sin oprindelse i Christian d. 5 s Danske Lov fra 1683. Traditionelt har man anset ritualer, gudstjenesteordning, bibeloversættelse og salmebog for at høre til folkekirkens indre anliggender, populært kaldet de sorte bøger. Før grundloven af 1849 blev de indre anliggender reguleret ved kgl. resolution eller anordning. Denne ordning blev videreført efter grundloven, da der ikke blev lovgivet om, at det skulle ske på anden måde, og fordi Rigsdagen og siden Folketinget har afstået fra at regulere disse områder ved lov. Det har betydet, at de skiftende kirkeministre siden 1849 har haft enekompetence til at regulere disse anliggender. De har dog generelt udvist stor skønsomhed og været tilbageholdende overfor selvstændigt at regulere de indre anliggender, men har handlet på grundlag af indstillinger fra biskopperne eller rådgivning fra nedsatte kommissioner med teologiske sagkyndige. Men det var tæt på, at Tove Fergo havde blokeret for vores nye salmebog i 2002, da hun ikke fandt den nødvendig. Også på det økonomiske område er enevældens regelsæt blevet videreført. Det er kirkeministeren, der formelt har enekompetencen til at fastsætte landskirkeskatten, som er Fællesfondens største indtægtskilde, og som bestemmer, hvorledes den skal administreres. Der har dog udviklet sig en sædvane, hvor fællesfondens budget og landskirkeskatten bliver fastsat efter høring af en budgetfølgegruppe med repræsentanter fra stifterne. Styringen af såvel de indre anliggender og økonomien har været båret af en sædvane, en uden at være egentlig lovfæstet. Det er populært blevet beskrevet som et velordnet anarki, som forudsatte, at ingen satte sig på magttomrummet. Men magtfrie rum eksisterer ikke. Biskopperne har indført kvartårlige møder, uden at der findes en lovgivning herom. Stiftsrådene, som blev lovfæstet for fire år siden, er begyndt at mødes for at drøfte sager af fælles interesse, skønt der intet er nævnt om fællesmøder i lovgivningen. Debatoplægget fra Gammeltoft-Hansen udvalget er et forsøg på at demokratisere og synliggøre beslutningsprocesserne i folkekirken. Debatoplægget peger på tre modeller. Den første model sigter først og fremmest på at lovregulere den nuværende ordning og praksis. Men det vil betyde, at det fortsat vil være ministeren og dermed staten, som alene har kompetencen til at afgøre, om der skal ske ændringer i folkekirkens indre anliggender, og værre endnu så vil der ske en forskydning i magtbalancen mellem folkekirken og staten, da Folketinget og Finansudvalget vil få direkte indflydelse på fællesfondens budget og landskirkeskatten. Model 2 og 3 beskriver oprettelsen af et Folkekirkeråd med enten begrænset eller udvidet kompetence. Det foreslås at kunne bestå af 25-27 medlemmer: 10 læge medlemmer, én fra hvert af stifterne, 1-2 medlemmer fra henholdsvis provstiudvalg og stiftsråd, 3 præster, der vælges af og blandt præsterne, provster og biskopper vælger hver 2 medlemmer, kirkeministeren udpeger 2 og de folkekirkelige organisationer (f.eks. Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp) udpeger 3 medlemmer og endelig 1 repræsentant fra folkekirkens personaleorganisationer. Den foreslåede sammensætning af folkekirkerådet indebærer, at rådet vil få en overvægt af læge medlemmer. Den udvidede model 3 vil ud over de sorte bøger også få indflydelse i spørgsmål om gejstlig retspleje og præsteuddannelsen og få initiativret til at foreslå ny eller ændret lovgivning på folkekirkens område. Hele debatoplægget kan læses på Kirkeministeriets hjemmeside eller læses på folkebibliotekerne. Hans Havelund
Gudstjenester JUNI Søndag d. 02. kl. 11.00 1.s.e.trin. Søndag d. 09. kl. 11.00 * 2.s.e.trin. Søndag d. 16. kl. 09.30 Hans Havelund 3.s.e.trin. Søndag d. 23. Kirke på hjul - sogneud- 4.s.e.trin. flugt Haderslev Domkirke Søndag d. 30. kl. 11.00 * 5.s.e.trin. JULI Søndag d. 07. kl. 11.00 6.s.e.trin. Søndag d. 14. kl. 11.00 * 7.s.e.trin. Søndag d. 21. kl. 11.00 Agnete Raahauge 8.s.e.trin. Søndag d. 28. kl. 11.00 Agnete Raahauge 9.s.e.trin. * AUGUST Søndag d. 04. kl. 11.00 Agnete Raahauge 10.s.e.trin. Søndag d. 11. Kirke på hjul 11.s.e.trin. til Kegnæs eller Lysabild Søndag d. 18. kl. 11.00 Konfirmandind- 12.s.e.trin. skrivning * Søndag d. 25. kl. 11.00 13.s.e.trin. SEPTEMBER Søndag d. 01. kl. 11.00 14.s.e.trin. *) Altergang Siden sidst Døbte: Clara Vinum Thomsen, Tandsgårdvej 3. Julie Bonefeld Roth, Kettingvej 14, Augustenborg. Jonathan Schmidt, Mommarkvej 356. Nikolaj Rymand Wehl, Ertebjergvej 16. Viktor Rymand Wehl, Ertebjergvej 16. Carl Christian Auerbach Jørgensen, Over Jestrup 4. Døde og begravede: Niels Hansen Nielsen, Galgebjerg 7. Edith Sophie Jensen, Lebølvej 15. Edith Gudrun Knudsen, Tandsbusk 65. Sogneudflugt til Haderslev Domkirke Aarø Søndag den 23. juni kl. 8.30 Afgang fra Kirkens P-plads ved Genforeningsstenen. Vi begynder med gudstjeneste i vores smukke domkirke i Haderslev. Og så er det ellers tid til at nyde frokost i det grønne med de medbragte deller og kartoffelsalat. Efter middagspausen kører vi til Aarøsund, hvor vi går om bord i det gode skib Helene af Aarø, som vil tage os på denne skønne sejltur op gennem fjorden og ind til Haderslev. Herfra går det så hjemad igen med forventet hjemkomst til Tandslet kl. 17.30. Tilmelding til sogneudflugten skal ske til kirkegårdskontoret på tlf. 7440 7172 eller på E-mail: graver@tandsletkirke.dk senest onsdag den 19. juni 2013. Pris 100,- kr. Konfirmandindskrivning
I forbindelse med gudstjenesten søndag den 18. august kl. 11.00 er der konfirmandindskrivning for de konfirmander, der skal konfirmeres St. Bededag den 16. maj 2014 i Tandslet kirke. Selve konfirmandindskrivningen vil ske ovre i præstegården efter gudstjenesten, hvor menighedsrådet vil være vært ved en frokost. Efter forårets sene ankomst er der igen kommet gang i omlægningen af gravsteder på den nye del af kirkegården. Kierkegaard om Kærlighed Juniorkonfirmander I løbet af efteråret vil der igen være mulighed for at blive juniorkonfirmand ved Tandslet Kirke, hvis man altså går i 3. klasse og bor i Tandslet sogn. Undervisningen vil foregå en gang ugentligt om eftermiddagen fra 25. august over en 7-8 gange og afsluttes med en familiegudstjeneste. Tilmeldingssedler vil blive omdelt til 3. klasser på Hørup Centralskole og Tandslet Friskole i begyndelsen af skoleåret. Skulle der nu være nogle, som bor i Tandslet Sogn, går i 3. klasse, men ikke på nogle af de to skoler, og gerne vil være med, er man velkommen til at kontakte mig. Leif Jordt Nyt fra kirkegården Blautopf kildevæld, Blaubeuren, Baden Württemberg i Tyskland.Kildevældet er 21 m dybt og leverer i gennemsnit 2.300 liter i sekundet men kan præstere helt op til 32.000 l/s. og er dermed Tysklands næstgivtigste kildevæld. Som den stille Søe grunder dybt i det skjulte Kildevæld, hvilket intet Øie saae, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed endnu dybere, i Guds Kjærlighed. Dersom der væld var i Bunden, dersom Gud ikke var Kjerlighed, da var hverken den lille Søe, ei heller et Menneskes Kjerlighed. Som den stille Søe grunder mørkt i det dybe Væld, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed gaadefuldt i Guds. Som den stille Søe vel indbyder Dig at betragte den men ved mørkhedens Speilbillede forbyder dig at gjennemskue den: saaledes forbyder Kjerlighedens gaadefulde Oprindelse i Guds Kjerlighed Dig at see dens Grund. Søren Kierkegaard, Kjerlighedens Gjerninger,1847
Hørup Sogn Menighedsrådsformand: Niels Erik Thorgaard, Vesterbakken 5, telefon 74 41 63 08, e-mail: neth@stofanet.dk Kirkeværge: Ove Aagaard, telefon 26 22 63 36. Kasserer: Helge Nielsen, telefon 74 41 56 48. Organist: Hannelore Nissen-Berdiin, telefon 74 46 53 02. Kirketjener og graver: Kurt Nielsen, telefon 74 41 63 60. Kirkegårdstelefon: Telefon 74 41 58 47. Sognepræst: Agnete Raahauge, Hørup Bygade 12, telefon 74 41 53 25, e-mail: araa@km.dk. Træffes bedst tirsdag til fredag kl. 12-13. Hjemmeside: www.hoerupkirke.dk. Tandslet Sogn Menighedsrådsformand: Kirsten Jørgensen, Neder Jestrup 12, telefon 74 40 74 90. e-mail: aabojorgensen@gmail.com. Kirkeværge: Tove Wehl, telefon 74 40 74 45. Kasserer: Jens Jørn Bonde, telefon 74 40 79 08. Regnskabsfører: Helge Nielsen, telefon 74 41 56 48. Organister: Arnout Boersma, telefon 74 40 75 82. Lars Bruun Nielsen, telefon 74 43 20 33. Kirkesangere: Lis Andersen, telefon 74 40 76 54. Lotte C. Mayntzhusen, telefon 60 91 41 14. Kirketjener og graver: Christen Henriksen. Træffes på kirkegården, telefon 74 40 71 72, fax 74 40 71 62 eller privat 74 47 46 54, e-mail: graver@tandsletkirke.dk. Sognepræst: Leif Jordt, Mommarkvej 254, telefon 74 40 78 13, fax 74 40 79 02, e-mail: lejo@km.dk. Ugentlig fridag er mandag. Hjemmeside: www.tandsletkirke.dk. Lysabild Sogn Menighedsrådsformand: Preben Thessen, Gammelhave 52, telefon 74 40 48 76, e-mail: preben@lysabild-kirke.dk. Kirkeværge: Anne Mette Lyck, telefon 74 40 47 63, e-mail: raaby_lyck@hotmail.com. Kasserer: Jens Jacobsen, telefon 74 40 45 65. Regnskabsfører: Helge Nielsen, telefon 74 41 56 48. Organist: Hanne Linderoth, telefon 74 42 29 93. Kirkesanger: Anne Lund, telefon 74 40 79 79. Kirketjener og graver: Kasper Kellgren, telefon 74 40 44 51, e-mail: kasper@lysabild-kirke.dk. Sognepræst: Hans Havelund, kontor: Kegnæsvej 5, Lysabild, telefon 74 40 43 01, e-mail: hahav@km.dk. Ugentlig fridag er mandag. Hjemmeside: www.lysabild-kirke.dk. Kegnæs Sogn Menighedsrådsformand: Anna Margrethe Petersen, Bresten 19, telefon 74 40 51 91 e-mail: ambe@live.dk. Kirkeværge: Mathias Petersen, telefon 74 40 54 28. Kasserer: Hans Jørgen Kobbelgård Hansen, telefon 74 40 54 50. Regnskabsfører: Carl Nygaard, telefon 74 41 61 05. Organist: Hanne Linderoth, telefon 74 42 29 93. Kirketjener og graver: Vibe Plesner Ihle, telefon 24 60 43 73, e-mail: vibe@kegnaes-kirke.dk Sognepræst: Hans Havelund, Præstegårdsvej 7, Kegnæs, telefon 74 40 51 77, fax 74 40 56 58, e-mail: hahav@km.dk. Ugentlig fridag er mandag. Hjemmeside: www.kegnaes-kirke.dk. Udgivet af menighedsrådene i Hørup, Kegnæs, Lysabild og Tandslet sogne Redaktør: Preben Thessen, tlf. 74 40 48 76, e-mail: preben@lysabild-kirke.dk Tryk: Grafisk Arbejde A/S i Guderup