SKATTEINFORMATION / AUGUST 2013

Hostrupsvej 4. 7500 Holstebro. T 9610 6161 Torvegade 2. 7600 Struer. T 9684 2000 Harbogade 51. 6990 Ulfborg. T 9749 1366 www.kroyerpedersen.dk Medlem af RevisorGruppen Danmark SKATTEINFORMATION / AUGUST 2013

Forord I bemærkningerne til stort set alle lovforslag på skatteområdet er effektivitetshensyn anført som begrundelse. Endvidere slår det aldrig fejl, at også retssikkerheden ligger forslagsstillerne stærkt på sinde og er tilgodeset på behørig vis. Det har efterhånden fået besværgelsens karakter, så man automatisk er på vagt. Erfaringerne fra de senere år tilsiger da også, at man bør være på vagt. Til stadighed styrkes SKATs beføjelser. SKAT kan eksempelvis trænge ind på privat ejendom uden dommerkendelse og på eget initiativ ændre folks forskudsopgørelser det kaldes skat i balance. SKAT kan ændre den selvangivne indkomst ikke kun tre år, men i visse tilfælde fem år tilbage i tiden, selv om alle oplysningerne har været tilgængelige langt tidligere. Resultatet er, at borgere og virksomheder i stigende grad frustreres og får mistillid til SKATs virksomhed. Man oplever, at balancen mellem borgernes rettigheder og SKATs myndighedsudøvelse ikke længere er fair. Oplevelsen af denne ubalance hænger selvfølgelig sammen med lovgivningen og nogle uheldige sager i SKAT, men forstærkes af den vanskelige økonomiske situation, som mange virksomheder fortsat befinder sig i. Vi vil i publikationen komme ind på nogle aktuelle faglige problemstillinger, blandt andet beskatning af fri bil for hovedaktionærer og de nye regler om arbejdsudleje, hvor konsekvenserne i virkeligheden er begyndt at vise sig. Ny lovgivning og mere principielle domme og afgørelser er også en del af publikationen. Den daglige administration af skattereglerne viser også, at effektivitetshensyn og provenu til tider er vigtigere end retssikkerhed. Der kan også anføres eksempler, der viser, at SKATs kvalitetssikring af og til er for ringe. Verden bliver mindre. Billedkavalkaden om nationaliteter viser dog, at verden stadig er stor. God sommer. Hostrupsvej 4. 7500 Holstebro. T 9610 6161 Torvegade 2. 7600 Struer. T 9684 2000 Harbogade 51. 6990 Ulfborg. T 9749 1366 www.kroyerpedersen.dk Medlem af RevisorGruppen Danmark Skatteinformation august 2013 Revitax A/S. revitax@revitax.com Redaktion: Dorte Borup Madsen (ansv.), Ebbe Melchior, Jens Staugaard og Jacob Stagaard Larsen Grafisk tilrettelæggelse: Cool Gray A/S Tryk: Cool Gray A/S Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning m.m., og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner i publikationen. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse er tilladt. Redaktionen er afsluttet den 28. juni 2013. ISSN 1395-9530

Indhold Oles nye autobil kører i timen otte mil...4 Rådighedsbeskatning...4 Stilstandsforsikring og opmagasinering...5 Køb af selskabets bil hvilken pris er den rigtige?...8 Kan beskatningsgrundlaget nedbringes?...9 På skitur med dagsbeviser...10 Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje?...12 Hvornår er arbejdet en integreret del?....12 Outsourcing...13 Hæftelse for arbejdsudlejeskat...................... 13 Dansk skattepligt en mediedisciplin!...14 Bosat i udlandet tilflyttere....14 Bopæl i udlandet dobbeltdomicil....14 Til- og fraflytning for ægtefæller...15 Exitbeskatning af aktier for personer...16 En kort historik....16 Er de danske regler EU-stridige?...16 Forventningens glæde er den største...18 Personers konvertible obligationer...20 Hvad er konvertible obligationer?....20 Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven...20 Kontant indfrielse inden for rammerne af den. konvertible obligation...20 Konverteringskursen...22 Afståelse af den konvertible obligation til tredjemand...22 Kontant indfrielse uden for rammerne af den. konvertible obligation...22 Konvertible obligationer på anfordringsvilkår...22 Ophør af konverteringsretten....23 Konvertering ved udnyttelse af tegningsretten....23 Ændring af en fordring til en konvertibel obligation....23 Beskatning af renter...23 E-handel moms ved salg af varer til privatpersoner i andre lande...27 Fjernsalg........................................ 27 Momsregistreringspligt i andre EU-lande...27 Nye love...28 Lavere selskabs- og virksomhedsskat....28 Fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikring...28 Større skattekredit på forsknings- og. udviklings.aktiviteter....29 Endnu et år med lavere afgifter på kapitalpension...29 BoligJobordningen også for fritidsboliger...29 Ekspertbeskatning en lille lempelse...30 Forlængelse af momskredittider...31 Færre muligheder for administrativ klage....32 Højesteretsdomme...34 Bentley og Lamborghini effektiv markedsføring...34 Nulstilling af udbytteskat...35 Genanbringelse af ejendomsavance genkøb...35 Landsretsdomme...38 Boligudlejning til fraskilt ægtefælle...38 Ophør af fuld dansk skattepligt...38 Byretsdomme...41 Valg af transportvej kort eller lang...41 Mormors kolonihavehus...41 Administrative afgørelser...44 Aktionærlån ved køb af en ejendom...44 Arbejdsudleje og rejsereglerne....44 SKATs frist for forhøjelse af hovedaktionærer...45 Forhøjet afskrivningsgrundlag anskaffelsestidspunkt.. 46 Fast driftssted direktionssekretær...46 Fast driftssted salgsmedarbejder...47 Genanbringelse af ejendomsavance bortforpagtning... 48 Skærpelse af dokumentationskravene ved EU-afhentningskøb...24 Salg af varer til købere i andre EU-lande....24 Skærpede dokumentationskrav...24 Indhold / Skatteinformation 2013 3

Oles nye autobil kører i timen otte mil Trods diverse adfærdsregulerende initiativer udtænkt på Christiansborg er bilen alligevel danskernes foretrukne transportmiddel. Bilen kan være et dyrt bekendtskab, uanset om man har firmabil eller selv ejer bilen. Artiklen sætter fokus på nogle særlige problemstillinger, der viser, at det ikke er nemt at være hovedaktionær eller hovedanpartshaver og samtidig undgå beskatning af fri bil. Rådighedsbeskatning Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat brug. Det er selve rådighedsretten, der beskattes, og omfanget af den private kørsel i bilen er derfor uden betydning. For gulpladebiler, hvor arbejdsgiveren har betalt moms ved anskaffelsen og privatbenyttelsesafgift og biler på hvide plader, giver selve rådigheden over bilen uden for normal arbejdstid en formodning for, at bilen er til rådighed for privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum oprettes en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde, der normalt anses for at være privat kørsel. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at aftalen overholdes, ved at kontrollere, at udgifter til benzin og service svarer til den erhvervsmæssige kørsel. For interesseforbundne parter, som eksempelvis hovedaktionær og selskab, er dokumentationskravene skærpede Principielt skal der også foreligge en skriftlig aftale mellem en hovedaktionær og hans selskab om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, men det er i praksis ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning. Hvis selskabets adresse og hovedaktionærens private bopæl er sammenfaldende, skal der føres kørebog for at undgå beskatning af fri bil. Det samme gælder, hvis en firmabil af og til er parkeret ved den private bopæl. Er der ikke ført kørebog, viser praksis, at hovedaktionæren beskattes ud fra en rådighedsbetragtning. I 2009 blev der indført en særlig formodningsregel, hvorefter der ikke skal føres kørselsregnskab, hvis brugeren har et kørselsmønster, der ikke indicerer andet end erhvervsmæssig kørsel. Reglen er primært rettet mod sælgere, men gælder generelt. En hovedaktionær kan således også påberåbe sig bestemmelsen, men hvis selskabets adresse og hovedaktionærens bopæl er sammenfaldende, må det alligevel anbefales fortsat at føre kørebog. Når firmabilen er parkeret ved bopælen, skal kørselsmønsteret være af indiskutabelt erhvervsmæssig karakter, for at rådighedsbeskatning ikke kan gennemføres. Bevismæssigt står en hovedaktionær sig klart bedst ved at føre en kørebog. Er selskabets bil derimod parkeret på selskabets adresse uden for arbejdstid, og selskabets adresse ikke er sammenfaldende med den private bopæl, er hovedreglen, at det ikke er nødvendigt for hovedaktionæren at føre en kørebog for at undgå beskatning af fri bil. Der gælder en særlig praksis, når hovedaktionæren kører i luksusbiler Selv om hovedreglen er, at en hovedaktionær ikke skal beskattes, når bilen uden for arbejdstid er parkeret på selskabets adresse, viser praksis dog, at især hvor der er tale om meget dyre biler, kan det være svært for hovedaktionæren at undgå beskatning. Højesteret har afsagt en dom, hvorefter en hovedaktionær skulle beskattes af fri bil, selv om bilen ubestridt i perioder ikke havde stået parkeret ved den private bopæl. Der var tale om en hovedaktionær, der i en årrække havde haft fri bil til rådighed, indtil selskabet udskiftede bilen med en brugt BMW til 1,3 mio. kr. Hovedaktionæren ejede i privat regi en personbil og en veteranbil. Hovedaktionæren havde kun selvangivet værdi af fri bil for juni, juli og august. Der var ført kørebog for den resterende del af året, som udviste en erhvervsmæssig kørsel på i alt 3.681 kilometer, der primært bestod i ærindekørsel i kort afstand fra selskabet. Kørebogen var ikke korrekt udfyldt. Højesteret fandt ikke, at hovedaktionæren havde sandsynliggjort, at der udelukkende var kørt erhvervsmæssigt i bilen uden for de tre sommermåneder. Højesteret lagde vægt på, at: 4 Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

Hovedaktionæren gennem en lang årrække havde haft bil til rådighed i hele året Ordningen om fri bil blev ændret i forbindelse med skift til en væsentligt dyrere bil Den ændrede ordning ikke var begrundet i selskabets forhold, men begrundet i hovedaktionærens personlige passion for biler.. Hovedaktionæren havde udarbejdet en skriftlig erklæring om, at han ikke længere havde fri bil til rådighed bortset fra tre måneder om sommeren men Højesteret tillagde ikke denne erklæring nogen betydning. Dommen illustrerer med al tydelighed, hvor svært det er at undgå beskatning af fri bil for en hovedaktionær, der lader selskabet anskaffe en bil, som kun er til rådighed for hovedaktionærens benyttelse. Konklusionen af praksis på området er, at hvis bilen efter arbejdstids ophør er parkeret på selskabets adresse, som ikke er sammenfaldende med den private bopæl, skal en hovedaktionær som hovedregel ikke beskattes af fri bil. Men når selskabet anskaffer luksusbiler, som ofte kun må anvendes af hovedaktionæren, kan det være svært at undgå beskatning. Nogle dyre biler bruges måske kun om sommeren, men heller ikke dette er tilstrækkeligt til at undgå beskatning af bilen for hele året. Hvad så, hvis hovedaktionæren sætter bilens forsikring ud af kraft (stilstandsforsikring), og bilen opmagasineres eksempelvis i vinterhalvåret? Stilstandsforsikring og opmagasinering For fire år siden offentliggjorde Skatterådet kort tid efter hinanden tre afgørelser om stilstandsforsikring, hvor en hovedaktionær eller hovedanpartshaver i vinterhalvåret ønskede at opmagasinere bilen og dermed undgå beskatning. Alle afgørelser fik samme udfald: I den ene af disse tre sager var der tale om et hovedanpartshaverselskab, der ejede en Audi RS4, som blev anvendt til såvel erhvervsmæssig som privat kørsel af selskabets direktør og eneanpartshaver. Han ønskede fri bil til rådighed i tidsrummet 1. marts - 31. oktober. I de øvrige fire måneder ville bilens nummerplader blive afmonteret og afleveret til forsikringsselskabet med den konsekvens, at der hverken skulle betales lovpligtig ansvarsforsikring eller kaskoforsikring (stilstandsforsikring). Bilen ville i de fire måneder være parkeret i en aflåst parkeringskælder. Med henblik på at dokumentere, at bilen ikke blev benyttet i perioden, ville man indgå en aftale med Audi Danmark, der skulle bevidne kilometertællerens udvisende i stilstandsperioden. Biler, der ikke er indregistreret, medfører ikke beskatning Skatterådet fandt imidlertid, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for hele året, da han til enhver tid kunne opsige stilstandsforsikringen og dermed reelt havde rådighed over bilen hele året. Derimod kunne hovedanpartshaveren undgå at blive beskattet af fri bil i de fire måneder, hvis nummerpladerne blev afleveret på motorkontoret (SKAT), da der så var tale om en uindregistreret bil. I 2013 har byretten i to sager haft lejlighed til at tage stilling til samme problematik. Ingen af disse to sager synes dog at være så rene som den netop refererede sag. I den ene byretssag var der tale om en direktør i et driftsselskab, som var ejet af direktøren og to brødre. Direktionen bestod af de tre brødre samt to andre personer. Direktionens medlemmer fik samme løn, men der skete dog en regulering afhængig af, om personen havde fri bil og bilens prisklasse. Hovedaktionærer beskattes af fri bil, trods opmagasinering og stilstandsforsikring Ved fri bil på bruttotrækordning må der ikke ske modregning krone-for-krone Direktøren lod i foråret 2006 selskabet anskaffe en Mini Cooper til en pris af 435.000 kr. I august 2008 fik samme anpartshaver endnu en fri bil. Der var tale om en Porsche 911 Turbo, som selskabet købte af et konkursbo for 2,5 Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation 2013 5

6 Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

mio. kr. Bilen var indregistreret første gang i oktober 2007 og havde kun kørt 677 kilometer, da selskabet købte den. Nyvognsprisen udgjorde 3,4 mio. kr. Selskabet ejede de to biler i henholdsvis 22 måneder og. 8 måneder, da de herefter blev solgt til anpartshaveren for henholdsvis 248.000 kr. og 1,5 mio. kr. Porschen havde på dette tidspunkt kun kørt 3.000 kilometer, eller cirka 2.300 kilometer i de to måneder, hvor der var selvangivet værdi af fri bil. Sagen for byretten omhandlede ikke den pris, som hovedanpartshaveren betalte, da kan købte bilerne ud af selskabet, så det har tilsyneladende været den korrekte handelsværdi for bilerne. Spørgsmålet var udelukkende, om det var tilstrækkeligt, at anpartshaveren var blevet beskattet af fri bil i henholdsvis 10 måneder (Mini Cooper) og to måneder (Porsche 911 Turbo), da bilerne i de øvrige måneder havde været stillet i en aflåst kælder og alene været omfattet af stilstandsforsikring. Nummerpladerne var ikke deponeret hos forsikringsselskabet. Der var dog for den ene af bilerne selvangivet fri bil i tre måneder, hvor stilstandsforsikringen var i kraft. Skatteministeriet anførte mange forskelligartede argumenter for, at der skulle ske beskatning af fri bil i hele selskabets ejerperiode, eksempelvis: Selskabets anskaffelse af bilerne var ikke erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Der var ikke fremlagt skriftlig dokumentation for, at anpartshaveren ikke måtte benytte bilerne hele året. Der var ikke ført kørebog, der dokumenterede, at bilerne ikke havde været brugt i stilstandsperioden. Det var ikke dokumenteret, at bilernes nummerplader var deponeret hos forsikringsselskabet i stilstandsperioden.. Byretten udtalte, at da anpartshaveren og selskabet var interesseforbundne parter, påhviler der anpartshaveren en skærpet bevisbyrde for, at den private rådighed over de omhandlede biler har været effektivt afskåret. Byretten fastslog, at rådighedsberøvelsen af bilerne ikke havde været effektiv, da bil- og garagenøgler havde været opbevaret af en person, der var underlagt anpartshaverens instruktionsbeføjelse. Da der var indberettet værdi af fri bil i tre måneder for den ene af bilerne trods stilstandsforsikring for denne periode, kunne en stilstandsforsikring allerede af den grund ikke anses for en effektiv rådighedsberøvelse. I den anden byretssag var der tale om en eneanpartshaver, hvor selskabet havde købt en bil for 3,2 mio. kr. Bilmærket er ikke oplyst, men den benævnes som en luksusbil, der ikke var egnet til vinterkørsel. Samleveren havde også fri bil fra selskabet, der var tale om en VW med en købspris på 500.000 kr. Luksusbilen blev opmagasineret hos forhandleren i seks måneder i vinterhalvåret 2007/2008, og selskabet havde betalt for vinterklargøring og opmagasinering. Det var ubestridt, at anpartshaveren ikke havde benyttet bilen i disse seks måneder. Efter sagens oplysninger var bilen dog ikke overgået til stilstandsforsikring, og nummerpladerne var derfor heller ikke deponeret hos forsikringsselskabet. Flere biler til rådighed samtidig - beskatning af alle uden mængderabat I byretten anførte Skatteministeriet blandt andet følgende argumenter for, at der skulle ske beskatning ud fra en rådighedsbetragtning: Den særlige, eksklusive og kostbare bil var ikke erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold, men et udslag af anpartshaverens personlige interesse for luksusbiler. Vinteropbevaringen var ikke et udslag af selskabets interesse, men alene begrundet i anpartshaverens eget valg, herunder for at undgå rådighedsbeskatning. Oplysningerne om anpartshaverens kørselsbehov og bilens antal kørte kilometer var uden betydning. Det afgørende var, at der ikke var ført kørebog.. Byretten udtalte, at det måtte antages, at luksusbilen ikke eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Bilen kunne til enhver tid hentes hos forhandleren, og han skulle derfor også beskattes af fri bil for den periode, bilen var opmagasineret. Byrettens dom om luksusbilen til 3,2 mio. kr. er indbragt for Østre Landsret. Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation 2013 7

Det er påfaldende, så mange argumenter Skatteministeriet anfører i de to sager for byretten, for at der skal ske beskatning af fri bil. De nøjes ikke med at anføre, at det følger af administrativ praksis (skatterådets afgørelser), at bilen skal være afmeldt fra registrering og nummerpladerne afleveret til SKAT. Beskatning af fri bil kan kun undgås, hvis nummerpladerne afleveres til SKAT Det bliver spændende at se, hvilket resultat Østre Landsret kommer til. Men det havde alt andet lige været sjovere, at det var den helt rene sag om stilstandsforsikringen på den omtalte sag for Skatterådet om en Audi RS4, idet Skatteministeriets argumenter i de to byretssager så stort set falder til jorden, bortset fra misundelsesbetragtningerne og den kendsgerning, at bilen under opmagasineringen fortsat var indregistreret. Køb af selskabets bil hvilken pris er den rigtige? Ofte vil selvstændigt erhvervsdrivende eller aktionærer, der anskaffer en dyr bil, som anvendes både erhvervsmæssigt og privat, vælge at placere bilen i virksomhedsordningen eller i selskabet. De første års større værditab kan skattemæssigt fratrækkes. Efter det første år eller mere, når bilens markedsværdi er faldet, er det måske skattemæssigt en fordel at undgå beskatning af fri bil. Denne vurdering afhænger blandt andet af omfanget af den erhvervsmæssige og private kørsel, herunder kørsel mellem bopæl og fast arbejdsplads. Skal bilen udtages af virksomhedsordningen, skal dette ske til bilens handelsværdi, og bilen betragtes skattemæssigt som solgt. Fortjeneste eller tab i forhold til den skattemæssigt nedskrevne værdi skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat. Når en hovedaktionær med bestemmende indflydelse køber en bil af det af ham ejede selskab, følger det af loven, at prisen skal fastsættes til det, der kunne have været opnået, hvis salget var sket til en uafhængig part, hvilket også kan karakteriseres som handelsværdien. Det kan være svært at finde den korrekte handelsværdi, som også SKAT vil acceptere. Men først og fremmest skal man selvfølgelig være enige om, hvorvidt handelsværdien er den værdi, som: Virksomheden kan få ved at sælge bilen til en forhandler Virksomhedsejeren/hovedaktionæren skal betale, når han køber bilen af en forhandler.. I 2013 er der afsagt en byretsdom, der tager stilling hertil. Selskabet havde den 24. juni 2008 købt en Audi A5 Coupe 3,0 TDI Quattro Tiptronic, årgang 2008. Bilens listepris var 864.015 kr. inklusive ekstraudstyr for 43.381 kr. Selskabet fik en rabat på bilen på 45.358 kr., og købsprisen udgjorde således 818.657 kr. Den 19. december 2008 købte eneanpartshaveren bilen af selskabet for 500.000 kr., og selskabet konstaterede derfor et fradragsberettiget tab på 318.657 kr. Det var SKATs opfattelse, at det ikke skal være muligt for en hovedanpartshaver at få selskabet til at købe en ny bil med diverse ekstraudstyr efter hans ønske, for efter en meget kort periode at sælge bilen til hovedanpartshaveren med et stort tab. Handelsprisen skal i et sådant tilfælde fastsættes til en pris, der kun betyder et begrænset tab for selskabet, således at anpartshaveren ikke kan spekulere i, at det er billigere at blive beskattet af fri bil en kort periode, for derefter at købe den ud af selskabet til en fordelagtig pris. SKAT skønnede, at handelsværdien passende kunne sættes til 718.657 kr., og dette skøn havde de foretaget ud fra salgspriser på bilbasen.dk. SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der var enig i anpartshaverens påstand om, at bilens handelsværdi var den pris, som ville kunne opnås ved selskabets salg til en forhandler. Hovedanpartshaveren havde for Landsskatteretten fremlagt en forhandlervurdering på bilen. Denne vurdering tillagde retten dog ingen betydning, da der var tale om en ensidig indhentet vurdering. Landsskatteretten skønnede, at bilens handelsværdi på salgstidspunktet udgjorde 700.000 kr., altså blot 18.657 kr. mindre end den værdi, som SKAT havde fastsat. Landsskatterettens kendelse blev indbragt for en byret. Og denne gang var der gevinst. Som vidner var indkaldt to Audi-forhandlere, der blandt andet forklarede om markedssituationen (finanskrisen) for specialbiler ultimo 2008. 8 Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

Endvidere udtalte det ene vidne, at en forhandler ville give en pris på 500.000 550.000 kr., men at han ikke ville købe bilen på dette tidspunkt, da den ikke var let sælgelig. Byretten udtalte, at bilens værdi skulle fastsættes til den værdi, som selskabet kunne have solgt bilen til i ren handel til en forhandler. Bilbasen.dk angiver forhandlernes udsalgspriser og er derfor ikke anvendelige. Henset til vidnernes oplysninger om markedssituationen i december 2008 fandt byretten, at markedsværdien af bilen ved salg til en forhandler udgjorde cirka 500.000 kr. Eneanpartshaveren havde imidlertid under sagens behandling for byretten accepteret en købspris på 550.000 kr. i stedet for den faktiske købspris på 500.000 kr. Dette gav byretten ham således medhold i. Med dommen er det hermed fastslået, at når en hovedaktionær handler med det af ham ejede selskab, kan han købe en af selskabet ejet bil til den pris, som selskabet kunne have fået i ren handel ved salg til en forhandler. Men det må så også gælde den modsatte vej, hvis en hovedaktionær ønsker at sælge en af ham ejet bil til sit selskab. Ved sådanne handler er det fornuftigt at indhente skriftlige købstilbud fra flere forhandlere for at dokumentere den korrekte handelsværdi. Den rigtige pris er den pris, som en forhandler tilbyder i ren handel SKATs opfattelse leder tanken hen på praksis omkring visse ejendomsoverdragelser mellem en hovedaktionær og hans selskab. Hovedreglen er også her, at hovedaktionæren kan købe en ejendom af selskabet til handelsværdien (typisk den offentlige ejendomsvurdering). Men hvis der er tale om en villa, som hovedaktionæren bor eller skal bo i, viser praksis, at hovedaktionæren ikke kan købe en sådan ejendom til handelsværdien, når selskabet inden overdragelsen har afholdt store udgifter på ejendommen (udelukkende i hovedaktionærens interesse). I disse tilfælde bliver hovedaktionæren ofte udlodningsbeskattet af forskellen mellem ejendommens handelsværdi og den bogførte værdi af ejendommen (selskabets samlede anskaffelsessum). I en sådan sag for Højesteret anførte retten, at et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal beskattes som udbytte. Dette er for så vidt angår en hovedaktionær i overensstemmelse med det lovfæstede armslængdeprincip. Højesteret udtalte endvidere: Højesteret finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor et selskab opfører et hus til privat brug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter ud over, hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Kan denne højesteretsdom og tilsvarende praksis i øvrigt anvendes, når hovedaktionæren lader selskabet indkøbe en eller flere biler for efter kort tid at købe bilerne ud af selskabet til den pris, som selskabet kunne have opnået ved salg i ren handel til en forhandler? Det kan ikke udelukkes, hvis der bevidst spekuleres heri, og en sådan transaktion måske foretages, hver gang hovedaktionæren ønsker en ny bil. Det skal i den forbindelse fremhæves, at i byretssagen havde selskabet desuden to andre Audier, som selskabet havde købt ultimo 2007 og solgt igen i sommeren 2009. Audien, som sagen drejede sig om, var bestilt ni måneder, før leveringen skete i sommeren 2008, hvor finanskrisen viste sig. Selskabet var ved årsskiftet 2008/2009 nødt til at fremskaffe kapital, og derfor blev selskabets biler solgt til henholdsvis hovedanpartshaveren og tredjemand. Kan beskatningsgrundlaget nedbringes? Grundlaget for beskatning af nye biler herunder biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering er nyvognsprisen. Nyvognsprisen anvendes som beskatningsgrundlag i de første 36 måneder regnet fra 1. indregistrering. Herefter nedsættes beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen. Køber arbejdsgiveren derimod en bil, der på købstidspunktet er mere end tre år gammel, er beskatningsgrundlaget købsprisen. I praksis har der været prøvet forskellige fremgangsmåder for at nedbringe beskatningsgrundlaget fra 75 % af nyvognsprisen til bilens markedsværdi, når bilen passerer en alder på tre år. Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation 2013 9

En af fremgangsmåderne er, at bilen købes af et selskab og udlejes til et andet selskab, der stiller bilen til rådighed for en medarbejder. Når bilen er tre år gammel regnet fra første indregistrering, sælges bilen til det selskab, som tidligere har lejet bilen. Under hele forløbet er det typisk den samme medarbejder, der har bilen til rådighed. Denne fremgangsmåde er i praksis godkendt af Landsskatteretten. En anden anvendt fremgangsmåde er, at når bilen er mere end tre år gammel, sælges den til et koncernselskab, der herefter udlejer bilen til det sælgende selskab (sale-andlease-back). Også denne fremgangsmåde er blåstemplet. En tredje fremgangsmåde, der har været prøvet, er salg og tilbagekøb eksempelvis mellem koncernselskaber. Denne fremgangsmåde accepteres kun, hvis der er en forretningsmæssig begrundelse for transaktionerne. Det kan blandt andet være svært at sandsynliggøre, når salg og tilbagekøb sker med korte tidsintervaller. En hovedaktionær, der får stillet fri bil til rådighed, kan få den tanke, at det er billigere selv at eje bilen, og derfor køber han bilen kontant af selskabet. Efter måske 1½ års forløb viser beregninger, at det er billigere at blive beskattet af fri bil, og han vælger derfor at sælge bilen tilbage til selskabet. Dette må anses for en forretningsmæssig begrundelse, der skattemæssigt er gangbar, og er bilen mere end tre år gammel på salgstidspunktet, vil det fremtidige beskatningsgrundlag være selskabets købspris, som skal svare til handelsværdien (salg i ren handel til en forhandler). En omstrukturering i en koncern kan også betyde, at beregningsgrundlaget for fri bil bliver handelsværdien, når bilen på tidspunktet for ejerskifte er mere end tre år gammel. Dette gælder, selv om omstruktureringen sker efter reglerne om skattefrihed. Salg af bilen til en forhandler og genkøb af samme bil fra forhandleren er ikke en fremgangsmåde, der kan anbefales. Ved leasing af firmabiler er beskatningsreglerne de samme, som hvis arbejdsgiveren har købt bilen, dog er det leasingselskabets købspris inklusive registreringsafgift mv., der udgør beskatningsgrundlaget. Leases en ny bil for 36 måneder, og vælger leasingtager herefter at forlænge leasingkontrakten, er der tale om en ny kontrakt, og beskatningsgrundlaget udgør da bilens markedsværdi på dette tidspunkt. På skitur med dagsbeviser Siden den 1. januar 2013 har det været muligt at køre privat i gulpladebiler mod køb af et dagsbevis. Dagsbeviset betyder, at der ikke skal ske beskatning af fri bil. Der kan højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår. Et dagsbevis giver ret til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til 4 ton: Hvert dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59. Dagsbeviset skal købes mindst én time, før den private kørsel påbegyndes. Dagsbeviset skal medbringes i bilen enten i form af en printet eller elektronisk version. Et dagsbevis købes på SKATs hjemmeside.. Der er tale om et dagsbevis og ikke et døgnbevis. Det betyder, at hvis en medarbejder eller indehaver af virksomheden skal bruge gulpladebilen til at flytte i om lørdagen, er det ikke muligt at købe eksempelvis et dagsbevis fra fredag kl. 16.00 til lørdag kl. 15.59. Ønsker medarbejderen/ indehaveren at køre privat i bilen fra fredag til lørdag, skal der købes to dagsbeviser, selv om låneperioden er under 24 timer. En bil med gyldigt dagsbevis betyder, at man kan bruge bilen til alle private formål. Skal medarbejderen eller virksomhedsindehaveren på skiferie, kan virksomhedens gulpladebil anvendes til formålet, blot han er i besiddelse af det tilstrækkelige antal dagsbeviser. Det var måske nok ikke det, der var hensigten med indførelsen af dagsbeviser, men der er ikke lovgivningsmæssigt fastsat restriktioner for anvendelsen heraf. Brug ikke den specialindrettede firmabil til feriekørsel Skattemæssigt er det af stor betydning om en gulpladebil anses for specialindrettet eller ej. Hvis bilen er specialindrettet, kan eksempelvis en medarbejder køre i bilen mellem hjem og arbejdsplads, uden at det udløser beskat- 10 Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

Bilen Totalvægt højst 3.000 kg Totalvægt 3.001-4.000 kg Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 225 kr. Dagsbevis: 185 kr. Virksomheden har ikke trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 185 kr. Dagsbevis: 185 kr. ning af fri bil. Er der ikke tale om en specialindrettet bil, er kørsel mellem hjem og arbejde normalt privat kørsel og medfører derfor beskatning af fri bil efter de almindelige regler. Ved vurderingen af, om der er tale om en specialindrettet bil, er det blandt andet en betingelse, at bilen ikke egner sig som alternativ til en privat bil. Der er tale om en konkret vurdering, men har man en gulpladebil, som skattemæssigt er blevet behandlet reglerne for specialindrettede gulpladebiler, skal man ikke anvende denne bil til skituren, da man jo så selv har bevist, at bilen ikke er uegnet til privat kørsel. Der er ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser. For dagsbeviser til biler på højst 3 ton, hvor hele momsen ved købet/lejen er fratrukket, er momsen fastsat til en standardsats på 40 kr. For dagsbeviser til biler på 3.001-4.000 kg skal virksomheden beregne en udtagningsmoms (moms af kostprisen for den private brug bogføres som salgsmoms). Udtagningsmomsen kan eksempelvis ansættes til det samme beløb, som der skal betales ved køb af dagsbeviser for gulpladebiler med en tilladt totalvægt på højst 3 ton, hvilket vil sige 40 kr. om dagen. Privat kørsel uden dagsbevis kan blive en dyr fornøjelse såvel skattemæssigt som momsmæssigt Betaler arbejdsgiveren dagsbeviset for en medarbejder, der skal bruge bilen til privat kørsel, er medarbejderen skattepligtig af dagsbevisets købspris, og arbejdsgiveren skal ved næste lønudbetaling indeholde AM-bidrag og A-skat af beløbet. Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation 2013 11

Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje? Arbejdsudleje er et lidt misvisende udtryk. Arbejdsindleje er måske mere betegnende, da det skattemæssigt betyder, at en dansk virksomhed henter udenlandsk arbejdskraft til at udføre arbejde i Danmark. Folketinget vedtog i 2012 at udvide begrebet arbejdsudleje til også at omfatte entreprisekontrakter, når det udførte arbejde udgør en integreret del af virksomheden i Danmark. Der er dog ikke tale om arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed på permanent basis outsourcer en opgave. SKAT har nu haft godt et halvt år til at vise, hvorhen vinden blæser. En negativ afgrænsning af begrebet integreret del er måske nemmere: Der er ikke tale om en integreret del, når arbejdet ligger fjernt fra det, virksomheden beskæftiger sig med.. Denne negative afgrænsning må imidlertid ikke forstås på den måde, at det er tilstrækkeligt, at virksomheden ikke har nogen medarbejdere, der er kvalificeret til at udføre arbejdet. Det viser følgende afgørelser fra SKAT, hvor der i alle tre sager blev statueret arbejdsudleje. Arbejdet udgør en integreret del Hvornår er arbejdet en integreret del? Der er tale om en integreret del, når: Arbejdet udgør en del af den danske virksomheds kerneydelser, eksempelvis jordbærplukning i et gartneri eller maling af et skib på et skibsværft Arbejdet er en naturlig del af den danske virksomheds drift, eksempelvis en receptionist på et hotel.. Der er siden vedtagelsen af de nye regler kun offentliggjort tre afgørelser, hvor SKAT har godkendt, at kravet om integreret del ikke var opfyldt, og derfor anerkendte den indgåede entreprisekontrakt som værende ikke-arbejdsudleje. Arbejdet udgør ikke en integreret del Et dansk rederi indgår en kontrakt med et polsk firma om et større reparationsarbejde på en af rederiets pramme. Rederiet er udelukkende beskæftiget med egentlig rederidrift og foretager derfor ikke selv reparationer af rederiets fartøjer. En dansk forlystelsespark har indkøbt en ny rutsjebane eller en anden større forlystelse til parken. Opsætningen skal foretages af et udenlandsk firma. Opsætning af en sådan større forlystelse er hverken en kerneydelse eller et naturligt led i driften af en forlystelsespark. Et svensk datterselskab har hidtil varetaget en konkret IT-opgave. Denne opgave har det danske moderselskab nu valgt at overtage. Opgaven skal integreres i det danske selskabs IT-system, og nye medarbejdere skal oplæres i brugen af systemet. Integrering og oplæring sker ved hjælp af vikarer fra et svensk bureau. Der er tale om et nyt arbejdsområde, som endnu ikke udgør en integreret del af det danske selskabs forretningsområde. Et gulvfirma har fastansatte montører og beskæftiger sig med stort set alle former for gulvbelægning, herunder det almindelige forberedende arbejde i form af spartling mv. Skal der derimod udføres omfattende betonarbejde eller lignende, inden gulvet kan lægges, indgår firmaet en entrepriseaftale med en udenlandsk underleverandør. En elinstallationsvirksomhed sælger mange forskelligartede større installationer og installerer disse. Ved salg af rullende trapper er det dog nødvendigt at få et andet firma til at udføre opgaven, da virksomheden ingen medarbejdere har, der er certificeret til denne form for opgaver. Det betyder, at når der sælges en færdiginstalleret rullende trappe, så indgår virksomheden en aftale med en udenlandsk underentreprenør. En dansk virksomhed tilbyder service og montage inden for industriområdet. I virksomheden er der kun tre ansatte, hvoraf de to står for projektledelsen samt kontakten til kunderne, og den tredje er arbejdsmiljørepræsentant. Alt det praktiske arbejde skal udføres af udenlandske underleverandører, som den danske virksomhed indgår en entreprisekontrakt med. SKAT anfører i afgørelserne, at det forhold, at virksomheden ikke selv har ansatte, der udfører de pågældende arbejdsopgaver, ikke ændrer på, at de købte arbejdsydelser anses for at være en integreret del af den pågældende virksomhed. Til illustration heraf anfører SKAT, at hvis et tomatgartneri ikke har egne ansatte til at plukke tomaterne, vil en aftale om tomatplukning uden tvivl være arbejdsudleje. Selv om den købte arbejdsydelse er en integreret del af den danske virksomhed, er der et lille håb endnu, nemlig outsourcing. 12 Skatteinformation 2013 / Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje?

Outsourcing Der er ikke tale om arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet opgaven til en udenlandsk virksomhed. I de tre sager, som er refereret ovenfor, tog SKAT også stilling til, om virksomheden på mere permanent basis havde outsourcet opgaven. Svaret i alle tre sager var, at der ikke var sket permanent outsourcing til en udenlandsk underleverandør, da udlægning af opgaverne skete fra projekt til projekt. Samme svar er givet i alle øvrige offentliggjorte sager indtil videre, bortset fra en enkelt. Permanent outsourcing kan lade sig gøre Der var tale om en dansk totalentreprenør inden for byggeog anlægsbranchen. Entreprenøren havde i sit personale blandt andet murere. Spørgsmålet til Skatterådet var, om særlige støbningsopgaver kunne anses for permanent outsourcet til et tysk firma. Udførelsen af sådanne støbningsopgaver kunne ske på traditionel vis af de murere, som var ansat hos den danske entreprenør. En tysk virksomhed anvendte imidlertid en særlig støbningsteknik, der krævede specialiserede medarbejdere, kostbare arbejdsredskaber og store pumpemaskiner. Denne teknik betød større præcision mv. Da den specialiserede teknik ikke var en del af entreprenørens kompetenceområde, var der indgået en rammeaftale (entreprisekontrakt) med et tysk firma. Rammeaftalen var gældende, indtil den blev ændret eller opsagt af en af parterne. Priserne blev justeret én gang om året. Den danske entreprenør var ikke forpligtet til kun at anvende den tyske virksomhed, men havde rent faktisk gjort det i 5-6 år og agtede at fortsætte hermed. (5-6 år) udelukkende havde anvendt samme underleverandør, og at opgaven var individualiseret og klart afgrænset fra de ydelser, som entreprenøren udførte med egne ansatte eller andre underleverandører. Konklusionen var derfor, at der ikke var tale om arbejdsudleje. Hovedreglen er, at når en dansk virksomhed påtager sig en opgave, vil brug af udenlandske underleverandører til at udføre dele af opgaven betyde, at forholdet karakteriseres som arbejdsudleje. Kun hvis arbejdsopgaven er permanent outsourcet, vil en entreprisekontrakt ikke være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Hæftelse for arbejdsudlejeskat Ved arbejdsudleje er det den danske virksomhed, der skal indeholde arbejdsudlejeskatten, hvilket vil sige AM-bidrag på 8 % og 30 % i bruttoskat af resten. Den udenlandske virksomhed skal over for den danske virksomhed oplyse, hvor meget den enkelte medarbejder får i løn til brug for beregning af skatten. Er lønnen ikke oplyst, skal den danske virksomhed indeholde skat af hele det aftalte vederlag for udførelsen af opgaven. Det kan være dyrt at overse reglerne om arbejdsudleje, idet SKAT opkræver skatten hos den danske virksomhed, selv om hele entreprisesummen er afregnet. Alt andet lige en meromkostning på 35,6 %, medmindre pengene kan hentes hos den udenlandske leverandør. Skatterådet svarede, at de støbningsopgaver, som den tyske virksomhed udførte, var en integreret del af den danske entreprenørs forretningsområde. Skatterådet fandt imidlertid, at opgaven permanent var outsourcet. Begrundelsen herfor var, at entreprenøren i en længere periode Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje? / Skatteinformation 2013 13

Dansk skattepligt en mediedisciplin! De danske medier har i de sidste par år brugt megen spalteplads på at beskæftige sig med såvel konkrete sager om indtræden af fuld dansk skattepligt som at beskrive regler og praksis, herunder praksisændring på området. Er emnet nu så interessant, som det umiddelbart fremgår af medierne? Problematikken om tilladte antal arbejdsdage i Danmark er normal kun interessant, når personen har en dansk helårsbolig til rådighed, og ægtefællen bor i Danmark. Men retssikkerhed er selvfølgelig et must! Bosat i udlandet tilflyttere Erhverver en person, der er bosiddende i udlandet, og som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, en dansk helårsbolig, bliver personen først omfattet af fuld dansk skattepligt, når han tager ophold i Danmark. Kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende betragtes ikke som ophold, der konstituerer fuld skattepligt. Ifølge administrativ praksis anses et uafbrudt ophold i Danmark af en varighed på mere end tre måneder eller samlede ophold, der overstiger 180 dage inden for enhver 12 måneders periode, ikke for kortvarigt ophold. Overskrides en af disse grænser, indtræder der fuld dansk skattepligt, selv om personen kun har holdt ferie og fridage i Danmark. Det er som oftest ikke grænsen på de tre måneder eller de 180 dage, der giver anledning til skattemæssige problemer, fordi der alt andet lige blot skal holdes regnskab med dageantallet. Det problematiske er ferie eller lignende, eller sagt på en anden måde: Kan man arbejde i Danmark, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt? Som altovervejende hovedregel indtræder der efter interne regler fuld dansk skattepligt, når en person arbejder i Danmark, og der samtidig rådes over en helårsbolig her. Som det har fremgået af medierne, kan der i et eller andet omfang udføres arbejde i Danmark, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt. Men hvor går grænsen? Ingen fast grænse for antallet af arbejdsdage i Danmark Skatterådet og Landsskatteretten har truffet en del afgørelser om, hvorvidt der i forbindelse med arbejde i Danmark indtræder fuld dansk skattepligt, når personen disponerer over en dansk helårsbolig. Det mest fornuftige, der kan siges om dette, synes at være, at der er tale om en konkret vurdering, hvori indgår flere faktorer. I november 2012 afviste Østre Landsret, at der kunne indtræde fuld dansk skattepligt, hvor der var tale om otte arbejdsdage i Danmark over en periode på godt tre år. I skattesagen for samme person accepterede Landsskatteretten i 2013, at der ikke var indtrådt fuld dansk skattepligt og skatten kunne derfor tilbagebetales. Er grænsen så otte dage eller mere inden for en 3-årig periode? Nej, der gælder fortsat ikke en fast grænse for antal tilladte dage. Kriteriet for indtræden af fuld dansk skattepligt er regelmæssig, fast og kontinuerlig varig beskæftigelse / løbende varetagelse af indtægtsgivende arbejde i Danmark. Dette har alt andet lige altid været praksis på området og er det fortsat. Skatteministeriet har imidlertid erkendt, at der i nogle sager er statueret indtræden af fuld dansk skattepligt, selv om dette kriterium ikke var opfyldt. SKAT vil udsende retningslinjer for, hvornår der kan ske genoptagelse af tidligere skattesager, der er blevet bedømt anderledes. Bopæl i udlandet dobbeltdomicil Indtræder der fuld dansk skattepligt, fordi opholdene i Danmark ikke kan karakteriseres som kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, skal personen som udgangspunkt beskattes i Danmark af sin globalindkomst. Dette gælder ubetinget, hvis personen er bosat i et land, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. 14 Skatteinformation 2013 / Dansk skattepligt en mediedisciplin!

Bor personen derimod i et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal det ud fra overenskomstens artikel om skattemæssigt hjemsted afgøres, hvilket land der er domicilland, og det andet land får status som kildeland. Der er tale om en konkret vurdering ud fra en række nærmere fastsatte kriterier, men som oftest vil domicillandet være der, hvor personens centrum for livsinteresser er, når personen har en fast bolig til rådighed i begge lande. Bor den ene ægtefælle allerede i Danmark, vil kriteriet centrum for livsinteresser normalt føre til, at den i udlandet bosatte ægtefælle også får skattemæssigt hjemsted i Danmark (Danmark bliver domicilland). Er ægtefællen derimod bosat i udlandet, vil det skattemæssige hjemsted normalt fortsat være det land, hvor ægteparret bor (Danmark er kildeland). Domicillandet må beskatte personens globalindkomst, mens kildelandet kun må beskatte indkomst af kilder der, og kun i det omfang beskatningsretten er tillagt kildelandet i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Når Danmark er kilde land, har det måske ingen reel betydning, at der indtræder fuld dansk skattepligt Indtræden af fuld dansk skattepligt, hvor Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har status som kildeland, får dermed som hovedregel ingen alvorlige skattemæssige konsekvenser, men de skattemæssige forhold bør dog nøje overvejes, inden man bringer sig i denne skattemæssige situation. Den administrative praksis om, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, når personen kun opholder sig kortvarigt i Danmark på grund af ferie eller lignende, betyder eksempelvis, at et ægtepar, der har været bosat i udlandet i en årrække, kan anskaffe sig en dansk helårsbolig, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt. Det ses af og til, at den ene af ægtefællerne vælger at flytte til Danmark, mens den anden ægtefælle forbliver bosat i udlandet typisk på grund af arbejde. Den ægtefælle, der flytter til Danmark, bliver naturligvis fuldt skattepligtig, men der indtræder ikke fuld dansk skattepligt for den ægtefælle, der forbliver boende i udlandet, når personen kun opholder sig kortvarigt i Danmark i forbindelse med ferie og fridage. Ved fraflytning bedømmes ægtefællernes skattepligt under ét Befinder ægteparret sig derimod i en fraflytningssituation, er udgangspunktet, at den fulde danske skattepligt bevares for begge ægtefæller, så længe der rådes over en dansk helårsbolig. Det betyder, at hvis kun den ene ægtefælle flytter, fordi han skal arbejde i udlandet, så er han fortsat omfattet af fuld dansk skattepligt, selv om han måske kun opholder sig i Danmark 60 dage om året i forbindelse med ferie og fridage. Men i de tilfælde, hvor begge ægtefæller skal flytte, viser praksis, at når den ene ægtefælles forbliven i Danmark skyldes forhold af midlertidig karakter, ophører den fulde danske skattepligt for først fraflyttede normalt allerede på dette tidspunkt. Til- og fraflytning for ægtefæller Bedømmelsen af, om en person er omfattet af fuld dansk skattepligt eller ej, når der rådes over en helårsbolig i Danmark, er forskellig, afhængig af om der er tale om flytning til Danmark eller flytning fra Danmark. Ved tilflytning bedømmes ægtefællernes skattepligt hver for sig Dansk skattepligt en mediedisciplin! / Skatteinformation 2013 15

Exitbeskatning af aktier for personer Er de danske regler om fraflytningsbeskatning i strid med EU-retten? EU-kommissionen mener ja, og den danske regering mener nej. Folketinget har dog vedtaget en mindre ændring af exitskattereglerne, der skal give de danske regler en højere robusthed i forhold til EU-reglerne. Men det sidste ord i denne sag er næppe sagt eller skrevet endnu! En kort historik Skatteflugtspakken fra 1987 indførte fraflytningsbeskatning af aktier. Selv om den indførte exitbeskatning af aktier skabte visse ærgrelser for personer, der flyttede, var der dog generelt forståelse for disse regler, da man maksimalt blev beskattet af den fortjeneste, som var optjent, mens man boede i Danmark, og ofte mindre. Endvidere gjaldt regler om valgfri omberegning af fortjenesten ved faktisk salg af aktierne, hvilket gjorde, at regelsættet blev accepteret som rimeligt. Sidst, men ikke mindst skatten skulle først betales, når aktierne blev solgt. Reglerne eksisterede stort set uændrede i knap 20 år, men dog skal det specielt fremhæves, at udbytteudlodninger efter fraflytningen stort set hele tiden har været opfattet som en akilleshæl, da disse kunne udnyttes til at undgå den opgjorte exitbeskatning. Allerede i 1996 nedsatte skatteministeren en arbejdsgruppe, der blandt andet skulle se på dette problem. Og siden nye arbejdsgrupper. I 2005 svarede skatteministeren på et spørgsmål om, hvorvidt det var korrekt, at exitskattereglerne gjorde det muligt at tømme danske selskaber via udbytte og helt eller delvist undgå den danske exitskat. Fra skatteministerens svar skal særligt fremhæves følgende: EF-domstolen har afsagt to domme i 2004, hvor sagernes udfald blev, at såvel de franske som de østrigske regler var EU-stridige på visse punkter. Som følge heraf er det vurderingen, at det nok er klogt at træde med varsomme skridt i forhold til eventuelle stramninger af de danske regler om fraflytningsbeskatning. Der er derfor ikke planer om at ændre reglerne.. Resultatet blev dog en lovændring, hvorefter udbytte i visse tilfælde skulle tillægges salgssummen, når aktionæren ved salg ønskede omberegning af den ved fraflytningen opgjorte udbytteskat. Men Skatteministeriet arbejdede tilsyneladende videre for at beskytte akilleshælen, nemlig udhuling af exitskatten ved udbytteudlodninger efter fraflytningen. Den 30. maj 2008 blev der i Folketinget fremsat et lovforslag om nye regler for exitbeskatning af aktier. Lovforslaget blev trods mange protester fra erhvervslivet vedtaget, og akilleshælen var helbredt ved indførelse af en såkaldt henstandssaldo (skatten af den urealiserede avance på fraflytningstidspunktet). Umiddelbart lyder en henstandssaldo meget uskyldig, da det vel betyder, at der skal afdrages på henstandssaldoen, når man sælger aktierne. Men ak nej, så simpelt er det ikke. Aktiesalg udløser afdrag på henstandssaldoen, men der skal også betales afdrag ved udlodning af aktieudbytte mv. Det er netop betalingen af afdrag på henstandssaldoen ved udlodning af udbytte, der måske er i strid med EU-retten. Reglerne fra 2008 kom også til at gælde for de personer, der var flyttet ud under 1987-reglerne. Nogle kalder det lovgivning med tilbagevirkende kraft. Er de danske regler EU-stridige? Der er ingen tvivl om, at exitbeskatning af aktier som udgangspunkt er i strid med EUF-traktatens bestemmelser om den frie etableringsret mv. Men domstolen har gennem sin domspraksis anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskatning af personers aktiebeholdninger, forudsat at exitskatteordningen hviler på territorialprincippet, hvilket vil sige, at der maksimalt kan ske beskatning af den fortjeneste, der er optjent under skattepligt i det pågældende land. Der har været flere sager for EU-domstolen, hvor det kun er enkelte elementer i det pågældende lands exitbeskatningsregler, der strider mod EU-retten. Disse sager har blandt andet også medført, at Danmark på et tidspunkt ophævede kravet om sikkerhedsstillelse for exitskatten, når personen flyttede inden for EU/EØS. Konklusionen er, at exitbeskatning af personers aktier ikke er i strid med EU-retten, hvis reglerne er i overensstemmelse med blandt andet proportionalitetsprincippet står reglerne i rimeligt forhold til de tilsigtede mål, eller skyder man gråspurve med kanoner? Hvad siger EU-kommissionen, og hvad svarer Danmark? I marts 2010 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til den danske regering. 16 Skatteinformation 2013 / Exitbeskatning af aktier for personer