Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren
Januar 2007: Vi satte et mål I januar 2007 besluttede Esbjerg Kommune og borgerne i Guldager sig for at arbejde sammen om målet: En årlig udledning af på max 3,56 tons pr borger i Guldager fra varme, el og transport. 3,56 tons er nøjagtig 1 ton mindre end gennemsnitsdanskerens udledning. Formålet var at vi ville vise, om det kan lade sig gøre at udlede 1 ton mindre og samtidig leve et normalt liv. Esbjerg Kommune er partner med Klima- og energiministeriet om kampagnen»1 ton mindre«, som har til hensigt at få borgerne i Danmark til at tage ansvar for udledningen og medvirke til at begrænse klimaændringer. Danmarks udledning af drivhusgasser: Foto: Birthe Gaj Nielsen Connie Hedegaard på besøg i Guldager januar 2007, hvor hun fortæller om klimaændringer. Danmarks samlede udledning af drivhusgasser: Udledningen af drivhusgasser pr. indbygger: Danmarks samlede udledning af : Udledningen af pr. indbygger: 65,5 mio. tons 12,1 tons 52,0 mio. tons 9,6 tons Kilde: Denmarks National Inventory Report 2007, Danmarks Miljøundersøgelser. Drivhusgasser er mere end fx er methan også en drivhusgas, men er den største bidragyder. De 9,6 tons udledt pr. indbygger i skemaet dækker både over bidrag fra erhverv, transport, offentlige institutioner samt husholdninger. Den enkelte borger har personlig indflydelse på gennemsnitlig 6,04 tons/år fra forbruget af varme, el, transport og varer i husholdningen. I målet for Guldager har vi valgt kun at medtage udledning fra forbrug af varme, el og transport. Det vil være alt for svært at gøre vareforbruget op for den enkelte borger.
August 2008: Vi er kommet i mål udledning fra gennemsnitsdanskeren og fra Guldager-borgeren: Udledt tons /borger/år Gennemsnitsdansker Guldager-borger Fra varmeforbrug 1, 59 0,86 Fra elforbrug 0,95 0,73 Fra transportforbrug 2,02 1,63 I alt 4,56 3,22 Tabellen viser udledningen fra gennemsnitsdanskeren sammenlignet med udledningen fra Guldagerborgeren. Guldager-borgerens udledning er opgjort for et år, i perioden fra maj 2007 til maj 2008. Bysamfundet Guldager Guldager er et afgrænset byområde 9 km nordvest for Esbjerg. Der er mange parcelhuse fra 60 erne og 70érne, men inden for de sidste 3 år er byen blevet kraftigt udbygget med nye parcelhusområder og andelsboliger. Der er nye områder under byggemodning i øjeblikket. Inden for selve byområdet bor omkring 700 mennesker. Der er skole og børneinstitution i byen, men der er ikke nogen form for dagligvarebutikker. Borgerne skal transportere sig til enten Hjerting (3 km), Tarp (3 km), Sædding Centret (4km) eller til Esbjerg for at købe ind. I 78 % af husstandene er der voksne erhvervsaktive. Foto: Birthe Gaj Nielsen Guldager Borgerforening fik i 2007 Esbjerg Kommunes miljøpris. Borgmester Johnny Søtrup siger tillykke. Der er ikke noget, der tyder på, at Guldager-borgerne på forhånd skulle være mere interesserede i miljø og klima end gennemsnitsdanskeren. Men siden 2000 har Esbjerg Kommune og Guldager Borgerforening arbejdet sammen om trafik og grønne områder og siden 2004 også om grøn livsstil med 12 fokusfamilier som omdrejningspunkt. Fokusfamilierne har fået rådgivning af kommunen, og har til gengæld forpligtet sig til at videregive sine erfaringer til andre borgere i Guldager, hvilket er sket på en række velbesøgte møder. 3
Resultater Tre gange i projektperioden er borgerne i Guldager blevet interviewet pr telefon. Lige knap 80 % er truffet hjemme og har svaret på spørgsmålene. Interviewene er brugt til at opgøre omfanget af bilkørsel og flyrejser til beregning af udledningen. Samtidig er borgerne blevet stillet en række spørgsmål i relation til klimaansvarlighed: Optagethed af og klimaforandringer Vi har bl.a. spurgt dem, i hvor høj grad spørgsmålet omkring og klimaforandringer er noget, der optager dem. Projektet har haft betydning for udledningen fra vores husstand fordi: Vi har truffet valg omkring transportforbrug, som har reduceret -udledningen Vi har truffet valg omkring elforbrug, som har reduceret - udledningen Vi har truffet valg omkring varmeforbrug, som har reduceret -udledningen Procent Antal husstande 27 % 37 86 % 120 75 % 104 April 2007 December 2007 Maj 2008 I alt 261 I høj grad 28 % 34 % 30 % I nogen grad 51 % 51 % 54 % I mindre grad 15 % 12 % 12 % Slet ikke 6 % 3 % 4 % Af svarene fremgår, at der i løbet af projektperioden er blevet flere borgere, som er optaget af spørgsmålet i enten høj grad eller i nogen grad flest i december 2007. Andelen af borgere, som enten slet ikke eller kun i mindre grad er optaget af spørgsmålet, er faldet fra 21 % i april 2007 til 16 % i maj 2008. Projektets betydning for udledningen fra den enkelte husstand Borgerne er også blevet spurgt om de mener, at projektet (samarbejdet med Esbjerg Kommune om ) har haft betydning for udledningen fra netop deres husstand. 64 % (137 husstande) af de interviewede husstande svarer ja til dette, mens 36 % (77 husstande) svarer nej til spørgsmålet. De 137 husstande, som har svaret ja, angiver følgende måder (det var muligt at angive mere end en måde): Flest husstande har altså ændret forhold omkring elforbruget på grund af projektet, mens færrest har ændret på forhold omkring transport. Ændringer kan gå på både adfærd fx at blive bedre til at slukke for unødvendigt lys og på fysiske ændringer fx at anskaffe et energibesparende køleskab eller efterisolere huset. De 77 husstande, som svarer nej giver følgende begrundelse: Projektet har ikke haft betydning for udledningen fra vores husstand fordi: Vi gjorde allerede hvad vi kunne inden projektet startede Vi har ikke ønsket at gøre noget for at reducere vores -udledning Procent Antal husstande 84 % 64 16 % 12 I alt 76 Kun 12 husstande svarende til 6 % - ud af de i alt 214 husstande, som svarede på spørgsmålet, har altså
ikke ønsket at gøre noget for at reducere på udledningen. Fysiske ændringer i boligen Borgerne er blevet spurgt, om de har foretaget fysiske ændringer i boligen, som vil formindske deres udslip fx skift til energisparepærer, efterisolering, nye vinduer, nye termostater, ny cirkulationspumpe). Primær transportform til/fra arbejde Primær transportform i fritiden Egen bil Samkørsel Scooter/ knallert Offentlig transport Cykel Gang 77 % 4 % 4 % 1 % 13 % 1 % 80 % * 1 % 2 % 12 % 4 % Det svarer 43 % af de adspurgte husstande ja til. Antal biler i husstanden Vi har spurgt borgerne, hvor mange biler der er i husstanden, fordi bilkørsel er en væsentlig bidragyder til udledning. April 2007 December 2007 Maj 2008 Ingen bil 4 % 4 % 6 % 1 bil 67 % 67 % 65 % 2 biler 28 % 29 % 26 % 3 el. flere biler 1 % 1 % 3 % Svarene er fra maj 2008. Bilen bruges altså i lidt mindre omfang til arbejde end til fritid, men man skal lægge mærke til, at der spørges til den primære transportform. Der kan altså godt være husstande, hvor den sekundære transportform er cykel, men disse fremgår ikke af tabellen. Ved interviewrunden i april 2007 kunne borgerne angive både primær og sekundær transportform til/fra arbejde og her fremgik det, at der i 88 % af husstandene blev benyttet bil og i 33 % blev benyttet cykel. Transport af børn til skole Borgere med børn i husstanden er samtidig blevet spurgt, om de kører deres børn til skole i bil. Af svarene kan man se, at selvom der i løbet af projektperioden er blevet flere husstande uden bil, så er der i samme periode blevet flere husstande med mere end 2 biler. Transportformer til arbejde og i fritiden Af samme grund har vi spurgt til, hvad der er den primære transportform til/fra arbejde og i fritiden: April 2007 Maj 2008 Ja 23 % 17 % Nej 77 % 83 % Af tabellen kan man se, at der i løbet af projektperioden er blevet færre husstande, som kører deres børn til skole. 5
Gadekonkurrence om det laveste CO2 udslip For at bringe lidt sjov ind i projektet har de 13 gader i Guldager undervejs konkurreret om at have det laveste udslip pr borger. Den førende gade har haft retten til at skilte med sin position med et specielt skilt se foto her på siden. Resultatet er gjort op 3 gange i løbet af perioden: I juni 2007, i januar 2008 og ved periodens afslutning. Det har hver gang været forskellige gader, som har kunnet præstere den laveste udledning pr borger. De to første gange var det de nye parcelhusområder Nørlundvej (i juni 2007) og Jacob Sørensens Vej (januar 2008), men den samlede vinder for hele perioden er Guldager Byvej, som er en af de ældre veje i byen. Af tabellen fremgår den samlede udledning pr borger for projektperioden og opgjort pr gade: Nummer Gadenavn udledning pr borger/år 1 Guldager Byvej 2,63 2 Kærvænget 2,72 3 Frøkærparken 2,73 4 Nørlundvej 2,79 5 Jacob Sørensens Vej 3,09 6 Kirkevænget 3,11 7 Skelbækvej 3,29 8 Skoletoften 3,34 9 Elmegårdsvej 3,34 10 Frøkærvej 3,73 11 Præstevænget 3,75 12 Nørrevænget 3,78 13 Guldagervej 3,93 Henning og Claus fra Jacob Sørensens Vej med vinderskiltet. Guldager Byvejs placering skyldes primært en lav udledning fra bilkørsel og flyrejser, og at borgerne ligger under gennemsnittet i forbrug af el. Udledningen fra varmeforbrug er til gengæld ikke specielt lavt, så her er noget at arbejde med. Guldagervej ligger i den anden ende som nr. 13 med den højeste udledning pr borger. Det skyldes primært bilkørsel med en udledning på 1,54 tons pr borger pr år, men også udledningen fra varmeforbrug og elforbrug ligger højere end gennemsnittet. Transportforbruget betyder meget for udledningen. Fx skyldes Nørrevængets placering som nr. 12 i høj grad omfanget af flyrejser. På side 8 og 9 kan man se, hvordan de enkelte gader fordeler sig med hensyn til udledning fra henholdsvis varme, el og transport. Disse opgørelser kan være med til at skærpe borgernes opmærksomhed på muligheder for en yderligere indsats. Foto: Edmund Jakobsen 6
Guldager-borgernes mening om samarbejde med Kommunen Borgerne er ved hver interviewrunde blevet spurgt, om de har kommentarer eller forslag til samarbejdet med Esbjerg Kommune om projektet. På den måde bliver det muligt at justere undervejs og at kunne vurdere, om det er en god ide med tilsvarende projekter andre steder i kommunen. Henholdsvis 129, 121 og 106 husstande havde forslag og kommentarer under interviewrunden i april 2007, i december 2007 og i maj 2008. De fleste kommentarer er meget positive overfor projektet og der er meget ros til Esbjerg Kommune og til Borgerforeningen. I interviewet underbygges»noget for noget«perspektivet på samarbejdet med citatet:»vi yder noget og kommunen yder noget, og vi får i fællesskab en masse ud af det. Dialogen blev anderledes end tidligere der kom medejerskab til tingene«. 88 % af borgerne i Guldager mener, at det vil være en god ide at gennemføre lignende projekter andre steder i Esbjerg Kommune. Samtidig er der også kritik i forhold til konkrete emner af betydning for udledningen. Der har været stor utilfredshed med busforbindelserne fra Guldager fordi der ikke kunne opnås forbindelse til indkøbscentret i Sædding. Problemet er dog løst med den nye busplan fra januar 2008. Også manglende belysning på cykelstien mellem Guldager og Esbjerg har optaget borgerne i forbindelse med projektet, og kommunen har undervejs etableret belysningen. Mange kommentarer viser, at borgerne opfatter samarbejdet som et partnerskab, hvor begge parter skal yde for det fælles resultat. Alle borgernes kommentarer og forslag kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside: www.esbjergkommune.dk. I maj 2007 blev Borgerforeningens bestyrelse uddybende interviewet om perspektiverne i samarbejdet med Esbjerg Kommune. Af interviewet fremgår det flere gange, at der fra Borgerforeningens synspunkt er sket en mærkbar ændring i samarbejdet mellem Guldager og kommunen siden 2000. Borgere i Guldager lytter i februar 2008 til de foreløbige resultater. Foto: Edmund Jakobsen 7
Delresultater opgjort pr. gade udledning fra varmeforbrug, opgjort pr gade Gadenavn Antal borgere med i varmeaflæsningen Varmeforbrug i GJ Graddagekorrigeret varmeforbrug i GJ Omregning fra GJ til kwh CO2 udledning i tons CO2 udledning i tons pr. borger Laveste udledning pr. borger Elmegårdsvej 77 1861,07 2106,46 585597 78 1,01 Nr. 8 Frøkærparken 20 408,6 462,48 128568 17 0,85 Nr. 4 Frøkærvej 30 706,23 799,35 222219 30 0,99 Nr. 6 Guldager Byvej 31 731,44 827,88 230152 31 0,99 Nr. 7 Guldagervej 42 1137,4 1287,37 357890 48 1,13 Nr. 12 Jacob Sørensens Vej 103 1809,28 2047,84 569301 76 0,74 Nr. 3 Kirkevænget 8 231,55 262,08 72859 10 1,21 Nr. 13 Kærvænget 15 400,81 453,66 126117 17 1,12 Nr. 9 Nørlundvej 120 1550,06 1754,44 487736 65 0,54 Nr. 1 Nørrevænget 52 1145,49 1296,53 360435 48 0,92 Nr. 5 Præstevænget 30 828,06 937,24 260554 35 1,16 Nr. 11 Skelbækvej 74 1994,1 2257,03 627455 83 1,13 Nr. 10 Skoletoften 76 1127,49 1276,16 354771 47 0,62 Nr. 2 Total 678 13931,58 15768,54 4383654 583 0,86 Andelsboliger på Skoletoften er ikke medtaget for varmeforbrug, da de ikke har været omfattet af fjernaflæsning i perioden. 8
udledning fra elforbrug, opgjort pr gade Gadenavn Antal borgere omfattet af fjernaflæsning for elforbrug Elforbrug Elforbrug pr borger i kwh CO2 udledning i tons CO2 udledning i tons pr borger Laveste udledning pr. borger Elmegårdsvej 72 128844 1790 64 0,89 12 Frøkærparken 20 28734 1437 14 0,71 7 Frøkærvej 30 50177 1673 25 0,83 11 Guldager Byvej 34 44550 1310 22 0,65 2 Guldagervej 42 66583 1585 33 0,79 9 Jacob Sørensens Vej 97 117271 1209 58 0,60 1 Kirkevænget 11 21013 1910 10 0,95 13 Kærvænget 15 19792 1319 10 0,66 3 Nørlundvej 116 162296 1399 81 0,70 4 Nørrevænget 52 73993 1423 37 0,71 5 Præstevænget 30 47096 1570 23 0,78 8 Skelbækvej 73 117732 1613 59 0,80 10 Skoletoften 76 108420 1427 54 0,71 6 I alt 668 986501 1477 490 0,73 Andelsboliger på Skoletoften er ikke medtaget for elforbrug, da de ikke har været fuldt ud omfattet af fjernaflæsning i perioden. 9
udledning fra transport, opgjort pr gade Gadenavn Antal borgere omfattet af telefoninterview maj 2008 Kørte km i alt i det sidste år CO2 udledning i tons fra bilkørsel Udledning i tons fra biltransport opgjort pr. borger Laveste udledning pr. borger fra biltransport Antal flyrejser i Europa CO2 udledning i tons fra flyrejser i Europa Elmegårdsvej 70 461700 79,41 1,13 9 20 8,00 Frøkærparken 14 63500 10,92 0,78 3 4 1,60 Frøkærvej 29 168000 28,90 1,00 5 14 5,60 Guldager Byvej 28 106200 18,27 0,65 1 19 7,60 Guldagervej 35 313300 53,89 1,54 12 17 6,80 Jacob Sørensens Vej 96 556500 95,72 1,00 6 44 17,60 Kirkevænget 14 56000 9,63 0,69 2 9 3,60 Kærvænget 12 61000 10,49 0,87 4 2 0,08 Nørlundvej 93 628500 108,10 1,16 10 25 10,00 Nørrevænget 48 290400 49,95 1,04 7 38 15,20 Præstevænget 23 206000 35,43 1,54 13 6 2,40 Skelbækvej 72 452000 77,74 1,08 8 31 12,40 Skoletoften, inkl andelsboliger 57 449500 77,31 1,36 11 45 18,00 I alt/gennemsnit 591 3812600 655,77 1,11 274 109,60 10
Antal flyrejser udenfor Europa CO2 udledning i tons fra flyrejser udenfor Europa Samlet CO2 udledning i tons fra flyrejser CO2 udledning i tons/ borger fra flyrejser Laveste udled-ning pr. borger fra flyrejser Samlet CO2 udledning i tons fra transport forbrug fra bilkørsel og flyrejser Samlet udledning fra transport pr borger Laveste udledning pr borger fra transport 7 13,3 21,3 0,30 6 100,71 1,44 6 2 3,8 5,4 0,39 8 16,32 1,17 4 11 20,9 26,5 0,91 13 55,40 1,91 10 1 1,9 9,5 0,34 7 27,77 0,99 3 5 9,5 16,3 0,47 10 70,19 2,01 11 29 55,1 72,7 0,76 12 168,42 1,75 8 0 0 3,6 0,26 3 13,23 0,95 2 0 0 0,8 0,07 1 11,29 0,94 1 14 26,6 36,6 0,39 9 144,70 1,56 7 20 38 53,2 1,11 2 103,15 2,15 13 2 3,8 6,2 0,27 4 41,63 1,81 9 4 7,6 20 0,28 5 97,74 1,36 5 10 19 37 0,65 11 114,31 2,01 12 105 199,5 309,1 0,52 964,87 1,63 11
Hvordan vi har gjort det Målinger og beregninger udledningen fra Guldager-borgerne er opgjort for forbrug af varme, el og transport i 1 år fra maj 2007 til maj 2008. Esbjerg Kommune har til formålet etableret fjernaflæsning af varmeforbrug fra husstandene i Guldager. Forbrugstallene er herefter graddagekorrigeret inden beregning af udledningen. Syd Energi har tilsvarende etableret fjernaflæsning af elforbruget og har forsynet Esbjerg Kommune med månedsvise opgørelser pr gade. Transportforbrug er gjort op ved hjælp af telefoninterviews. Den samlede udledning af fra transport er opgjort ud fra svar under telefoninterviews i maj 2008. Her er husstandene blevet spurgt, hvor langt deres bil/biler har kørt det seneste år og hvor mange flyrejser, de har foretaget internt i Europa og uden for Europa. Beregningerne af udledningen er udført med samme emissionsværdier som Klima- og energistyrelsen har brugt til beregning af gennemsnitsdanskerens udledning. Beregningerne omfatter mere detaljerede datamængder end angivet i denne rapport. For yderligere oplysninger: Kontakt Esbjerg Kommune. Energirådgivning til byfesten i juni 2007. Aktiviteter og information Esbjerg Kommune har vejledt om besparelser på sin hjemmeside og linket til Klima- og energistyrelsens»1 ton mindre beregner«. Borgerne er tilbudt råd om besparelser under byfesten i juni 2007. Borgerne er tilbudt gratis varmegennemgang af deres bolig af Esbjerg Kommune, Forsyningen. Borgerne er under projektet informeret via borgerforeningens blad Nordvestnyt og lokalbladet Hjertingposten. TV Syd har produceret indslag om projektets forløb undervejs i projektperioden. Guldager Borgerforening har arrangeret»samcykling til arbejde«fra Guldager til Esbjerg. Projektet er beskrevet i folderen»mere for mindre«, som blev omdelt til alle husstande i Esbjerg Kommune i januar 2008. Al gadebelysning i Guldager var slukket den 29. marts 2008 mellem kl. 20 og 21 under den internationale Sluk Lyset begivenhed. Foto: Evan Stokkebæk Esbjerg Kommune, august 2008 Forsidefoto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv/Torben Meyer Trykt ved Grafisk Produktion Ribe på FSC mærket Cyklus papir