GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård

2 Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den afledte klimabelastning. Målet er at identificere, hvor det er relevant at igangsætte energibesparelser, samt at sikre et fortsat fokus på at nedbringe energi- og ressourceforbruget og styrke bæredygtigheden. Der udarbejdes grønne regnskaber for alle tre boligorganisationer i BO-VEST. Stamdata 216 Boligtyper Etage + tæt/lav Opførelsesår Opvarmet areal m 2 Antal beboere Årets forbrug Fjernvarme MWh Fjernvarme korrigeret MWh Vand m 3 Fælles el kwh CO2-emissioner 5.92 tons 4 Afkøling i afdelingerne C (højere er bedre) BO-VEST snit ,7 25,4 25, 24,7 24,6 2 2,6 19,2 1 Gillesager/ Tranevænget Maglelund Moserne Silergården Gurrelund/ Tranehaven Den gennemsnitlige afkøling af fjernvarmevandet i varmecentralerne i 216. Høj afkøling er et udtryk for et velfungerende varmeanlæg og god udnyttelse af energien. Til reference ses gennemsnittet for afkøling i BO-VEST i 216 på knap 34 C. Generelt var afkølingen i Tranemosegårds afdelinger langt under gennemsnittet i BO-VEST. Det hænger både sammen med den lave fjernvarmetemperatur i Brøndby Kommune samt varmeanlæg af ældre dato, men der er individuelle forskelle. Gurrelund/ har en forældet varmtvandsbeholder, mens Tranehaven har étstrengsanlæg og varmecentraler, der ikke er optimalt indstillet og kører hele året pga. beboerønske.

3 Grønt regnskab 216, Tranemosegård 18 Samlet årligt varmeforbrug kwh / m 2 (korrigeret) Det samlede årlige varmeforbrug pr. m 2 i Tranemosegård til boliger og fællesarealer. Varmeforbruget er 'graddagekorrigeret', så de forskellige års forbrug kan sammenlignes uafhængigt af vejr og udetemperatur. Varmeforbruget faldt i de seneste to år, hvilket er positivt. I 216 var forbruget 4% lavere end året før og 7% lavere end to år før. Det hænger bl.a. sammen med besparelserne i Tranehaven og Maglelund samt et generelt fald i 216 i fire afdelinger. Varmeforbrug i afdelingerne kwh / m 2 (korrigeret) BO-VEST snit Gurrelund/ Maglelund Silergården Moserne Tranehaven* Tranevænget* Gillesager/ Varmeforbruget pr. m 2 i i afdelingerne. Til reference ses det gennemsnitlige forbrug pr. m 2 i hele BO- VEST i 216. Afdelinger markeret med * har individuel måling af varme. Undtagen i Tranevænget og Gillesager/ ligger varmeforbruget i afdelingerne over BO-VESTs gennemsnit. Det skyldes dels, at der er etageboliger, dels bygningernes stand og isolering. Der var et fald i varmeforbruget i 216 i fire afdelinger. Men Maglelund og Moserne havde dog også et stort fald fra Tranehaven er inde i en meget god udvikling (-21% på to år), der bl.a. skyldes etableringen af individuel varmemåling og renovering af varmesystemet.

4 Grønt regnskab 216, Tranemosegård Samlet dagligt vandforbrug liter / person / døgn Det samlede vandforbrug i Tranemosegård pr. beboer pr. dag. Vandforbruget i Tranemosegård er generelt ret højt sammenlignet med AB og VA. Det hænger formentlig sammen med, at der kun i Tranehaven var individuel måling i 216, samt kulturen i nogle afdelinger. Det samlede vandforbrug faldt dog i 216 med over 6% i forhold til året før - en god udvikling. Det hænger især sammen med store fald i Gurrelund/ og Tranehaven, men forbruget faldt i alle afdelinger undtagen Maglelund. Dagligt vandforbrug i afdelingerne liter / person / døgn BO-VEST snit Gillesager/ Silergården Gurrelund/ Maglelund Moserne Tranevænget* Tranehaven* Vandforbruget pr. beboer pr. dag i i afdelingerne. Til reference ses det gennemsnitlige forbrug pr. person pr. dag i hele BO-VEST i 216. Afdelinger markeret med * har individuel måling af vand. I de fleste afdelinger faldt vandforbruget i 216 i forhold til året før, især i Gurrelund/ (-19%), Tranehaven (-16%) og Tranevænget (-1%). De to afdelinger med individuel måling lå i 216 flot under gennemsnittet for BO-VEST. I Tranehaven blev vandmålerne monteret i 215 og sat i drift fra 216, og effekten ses tydeligt.

5 Grønt regnskab 216, Tranemosegård Samlet årligt fælles elforbrug kwh / m 2 12,4 12,7 12, Det samlede årlige forbrug af fælles el i Tranemosegård (det er ikke muligt at få data om elforbrug i selve boligerne). Efter at forbruget var steget en smule i 215, faldt det lidt igen i 216 (-3%). Det er bl.a. fald i Tranehaven og Moserne, der står bag Fælles elforbrug i afdelingerne 214 kwh / m ,8 16,4 15,4 15,6 15,5 15,5 14,4 14,5 13,9 13, 12,8 12,2 11,9 11,7 1,1 9,8 1, 9,2 216 BO-VEST snit 216 7,7 8, 8,3 4 2 Gillesager/ Tranehaven Maglelund Silergården Moserne Tranevænget Gurrelund/ Det fælles elforbrug pr. m 2 i i afdelingerne. Til reference ses det gennemsnitlige forbrug pr. m 2 i hele BO-VEST i 216. Elforbruget i afdelinger med etageboliger er ofte højere end i afdelinger med tæt/lave boliger. Men andre etageboliger i BO-VEST brugte omkring 8-12 kwh/m 2 i 216, så flere af Tranemosegårds afdelinger lå stadig i den høje ende. I Moserne faldt forbruget i 216 med hele 13% pga. modernisering af belysningen i opgange og kældre til sensorstyret LED. I Tranevænget faldt forbruget med 8%. Det forhøjede forbrug i Tranehaven i 215 menes at være byggestrøm.

6 Grønt regnskab 216, Tranemosegård Samlet årlig klimabelastning tons CO 2 Varme Fælles el dummy Den samlede mængde drivhusgasser (omregnet til CO 2 ) udledt i Tranemosegård på baggrund af forbruget af varme og fælles el. Varmeforbruget er den største kilde til CO 2 -udledning. Selvom forbruget af både varme og fælles el faldt i 216, steg udledningen alligevel med 8%. Det skyldes, at både varme- og især elproduktionen forurenede mere i 216 end året før. Klimabelastning pr. beboer kg CO 2 / person Almene boliger i Dk Gurrelund/ Maglelund Tranehaven Gillesager/ Moserne Silergården Tranevænget Mængden af CO 2 udledt pr. beboer i 216. Til reference ses den gennemsnitlige udledning pr. beboer i danske almene boliger i 216. Alle afdelinger i Tranemosegård lå over landsgennemsnittet for almene boliger. Det hænger nok sammen med, at varmeforbruget generelt er højt. Gurrelund/ og Magleund lå i top, da de også havde det højeste varmeforbrug.