Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transkript

1 Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

2

3 Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart Kommunes transportvaneundersøgelse. Transportvaneundersøgelsen er gennemført ved at udsende spørgeskemaer til 2000 borgere. Transportvaneundersøgelsen blev gennemført i efteråret Af de adspurgte var det 21%, der svarede på vores hjemmeside eller via almindeligt papir. Det skal de have tak for. Transportvaneundersøgelsen er et vigtigt led i planlægningen af kommunens fremtidige indsatser på transportområdet. Der har været særlig fokus på cyklister i undersøgelsen. Det er der flere grunde til. Det er både sundt at cykle for mennesker, miljø og klima. Dertil giver undersøgelsen vigtige input til projekt Cykler uden grænser. Cykler uden grænser er et Interreg projekt mellem Svendborg, Kolding, Esbjerg, Kiel og Flensborg Kommuner. Det betyder at de forskellige kommuners transportvaneundersøgelser kan samles, hvormed den statistiske kvalitet forbedres. Der skal dog ikke herske tvivl om at transportvaneundersøgelsen i Middelfart Kommune i sig selv har en høj kvalitet. Middelfart Kommune er blevet overrasket og inspireret af undersøgelsen og håber, at andre også kan drage nytte af den.

4 Indledning Den 18. november udsendte Middelfart Kommune igennem interregprojektet Cykler uden grænser et spørgeskema til tilfældige borgere. Af de breve svarede 422 (21,1 %) og 378 (18,9 %) gennemførte hele undersøgelsen. Af de svar kan transportvanerne aflæses, hvilket er publiceret i denne folder. CO 2 -beregning Spørgeskemaet er konstrueret således, at det har været muligt, at beregne hvor meget CO 2 der i gennemsnit spares for hver enkelt kilometer borgerne i Middelfart Kommune cykler. Dette resultat er endt med et gennemsnit på 98 g CO 2 /cyklet kilometer. I denne CO 2 -besparelse er der taget højde for, at folk som cykler ikke altid ville anvende bilen som transportmiddel, hvis ikke de cyklede. Nogen ville ikke foretage turen, andre ville gå, tage bussen/toget eller køre med andre altså med andre ord benytte hele paletten af muligheder for at komme frem. Med det nuværende befolkningstal ( i oktober 2010) i Middelfart Kommune for borgere over 16 år, giver det et CO 2 -regnskab, hvor cyklisternes andel alene tæller tons CO 2. Folderens indhold Der er 378 fuldendte besvarelser, som kan anvendes i undersøgelsen og heraf er der arbejdet grundigt videre med især 101 personer, som har angivet at de cykler til og fra skole eller arbejde. Til hver enkelt figur opsummeres spørgsmålet samt det antal, hvis svar er anvendt i parentes, f.eks. (160 mænd, 218 kvinder). Figur 1. Hvor ofte benytter du følgende?(378 personer)

5 Vi har mulighed for at gå mere i dybden med enkelte punkter, hvilket vises på figur 2. Figur 2. Hvor ofte cykler du?(160 mænd, 218 kvinder). Vi ved også, at 36,8 % af dem som svarer, at de aldrig cykler rent faktisk har en cykel.

6 Figur 3. Hvad er din beskæftigelsessituation?(160 mænd, 212 kvinder) Der er ikke den store forskel på beskæftigelsessituationen for mænd eller kvinder.

7 Figur 4. Hvor langt har du til skole/arbejde? (88 mænd) Figur 5. Hvor langt har du til skole/arbejde? (122 kvinder) Det er ikke alle personer, som har formål der omhandler transport til skole/arbejde, men for begge køn er besvarelsernes omfang ca. 55 %. Pendlingsmønsteret er også stort set ens kønnene imellem. Der er altså ikke hold i påstanden om, at mænd altid kører i bil til arbejde/skole og kvinder finder arbejde/skole tættere på af hensyn til familien.

8 På spørgsmålet, hvilket transportmiddel anvender du typisk til og fra arbejde/uddannelsessted, har 101 personer svaret cykel. For disse personer er data gennemgået grundigere, da vores kendskab til dem er essentielt, hvor deres afgivne informationer kan give afsæt til flere målrettede kampagner fremover. Figur 6. Hvor ofte anvender du cykelhjelm?(39 mænd, 62 kvinder) Næsten 10 % flere mænd end kvinder svarer, at de altid bruger cykelhjelm og over 50 % af kvinderne svarer, at de aldrig bruger cykelhjelm. Af alle dem som aldrig benytter cykelhjelm(51,5 %) kan det oplyses, at de stort set heller aldrig henter eller bringer børn frem og tilbage på cykel. Omkring hver 50. person angiver, at de henter eller bringer børn et par gange om måneden eller mere sjældent på cykel.

9 Figur 7. Hvor ofte foretager du ærinder/indkøb på cykel? (39 mænd, 62 kvinder) Det viser sig, at kvinder cykler ærinder eller foretager indkøb på cykel mere ofte end mænd. Over 70 % af kvinderne svarer mindst et par gange om ugen. Mænd cykler dog gerne længere end kvinder for at foretage ærinder eller indkøb, men om det hænger sammen med, at mænd foretager færre ærinder/indkøb end kvinder vil naturligvis være spekulation i forhold til denne undersøgelse. De personer der dagligt foretager ærinder/indkøb (udover de ærinder/ indkøb de foretager i forbindelse med cykling til/fra skole/arbejde) tilbagelægger ved denne cykling i gennemsnit: 18,5 km om ugen (12 kvinder) 30,1 km om ugen (7 mænd) 22,8 km om ugen (total) Om personerne ved besvarelsen dagligt har forstået 5 eller 7 dage vides ikke, men det betyder, at hvis man antager der kun cykles én gang tur/ retur dagligt, at man i gennemsnit har: Afstand til ærinde/indkøb Kvinder Mænd Ved 5 dage meter meter Ved 7 dage meter meter Der er ikke det store grundlag for afstandsangivelsen (19 personer), men for det antal, som i besvarelsen har valgt at angive et skønnet antal kilometer om ugen, så er afstanden 1,5 km til 2,5 km ikke skræmmende for dagligdagscyklisten, når der skal cykles ærinder eller indkøb.

10 Figur 8. Hvor ofte cykler du i fritiden? (39 mænd, 62 kvinder) Omkring ¾ af alle cyklisterne cykler mindst et par gange om ugen i fritiden og da mændene lidt oftere foretager cykelture i fritiden, hænger det også sammen, at de cykler flere kilometer. De personer der dagligt cykler i fritiden (udover det som de cykler i forbindelse med cykling til/fra skole/arbejde) tilbagelægger i gennemsnit: 22,9 km om ugen (9 kvinder) 39,4 km om ugen (8 mænd) 30,6 km om ugen (total) Om personerne ved besvarelsen dagligt har forstået 5 eller 7 dage vides ikke, men det betyder, at hvis man antager der kun cykles én gang dagligt, at man i gennemsnit har: Turlængde ved fritidscykling Kvinder Mænd Ved 5 dage meter meter Ved 7 dage meter meter Der er ikke det store grundlag for afstandsangivelsen (17 personer), men for det antal, som i besvarelsen har valgt at angive et skønnet antal kilometer om ugen, så er afstanden 3 km til 5 km ikke skræmmende for dagligdagscyklisten, når der skal cykles omveje i fritiden.

11 Figur 9. Hvad er den vigtigste årsag til, at du cykler? (39 mænd, 62 kvinder) Det har været muligt at sætte kryds ved flere svar, hvilket skyldes de høje procenter. Figuren viser, at uanset køn så er den vigtigste årsag til at anvende cyklen frem for andre transportmidler den sundhed, som motion og frisk luft medfører. Over hver tredje har desuden angivet miljøet/klimaet som værende én af årsagerne til at cyklen er foretrukket og kun hver femte har ikke andre muligheder end cyklen. Her adskiller mænd og kvinder sig! Kvinder angiver mere ofte cyklen som værende hurtigere og nemmere end andre transportmidler. Mænd angiver derimod, at cyklen sparer penge, hvilket skal ses i forhold til andre transportmidler.

12

13 Figur 10. Når du vælger andre transportmidler end cyklen, hvad er så den vigtigste årsag til valget? (39 mænd, 62 kvinder) Det har været muligt at sætte kryds ved flere svar, hvilket skyldes de høje procenter. Mænd Undskyldningernes top 3: Kvinder Dårligt vejr (43,6 %) For langt (58,1 %) For langt (38,5 %) Dårligt vejr (50,0 %) Nemmere (38,5 %) Bagageproblem (46,8 %) Omkring halvdelen mener, at dårligt vejr og afstanden til bestemmelsesstedet er de største problemer, når det bliver nemmere at vælge andet transportmiddel. Kun hver 10. føler sig utryg eller usikker pga. andre forhold. Mændene har ingen problemer med omklædning og kun hver 20. kvinde ser det som et problem. Opgjort på antallet af undskyldninger pr. person har den enkelte kvinde 18,9 % flere undskyldninger for ikke, at tage cyklen end manden.

14 Figur 11. Hvad synes du om omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen? (39 mænd, 62 kvinder) I alt er 43,5 % tilfredse eller meget tilfredse med det nuværende omfang af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter. Af den utilfredse del, som tæller 30,7 %, skyldes utilfredsheden for en stor del Assensvej og Bogensevej, hvilket også bakkes op af alle de andre indsendte spørgeskemaer. Af tabellen ses det, at det er de store trafikveje mellem byerne, hvor der efterspørges cykelsti/cykelbane. Nogle af vejnavnene kan være svære, at definere på angivelsen, da de findes på flere placeringer i kommunen - f.eks. findes Søndergade i Middelfart, Nørre Aaby og Gelsted. I 1983 udgav Vejdirektoratet: Cykel-/knallerttællinger, Økonomisk statistisk afdeling, Danmark, hvoraf det fremgik, at der ved tællinger før og efter anlæg af 25 km cykelsti langs 10 danske hovedlandeveje blev vist en stigning på 37 % i antallet af cykler.

15 Ønskede strækninger angivet ved antal indberetninger: Assensvej 20 Middelfartvej 15 Bogensevej 14 Bubbelvej 9 Kingstrupvej 8 Rugårdsvej 8 Strib Landevej 7 Hylkedamvej 6 Hessgade 5 Jyllandsvej 5 Søndergade 5 Nørregade, Ejby 4 Vandværksvej 4 Viaduktvej 4 Østre Hougvej 4

16 Figur 12. Hvad synes du om den vedligeholdelsesmæssige standard (belægning, fejning, snerydning)? (39 mænd, 62 kvinder) Hver 3. mand og hver 4. kvinder er tilfreds eller meget tilfreds med den nuværende standard mens næsten halvdelen af kvinderne er utilfreds eller meget utilfreds med standarden, hvor mændene igen tæller hver tredje. Når man kigger tabellen igennem ser man, at det er de store færdselsårer i Middelfart eller ind mod Middelfart centrum, som ikke rangeres højt i borgernes øjne, hvad angår vedligeholdelsesstandarden.

17 Tabel over utilfredse indberetninger for den nuværende vedligeholdelsesstandard: Brovejen 8 Odensevej 6 Hovedvejen, Cykelsti 5 Danmarksvej 4 Søndergade 3 Byvejen 2 Bøgevej 2 Jernbanegade 2 Strandvejen 2 Teglgårdsparken 2 Østre Hougvej 2

18 Figur 13. Hvad synes du om omfanget af cykelparkeringspladser? (39 mænd, 62 kvinder) Kun 10 % er utilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. Næsten 50 % er hverken tilfreds eller utilfreds eller har slet ikke taget stilling til om cykelparkering er et problem i Middelfart Kommune. Én årsag til dette kan være, at man meget frit parkerer sin cykel og ikke nødvendigvis leder efter et egentligt cykelparkeringsstativ. De utilfredse peger på gågadeområdet (herunder Algade) og Stationsområdet i Middelfart (Banegården, Midtpunkt Middelfart og Stationsvej), som de store irritationsmomenter.

19 Tabel over utilfredse indberetninger vedrørende manglende cykelparkeringspladser. Hvor mangler der cykelparkeringspladser? Gågaden 3 Algade 2 Banegården 2 Midtpunkt, Middelfart 2 KulturØen 1 Pendlerpladsen, Ejby 1 Pendlerpladsen, Nørre Aaby 1 Stationsvej 1

20 Figur 14. Føler du dig sikker i forhold til trafikulykker? (39 mænd, 62 kvinder) 49,9 % af de adspurgte føler sig sikker eller meget sikker i trafikken i forhold til, at blive udsat for en trafikulykke. Kvinder føler sig generelt mere usikre end mænd. 15,4 % af mændene føler sig usikre eller meget usikre mens samme tal er 27,4 % for kvinderne. Altså næsten fordoblet. Adspurgt i undersøgelsen har de personer der føler sig usikre peget på især Odensevej og Assensvej, som de usikre strækninger. På Odensevej peges der på, at udstigningsareal fra parkerede biler deles med cykelstien.

21 Strækning Antal Odensevej 6 Assensvej 5 Bogenselandevejen 3 Viaduktvej 3 Algade 2 Gl. Banegårdsvej 2 Jernbanegade 2 Middelfartvej 2 Strandvejen 2 Søndergade 2 Vandværksvej 2

22 Figur 15. Hvad synes du om Middelfart som cykelby? (39 mænd, 62 kvinder) 4 ud af 5 mener, at Middelfart er en rimelig, god eller meget god cykelby. Af den sidste femtedel kan hver tredje ikke bestemme sig, hvilket betyder, at der stadig er 14,9 % som synes Middelfart er en dårlig eller meget dårlig cykelby. 80 % af dem, der mener det, er kvinder.

23

24