Innovation Skattemæssige regler for fradrag for virksomheders udgifter til forskning og udvikling September 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere
Indledning Innovation har stor betydning i de fleste virksomheder, og der investeres årligt mange ressourcer i form af timer og kroner. Det er et vanskeligt område for virksomhedens ejere og ledelse, idet innovationen sker i tæt konkurrence med konkurrenter i ind- og udland og med høj risiko for at virksomhedens forventninger ikke realiseres. Politikerne har i høj grad fokus på den samfundsmæssige værdi af innovation, og forsøger via skattelovgivningen at fremme virksomheders lyst til at investere i de mere risikofyldte projekter. Det er generelt opfattelsen, at Danmarks fremtid i høj grad er baseret på vores evne til at udvikle nye løsninger og produkter, som er nyskabende og værdiskabende for markedet. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er i 2013 på 21 mia. kr. og forventes at udgøre 1,1 pct. af bruttonationalproduktet. Dermed er bevillingerne til forskning og udvikling steget med 52 pct. siden 2005. Danmark er dermed blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. I 2004 lå Danmark på sjettepladsen, men har siden 2008 været nr. tre. Gennemsnittet i 2011 for de 27 eurolande er 181 euro pr. indbygger, og Danmark brugte ifølge det offentlige forskningsbudget 442 euro pr. indbygger. Til sammenligning anvendte Norge på førstepladsen ca. 590 euro pr. indbygger til forskning og udvikling. Politisk er der således vist vilje til at støtte innovation. Erhvervslivet bruger også mange penge på innovation. Ca. 40 mia. kr. årligt på egen forskning og udvikling. Omkring 60 pct. af de samlede udgifter gik til lønudgifter, og ca. halvdelen af alle forsknings- og udviklingsomkostninger blev afholdt af industrien. Knap halvdelen af alle virksomheder er innovative. Erhvervsvirksomhederne er således godt med. Danmark har derfor i lighed med mange andre lande indført gunstige skattemæssige regler på området. Der er rig mulighed for at vælge den optimale behandling i skatteregnskabet, således at de ofte likviditetstunge udviklingsprojekter lettes via skatterefusion eller direkte tilskud. I denne lille folder har vi kort omtalt muligheder på skatteområdet. 2
Hvad er forsknings- og udviklingsudgifter? Skattemæssigt er det nødvendigt at definere forsknings- og udviklingsudgifter i forhold til andre udgifter og investeringer m.v. Forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til den igangværende erhvervsvirksomhed. Sædvanligvis omfatter det anvendelse af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Desuden er også den såkaldte anvendte forskning omfattet, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. Endelig er udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde også omfattet, forudsat at der i øvrigt er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed. Såkaldt grundforskning, der udføres af en igangværende virksomhed, vil efter omstændighederne også kunne være omfattet. Ved grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser. Typisk udføres det på universiteter m.v., men kan også foregå i en virksomhed. Udviklingsarbejdet vil således typisk tilsigte at frembringe nye eller væsentligt forbedrede: Materialer Produkter Processer Systemer Tjenesteydelser. Udfordringen er derfor i praksis at sondre mellem nye produkter/nye produktionsformer og vedligeholdelse af eksisterende. Ofte giver den regnskabsmæssige behandling en rettesnor for den skattemæssige behandling, men det kan ikke stå alene. Der skal foretages en konkret skattemæssig vurdering af behandlingen af udgifter til forskning og udvikling. De mest almindelige udgifter er lønudgifter, udgifter til materialer og udgifter til leje af lokaler. Desuden kan det naturligvis også være betaling af forsøgs- og forskningsvirksomhed udført af andre og udgifter til anskaffelse af immaterielle rettigheder og driftsmidler m.v. 3
Indirekte omkostninger i form af administration-, lokale-, personaleomkostninger m.m. kan også medregnes som forsknings- og udvikling. Det er sjældent muligt at opgøre direkte, og der må derfor anvendes en fordelingsnøgle eller foretages et skøn. Særligt for nystartede virksomheder kan det være vanskeligt at få godkendt fradrag for udgifter til innovation, idet udgifterne ikke kan siges at være afholdt i en eksisterende virksomhed medmindre der er tale om en egentlig opfindervirksomhed. Det er vigtigt i denne opstartsfase at søge rådgivning for at optimere skatter, afgifter og dermed likviditet. Tilskud Tilskud til virksomhedens forskning og udvikling skal modregnes i udgifterne, dvs. at der ikke kan foretages fradrag for udgifter, som der er opnået dækning for fra anden side. Der er dog tilfælde, hvor tilskuddet først beskattes på et senere tidspunkt, eller slet ikke beskattes, eksempelvis udbetalinger fra Vækstfonden. Straks-udgiftsførsel Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. SKAT kan dog efter ansøgning tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet. Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kan dog kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Hvis der er anden positiv indkomst at fratrække udgifterne i, vil der umiddelbart være en positiv effekt, idet skatteværdien på 25% af udgifterne derved godtgøres virksomheden. For personligt drevne virksomheder er denne sats dog lav ift. topskattegrænsen på 56%, hvorfor det sjældent vil være attraktivt at udnytte skattekreditten. Er der derimod ikke andet overskud, vil der opstå et underskud, som kan fremføres uden tidsbegrænsning. Når virksomheden senere giver overskud, kan dette underskud udnyttes, og skatteværdien dermed realiseres. 4
Eksempel A. Udgifter kan udnyttes B. Underskud kan ikke udnyttes, men må fremføres År 1 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Indtægt 2.000.000 0 0 0 0 2.000.000 Udgift -1.000.000-1.000.000 0 0 0 0 Underskudsfremførsel 0 0-1.000.000 Indkomst 1.000.000-1.000.000 0 0 0 1.000.000 Skat 250.000 0 0 0 0 250.000 Det har derfor stor betydning for likviditeten, hvorvidt der er anden indkomst i virksomheden. Aktivering og afskrivning Alternativt til at udgiftsføre årets forsknings- og udviklingsudgifter kan virksomheden vælge at aktivere udgifterne og afskrive udgifterne over fem år. Afskrivning skal ske med lige store beløb hvert år, startende i aktiveringsåret. Det er sjældent, det er optimalt at afskrive udgifterne, men særlige forhold kan medføre, at det er fornuftigt at disponere sådan. Eksempel A. Udgifter udgiftsføres B. Udgifter afskrives År 1 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Indtægt 2.000.000 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 Udgift -1.000.000 Afskrivning -200.000-200.000-200.000-200.000-200.000 Indkomst 1.000.000 200.000 200.000 200.000 200.000 200.000 Skat 250.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 I tilfælde hvor det er meget usikkert, hvornår udviklingen kan forventes realiseret, eller der kan forventes senere omstruktureringer m.v., kan det være hensigtsmæssigt at aktivere udviklingsudgifterne og afskrive over de angivne 5 år. Men som det fremgår, vil straksudgiftsførsel typisk være at foretrække. Bemærk, at det er uden betydning, om forsknings- og udviklingsudgifterne aktiveres regnskabsmæssigt eller ej. Det er en selvstændig vurdering skattemæssigt. Skatteværdien kan nu også udbetales Der er senest indført mulighed for at få udbetalt skatteværdien af afholdte forsknings- og udviklingsudgifter. 5
Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode SKAT om at få udbetalt 25% af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales 1,25 mio. DKK, svarende til 25% af 5 mio. DKK. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Udbetalingen medregnes naturligvis ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligesom der ses bort fra underskuddet, hvorpå der er opnået skattekredit. Det er en forudsætning, at virksomhedens skattepligtige indkomst er negativ med et beløb svarende til de forsknings- og udviklingsudgifter, der søges skattekredit for. Det er således det højeste af beløbene for skattepligtig indkomst og forsknings- og udviklingsudgifter, der er grundlaget, dog maksimeret til 5 mio. DKK. Der er dog visse omkostninger, som ikke berettiger til skattekredit: Finansieringsomkostninger Patentomkostninger. Eksempel År 1 Underskud før udgifter til forskning og udvikling -500.000 Udgift til forskning og udvikling -1.000.000 Indkomst -1.500.000 Grundlag for udbetaling af skattekredit -1.000.000 Skattekredit til udbetaling 250.000 Underskud til fremførsel 500.000 I eksemplet giver virksomheden før forskning et underskud på DKK 500.000 og et underskud efter udgifter til forskning og udvikling på DKK -1.500.000. Der kan udbetales skattekredit på 25% af DKK 1.000.000, eller DKK 250.000, hvorefter restunderskuddet på DKK 500.000 kan fremføres til senere år til modregning i overskud. Fra og med 2014 forhøjes den øvre grænse for udbetaling af skattekredit fra skatteværdien af underskud på 5 mio. DKK til underskud på 25 mio. DKK. Det er en markant forøgelse, idet der herved kan udbetales op til 5,5 mio. DKK ved den fremtidige skatteprocent på 22. Sambeskattede selskaber skal foretage opgørelsen på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet. Tilsvarende er der særlige regler for opgørelsen, hvis en 6
aktionær kontrollerer flere selskaber og har en eller flere personligt drevne virksomheder ved siden af. Her skal der også foretages en samlet opgørelse af grundlaget. Anmodning om udbetaling indgives samtidig med selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Ved selvangivelsen skal årets underskud nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling. Ved udbetaling af skattekredit modregnes virksomhedens restancer af skatter og afgifter med påløbne morarenter. Der sker udbetaling i november i året efter indkomstårets udløb. Dette gælder for både selskaber og personligt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen, og det er ikke en del af den almindelige årsopgørelse. Hvis man ikke overholder fristen for indsendelse af anmodning, er det fortsat muligt efter de almindelige genoptagelsesregler i skattelovgivningen at opnå skattekredit på forsknings- og udviklingsomkostninger. Det er ikke muligt at konvertere underskud opstået før indkomståret 2012 til skattekredit. Internationale forhold Der gælder særlige regler, hvis forskningsog udviklingsaktiviteten pågår i udlandet, eventuelt i et samarbejde med en udenlandsk partner. Det anbefales at få konsekvenserne belyst nærmere inden påbegyndelse af et innovationsprojekt. Vi bistår gerne med drøftelse af muligheder Der er gode muligheder for, at danske selskaber og virksomheder kan fradrage udgifter til forsknings- og udviklingsudgifter, og der er senest givet mulighed for, at skatteværdi på og til 5,5 mio. DKK årligt kan udbetales kontant. Sidstnævnte giver en positiv likviditetsvirkning for egentlige forsknings- og udviklingsselskaber, der typisk har underskud i de første mange år. Udover den skattemæssige behandling er der også flere muligheder for at opnå tilskud fra EU m.fl. Vi bistår gerne med en drøftelse af muligheder for at lette de likviditetsmæssige virkninger af større forsknings- og udviklingsprojekter, herunder forslag til etablering af den optimale drifts- og ejerstruktur på kort og lang sigt. 7
Hjørring Tel. 98 92 18 11 Frederikshavn Tel. 98 42 22 66 Farsø Tel. 98 63 14 44 Hobro Tel. 98 52 09 99 Kolding Esbjergvej 20 Tel. 75 53 46 00 Essen 27 D Tel. 75 53 74 00 Haslev Tel. 56 31 27 90 Næstved Tel. 55 77 08 77 Dronninglund Tel. 98 84 12 33 Hadsund Tel. 98 57 24 44 Haderslev Tel. 74 52 18 12 Slagelse Tel. 55 77 08 77 Aalborg Tel. 98 18 72 00 Viborg Tel. 86 61 18 11 Vojens Tel. 74 54 04 00 Nykøbing Falster Tel. 54 88 25 00 Aars Tel. 98 62 60 44 Aarhus Tel. 87 32 57 00 København Tel. 39 16 76 00 www.beierholm.dk