Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen



Relaterede dokumenter
Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Evaluering af matematik undervisning

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017

Årsplan for matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Årsplan for matematik i 3. klasse

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan for 5. klasse, matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan for 2. kl. matematik

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK 3. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 3. Klasse

Undervisningsplan for matematik

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan for matematik

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for 7. klasse, matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

MATEMATIK. Formål for faget

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan for matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Fagplan for matematik

It i Fælles mål Matematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Matematikundervisningen i 3.A vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 3A og 3B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik i kl.

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Matematik på Viby Friskole

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Matematik på Viby Friskole

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Fagplan for faget matematik

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik på Humlebæk lille Skole

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Matematik - undervisningsplan

Årsplan for matematik i 4. klasse

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Eleverne skal lære at:

Matematik - Årsplan for 6.b

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

Årsplan for matematik i 2. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Læseplan for faget matematik klassetrin

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Matematik/Formaal-for-faget-matematik

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Transkript:

BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 3A og 3B, de tilhørende kopisider (123-mappen) + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil vi også benytte andre relevante materialer. Trinmål for faget matematik efter 3. klasse Matematiske kompetencer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence) opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence) ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at: kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer i arbejdet med geometri at: tale om dagligdags ting og billeder i et uformelt geometrisk sprog med udgangspunkt i former, størrelser og beliggenhed arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. med brug af it og konkrete materialer arbejde med sammenhænge mellem tal og geometri ved hjælp af tallinjen forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer og konkrete materialer

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at: indsamle, ordne og behandle data opnå erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter og spil. Matematik i anvendelse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge matematik i relevante hverdagssituationer vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel. Matematiske arbejdsmåder: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. konkrete materialer og illustrationer arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver indgå i dialog om matematik, hvor elevernes forskellige ideer inddrages. ARBEJDSFORMER: Eleverne skal lære forskellige arbejdsformer, derfor skal de arbejde både individuelt, parvis og i grupper, dels for at fremme deres selvstændige kunnen men ligeledes for at øge evnen til at indgå i et arbejdsfællesskab. Undervisningen vil variere mellem teoretisk og praktisk arbejde for at eleverne får mulighed for, at opleve matematikkens relevans. Endvidere vil vi arbejde med en fast procedure for hjælp. Eleverne skal som udgangspunkt prøve selv, derefter spørge kammerater (primært side-/gruppekammerat) og derefter henvende sig til læreren. Dette er med til at udvikle elevernes evne til at anvende et matematisk sprog, der udvikler deres faglige formåen. Endvidere lægger denne arbejdsgang vægt på, at selv om eleverne skal udvikles individuelt, så skal det ske med fællesskabet som base. Eleverne skal lære at række hånden op og respektere talerække. De skal gennem parvis- og gruppearbejde lære at respektere andre elevers ideer og arbejdsmetoder. Under arbejdet med matematik i praksis skal eleverne lære at færdes hensynsfuldt i forhold til de øvrige. PENALHUSET: Jeg lægger stor vægt på, at eleverne har orden i sine ting, således der i undervisningen er ro til selve matematikken. Et penalhus hvori der er: mindst 3 spidse blyanter viskelæder lineal skal derfor medbringes hver dag. I klassen vil der være æsker med farveblyanter, centicubes og geobrikker, som eleverne kan låne i undervisningen. IT: IT integreres i undervisningen, hvor det er naturligt og muligt.

OM MATEMATRIX 3A OG 3B: Systemet inddrager lege, spil og undersøgelser som en naturlig del af den daglige undervisning. Systemet bygger videre på indskolingselevernes behov for at lære grundlæggende matematiske begreber at kende. Samtidig udvikles elevernes intuitive matematikforståelse i strukturerede forløb med klare faglige pointer. Hvert afsnit afsluttes med to evalueringssider - første side evaluerer begrebsforståelsen og anden side evaluerer færdigheder. Inspireret af porteføljetankegangen er det meningen, at evalueringssiderne klippes ud og gemmes i særlig mappe. Kommentarer til TRIX-elevbøgerne: Forældresider: En stor del af læring sker, når børnene aktivt inddrages i hverdagsoplevelser. Bagerst i TRIX-elevbøgerne er der nogle forældresider, som beskriver tips og ideer til, hvad forældre kan gøre sammen med sit barn for at støtte barnets matematikindlæring. Nederst til venstre på hver side i elevbogen står kort, hvad siden går ud på hvilke matematiske områder der arbejdes med. Nederst til højre på hver side i elevbogen er et kommunikationsfelt (to stiplede felter), som vi f.eks. kan bruge til at tilkendegive, hvilke sider eleverne må arbejde med. Kommunikationsfelterne kan også bruges til elevernes evaluering af egen indsats med f.eks. en smily. På denne måde involveres eleverne yderligere i læringsprocessen. Når man forholder sig til sit eget arbejde, står der lidt mere på spil. Der er nogle gennemgående figurer: Trix, Felix og Hjælplingerne, som præsenteres hurtigst muligt. Trix optræder i forbindelse med præsentation af noget nyt stof. Felix er lidt drillesyg, så han udfordrer eleverne. Hjælplingerne viser, hvordan tingene skal laves. Hver elev får udleveret en TRIX-elevbog 3A (efteråret) og 3B (foråret), som ikke skal bindes ind. Derudover får de udleveret en kopimappe (123-mappen) til hver af de to TRIX-elevbøger. 123-mappen vil igen år blive brugt både som lektie og træningsmappe. Jeg udgiver hver uge en online ugeplan, hvor I har mulighed for at se mine tanker om timernes indhold i den kommende uge. Eleverne har fortsat en vikarmappe, der fast står inde i klassen, hvori der bl.a. er REMA (træningsopgaver). Vikarmappen kan bruges som ekstramateriale eller tages i brug, hvis jeg en dag er fraværende. LEKTIER: Eleverne vil jævnligt få hjemmearbejde for, hvorigennem de får mulighed for selvstændigt at arbejde med træning af det faglige stof. Jeg vil forsøge at få skrevet evt. lektier ind i den online lektiebog i ForældreIntra, men ellers kan elevernes lektier ses på deres lektieseddel. Lektierne retter vi enten i fællesskab på tavlen eller ved at jeg går rundt og tjekker hver enkelt elevs lektieside. EVALUERING: Der evalueres gennem klassesamtale, evalueringssiderne i TRIX-elevbøgerne, og ved daglig observation. Der evalueres desuden i forhold til det daglige arbejde i den ugentlige REMA-time og ved MG2-prøven (efteråret) og MG3-prøven (foråret).

Aktivitetsplan Uge Emne Indhold 33-41 Jubii Mere om multiplikation Koordinatsystemet - får repeteret, hvad de ved og kan inden for de faglige stofområder, som de arbejdede med i 2. klasse - bruger deres viden, kompetencer og færdigheder i forskellige typer opgaver, som de tidligere er blevet præsenteret for. - i størst muligt omfang får en oplevelse af, at de egenhændigt kan løse de stillede opgaver. - lærer gangetabellerne (1-10) som et nyttigt hjælpemiddel til udregning af multiplikationsopgaver - videreudvikler brugen af gangesymbolet ( ) og anvendelsen ad det sammen med talsymboler og symbolerne +, - og = - anvender multiplikation i forbindelse med problemlæsning inden for genkendelige kontekster - udvikler forståelse af begreberne koordinatsystem og talpar, og det indbyrdes samapil mellem disse begrebet - øver sig i at bruge koordinatsystem som hjælpemiddel til at overskue og kommunikere talpers indbyrdes placering - udvikler deres færdigheder i at bruge koordinatsystemet som et godt redskab til at afbilde konkrete observationer fra deres hverdag - får erfaringer med nogle af koordinatsystemets anvendelsesområder 42 Efterårsferie 43-51 Deling Mere om areal Jul - lærer, at deleproblemstillinger matematisk set handler om både at finde en konkret løsning (antal hele pr. person) og en eventuel rest - udvikler forståelse af, at en deling både kan udføres i praksis og ved at bruge en gangetabel til at afgøre, hvor mange gange man kan tage en til hver - udvikler kompetence i at bruge gangetabellerne i forhold til konkrete deleproblemstillinger - forstår betydningen og anvendelsesmulighederne i enheden cm 2 - lærer, at arealet af et rektangel kan beregnes ved at måle sidelængderne og multiplicere - får erfaringer med at beregne arealet af trekanter - udvikler forståelse af begreberne hel, halv og kvart Kapitlet indeholder ikke noget fagligt nyt, men i stedet udfordringer, de allerede har mødt i løbet af indskolingen 52 Juleferie

1-7 Brøldele Ligedannethed - forstår at bruge brøker til at udtrykke et antal ud af et samlet antal altså brøkdelen - skelner mellem antal og brøkdel og kan inddele en hel/det hele i lige store brøkdele. Antallet af inddelinger identificeres som tallet i nævneren, mens antallet af dele udtrykkes som tallet i tælleren - kan kommunikere om antal, brøkdel, tæller, nævner og brøkstreg - udvikler deres forståelse af forskellen på begreberne form og størrelse - lærer, hvad det vil sige, at ting/figurer eller geometriske former er ligedannede - udvikler kompetence i at bruge begrebet ligedannethed til at karakterisere forholdet mellem forskellige geometriske former 8 Vinterferie 9-13 Mere om chance - udvikler deres kompetence i at bruge gentagelse af samme eksperiment som en metode til at gætte kvalificeret på resultatet af tilfældige eksperimenter - lærer, hvad det vil sige at anlægge en strategi i forbindelse med spil og andre aktiviteter - udvikler deres færdighed i at bruge et skema som statistisk hjælpemiddel til at håndtere mange observationer - lærer at udtrykke sandsynligheder symbolsk som brøkdele, f.eks. 4/10 rigtige i et eksperiment 14 Påskeferie 15-26 Vinkler Valg af regningsart Det var så 1.-3. klasse - udvikler forståelse af, hvad en vinkel er - lærer an kunne skelne mellem rette, spidse og stumpe vinkler - udvikler deres ræsonnementskompetence til også at omfatte problemstillinger vedr. vinkeltyper i forhold til forskellige geometriske former - bliver bevidste om anvendelsen af de fire regningsarter til at løse virkelige problemer - får erfaringer med at se addition, subtraktion og multiplikation som sammenhængende regningsarter - udvikler deres færdigheder i at udføre konkrete regneoperationer med addition, subtraktion, multiplikation og deling - udvikler deres modelleringskompetence ved at kunne oversætte en praktisk problemstilling til matematiksprog og at tolke det matematiske svar - får repeteret og gentaget det indlærte stof. 27- Sommerferie