Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Dansk Ornitologisk Forening En lille hurtig besked om at jeg har fået snakket med forskellige Dof folk, som kender Aa å godt, blandt andre Kurt Due Jonansen, og vi er enige om at vi vil støtte jeres forslag med genslyngning af åen, og ser frem til at der fremkommer et flottere engområde. Assens Vandløbslaug Generelt Allerførst så er det kort frist at kommentere på materiale tilsendt fredag d. 27. juni til d. 2. juli, men vi prøver. Vi finder ikke at der i det fremsendte materiale fremgår tilstrækkelige oplysninger om de valgte indsatser er i overensstemmelse med de anvisninger som vandrådet har givet. Vi mener ikke at det har været muligt at vurdere om de valgte indsatser og indsatsstrækninger opfylder de kriterier som vandrådet har opstillet. Vi håber og regner med, at nedenstående bemærkninger ud fra materialet, til en vis grad er imødekommet med de ændringer, kommunerne har gjort. Generelt Det er vigtigt at understrege, at Forslag til indsatsprogram kun beskriver de store linjer, idet vi ikke må foregribe kommende forhandlinger med lodsejere, eventuelle afgørelser efter anden lovgivning mv.. Naturstyrelsen har udmeldt følgende citat: Forslaget til indsatsprogrammer skal formuleres på et overordnet niveau således, at konkrete afgørelser ikke foregribes. På vandrådsmødet den 17. juni 2014 tilsluttede det samlede vandråd sig kommunernes udkast til forslag til indsatsprogram. Der var enighed i vandrådet om, at forslaget til indsatsprogram opfyldte de principper, vandrådet havde peget på som grundlag for prioritering af indsatser til opfyldelse af målsætningen for vandløbene. På mødet blev det desuden besluttet, at der ikke var behov for at gennemføre et fjerde vandrådsmøde på den reserverede dato den 2. juli 2014. Der var på vandrådsmødet enighed om, at det endelige forslag til indsatsprogram efter mindre justeringer fra kommunerne skulle sendes til vandrådet pr. mail. Oplandskommunerne har siden, og efter aftale med vandrådet, foretaget mindre justeringer af forslaget til indsatsprogrammet. Justeringerne består i, at enkelte strækninger er blevet taget ud af forslaget, således at oplandets økonomiske ramme overholdes + nogle tekniske justeringer efter udmelding fra Naturstyrelsen (vedhæftet). Desuden erstattes virkemidlet udlægning af groft materiale med virkemidlet udskiftning af bundmateriale på en strækning i Nordfyns Kommune på baggrund af besigtigelsestur med nogle af vandrådets medlemmer. Det justerede forslag til indsatsprogram blev sendt til vandrådet pr. mail den 27. juni 2014. I samme mail blev det præciseret, hvilke indsatser der er blevet ændret, strækningernes længde og i hvilke vandløb
ændringerne er foretaget. Udlægning af groft materiale På et af de første møder blev vandrådet enige om, at det er et virkemiddel, som kun skal bruges i vandløb med godt fald defineret som 3 og derover. Det fremgår ikke om denne bemærkning er taget til efterretning, men det synes ikke sådan, når virkemidlet i Kommunerne skal anvendes på strækninger med moderat fald. Alt hvad der lægges oven på den eksisterende bund vil have en stuvende effekt, er der fald nok? Det undrer os, at der i så mange tilfælde er valgt Udlægning af groft materiale i stedet for Udskiftning af bundmateriale, når den første er dyrere end den anden jf. virkemiddelkataloget (103.000 og 311.000 kr./km for hhv. type 1 og 2 vandløb for udlægning og hhv. 80.000 og 145.000 kr./km for udskiftning). I forhold til afvanding foretrækkes virkemidlet udskiftning af bundmateriale i stedet for. Vi læser powerpoints således, at kommunen vil følge tiltaget op med målinger af vandstanden, hvilket er betryggende. Vi vil foreslå, at det præciseres, at såfremt afvandingen forringes, ændres virkemidlet til udskiftning af bundmateriale. Dette ønskes anført i alle tilfælde, hvor udlægning af groft materiale foreslås som virkemiddel. Dette må også give mest miljø for pengene, som var 1. punkt under forslag til indsatsprogram. I forhold til virkemidlet udlægning af groft materiale henvises i øvrigt til notat af lektor Carsten Tilbæk Petersen og Professor Hans Chr. Bruun Hansen, Københavns Universitet, Science, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Miljøkemi og fysik i artikel af 3. februar 2014 anfører, at virkemidlet vil have stor effekt i form af konstant og betydeligt stigende vandspejl (og dermed også på afvandingen). Udlægning af groft materiale Vandrådets principper i forhold til vandløbenes faldforhold er følgende: Faldforhold (gruppe 2) og Store vandløb med stort fald (gruppe 3). Et generelt krav om at groft materiale kun skal bruges i vandløb med fald på over 3, vil på en lang række strækninger forhindre målopfyldelse. Et godt fald i vandløbet defineres ud fra de lokale forhold og afhænger i høj grad af vandløbets størrelse. I store vandløb kan man opleve rigtig fine bundforhold og afvanding ved faldforhold helt ned til 0,5. I mindre vandløb kræves ofte mere fald for at vandet opnår nok kraft til at holde vandløbet selvrensende. Det må i denne forbindelse erindres, at målet for virkemidlerne i indsatsprogrammet er målopfyldelse på de 3 kvalitetselementer smådyr, fisk, og vandplanter. Ellers godkendes oplandets indsatsprogram ikke af Naturstyrelsen. Den biologisk faglige vurdering af, om en indsats kan sikre målopfyldelse, går forud for valget imellem udskiftning af bundmateriale og udlægning af groft materiale, uagtet den økonomiske forskel mellem de to indsatser. Udskiftning af bundmateriale kan kun i begrænset omfang erstatte udlægning af groft materiale, hvis indsatsen skal sikre målopfyldelse. Målopfyldelse hænger i høj grad sammen med fysiske variation og bundsubstrat i vandløbene. Kommunerne har i den forbindelse gjort deres yderste for at følge vandrådets princip om mest kvalitet/natur for pengene og samtidig minimere påvirkningen af arealanvendelsen. Derfor er virkemidler såsom hævning af vandløbsbunden og restaurering af hele ådale udeladt af indsatsprogramforslaget i bestræbelserne på, at vi på de foreslåede strækninger kan nøjes med at udlægge groft materiale. Virkemidlet genslyngning er kun foreslået på en kort strækning (200 meter) over en eng, hvor der allerede har været en positiv kontakt med lodejeren. Kommunerne har altså foreslået strækninger, hvor vi vurderer, at virkemidler med høj potentiel afvandingspåvirkning kan udelades. Denne prioritering er helt på linje med vandrådets princip om at bruge pengene på miljøet og mindre på indsatser der potentielt kan medføre udgifter til
erstatninger til lodsejere. Et andet af vandrådets principper er, at vi skal vælge helhedsorienterede løsninger (fokus på hele vandløbssystemer), derfor kan det ikke undgås, at nogle vandløbsnære arealer kan blive påvirket på nogle strækninger. Udlægning af groft materiale kan ikke i alle tilfælde ske uden, at der vil ske en reduktion i vandløbets vandføringsevne. Projekterne skal alle godkendes i medfør af vandløbslovens bestemmelser, og der i den forbindelse bliver lavet en redegørelse for de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af indsatsen (jf. BEK nr. 1436 af 11/12/2007 Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv.). Det forhold, at omkostningen ved udlægning af groft materiale er større end ved udskiftning af bundmateriale, selv om udskiftning af bundmateriale er en mere omkostningskrævende arbejdsproces skyldes, at omkostningen ved udlægning af groft materiale indeholder erstatning til lodsejerene i de tilfælde, hvor de lider tab som følge af indsatsen. Opmærksomheden henledes i øvrigt på indsatsprogramforslagets overordnede omkostningseffektivitet. For oplandet som helhed var kravet at opnå målopfyldelse på minimum 13 km vandløb. I det udkast til indsatsprogram der foreligger nu opnås målopfyldelse på ca. 51 km vandløb. Dette er den stærkeste indikator på at kommunerne i samarbejde med vandrådet har opnået en stor grad af omkostningseffektivitet og netop planlagt at bruge de tilførte midler på miljøet og ikke på erstatninger. Det bemærkes, at ordet generelt mangler i citatet. Det forhold, at 2 forskere fra Københavns Universitet udtaler sig generelt om et virkemiddels effekt på afvandingen, kan ikke umiddelbart overføres til effekten af et virkemiddel på en konkret vandløbsstrækning, idet effekten afhænger af faldet, omfanget og udformningen af det udlagte materiale og vandløbets størrelse mv. Træplantning Positivt virkemiddel, det er bare vigtigt, at træerne ikke Træplantning Kommunerne er opmærksomme på at træplantning ikke skal
Landbrug & Fødevarer + Fynsk Familielandbrug Danske Vandløb plantes lige over drænrør, da træernes rødder så vil vokse ned i dem. Hvis der skal plantes over drænrør, skal rørene udskiftes til faste rør på den strækning, hvor der er risiko for, at rødderne vil nå hen/ned. Dobbeltprofil Det foreslås, at der mindst et sted laves en strækning med dobbeltprofil for at se det i funktion lokalt. Det bemærkes til dobbeltprofilerne, at de kan være en løsning, hvor der er synergistisk effekt i forhold til klimatilpasning. Nævnes i nogle kommuner som virkemiddel i f.m. klimatilpasning. Spærringer/Sandfang Ved fjernelse af nogle spærringer kan sand blive et problem. Der bør derfor åbnes for muligheden af at etablere sandfang i de tilfælde. Jeg synes, det er et godt fagligt indspil, der matcher godt til det vi i vandrådet blev enige om. Kommunerne kan jo heller ikke være interesserede i at lave noget, der senere giver problemer og erstatningssager. Jeg støtter fuldt op om bemærkningerne og synes der er i tråd med det vi blev enige om i vandrådet. Der bør ikke laves indsatser der hæver vandløbsbunden og dermed forringer den enkelte lodsejers afvandingsmuligheder. Jeg forekomme ovenpå drænrør. Der vil blive taget behørigt hensyn til alle kendte drænsystemer i forbindelse med udplantning af træer. Dobbeltprofil Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at indsatsprogramforslaget først og fremmest skal sikre målopfyldelse i så mange km vandløb som muligt inden for den økonomiske ramme. Hvis man kan løse eventuelle klimatilpasningsproblemer samtidig, så er det en god sidegevinst. Etablering af dobbeltprofil er en dyr løsning i både etablering og den efterfølgende drift, og med minimal effekt i forhold til målopfyldelse på de parametre vi er underlagt. Ofte vil klimatilpasningstiltag have en negativ effekt på de parametre, der skal sikres målopfyldelse for. Kommunerne har derfor i tråd med vandrådets anbefalinger om mest kvalitet/natur for pengene valgt at fokusere på vandløb, hvor længere strækninger med billigere virkemidler vurderes at kunne opnå målopfyldelse. Spærringer/Sandfang I forbindelse med fjernelse af spærringer i oplandet vil der forinden blive foretaget en teknisk forundersøgelse af projekterne. Hvis forundersøgelser viser, at projektet vil give anledning til sandvandring nedstrøms i vandløbet, er det oplagt at anlægge midlertidige sandfang som en afværgeforanstaltning. Dette vil indgå som en naturlig del af eventuelle kommende projekter, hvor der skal fjernes spærringer.
Dansk Miljøteknologi DANVA mener heller ikke at kommunerne kan være interesserede i at lave indsatser som giver problemer, da pengene så skal bruges til erstatninger i stedet for til miljø. Idet der jo er påpeget af vandløbsfolkene på møderne, at der jf. vandløbsloven ikke må foretages ændringer af vandløbene, der medfører en forringelse af hydraulikken i vandløbet, så vil jeg da gå ud fra at løsningerne er udarbejdet med dette som udgangspunkt. Mht. dobbeltprofil vil det jo være specielt aktuelt, når vandløbene skal forberedes for klimatilpasning. Ud fra hydrauliske beregninger af vandløb, som vi har foretaget på andre lokaliteter, vil klimatilpasning påvirke vandløbene markant, og hermed også tilsluttede arealer men oftest kun kortvarigt. Men klimatilpasning har jo ikke været en del af beslutningsgrundlaget ved valg af de fysiske forbedringer af vandløbsstrækninger. Generelt har de foreslåede løsninger fra kommunerne jo været bearbejdet af kommunernes vandløbsspecialister, det har jeg fuld tiltro til at de har gjort under hensyntagen til de retningslinier, som vi i vandrådet har anvist. Men selvfølgelig under tidspres, og der kan altid være strækninger, som kan gøres anderledes, når detailbearbejdningen skal gennemføres. Og hermed medføre at virkemiddel skal ændres. Jeg vil i stedet foreslå flg. tilføjet: på alle strækninger, der nu er med i Vandrådets plan, foretages en hydraulisk vurdering/beregning af disse vandløb under hensyntagen til klimatilpasning, og inden iværksættelse af de foreslåede tiltag. Såfremt det ikke er muligt at gennemføre de foreslåede tiltag, uden det medfører en forøgelse af vandstand når klimatilpasning medtages, så skal virkemidlet ændres, eks. med dobbeltprofil. Bemærkning til indspil fra Dansk Miljøteknologi: Jeg er meget enig i Arnes bemærkninger nedenfor. Når Se bemærkning til Assens Vandløbslaugs indspil vedr. dobbeltprofil.
Centrovice Danske Kloakmestre Dansk Skovforening FaaborgMidtfyn Vandløbslaug man taler om at sikre den hydrauliske kapacitet i vandløbene er det vigtigt at tage højde for klimatilpasning og de periodevis store vandmængder der kan blive tilført vandløbene. Ellers har jeg ingen bemærkninger til det justerede forslag til indsatsprogram. Jeg synes der er et relevant indspil. kan kun tilslutte mig Jeg mener ligeledes, af der i bemærkningerne er væsentlige pointer, specielt med hensyn til problematikken omkring tilførsel af groft materiale kontra udskiftning af bundmateriale. Det må antages, at hvis det grove materiale ikke synker i eller aflejres helt eller delvis nede i det eksisterende bundsediment, så vil det naturligvis medvirke til en hævning af vandløbsbunden. Hvis det antages at det tilførte materiale delvis eroderer ned i en blød bund, så må nytteværdi være noget forringet. På den baggrund mener jeg, at foretrække det nævnte virkemiddel med forudgående fjernelse af bundsediment, i særdeleshed også når der skeles til virkemidlernes enhedsomkostninger (hvilke jeg i øvrigt stærk vil betvivle). Løsningen med udskiftning af bundmateriale ligger for mig at se, mere i tråd med Vandrådets kongstanke om mere natur (kvalitet) for pengene. Tak for at fremhæve en relevant diskussion. Vi i Faaborgmidtfyn vandløbslaug støtter 100 % op om dine bemærkninger. Bund koten skal ikke hæves under nogen omstændigheder. Nordfyns Vandløbslaug
Som for vandråd Odense Fjord tilslutter Nordfyns Vandløbslaug sig vedhæftede kommentar under samme præmisser. Bæredygtigt Landbrug Danmarks Sportsfiskerforbund Øvrige bemærkninger: I forhold til Kragelunds Møllebæk bemærkes fra Lauget, at opmærksomheden henledes på dette vandløbs store tilførsler af urenset spildevand såvel i perioden med mekaniske/manglende spildevandsrensningsanlæg som i perioden på 8 år med et ikkefungerende nedsivningsanlæg for ca. 1200 personækvivalenter. Kragelunds Møllebæk er aldrig efterfølgende blevet oprenset for de aflejringer dette spildevand tilførte, og så længe oprensning ikke har fundet sted må den store koncentration af slam med højt næringsindhold og eventuelle miljøfremmede stoffer fra spildevandet formodes at kunne være en begrænsning i forhold til opfyldelse af miljømål for fisk, smådyr og vandplanter. Bæredygtigt Landbrug har gennemgået de fremlagte udkast til indsatsprogrammer. De fremlagte indsatsprogrammer er meget mangelfuldt beskrevne, og giver ingen mulighed for indsigt i, hvorvidt strækningerne er udvalgt korrekt, virkemidlerne er udvalgt korrekt, eller om indsatserne følger vandrådets indstilling til indsatsproigrammet. For at indsatsprogrammet kan vurderes, er det nødvendigt, at alle kommuner fremlægger insatsprogrammet i en form svarende til det af Nordfyns Kommune fremlagte, med oplysninger om vandløbets miljøtilstand, størrelse, hældning, bundforhold, virkemiddelvalg m.v. på delstrækningsniveau. På grund af den mangelfulde redegørelse fra kommunerne og den deraf følgende manglende mulighed for at få fuldt indblik i indsatsprogrammerne, kan Bæredygtigt Landbrug ikke på det foreliggende grundlag godkende indsatsprogrammet" Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) vil gerne i udgangspunkt udtrykke vores opbakning til det af kommunerne foreslåede indsatsprogram. Udarbejdelse af Inden for tidsrammen har Nordfyns Kommune ikke haft mulighed for at lave en nærmere kontrol af eventuel effekt af tidligere tilførsel af spildevand. I forbindelse med indsatsen vurderes det, om det bør være en del af forundersøgelsen. Oplandskommunerne beklager at Bæredygtigt Landbrug ikke længere kan bakke op om indsatsprogrammet, hvor vi har taget udgangspunkt i de principper som vandrådet i fællesskab fandt frem til.
indsatsprogrammet er ikke nogen nem opgave, dels på grund af den begrænsede tid til rådighed og dels inden der er et detaljeret kendskab til konsekvenser ved de enkelte lokaliteter. Kendskab til konsekvenserne kan kommunerne først vide, når der er udført egentlige forundersøgelser, der belyser specielt de biologiske og hydrauliske konsekvenser, og ikke mindst lige så væsentligt er udarbejdet et konkret anlægsoverslag. Når det så er sagt, så har Danmarks Sportsfiskerforbund fuld tiltro til, at forslag til indsatsprogram for Lillebælt Fyn er i tråd med Vandrådets anbefalinger om virkemidler, og endvidere er programmet netop udarbejdet af kommunernes fagligt kompetente medarbejdere. Med hensyn til at sikre målopfyldelse i den kommende vandplan periode, så vil Danmarks Sportsfiskerforbund generelt gerne se en større udnyttelse af virkemidlerne 2.12 Fjernelse af fysiske spærringer og 2.4 Genslyngning. Disse vil i vores faglige optik på bedst mulig måde sikre målopfyldelse. Fjernelse af spærringer, der hindrer dels fiskenes og dels smådyrsfaunaen frie bevægelse op og nedstrøms i vandløbene, er essentielt for målopfyldelsen at få fjernet, hvad angår fisk og smådyr (2 af de 3 kvalitetselementer). Genslyngning af vandløb vil sikre målopfyldelse for alle 3 kvalitetselementer (fisk, smådyr og vandplanter). Dette vil ske, da virkemidlet genskaber vandløbets naturlige dynamiske morfologiske processer, hvor vandløbet er placeret naturligt, dvs. med en varierende bundhældning, slynget og i hydraulisk kontakt med de omgivende arealer. Ved en genslyngning vil der kunne skabes mulighed for en varierende bund af grus/sten og roligere partier, hvor vandplanter kan trives. Der vil således kunne opnås langt flere levesteder for fisk og smådyrsfauna. Fiskene benytter grus og sten som dels gydeområder og som dels opvækstområder, mens smådyr benytter grus/sten og vandplanter som levesteder. Derfor vil der selvsagt være langt større biologisk mangfoldighed ved en genslyngning end ved et stadig kanaliseret vandløb, der er uddybet unaturligt.
Den økonomiske ramme afsat til indsatsprogrammet er begrænset, hvorfor kommunerne er tvunget til at vælge billigere virkemidler som 2.7 Udskiftning af bundmateriale og 2.6 Udlægning af groft materiale. Begge virkemidler kan Danmarks Sportsfiskerforbund have sin tvivl omkring vil sikre målopfyldelse, specielt hvad angår vandplanter, og netop i vandplanperiode 20162021 gælder princippet One out All out. I forhold til at vælge det fagligt bedste virkemiddel af 2.6 og 2.7, så er det vores vurdering, at udlægning af groft materiale er at foretrække. Ved udskiftning af bundmateriale vil der i udgangspunkt ikke kunne ændres på vandløbets bundhældning. Ved udlægning af groft materiale kan der (dog fortsat indenfor et eventuelt kanaliseret forløb) skabes varierende fald forhold (strygpool sekvenser), hvilket vil være til gunst for fisk og smådyrsfauna, og til en vis grad for vandplanterne. Danmarks Sportsfiskerforbund er ikke enige i, at et godt fald i vandløb er at definere som 3 eller derover. Et godt fald i vandløbet defineres ud fra de lokalbestemte forhold (bl.a. terrænhældning) og i udgangspunkt så har store vandløb (efter danske forhold) et begrænset fald på mellem 0,5 og 2, mens de mindre vandløb oftest har et langt større fald (ikke usædvanligt med 10 20 for fynske og østjyske vandløb). Det betyder, at selv vandløb med et fald under 3 sagtens kan have ideelle bund forhold med en variation af grus, sten og vandplanter. I forhold til at benytte dobbeltprofil vil Danmarks Sportsfiskerforbund stille sig tvivlende overfor effekten af disse i forbindelse med klimatilpasning. I skybrudssituationer vil dobbeltprofiler slet ikke have en effekt i forhold til at undgå oversvømmelser af marker, veje og bebyggelse. Ved skybrud har vandet behov for at udbrede sig over et langt større areal, netop derfor har vandløbene fra naturens hånd en ådal. Det er dette profil et naturligt vandløb benytter ved de store afstrømninger. Et dobbeltprofil vil endvidere været forbundet med en ikke ubetydelig driftsomkostning for kommunerne til
Danmarks Naturfredningsforening vedligeholdelse (læs gentagne udgravninger af profil) af de eventuelle regulativmæssige krav. Udover økonomien, så vil vedligeholdelsen af dobbeltprofiler have en negativ effekt i forhold faunaen og floraen i vandløbet. Danmarks Sportsfiskerforbund kan ikke tilslutte sig bemærkningerne fra Assens Vandløbslaug og anbefaler, at kommunernes forslag til indsatsprogram for Vandområde Lillebælt Fyn fastholdes i sin nuværende udgave. På vegne af Danmarks Naturfredningsforening vil jeg hermed udtrykke tilslutning til bemærkningerne fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Når vi vurderer økonomien kan vi anbefale, at indsatsplanerne justeres for de vandløb, hvor der sker sommerudtørring eller vandløbet bliver stillestående og faunaen udvikler sig til en damfauna. I ekstreme tilfælde fanges fiskene i udtørrende pytter og dør. Dette konstaterede vi ved besigtigelse af Kragelund Møllebæk, og det har medført en umiddelbar justering, som nævnt i mailen med justeret udkast fra Vandrådssekretariatet. Jeg har af gode grunde kun besigtiget nogle få vandløb, men i Alenbækken er der konstateret forhold svarende til det beskrevne for Kragelund Møllebæk. Derfor anbefales, at man inddrager viden om stærkt reduceret vandføring og udtørring, når man finjusterer indsatsprogrammet. Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt bemærkning vedr. risiko for sommerudtørring. I bemærkningerne nævnes Alenbækken i Assens Kommune. Alenbækken er stationeret medstrøms med start i stationering 0 m ved Stengelsrisvej og udløb i Haarby Å ved stationering 6193 m. Fra stationering 0 m til 1785 m er strækningen præget af ringe fald (under 0,7 promille). På de øvrige strækninger er der generelt et godt fald. (gennemsnitlig 7,6 promille) Oplandet til Alenbæk er på 16,12 km 2 og derved det vandløb i gammel Glamsbjerg kommune, der havde det største opland. Ved stationering 4310 meter til 4700 meter, løber Alenbæk ind i en slugt i skoven og videre over i savværkssøen. Slugten og søen er under tilgroning af blandt andet pil og har en samlet flade på ca. 1 ha. I perioder med ringe nedbør, kan slugten/pilen og sø fladen forbruge mere vand end der tilløber. Derved sommerudtørrer strækningen lige nedstrøms. Som nævnt på sidste vandrådsmøde den 17. juni, er det en forudsætning for det vider arbejde med Alenbæk, at problematikken omkring savværksmøllesøen løses. Det er Assens Kommunes vurdering, at såfremt møllesøen nedlægges og stuvningszonen fjernes (indsats i første vandplanperiode), vil problemet med sommerudtørring være løst.