Overliggernotat 16-06-2017 Job-bro til uddannelse: Baggrund, formål og målgruppe AFA/AKR VOA/TGH 1. Baggrund Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2014, er en central intention, at alle unge under 30 år uden en ordinær uddannelse, skal have en uddannelsesrettet indsats, der understøtter, at den unge påbegynder og gennemfører en ordinær Med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013, er en central intention, at udsatte unge ikke risikerer at begynde deres liv med at få tilkendt en førtidspension. Udsatte unge under 40 år skal i stedet have en tidligere og tværfagligt sammenhængende indsats gennem et ressourceforløb, så de kan hjælpes videre i livet og på sigt komme i arbejde eller i gang med en Således er en af de centrale intentioner i reformerne, der er blevet gennemført på beskæftigelsesområdet inden for de seneste år, at udsatte unge uden en kompetencegivende uddannelse, skal hjælpes i gang med at påbegynde en ordinær 2. Vidensgrundlag for ungeindsatsen Der eksisterer i dag betydelig viden om, hvad der virker i forhold til at bringe en stor del af de unge uddannelseshjælpsmodtagere uden en kompetencegivende uddannelse, videre i ordinær Der er to dominerende karakteristika for de vidensbaserede indsatsprogrammer på ungeområdet: 1. Normalsamfundet: Erhvervsskoler og virksomheder løfter Det er på erhvervsskoler og ordinære virksomheder, at unge løftes på deres vej mod uddannelse og arbejde. På erhvervsskoler og virksomheder kan udsatte unge spejle sig i andre unge med fodfæste på uddannelsesvejen og i voksne, der arbejder og indgår i kollegiale sammenhænge. Erhvervsskoler og virksomheder ser ud til at påvirke de unges oplevelse af mening og retning, de unges oplevelse af egne kompetencer, og de unges tro på at arbejde og uddannelse er en mulighed for dem. 2. Mindste indgreb En lang række studier viser, at risikoen for at fastholde og klientgøre unge er betydelig. Lange perioder med offentlig forsørgelse og aktiviteter med andre udsatte unge bør derfor undgås i videst mulig omfang. Det er vigtigt at styre unge helt uden om systemet, når det er muligt, og for unge, der har brug for støtte, er det vigtigt, at støtten kan tilbydes parallelt og gerne integreret med, at den unge kan deltage på ordinære uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser. Følgende indsatser er centrale på ungeområdet:
o o De åbenlyst uddannelsesparate unge kan selv. De er unge med godt fodfæste på uddannelsesvejen. Disse unge har gavn af at blive vendt i døren og bedt om at forsørge sig selv op til uddannelsesstart. Hvis de unge bliver i systemet, har de fortsat gavn af at arbejde fra dag 1 gennem nytteindsats på en virksomhed 1. Der er lige over 2.200 åbenlyst uddannelsesparate unge 2. De uddannelsesparate unge har brug for støtte på vejen mod uddannelse og er unge med udfordringer. De stærkeste uddannelsesparate har gavn af et lille skub i form af mentorstøtte til påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse 3. Den mere udsatte gruppe af de uddannelsesparate unge, der har betydelige udfordringer, har gavn af Brobygningsforløb, der foregår på almindelige erhvervsskoler, hvor der er et fast skema, faglig opkvalificering i dansk og matematik, uddannelses- og fastholdelsesmentor samt snusepraktikker på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der er lige over 15.000 uddannelsesparate unge 4. Kommunerne kan således i dag trække på solid evidensbaseret viden, som allerede eksisterer om den uddannelsesrettede indsats for rigtig mange af de unge i systemet. Den røde tråd i den eksisterende viden er som nævnt ovenfor, at indsatser der foregår i ordinære miljøer har den største effekt i forhold til at komme videre i job eller Dette gælder både for unge og voksne. Det er på uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne i samværet med kollegaer og medstuderende, at udsatte unge og voksne får fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der eksisterer dog fortsat begrænset viden om, hvilke konkrete indsatser, der virker i forhold til at bringe udsatte unge uden en kompetencegivende uddannelse videre i ordinær Dette gælder særligt gruppen af uddannelsesparate unge med lang anciennitet på offentlig forsørgelse, aktivitetsparate unge og unge under 30 år i ressourceforløb. Der er lige over 24.000 aktivitetsparate unge 5 og lidt mere end 3500 6 unge under 30 år i ressourceforløb, som ikke har en erhvervskompetencegivende o Der er således brug for en systematisk ramme for indsatsen for de udsatte unge, der kan understøtte samarbejdet mellem sagsbehandler, den unge, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne samt sikre, at flere af de unge påbegynder og gennemfører en ordinær 1 AE: 2015 2 Opgjort pr. marts 2017. Inkl. åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattede af integrationsprogrammet 3 Rosholm & Svarer: 2014 4 Opgjort pr. marts 2017. Inkl. uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattede af integrationsprogrammet. 5 Opgjort pr. marts 2017. Inkl. Inkl. aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattede at integrationsprogrammet, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samt er under 30 år. 6 Opgjort pr. marts 2017 2
3. Formål Formålet med Job-bro til Uddannelse er: At flere udsatte unge påbegynder og gennemfører en ordinær At udvikle og afprøve en indsatsmodel for kommunernes arbejde med den uddannelsesrettede indsats for de udsatte unge. 4. Succeskriterier At andelen af de unge i indsatsgruppen, der i løbet af projektperioden påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse fordobles sammenlignet med de unge i kontrolgruppen At mere end halvdelen af de unge, der er påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse, er fastholdt i uddannelse seks måneder efter påbegyndelse 5. Målgruppe Målgruppen er udsatte unge under 30 år, hvilket indebærer: Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år med minimum et års anciennitet på offentlig forsørgelse, jf. LAB 2 nr. 12, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate. Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år, jf. LAB 2 nr. 13. Personer i ressourceforløb under 30 år, jf. LAB 2, nr. 11, der ikke har en erhvervskompetencegivende 6. Principper Job-bro til Uddannelse hviler på fem vidensbaserede principper: o Princip nr. 1. Normalsamfundet trækker og løfter Mening og retning mod uddannelse opstår i normalsamfundet. Det opstår, når den unge prøver kræfter med og får kompetencer på de ordinære uddannelsesinstitutioner og det ordinære arbejdsmarked. Når den unge løser arbejdsopgaver i serviceeller produktionssektorer og møder deadlines i samarbejde med kollegaer bliver det muligt for den unge at se sig selv som vigtig og nødvendig i pågældende arbejdssammenhæng. Det styrker den unges ansvarsfølelse og motivation. Job-bro Til Uddannelse bryder med traditionen om, at unges forberedelse til uddannelse kan ske i kommunale projekter og på lukkede værkstedsmiljøer afkoblet det ordinære arbejdsmarked og de ordinære uddannelsesinstitutioner. o Princip nr. 2. Smutvejen til uddannelse går gennem arbejdsmarkedet Afklaring af den unges uddannelsesmål og udvikling af motivation kan styrkes ved, at den unge gennem praktiske erfaringer danner en arbejdsidentitet, som kan pege frem mod uddannelsesvalget: Hvis man ikke kan forestille sig et arbejde, er det svært at forestille sig en uddannelse. Udvikling af en arbejdsidentitet sker bedst på ordinære arbejdspladser og i praksis: Når den unge prøver kræfter med forskellige 3
fagområder på det ordinære arbejdsmarked og løser reelle arbejdsopgaver som en del af et kollegialt fællesskab. Er den unge ikke klar til at vælge og påbegynde en uddannelse kan smutvejen til uddannelse senere i livet være det ordinære arbejdsmarked. Job-bro til Uddannelse bryder med forestillingen om, at afklaring og motivation til uddannelse for de mest udsatte unge foregår på et teoretisk niveau bag skrivebordet, hvor den unge tænker sig til, hvilken uddannelse han/hun ønsker sig. o Princip nr. 3. Det handler om at tro på det: Positive forventninger løfter Både den unge selv og de fagprofessionelle omkring den unge skal have en tro på, at uddannelse kan lade sig gøre og er inden for rækkevidde. Det er helt afgørende for den unges succes mod uddannelse, at alle omkring den unge er af samme opfattelse, tror på det og arbejder i samme retning. Positive forventninger hos a) de fagprofessionelle og b) hos den unge selv bidrager samtidig til at løfte den unges motivation. De fleste unge ønsker sig en uddannelse og vil gerne være en del af et almindeligt ungdomsmiljø. Gennem det rigtige valg af uddannelse, støtte og opbakning, på trods af udfordringer og parallelle sundheds- og socialindsatser, kan de fleste unge få sig en Job-bro til Uddannelse bryder med en tilgang til de unge, der betoner forhindringer og udfordringer. Der skal tages hånd om den unges problemer, når det er nødvendigt, men det er helt centralt, at der løbende sættes fokus på den unges små successer og udvikling igennem hele forløbet og ikke den unges tidligere og nuværende nederlag og problemer. o Princip nr. 4. Motivation er dynamisk og relationel Den unges motivation er en relationel og dynamisk størrelse, der er foranderlig over tid. Motivation skabes i mødet mellem den unge og de sammenhænge, den unge indgår på uddannelsesinstitutionen, på virksomheden, i ungenetværk osv. Motivation kan skabes hos alle unge, også de mest udsatte med betydningsfulde udfordringer på uddannelsesvejen. Motivation er konkret, kontekstafhængig og dynamisk og vil derfor afspejle den unges konkrete forløb og progression. Job-bro til Uddannelse bryder med idéen om, at motivation er noget abstrakt iboende hos den enkelte unge dekoblet fra de sammenhænge, den unge indgår i. Jobbro til uddannelse bryder samtidig med forestillingen om, at nogle unge fra start er motiverede, mens andre unge ikke er. o Princip nr. 5. Indsatsen bygger på viden og erfaringer fra Brobygning til uddannelse Indsatsen i Job-bro til Uddannelse bygger videre på de mest virksomme kerneelementer i det evidensbaserede indsatsprogram Brobygning til uddannelse, som påviste betydelige effekter i forhold til at få udsatte unge videre i ordinære Kerneelementerne fra Brobygning til uddannelse indebærer 1) at indsatsen foregår på ordinære erhvervsskoler 2) at den unge har et fast skema 3) faglig opkvalificering i dansk og matematik 4) snusepraktikker på virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt 5) uddannelsesmentor og fastholdelsesmentor. 4
Bilag Notat: Indsatsmodel for Job-bro til uddannelse Vidensbagtæppe for kerne-elementerne i indsatsen 5