INDHOLD. www.basunen.dk. www.dmf.dk/aarhus. basunen marts 2006. Grønnegade 93 2. sal 8000 Aarhus C 86 18 45 99 aarhus@dmf.dk www.basunen.



Relaterede dokumenter
MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Læs og lær. om Marcus og Martinus

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

KORFESTIVAL MAJ

Himmerland og den fælles sjæl

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

18 år med. Magtens Korridorer1

Vox pop undersøgelse i Portalen

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/ kl : Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Læs og lær om. Lukas Graham

CD / MC / DVD / Single / LP. ialt 297 Udgivelser:

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson

Camp Personlig Udvikling

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence : Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Denne dagbog tilhører Max

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

70 ÅRS 11. marts 2017

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband

REFERAT. Referat møde den 15. marts 2010

Ollerup den 30. august Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole

Månedsmagasinet Cross Court

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

Fredag den 28. januar Hvem er vi?

KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker

Kære medlemmer af Kulturmøllen!

FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

" # $ %/. + / +.. & # $ 7 ' $ ( ) * ).+89# #..+:+# " #..). ) &2 ".#. * " + / ' $& &1 & ;. Side 1 af 9

Spilleperiode 6/11-13/12

Referat. Musikrådet. Den 20. marts 2013, kl. 16:00 holdt Musikrådet ordinært møde i mødelokale G, Ullasvej 23, Rønne.

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: kochs@kochs.dk

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

Festival kataloget 2013 er på gaden

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop!

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

Ansøger: Musikteater Næstved CVR-nr:

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS FEBRUAR Det nye beboerråd består af: Sidse, Stine og Richard.

efterår 2014 KURSER for musikere i hele landet

Program for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:)

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

På rejse med musikken

Kapitel 3. Noget om musik

Hovedrolle som ung. Mandag d. 31. marts 2014

Nyhedsbrev, november 2003

Aktionærmøder til 13. november 2015

NYE VEJE FOR FESTIVALEN

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Hold øje uge 4. (Kælkebakken mangler lidt og det er ikke kulde ) Må I alle få en god fest og weekend.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Bilag 1: Interviewguide:

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Velkommen. Bjarne Dam Formand

Modul 3 Læsning, Opgave 1

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

Himmerland og den fælles sjæl

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Transkript:

basunen marts 2006 1

2 basunen marts 2006

Grønnegade 93 2. sal 8000 Aarhus C 86 18 45 99 aarhus@dmf.dk www.basunen.dk www.basunen.dk INDHOLD Gateway Temaaften for selskabsmusik Ny kulturrådmand Siden Sidst Studietur til New York Transportstøtten CD-udgivelser Picnic Århus Symfoniorkester Rockmuseum - Århus Jazz Jam på Fatter Eskil Peter Vuust Musik i Ridehuset Bandbox.dk Feriehus i Spanien Juletræsfesten Elektronisk Julestue Jazz i Thailand Ansøgningsfrister 04 05 06 08 12 13 14 17 18 21 22 24 26 28 29 30 31 32 34 12 18 26 www.dmf.dk/aarhus UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling Grønnegade 93 2.sal 8000 Århus C 86 18 45 99 aarhus@dmf.dk www.basunen.dk REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og web) Jes Halding (korrektur) TRYK CS Grafisk a/s DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 22. maj. 2006. Folder med annoncepriser kan bestilles. FORSIDE Peter Vuust basunen marts 2006 3

Gateway Endnu et flot nyt DMF tiltag til medlemmerne Af Lars Kiehn Det sker sjældent, at jeg går Musikeren i bedene og skriver artikler, som først har været udsendt i det forum. Men jeg bliver nødt til at lave en undtagelse. DMF har nu fået idéen om pladekontoret sat så meget på skinner, at det begynder at virke i realiteternes verden. Denne idé og dette initiativ fortjener så megen opmærksomhed og spot, som den overhovedet kan trække, for det er på alle leder og kanter et banebrydende projekt. Kendskabet til initiativet skal spredes til alle kroge af landet, så enhver nuværende og kommende musiker ved, at DMF har lavet sit eget alternative plade- og distributionsselskab - GATEWAY. GATEWAY er for alle vores medlemmer uanset genre, alder, politisk overbevisning, religiøst tilhørsforhold, hudfarve eller evner. I DMF vil vi på ingen måde stille os an som smagsdommere overfor de af vores medlemmer, der måtte benytte sig af tilbuddet. Det er helt op til den enkelte om man vil udgive og i hvilket formater. DMF har i mange år rådgivet medlemmer med deres pladekontrakter blandt andet. Det nye initiativ er en naturlig udvikling og konsekvens af det arbejde, sådan at det i dag, foruden rådgivning, nu også inkluderer et plade- og distributionsselskab, der kan udgive medlemmernes musik. GATEWAY skal ses som en alternativ mulighed for de medlemmer, der ikke kan eller ikke vil arbejde med de kommercielle og konventionelle pladeselskaber. Det er jo ikke blevet lettere at komme igennem og udgive via den etablerede pladebranche. Derfor må GATEWAY hilses velkommen, i en tid hvor flere og flere af vores medlemmer selv tager initiativ til at udgive på egne præmisser og eget selskab. GATEWAY tilbyder: udgivelse af egen musik på fysisk medie gratis stregkode og glasmaster distribution via GDC udgivelse via bl.a. Phonofile anmeldelse til Gramex, NCB etc. administration af NCB og royalty administration af indtægter for musikere, der arbejder i udlandet opbevaring af masterbånd CD-brænder udarbejdelse af aftaler og kontrakter etc. etc. Vær dog opmærksom på at GATE- WAY ikke vil tage sig af det egentlige salgs- og markedsføringsarbejde. Her må musikeren selv træde til eller købe løsninger ude i byen. Jeg vil anbefale at læse artiklen GATEWAY udgiv din musik via DMF i Musikeren nr. 3/2006, der er en flot gennemgang af hele idéen med GATEWAY. Hvis du ønsker yderligere information bedes du ringe til forbundet i København og Mette Ellebye-Larsen, der er ansat som daglig leder af selskabet eller til Mikael Højris, der i mange år har varetaget rådgivningen af medlemmernes mange forskellige kontrakter. Du kan også se mere på hjemmesiden www.gateway.dmf.dk Til sidst en påmindelse om Århus afdelingens generalforsamling, der afholdes i studenterhus århus mandag den 27. marts 2006. Dørene åbnes kl. 18:30, og jeg håber der er virkelig mange der har lyst og kommer for at deltage i den begivenhed. D M F - M I D T J Y L L A N D DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56 DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87 DMF-Herning Palle Persson Solvænget 20 7400 Herning pallepersson@jubii.dk Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål! Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. DMF Århus kontor har åbent: Mandag : 10-18 Tirsdag - fredag : 10-14 EarMaster Pro 5 - konkurrence I forrige nummer af Basunen var der i artiklen EarMaster Pro 5 School 5 indlagt en lille konkurrence. Gevinsten var en udgave af ovenstående programpakke. Den heldige vinder blev Jesper Carlsen. Til lykke med det! 4 basunen marts 2006

Temaaften for selskabsmusikere Af Jesper Daus og Axel Boel Jesper Daus er uddannet sanger fra det Jyske Musikkonservatorium s rytmiske afdeling med diplomoverbygning i sangpædagogik og performance som særstuderet emne. Han er på nuværende tidspunkt i gang med at uddanne sig til Body Self Development System kropsterapeut, der er en behandlingsform, som mange professionelle sangere (Sanne Salomonsen, Randi Laubæk, Hanne Boel m.fl..) har benyttet sig af, bl.a. for at vedligeholde krop og sjæl i sangerøjemed. Han har undervist i solosang, sammenspil og performance. Desuden fungerer han i dag som sangskriver, banddoctor, producer og arrangør. Jesper Daus Udover at spille i de to bands: Kate s Kitchen og Jam Slam, er det også lykkes ham at spille en del selskabsmusik, solo og op til sekstet, så han har et indgående kendskab til hele rumlen omkring faget på godt og ondt... Sangkursus for selskabsmusikere, henvender sig primært til folk, der er udøvende selskabsmusikere, og som er vant til at skulle spille og synge i mange timer i træk. En typisk problematik omkring denne arbejdsform er, at man sidder og spiller under middagen i op til 6 timer. Når dansen herefter starter, og der i særlig grad skal synges, kan kroppen være stiv og uregerlig, og musklerne i hals, strube og nakke snører sig sammen. Dette går ud over egaliteten/smidigheden i stemmebruget, og mange bliver hæse i løbet af aftenen. Samtidigt har mange problemer med at komme op på de høje toner, og svingende stemmeklangsvolumen er sikkert også et velkendt fænomen hos mange. Sangkursus med Jesper Daus. Mandag d. 24. april 2006 kl. 19.00-22.00 i DMF s lokaler Grønnegade 93 Man kan nemt havne i en ond cirkel med hele sit sangapparat, hvor dårlige vaner omkring stemmebruget sætter sig dybere og dybere, som årene går, og kampen for at undgå disse dårlige vaner skal også kæmpes i dagligdagen. Dårlige sangvaner kan fx komme af forkert holdning, mikrofonnakke og meget mere. I det hele taget skal indgangen til sangen også være rigtig, før sangen bliver naturlig. Tænker du fx på dig selv som solist når du synger? Synger du kun, fordi festen ikke alene kan leve af instrumentalmusik? Har du engang været bedre til at synge den høje slutfrase i California Blue, men i dag giver alderen skylden? Osv. Sangapparatet er krop som stemme. Hvis ikke kroppen fungerer, gør stemmen altså heller ikke! Vi skal også kigge på nogle enkle af sangteknikkens grundbegreber, men på et plan hvor de kan føres direkte ud i praksis, kan overskues og ikke mindst huskes!... På kurset skal vi desuden tale om det, Jesper kalder: musikerhang-overen, som er dagen derpå med ømme muskler/led og en uoplagthed, der måske fortager sig i løbet af lidt tid. Alt efter deltagerantallet på kurset, vil Jesper mere eller mindre indgående undersøge hver enkel, og måske hive jer op en tur på massagebriksen til nærmere undersøgelse af krop og stemme. En slags diagnosticering. basunen marts 2006 5

Fra fløjtespiller til kulturrådmand Af Jørgen Nielsen og Lars Kiehn Foto: Lars Kiehn Efter fire år er Flemming Knudsen tilbage på Århus Rådhus. Her sidder facaden bedre fast, end den gjorde nede på Jægergården, hvor glaspladerne, som beklædte ydermurene, havde det med at dratte ned. I Arne Jacobsens kanoniserede bygning er der til gengæld iskoldt om vinteren, og det trækker fra de store vinduer i det smukke, lyse hjørnekontor. - Men det gør ikke noget, for jeg har den indre glød. Ellers må vi arbejde os til varmen, siger den nybagte rådmand for Kultur og Borgerservice, Flemming Knudsen. Efter mange år i topembeder inden for kommunalpolitik er den seminarieuddannede, socialdemokratiske politiker havnet bag et skrivebord, hvor han, som han glad udtrykker det, kan gøre sin fritidsinteresse til sit levebrød Kulturrådmand Flemming Knudsen Jeg lytter til alle former for musik, lige fra opera, over operetter og musicals til dansktop og jazz. Jeg er nok lidt mest til jazz, hvis jeg endelig skal vælge en genre. Ringetonen på min mobiltelefon er Arosia med Århus Tappenstreg. Den har jeg fået indspillet specielt til min telefon, og den tror jeg ikke, der er andre, der har. Før havde jeg Chopin, og det var jeg vældig stolt over, indtil jeg opdagede, at alle, der havde en telefon som min, også havde den! Glad jazz, New Orleansjazz, det er også mig. Min musikinteresse er meget alsidig for at sige det mildt. Jeg hører også rock. Jeg så godt, at Gunnar Madsen udtalte, at jeg var blevet for gammel til at forstå noget som helst af det, som Rosa beskæftiger sig med, men så måtte jeg jo drille ham lidt: - Madsen, hvor gammel er det for resten du selv er? Og han måtte jo indrømme, at han også er på den anden side af de halvtreds. Rock er jo mange ting. Hvis vi snakker om halvtredserne og tresserne, så råhygger jeg mig ved høre Stan Urban. Det er et studium i sig selv at se ham live. Der er jo energi i ham! Og for at gå en anden vej: Flemming Bamse Jørgensen, min gode gamle legekammerat fra Viby. Vi spillede sammen i FDF s orkester, Flemming på kornet og jeg på fløjte. Han blev noget ved musikken det gjorde jeg ikke, i hvert fald ikke rent bogstaveligt! ler rådmanden. Jeg spillede fodbold, jeg dansede turneringsdans, jeg var FDF er, og omkring konfirmationsalderen valgte jeg FDF fra. Jeg blev så til gengæld østjysk mester i dans som yngling i 1963. På seminariet mødte Flemming Knudsen igen musikken: - På Marselisborg Seminarium skulle vi alle sammen lære at spille blokfløjte, foruden at vi skulle vælge enten klaver eller violin. Jeg er ikke fra et hjem med klaver, så derfor valgte jeg violin, den er også nemmere at bære rundt på end et klaver! Jeg gik over til violinbygger Petersen i Frederiksgade og købte en Stradivarius. Det spillede måske også ind, at violinlæreren på seminariet var en smuk ung kvinde! Jeg sang i øvrigt også i seminariets kor. Musik har fyldt meget i mit liv; som FDF er var jeg med i et kæmpe kor, som ude i Hørhaven medvirkede i opførelsen af triumfmarchen fra Verdis Aida. På første række sad Kong Frederik og Dronning Ingrid; det var en stor oplevelse for en 12-13-årig knægt. En pudsig ting vedrørende blokfløjter: Komikerne Morell og Morell uddeler Blokfløjteprisen til danske kulturpersonligheder. Nu skal I ikke grine, for hendes Majestæt Dronning Margrethe har fået den. Mens jeg var borgmester, mødte de pludselig op på mit kontor og overrakte mig prisen, som består af en blokfløjte. På daværende tidspunkt tror jeg ikke, jeg havde haft en blokfløjte i munden i 25 år. Men jeg tog den og spillede When the Saints go marchin in. Det imponerede godt nok brødrene Morell og ikke mindst mig selv, griner Flemming Knudsen. - Jeg er bestemt ikke noget naturtalent. På klaver kan jeg spille efter bibelsystemet: Søg, og du skal finde. Eller Den ene hånd véd ikke, hvad den anden gør. Lokalt Musikråd Den nyligt offentliggjorte musikkanon, synes rådmanden sådan set, er en god ide, men han undrer sig over, at der ikke 6 basunen marts 2006

en nogle nyere ting med, og at de kanoniserede århusianske værker ligger helt tilbage i 80-erne. Han mener, der er sket meget godt siden da. Listen med de 24 værker i den nye musikkanon er samlet af musikudvalget under Kunststyrelsen. Århus Amt har et kunstråd allerede. Skal vi også have et særligt musikråd i byen? - Nu nedlægges amterne jo, og jeg har tænkt mig at skaffe mig et overblik over de forskellige råd og udvalg, der nu nedlægges. Er der nogle, som staten tager sig af eller hvad. Hvad sker der, når regionerne erstatter amterne, hvad har man i statsligt regi, hvad har man i Århus, og hvad sker der med dem, der lander i det store ingenmandsland? Man taler om armslængdeprincippet, altså om rådgivning og indstilling fra nogle, som har forstand på det, i stedet for at politikerne egenhændigt skal være overdommere og smagsdommere. Amtet havde et musikudvalg, som blev nedlagt allerede for et par år siden. I en by af Århus størrelse bør vi have et musikudvalg, og jeg har sagt til Kunstrådet, at det foreslår jeg ikke for at desavouere dem, og jeg har fået en positiv tilbagemelding. De synes, det er en rigtig god idé. Nu vil jeg sammen med min forvaltning undersøge det udgangspunkt, som det nedlagte amtsmusikudvalg arbejdede ud fra for at finde ud af, hvad vi skal bruge musikrådet til, og hvem der skal være medlemmer. Jeg havde tænkt mig, at det skulle nedsættes pr. 1.1 2007, men da Århus Amt allerede har nedlagt sit udvalg, kan vi lige så godt komme i gang. Vi undersøger, hvilke kompetencer udvalget skal have, og hvilke midler det skal råde over. Foreløbig er det på idéplanet, men her vil jeg gerne i dialog med DMF og andre organisationer. Jeg mener, vi har så vidtfavnende musikliv her i byen, alle genrer er repræsenterede, og det bør man udnytte til gensidig inspiration og vidensdeling. Det var mine tanker med det i første omgang. Kulturplaner i krise -Det står desværre lidt på vågeblus, konstaterer Flemming Knudsen og ser alvorlig ud. Vi har spurgt til tankerne i den kommunale handlingsplan for 2004-2007 vedrørende Godsbanearealet i udkanten af Århus midtby. Det skitserede kulturelle produktionscenter på DSB s arealer er stødt ind i problemer, idet ejeren pludselig har ændret signaler. Dels vil de nu kun sælge os det halve af det areal, vi oprindelig havde aftalt, Jørgen Nielsen og dels har de skruet prisen 20 % i vejret. Og så har de sat os kniven på struben: De vil have en beslutning i Århus Byråd inden udgangen af februar. Det kan simpelthen ikke nås. Jeg har skrevet til DSB s administrerende direktør for at få et møde, og punkt ét bliver, at vi vil have udskudt tidsfristen. Det andet er, at vi skal have det oprindelige areal, og det tredje, at prisen skal være den oprindeligt aftalte. Ellers bliver det ikke til noget. De skal jo ikke pludselig begynde at forhandle til anden side, når det drejer sig om et vigtigt byudviklingsprojekt, hvor vi oven i købet havde en privat investor inde til at finansiere en tredjedel af det. Det kan de ikke være bekendt. Der er en diplomatisk krise i øjeblikket! - Der er mange ting, der afhænger af det, både for musik- og teaterlivet, og vi havde et flot projekt dernede. Huset i Vester Allé var en del af det samlede projekt, idet værkstederne skulle flyttes til godsbanearealet, så der kunne blive plads til musikaktiviteter, bl. a. lokaler til Klüvers Big Band i Huset. Jeg havde håbet, at vi kunne give hele kvarteret et løft, for i dag når man går gennem Scandinavian Congress Center, kommer man ned i en baggård. Der er alle muligheder for en blanding af boliger, erhverv og kultur. Men vi kan ikke konkurrere prismæssigt med en privat investor, og hvor ender kulturlivet så? Det nye musikalske kraftcenter Til gengæld har både Symfoniorkestret og konservatorierne noget at glæde sig til med udvidelsen bag Musikhuset. - Det bliver unikt, siger Flemming Knudsen, og smilet vender tilbage. - Symfoniorkestret kan samarbejde endnu mere med konservatoriet, end de gør i dag. Der bliver en direkte fødekæde, og lige ved siden af ligger Officersbygningen med Århus Musikskole, som fungerer som fødekæde til konservatoriet. Det er også en fordel, at konservatoriet, som tidligere har ligget på tre forskellige adresser, nu bliver samlet. Det bliver et musikalsk kraftcenter med også Den Jyske Opera i huset. Så det ser ikke helt sort ud der er mange lyspunkter. En musikby nede på centralværkstederne, som vi oprindelig havde planer om, havde måske været nummer ét, men det gik desværre i vasken. Vi kan endnu Til sidst vil vi gerne vide, om rådmanden har en særlig drøm for musiklivet i Århus? - Jeg har en drøm om, at man skulle lave et brag af en koncert i f. eks. Århus Festuge, en koncert, som tager udgangspunkt i musikere, som har rod i Århus. Det kunne være inden for alle genrer. Medens Gunnar Holt-Olesen var chef for Fritids- og Kulturforvaltningen, lavede vi en liste over solister og orkestre, som har rod i Århus. Det blev en lang liste, det var simpelthen et overflødighedshorn, så selvom de kun havde ét nummer hver, kunne koncerten vare fra fredag til søndag. Jeg kunne godt tænke mig en form for markering af Århus som musikkens by, af at det står altså ikke så slemt til. Om det skulle være én stor koncert på Århus Stadion, eller det skulle være en event, der foregik på alle byens spillesteder, det kan man diskutere. I forhold til den omtalte kanonisering, så har vi altså stadig nogle fyrtårne i byen. Vi har mange dygtige unge mennesker, for slet ikke at tale om hæderkronede navne som f. eks. TV-2, som lige har lavet en fantastisk, ny plade. Det var altså ikke bare i halvfjerdserne og firserne, at der var noget at komme efter i Århus. Vi kan endnu, og det, synes jeg, vi skal være stolte af. >> I en by af Århus størrelse bør vi have et musikudvalg, og jeg har sagt til Kunstrådet, at det foreslår jeg ikke for at desavouere dem << basunen marts 2006 7

SIDEN SIDST NYHEDER OMTALER ANMELDELSER BØGER Musikkonkurrencen Unge Spiller Klassisk blev en ren stjerneparade Den ene dygtige musiker efter den anden passerede over scenen i Lille Sal, fortæller konkurrencens tilfredse arrangør, Lars-Ole Vestergaard, da 41 unge for de tre dommere fra Det Jyske Musikkonservatorium spillede løs d. 3. december i musikkonkurrencen Unge Spiller Klassisk. Blandt disse udpegede dommerne 9 som gik videre til søndagens finaler. Dansk Musikerforbunds Talentpris på 5000 kroner gik til Tage Højsgaard Hansen, trompet, Tage Højsgaard Hansen mens Susanja Nielsen, violin, fik prisen for bedste fremførelse af ny musik. Dommerne udtalte bagefter deres store glæde over det høje niveau ved konkurrencen. Det lover godt for fremtiden, sagde professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, Niels Ole Bo Johansen. Samtidig blev også nævnt, at det er dejligt at kammermusikkonkurrencen er i stadig vækst i år med 5 deltagende ensembler. Tilskud til Blood, Sweat, Drum n Bass Big Band Kunstrådet har bevilliget det Århus-baserede udvidede big band Blood, Sweat, Drum n Jens Chr. Chappe Jensen Bass Big Band et tilskud på 100.000 kr. fra Kulturudviklingspuljen. I sin begrundelse har Kunstrådet anført følgende: Kunstrådets opbakning til BSD nbbb skal ses på baggrund af gruppens originale og nytænkende tilgang til rytmisk musik for stort, udvidet orkester. Kombineret med ønsket om en kontinuerlig aktivitet baseret på original musik skrevet til orkestret, tilføres den århusianske scene en energi og dynamik, som er medvirkende til, at der bliver højere til loftet i byen. Musikken er skrevet eller arrangeret af orkestrets leder, saxofonisten Jens Chr. Chappe Jensen, som bl.a. underviser på Det Jyske Musikkonservatorium. Musikerne tæller mange af de mest talentfulde yngre musikere fra den enorme talentmasse, som den danske musikscene i dag er beriget med. Tina Dickow vandt P3 Prisen Da DR s P3 ved arrangementet P3 Guld fredag d. 13. januar uddelte seks priser til nogle af de kunstnere, der har præget musikåret 2005 gik hovedprisen P3 Prisen til Tina Dickow, hvis album In The Red imponerede både anmeldere og pladekøbere. I januar rundede salget af In The Red 20.000 hvilket betyder guldpladestatus. Dickow er den første kvindelige solist, der modtager P3-arrangementets mest ærefulde pris og de 100.000 kr., der tidligere år er gået til Peter Sommer (2004), Baby Woodrose (2003), Swan Lee (2002) og Saybia (2001). Århus-sangeren er desuden nomineret til tre Danish Music Awards. Annione i New York Den århusianske singer-songwriter Anni Ringgaard fik i slutningen af det forgangne år sin gamle drøm opfyldt om tre koncerter i New York. Koncerterne kom i stand gennem samarbejdet med musiker og producer Neill Furio ved produktionen af Annione s seneste album Little Blue Globe. Koncerterne blev spillet på de tre populære klubber The Living Room, The Baggot Inn og CBGB s. Muhammed-krisen bremser album Sagen om Jyllands Postens Muhammed-tegninger påvirker nu også noget så umiddelbart uskyldigt som udgivelsen af et album med den danske singersongwriter Jomi Massage i selskab med DR Big Band. Albummet skulle nemlig være udkommet mandag den 6. februar, med et omslag, hvorpå Jomi Massage er iklædt en burkalignende dragt fremstillet af et Dannebrogsflag, med et hul til munden i stedet for til øjnene. Og dette finder bla. Jomi Massage og hendes århusianske pladeselskab Morningside Records nu upassende i lyset af de seneste måneders uro med blandt andet afbrændinger af Dannebrogsflag i Mellemøsten. Nephew topper Tjeklistens årsliste Den populære P3-lytterhitliste Tjeklisten har nu offentliggjort sin årsliste for 2005 med de 50 sange, der har fået flest stemmer i løbet af det forgange år. Her løb Nephew af med sejren, idet deres Worst/Best Case Scenario besætter førstepladsen. Nephew har tilmed yderligere to sange højt på listen, nemlig Ordenspoliti og Kim Larsen-fortolkningen Byens Hotel, der ligger henholdsvis nummer 4 og nummer 6. Og faktisk har der kun været 4 uger i løbet af året, hvor Nephew ikke har ligget på listen. Herudover fik Nephew titlerne som årets mest succesrige band og danske kunstner. Nephew er i øvrigt på blot to år blevet det niende mest populære navn på Tjeklisten gennem tiderne, det vil sige siden starten i 1994. Denne all time-liste toppes af Madonna. Fed Fredag i Friheden Tivoli Friheden i Århus har de sidste to år arrangeret koncertrækken Fed Fredag, der kører sommeren igennem, og melder nu klar med tre ud af de seks navne til denne sommers program. I juni måned vil man kunne opleve Magtens Korridorer, Marie Frank og Power- Solo give koncerter i Friheden. Senere kommer yderligere tre navne til et musikalsk program, der også indeholder en koncert med Gnags 29. juli i forbindelse med Frihedens 102 års fødselsdag. 8 basunen marts 2006

Pernille Gunvad udsendes i Canada Pernille Gunvad udgav i april sidste år sit debutalbum Fire herhjemme, og nu er rygtet om den århusianske sangerindes fortræffeligheder også nået til Canada, hvor hendes album snart bliver sendt på gaden. Det er det canadiske pladeselskab Aporia Records, der har fået et godt øje til danskerens nænsomme miks af elektroniske klangflader og klassisk singer-songwriting, og selskabet udgiver albummet i hele Canada til marts. Gunvad har tidligere boet i Toronto, og har også allerede været på en mindre turné i Canada, hvor hun blandt andet optrådte på Pop Montreal-festivalen. Ny landsforening for amatørmusik på tegnebrættet Efter Rytmisk Musik Danmarks konkursbegæring d. 5. december 2005 mødtes en række af landets større øvelokaleforeninger i dagene omkring jul i Odense til en drøftelse af, hvilke muligheder den rytmiske amatørmusik har for at organisere sig. På baggrund af møderne blev der 28. december 2005 afholdt stiftende generalforsamling for en ny landsforening for den rytmiske amatørmusik. Foreningen er endnu uden navn, og organisationsopbygning, målsætninger og arbejdsopgaver er lige nu til diskussion internt i foreningen. Foreningen repræsenterer i dag landets tre største øvelokaleforeninger (bl.a. MONO i Århus) ligesom en række mindre øvelokaleforeninger allerede har sluttet op om foreningen. På et møde afholdt 11. januar i København med repræsentation fra størstedelen af landets etablerede musikorganisationer var opbakningen til den nye forening markant og entydig. Store navne til Østjylland Det vælter efterhånden med store koncertnavne i Østjylland. Tidligere bl.a. Poul McCartney, Elton John, David Bowie og REM og nu er legendariske Depeche Mode (7. juni i Atletion) og Riders On The Storm med gamle Doors-medlemmer offentliggjort. Senest har Sting meldt sin ankomst til Rådhusparken 15. juli kl. 20. Også Rolling Stones har valgt at spille koncert i Horsens frem for eksempelvis Parken. Total optur for TV-2 Der synes ikke at være nogen ende på århusianske TV-2 s succes i forbindelse med udsendelsen af albummet De Første Kærester På Månen. Et salgstal på langt over 100.000 eksemplarer og titlen som årets mest populære, samt en nærmest endeløs række af hitliste topplaceringer er det blevet til for det 25-års jubilerende orkester. Ud fra nomineringerne til dette års Danish Music Awards 2006 ser det også ud, som om TV-2 kan afrunde musikåret 2005 med en stribe priser for De Første Kærester På Månen. Bandet er bl.a. nomineret for Årets Danske Pop Album og Årets Danske Gruppe, og så er der også en nominering til Thomas Troelsen for Årets Danske Producer. Endelig er TV-2 med albummet Nærmest Lykkelig fra 1988 blevet tildelt en plads i Kulturministeriets omstridte kultur-kanon. Århus Festuge og Musikhuset støtter Musical Syd Musical Syd fik sidste år et underskud på 85.000 kr. efter opsætningen af Romeo og Julie, til trods for en belægningsprocent på 91 på de 9 forestillinger. I år har foreningen modtaget afslag fra både Århus Kommunes Kunstråd og Århus Amts Musikudvalg. Udviklingen i forvaltningen af de frie statslige kulturmidler har øget presset på de frie kommunale puljemidler, som nu i højere grad er bundet til understøttelse af de professionelle kunstnere. Støtten fra Århus Musikhus der i flere år har bidraget til foreningen begrundes med, at forestillingerne er af høj kvalitet, samtidigt med at der er tale om amatører, som er fremtidens fødekæde. Støtten fra Århus Festuge skyldes den enorme entusiasme og dynamik i foreningen og er endvidere et signal om, at Festugen i fremtiden vil bruge flere ressourcer på de lokale kunstnere og vækstlaget. Bourbon Street Jazzband Danish Music Awards - Folk Den 11. marts 2006 afholdt DMA-Folk for 6. gang i Tønder og flere lokale kunstnere var nominerede. Til prisen for Årets Danske Sangskriver er Lars Lilholt nomineret med De lyse nætters Orkester. Kristine Heebøll er nomineret til prisen for Årets Danske Folkkomponist og til Årets Danske Instrumentalist med Pigeon Folk Pieces. Endvidere er Western Stars nomineret til prisen for årets Danske Country Album med cd en Western Stars. Hansen hædret i U.S.A. igen! For 4. år i træk er det lykkedes sangskriver Helle Hansen at vinde Honorable Mention Award i jazzkategorien af verdens største sangskrivningskonkurrence USA Songwriting Competition. Helle Hansen har udgivet 6 cd er i eget navn. Kompositionen Halloween of the Heart, der vandt i år, findes på en indspillet, men endnu ikke udgivet cd Here There Be Monsters med fynske Tip Toe Big Band, hvor Hansen optræder som både komponist, tekstforfatter og vokalsolist. Helle Hansen kunne i år også fejre hattrick ved at have hele 3 sange med i finalerunden, og i 3 forskellige kategorier, nemlig Jazz, Lyrics og Latin. USA Songwriting Competition, som kalder sig verdens førende internationale sangskrivningsevent, fandt i år sine vindere blandt mere end 33.700 indsendte numre fra 52 lande. www.hellehansen.dk Bourbon Street Jazzband fylder 50 år Jazzen har bevist, at den kan overleve både pigtrådsmusik, Beatles, punk og disco. Én af Danmarks ældste grupper er her i jubilæumsåret mere end nogensinde opsat på at vise, at jazzmusik er kommet for at blive. Det begyndte i Herning i 1956. Fra 1963 levede det videre i Silkeborg. Og i 2006 har det også rødder i Århus og Randers. Der er tale om Bourbon Street Jazzband, som i år runder et hjørne, som det er de færreste beskåret som aktive i musiklivet eller i hvilket som helst erhverv. Halvtreds år er der gået, siden Gerhard Ellerbæk og Kurt Heegaard Jacobsen sad i en tom tricotagefabriks kælder i hjembyen Herning og kæmpede med henholdsvis kornet og banjo. Bourbon Street Jazzband har leveret lydsporet til flere opvoksende generationer i det midtjydske, og det er en præstation i sig selv. Men også den store verden har gennem årene haft bud efter dem, og skønt med status af amatører, har de danske musikere ikke haft problemer med at optræde på alverdens festivaler på lige fod med de professionelle i jazzverdenen. Adskillige pladeudgivelser er det også blevet til, og her i jubilæumsåret er Bourbon Street Jazzband naturligvis klar med endnu én, som blander nyt og gammelt, ligesom der vil blive udgivet en fornem jubilæumsbog. Stort til lykke med jubilæet! Legat og Pris til ung lokal Cellist Cellisten Trine Klüver Møller fik i år prisen Ungdommens Sonningspris og modtog sam- basunen marts 2006 9

men med legatet en check på 200.000 kr. Det er 12. gang prisen uddeles af fonden Aennchen og Eigil Harbys fond, der er Danmarks største musikfond for unge kunstnere. Bamses CD i toppen af den danske hitliste Salget af Bamses album Be my guest er oppe på mere end 80.000 stk. (dobbelt-platin!) og har ligget solidt i toppen af den danske hitliste siden den udkom i november sidste år. Cd en er en engelsksproget duetplade, hvor Bamse synger duet med bla. Kim Larsen, Søs Fenger, Lars H.U.G. og Cæcilie Nordby. Riverboat Jazz Festival bliver til almennyttig forening Efter aftale med Skattecenter Horsens oprettes Musikforeningen Riverboat som er blevet godkendt som almennyttig forening. Riverboat Jazz Festival vil snarest indkalde til ekstraordinær generalforsamling hvor der etableres en støtteforening, som skal afvikle foreningens indtægtsgivende arrangementer, mens musikforeningen renses for koncerter og arrangementer, hvor der opkræves entré. Dette betyder i praksis at støtteforeningen kan søge om momsfritagelse for deres arrangementer og det fulde overskud kan anvendes til almennyttige formål. Afgørelsen om momsfritagelse er overgået til Skattecenter Rønne. Riverboat Jazz Festival afholdes næste gang 22.-25. juni 2006 i Silkeborg. Defectors udgives i Rusland Århusianske Defectors udgiver til august deres 4. album, men allerede i februar kom singleforløberen The Final Thrill. I den medfølgende pressemeddelelse kan man læse at bandets pladeselskab Bad Afro har lavet en licensaftale med det russiske selskab Soyuz, som har deres egen kæde af pladebutikker, og i øvrigt har lanceret kunstnere som White Stripes og Franz Ferdinand i Rusland. Nu er det Defectors tur, og deres album Turn Me On fra 2004 vil således være at finde på de russiske pladehylder fra april. Gaffelprisen 2005 Jazzselskabet uddeler hvert år Gaffelprisen til en person, som har virket for jazzmusikkens udbredelse. Der er tale om en indgraveret stemmegaffel, som ledsages af en check fra sponsoren Ceres / Unibrew. Lørdag d. 28. januar 2006 skulle den så for 30. gang uddeles. Prisoverrækkerne valgte i jubilæumsåret at bryde med traditionen, idet der uddeltes hele to gafler. Èn til bassisten Jens Jefsen, og én til guitaristen Uffe Steen. De to har spillet sammen i talrige sammenhænge, både som duo og i bands. Begge er kendte for deres store alsidighed, og er højt skattede blandt både publikum og kolleger. Priskoncerten, hvor også Michael Bladt (sax) og Morten Lund (trommer) medvirkede, blev optaget af DR. Funky Nashville får amerikansk kontrakt Det danske band Funky Nashville har herhjemme kontrakt med Iceberg Records, der udsender bandets andet album Hitch A Ride d. 21. april. Men i forbindelse med en tur på Midem-messen i Cannes i januar blev der skabt kontakt til pladeselskabsmanden David Chackler, der nu har lavet en aftale med bandet om at udsende deres amerikanske debut i juni måned. USA-udgivelsen vil primært bestå af numre fra Funky Nashvilles kommende album, men også to numre fra deres danske debut A Good Day To Drive fra 2003. Birgitte Laugesen Dansk Jazz-sangerinde med i den internationale top London International Jazz Competition for Vocalists (www. londoninternationaljazz.com) afholdes i dagene 18.-26. marts 2006. For første gang med dansk deltagelse idet århusianske Birgitte Laugesen, skal dyste i et felt af 12 både mandlige og kvindelige sangere fra bl. a. USA, Australien, England, Filippinerne og Tyskland. Ansøgerfeltet var enormt: hele 107 vokalister fra 27 lande var repræsenteret, da fristen udløb 30. november 2005. Birgitte Laugesen har efterhånden slået sit navn fast som én af de bedste, danske sangerinder, men har endnu en international karriere til gode. Hendes varemærker er dels en sublim timing, dels en styrke og inderlighed i fortolkningerne, som har gjort hende elsket og respekteret af såvel publikum som kolleger. Det vil vise sig, om dommerpanelet i London bestående af såvel jazzvokalister, musikere, undervisere og pladeselskabsfolk også overgiver sig. Stor søgning til SPOT-festival Postsække- og kasser propfyldt med ansøgninger og cd er fra danske og nordiske bands fyldte godt op på ROSAs kontorer, da fristen for at søge om spilletid på SPOT Festivalen udløb onsdag 18. januar: 731 orkestre lyder det endelige ansøgningstal, nu da de mange breve og småpakker med ansøgninger er registrerede. Der er tale om en markant stigning i interessen for at være med på SPOT Festivalen stigningen er på hele 44 procent. Sidste år søgte 506 acts om at deltage og det er tredje år i træk, at ROSA modtager over 500 ansøgninger. Promotion-cd fra FFS Hvert år udsender Folkemusikkens Fælles Sekretariat en promotion-cd, som skal præsentere dansk folkemusik i udlandet, på messer o.l. I år er den tillige sendt til de danske spillesteder som en smagsprøve. Titlen er denne gang ændret til Folk & Roots from Denmark fordi folk mange steder opfattes som singer-songwriter musik. Indholdet spænder fra traditionel spillemandsmusik og viser, til bla. eksperimenterende folkemusik og irsk-inspirerede numre, og bla. Haugaard & Høirup, Lars Lilholt og Moving Cloud er repræsenteret Konkurrence for upcoming-bands Igen i år får en håndfuld demo-bands med eget materiale chancen for at spille under bøgetræerne til årets Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg. Det tegner til at blive en rigtig god tradition med Starfighters-konkurrencen, hvor demobands dyster om en pladekontrakt, 300.000 kr. til indspilning samt en større fotosession. Og alle vinder den fede oplevelse at spille på en festival for et tændt publikum. Der er tilmeldingsfrist d. 1. maj, så tjek www.starfighters.dk. Ny trommeskole Efter mere end 15 år i Randers udvider den succesfulde randrusianske Drumschool med en filial i Århus. Mens Randers-udgaven fortsætter med ca. 110 elever primært i aldersgruppen 7-18 år, har skolen startet et hold på seks-syv elever i butikken Modern Drums lokaler i Åbyhøj. De undervises af Drumschools leder og initiativtager Peter Bo Mikkelsen. Mere info på www.moderndrums.dk. 152.000 kr. fra kor Projektet Verdens Største Børnekor, som satte verdensrekord i kor-størrelse med 9.000 sangere fra 80 skoler på Århus Stadion sidste år, skabte så stort et overskud, at projektet nu har overdraget 152.000 kr. til foreningen Børns Vilkårs Børnetelefon. Overskuddet kom ikke mindst, da en cd-udgivelse betød et salg på over 40.000 eksemplarer af begivenheden. 10 basunen marts 2006

basunen marts 2006 11

Studietur til New York Af Marc Aarnio Faaborg, studerende på 2 årgang. Foto: Sofie M. Hedelund Christensen I januar 2006 var 2. årgang fra Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske afdeling i New York på 3 ugers studietur stærkt økonomisk opbakket af DMF. Næsten alle studerende fik hver 4.000 kroner i støtte til rejse og ophold. Mange tak for det. Der var utroligt mange ting at se, høre og opleve i New York og samtidig mange grunde til, at det var så inspirerende et sted at være alene bare byens størrelse. På Manhattan bor der 8 millioner mennesker, og byen New York har 13 millioner indbyggere i alt. Dette gør jo også, at der er et meget større publikum til at betale for de ekstremt mange koncerter, der foregår hver dag/uge/måned/ år. Navne, der bliver blæst stort op i Danmark, spiller regelmæssigt på de forskellige klubber rundt omkring på Manhattan. Heriblandt kan nævnes: Mike Stern, Kurt Rosenwinkel, Brad Mehldau, Bill Stewart, Dr. Lonnie Smith, Peter Bernstein, Ali Jackson, Aaron Goldberg, Omar Avital, Kenny Werner, Maria Schneider Orchestra, Ravi Coltrane, Chick Corea, Eddie Gomez, Jack Dejohnette, Mark Turner, Avishai Cohen (trompetisten), Bob Mintzer Big Band, Chris Potter, Keith Carlock, Christian McBride osv osv. Navnelisten fortsætter i det uendelige. De fleste af de ovenstående navne er til at finde i New York, hvor de ofte leverer virkelig gode koncerter. Vi brugte det meste af vores tid (og penge) på at rende frem og tilbage mellem de forskellige klubber og høre alle de her fantastiske musikere. Gode spillesteder Modsat Danmark, hvor disse koncerter nemt kunne koste 250 kroner pr aften, var det en hel del billigere at komme til at høre det fede musik i New York. Prisen for en aften med jazz lå mellem $20-30. Heriblandt var $10 til at dække et Drink Minimum. Man fik altså 2 øl eller lignende med i prisen. Selvfølgelig var der også koncerter, der kostede en del mere, men generelt lå prisen omkring de 100-150 kr. Hvis du selv pønser på at besøge byen, så er følgende klubber absolut værd at checke ud: The Fat Cat, koncert + jam næsten hver aften (og hyggeligt sted med pool/bordtennis, billige øl mm.) Smalls, søsterklub til Fat Cat. Også en masse gode koncerter. Sofie ved Manhattans Skyline Smoke, fed klub med god stemning. 55 Bar, her kan man finde Mike Stern hver mandag... hvis han altså ikke er på turné. Village Vanguard, ældre, meget berømt spillested med super atmosfære og altid gode navne på scenen. Koster lidt mere end de andre steder, men ofte er det også større navne. Blue Note, her spiller kun de største navne (primært et turiststed). Det koster meget mere, og hvis du checker koncerterne i Village Voice ud, vil du ofte kunne finde de samme hovednavne spillende på en af de andre klubber en del billigere. IAJE Conference Udover de mange klubber havde vi også fornøjelsen af at deltage i IAJE Conference (International Association for Jazz Education). Mange af ovenstående musikere deltog i denne konference. Det var en 4 dages intensiv konference, der foregik på Sheraton og Hilton Hotels på Manhattan. Der var hundredvis af store navne, der spillede koncerter, gav clinics, holdt foredrag osv osv. Det blev dog lige lovlig amerikansk for nogens smag, men der var mange gode musikoplevelser at hente. Af og til blev musikken desværre sat lidt til side for ryg-klapperi. Bla. til koncerten med Chick Corea, Eddie Gomez og Jack Dejohnette det blev mildt sagt lidt klamt. De spillede omkring 1 time, men omkring 50% af tiden blev brugt på, at de kommenterede, hvor fede hinanden var og hvor topfede mennesker, de havde spillet med gennem tiden. Til gengæld var der en masse gode musikalske oplevelser også, her kan bla. nævnes Maria Schneider Orchestra, der var rigtigt fedt. EST (Esbjörn Svensson trio) var også virkelig topklasse. Derudover var der instrumentforretninger, bogsalg (bøger som kan være svære at finde i Danmark) og selvfølgelig et temmelig stort udsalg af jazzcd-udgivelser. Gratis avisen Village Voice Et godt råd: Skynd dig at finde avisen Village Voice. Det er en gratis avis, der fås på hvert gadehjørne på Manhattan. Deri finder du alle musikarrangementer indenfor en 7-14 dages periode. Den er en rigtig god guide til at planlægge dine musikoplevelser. Der var selvfølgelig også meget andet musik end jazz i New York, fx en ret stor avantgarde scene. 2 klubber er her specielt værd at nævne: Knitting Factory og Tonic Bar. Musikscenen flytter sig dog en hel del, og situationen er nok anderledes om 3-6 måneder. Det er en utroligt levende by med virkelig meget gang i den. RM 2 på Ellis Island 12 basunen marts 2006

Tre RM-sild på Brooklyn Bridge En sand naturoplevelse På vej til New Jersey Hvis du er til rock Hvis man er til rock og generelt lidt tungere musik, er det værd at besøge CBGB s eller The Continental. CBGB s er et legendarisk spillested i New York. Desværre havde de nogle økonomiske problemer, så måske forsvinder stedet helt, men det har fungeret som et rockmekka for mange bands igennem flere generationer. Det oser simpelthen af rock og historie på stedet. The Continental er et lidt mindre sted med lidt mindre kendte bands, men absolut også et besøg værd. Hvis ikke for andet så for charmen :-). Popscenen Umiddelbart er der ikke den store popscene. Af en eller anden grund er det i hvert fald ikke blæst så meget op, hvis der er. Popscenen er meget mere fremtrædende i Los Angeles. Folk lytter mere til R n B eller gospel i en eller anden forstand. Hvis man vil finde noget godt R n B er klubben SoB (Sounds of Brazil) et udmærket sted. Der bliver spillet meget blandet, men man kan være heldig at få en fed oplevelse her. Hvor skal man bo? Vi boede på 20th West Street på et hostel kaldet Chelsea International Hostel. Det lå 15 minutters gang fra Times Square og var et rigtig godt sted rent placeringsmæssigt. Man havde ikke langt til noget, ligegyldigt hvilken retning man gik i, og området var trygt og sikkert. Hostels i sig selv er jo ikke højeste leve-standard, men hvis du alligevel er der for byens og oplevelsernes skyld, var det helt perfekt. En seng at sove i må være det absolut mest nødvendige, og det var der da også :-). Det lå til gengæld så godt, at jeg ville vælge samme sted igen alene på grund af beliggenheden. Et sidste råd: Køb et Metro Card. Det er den ultimativt nemmeste måde at komme frem og tilbage på. Det kostede omkring $25 (150 kr.) for et 7-Day Travelcard. Man bruger snildt subwayen 3-4 gange pr. dag. Det er hurtigt, nemt og til at betale sig fra. Taxaerne kostede dog heller ikke det hvide ud af øjnene, men metroen var klart at foretrække i de fleste tilfælde. New York: Her det sker Det er absolut værd at besøge byen som musiker. Der er så ufatteligt mange store oplevelser at hente og masser af inspirationskilder, som vi bare ikke har så tit her i Danmark. Eliten indenfor musik i New York er bare større. Der er flere klubber, mennesker, penge osv osv. Det er helt klart der, det sker. Et smart træk på Fat Cat Nye retningslinjer for transportstøtten Køb & Salg Kunstrådets musikudvalg har besluttet at ændre ansøgningsfristerne for transportstøtteordningen i 2006. Baggrunden for ændringen er, at udvalget ønsker at forbedre sagsbehandlingen på området, blandt andet for at sikre, at midlerne til transportstøtte fordeles hensigtsmæssigt både mellem orkestrene/ ensemblerne og henover året. Udvalget ønsker også at forenkle ordningen, så orkestre og ensembler højst skal søge fire gange om året. Hidtil har der været løbende ansøgningsfrist, men med virkning fra 1. januar 2006 vil der være ansøgningsfrist 1. januar, 1. april, 1. september og 1. november. Orkestre/ensembler skal ansøge samlet for de aktiviteter, der er planlagt på ansøgningstidspunktet. Det er derfor vigtigt, at orkestre og ensembler, der ønsker at søge om transportstøtte, er opmærksom på de nye ansøgningsfrister. Alle professionelle orkestre og ensembler med minimum tre musikere inden for alle genrer kan søge. Transportstøtten er baseret på en kunstnerisk vurdering af de orkestre og ensembler, der søger om støtte. Hvert ensemble kan højst modtage 40.000 kr. i transportstøtte pr. år. Flere retningslinjer og mere information om Transportstøtten kan findes på www.kunststyrelsen.dk eller på telefon 33 74 45 20. Annoncer kan indrykkes gratis for medlemmer Sælges Spansk guitar, Santana, pris 2000,- (nypris 4000,-) Bratsch, tysk, m. etui og bue, pris 4000,- Violin, m. etui og bue, pris 900,- Violin, Carl Höffner, m. etui og bue, pris 3000,- Møntsamling, erindringsmønter med alverdens klassiske komponister, sølv, medaljepræg, samlet pris 3000,- Henvendelse: Asger Jensen, tlf. 86 54 39 58 basunen marts 2006 13

CD UDGIVELSER NYT OMTALE UDGIVELSER Picnic: Maximum Misery Tour (9 tracks) Efterhånden legendariske Picnic udgav d. 30. januar deres 8. album Maximum Misery Tour, som vanen tro er en spændende og eksperimenterende blanding af stil- og taktarter. Picnic kan ikke sættes i bås, hvilket er orkesterets store styrke: musikkens uendelige landskab bliver til stadighed udforsket af det 22 år gamle, og spillevende orkester. Maximum Misery Tour udgives på Picnics eget pladeselskab Barking Records. Musikere: JP Krogh, Jens Sørensen, Peter Fenger, Anders Krøyer, Jens Mønsted, René Heebøll Clausen, Jim Skau Andersen, Kæv Gliemann. Mere info: www.picnic-int.dk Verner Worck: Worck at Work (12 tracks) Rent genremæssigt bevæger Verner Worck sig lige stilsikkert og hjemmevant i den traditionelle jazz, swingmusikken og mainstream-jazzen. Louis Armstrong er et af forbillederne, men han har de senere år fået stærk konkurrence af Chet Baker. Og hvor det engang var den traditionelle jazz, som var sagen, så er det i dag swingmusikken og mainstream-jazzen, han brænder for. Musikere: Verner Worck: flygelhorn, Filt Kristensen: tenor sax, Jakob Rose: alt sax, Hans Esbjerg: piano, Ole Ulvedal: bas, Jens Nørholm: drums, Henrik Møller: bas, Peter Bjerrum: drums Mere info: www.inthehouse.dk Standing Under: Love (12 tracks) Nej vi laver ikke Hip-hop, og nej vi laver ikke R&B, og nej vi laver ikke blue grass. Det slår trioen Standing Under fast på deres hjemmeside i forbindelse med udsendelse af debutalbummet Love, som udgives på efterhånden meget produktive In The House Records. Til gengæld byder cd en på en perlerække af velproducerede og lytteværdige popnumre med Sarah Krogh Møller s flotte vokal helt i front. Hun backes fornemt op af Robert Snider på rap og Gary Snider som den store musikalske bagmand. Musikere: Gary Snider, Robert Snider, Sarah Krogh Møller, Tom Lindby, Jesper Bylling, Hans Christian Röder Nielsen, Peter Bo Mikkelsen, Sara Tornøe Tøden, Dan Hougesen, Malte Jefsen Mere info: www.standingunder.dk Peter Thorup & Ole Frimer: På Stedet Ny live Cd med blues-duoen Peter Thorup og Ole Frimer. Allerede i begyndelsen af firserne var Thorup gæst i Frimers band på et par mindre turnéer rundt i landet. Siden fik de travlt med hver sit, men holdt kontakten ved lige. F.eks. har Thorup ved flere lejligheder været en tur i Århus for at mixe Frimers plader, og de har spillet enkelte koncerter sammen ved specielle lejligheder. På denne CD får du Thorup og Frimer i deres karakteristiske nærkontakt med hinanden og publikum. Live - på stedet. Musikere: Peter Thorup & Ole Frimer Indspillet på Kulisselageret (Horsens) og Fatter Eskil (Århus) i november 2005 Mere info: www.thorup-frimer.dk Ann-Mette Elten SOLO Ann-Mette Elten udsender et album med lutter nye originalsange. Gode danske sangskrivere som Tom Lundén, Anne Linnet, Nanna, Anne Dorte Michelsen og Elisabeth har skrevet sange til dette første soloalbum siden 2000. De sidste seks år har Ann-Mette Elten solgt næsten en halv million albums dels som solist, dels som frontfigur i På Slaget 12. Det ny album rummer 12 sange på dansk. Det hele er startet med singlen Den allerførste gang - en sang, der er skrevet af Anne Linnet, og som passer præcis til Ann-Mettes klangfulde stemme. Mere info: www.annmetteelten.dk Tim Lothar Petersen: Cut To The Bone Med sit nye solo album Cut To The Bone har Tim Lothar Petersen markeret sig som mere end blot en fortolker af den amerikanske delta blues. Med sange fra den rytmiske musiks rødder, blandet med hans eget materiale, viser han, at denne musikgenre ikke behøver kun at være rent museum, men er tidløs. Det er musik fra 1910-1930, der præger hans stil, fra dengang bluesen var ung. Det er melankolsk, råt og meget stemningsfuldt på samme tid. Inspirationen er fundet i navne som bl.a. Charlie Patton, Son House, Robert Johnson og Mississippi Fred McDowell. Musikere: Tim Lothar Petersen Mere info: www.timlothar.com Hosbond: Happiness Hunters (16 tracks) Albumdebuterende Hosbond er popmusik med forkærlighed for 80 ersernes gode melodier og temaer, men i en nutidig indpakning med inspirationskilder som Bowie, The The og The Cardigans. Den pågående produktion og vekselvirkningen mellem Keld Hosbonds og Anne Kirstine Winklers vokaler danner et solidt og spændende grundlag for de engelsksprogede sange, der kredser om (storby-)menneskets evige valg/fravalg, jagt på lykke og forholdet mellem mand og kvinde. Musikere: Anne Kirstine Winkler, Christian Bøtker, Morten Ditmer, Ole Rahbek, Keld Hosbond, Carsten Nielsen Mere info: www.hosbond.org Flemming Bamse Jørgensen: Sølvboxen fra 1982-1994 Så udkom den anden af 3 box-sæt med det komplette Bamse og Bamses Venner materiale siden starten for mere end 30 år siden. Guldboxen med musik fra 1973 til 1981 blev udsendt i efteråret 2005. Her drejer det sig om perioden fra 1982 til 1994, hvor der er inkluderet 9 CD og desuden medfølger en multimedie DVD med sjældne optagelser fra de mange år på scenen. Mere info: www.bamsesvenner.dk Frank M & Vasen: I Thorbjørn Egners Verden (23 tracks) Frank M fortolker på cd en I Thorbjørn Egners Verden 23 af de bedste sange/viser fra multikunstneren Thorbjørn Egner. Cd en indeholder bla. de klassiske sange fra Kardemomme By, Hakkebakkeskoven og Karius & Baktus, samt fem Egner-sange i Frank M s oversættelse, som aldrig tidligere har været udgivet på dansk. Jazzorkesteret Arosia og Sascha Dupont er blandt de gæsteoptrædende på I Thorbjørn Egners Verden, som både kan lyttes til som et glædeligt genhør eller som smittende introduktion til en af nordisk børnekulturs store fortællere. Musikere: Frank M, Poul Vase, Arosia, Ole Frank Sørensen, Frank Thøgersen, Herluf Skibdahl, Sif J. Nielsen, Sascha Dupont, Skanderborg Mandskor, Morten Børup Skolens Kor 14 basunen marts 2006

Bewildermen: Not unforgiven (4 tracks) Med Not unforgiven sender Bewildermen endnu en fin ep på gaden. Det århusianske orkester præsenterer atter engang gennemarbejdet og vedkommende sange inden for genren new folk-rock med et gotisk twist. Forsanger Rolf Heitmanns stemme og kompositioner er stadig i centrum, men Bewildermen fremstår helt klart som et fuldblods orkester. Næste skridt må være udsendelse af et fuldlængde album, som forhåbentlig vil kunne skabe endnu mere hul igennem for det seriøst arbejdende band. Musikere: Rolf Heitmann, Allan Müller Kjer, Rasmus Geerthsen, Lars Siebert, Lennie Johannsen, Anni Slot Mere info: www.bewildermen.com L.P. s Blues Band: True Stories (10 tracks) Det er i år 25 år siden, L.P. Simonsen begyndte at spille blues med sit band på store og små scener rundt om i landet. Han har altid blandet sine egne numre med en stribe af de bedste klassikere. Nu er tiden kommet til at præsentere en stribe originalkompositioner fra L.P. s egen hånd. True Stories er bluestraditionen tro fortællinger om en voksen mands erfaringer med livet. Med sig har L.P. Simonsen en grundstamme af musikere, der ligesom han forstår bluesmusikken helt ind til kernen. En smuk, enkel og analog produktion er med til at give et billede af en helstøbt udgivelse. En meget varieret CD fra én af Danmarks allerbedste blueskunstnere. Musikere: L.P. Simonsen, Jørgen Nielsen, Claus Sand, Thomas Biilmann, Niels Mathiasen Mere info: www.lpblues.dk Järv: Järv (10 tracks) Järv består af fem konservatoriesturende musikere, som mødtes omkring interessen for moderne jazz i almindelighed og den svenske musiker Per Texas Johansson i særdeleshed. Alle medlemmerne i kvintetten leverer materiale til projektet, og på debut-cd ens 10 skæringer er alle originale kompositioner. Der bliver på Järv leget, udforsket og spillet, og det er forfriskende, at et orkester tør kaste sig ud i det frie rum, hvor alt kan ske og hvor alt er tilladt. På Soundvenue.com kan man i en 6-stjernet og meget begejstret live-anmeldelse bla. læse: Det er imponerende, at Järv vover sig ud i de vilde eksperimenter og endog med rigtig gode resultater. Det er sjældent hørt på den danske jazzscene, der ellers satser på det sikre. Musikere: Jacob Danielsen, Ole Visby, Kasper Bai, Jens Kristian Andersen, Poul Terkildsen, Per Texas Johansson, Henrik Lynbech Mere info: www.jaerv.dk Troels Skovgaard Dobbelt CD: No Matter How Far I Go Troels Skovgaard er en dansk guitarist med format til at blande sig med de helt store på den internationale scene, og det gør han faktisk. Sammen med vennerne Alex Acuña på percussion og Justo Almario på fløjte og saxofon og et band der består af danske rock legender: Frede Ewert, Dan Rasmussen, Niels Ratzer og Martin Stender. Mere info: www.inthehouse.dk Søren Bødker Madsen: Popular Guitar Music 3 (25 tracks) Den klassiske guitarist Søren Bødker Madsen udsender nu tredje kapitel af serien Popular Guitar Music på selskabet Barbarossa. Optagelserne er lavet over flere måneder i Bregninge Kirke på Ærø, hvor kirkerummets berusende akustik bød sig til, som Bødker Madsen skriver i bookletten. Cd en indeholder 8 små dele på hver tre stykker + et bonustrack og er i sin opbygning slægtskabsbestemt. Der er tale om et meget velspillet og vellydende album, som suger lytteren ind i den klassiske guitars smukke og nærmest healende univers Musikere: Søren Bødker Madsen Mere info: www.guitarsolo.dk basunen marts 2006 15

DMF-Aarhus afholder generalforsamling mandag den 27. marts kl. 19 i studenterhus århus Nordhavnsgade 1. Dørene åbnes for musikalsk underholdning fra kl. 18.30. Dagsorden ifølge lovene 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om afdelingens virksomhed det forløbne år. 3. Fremlæggelse af regnskaber (og beslutning om decharge). 4. Fremlæggelse af budget herunder fastsættelse af kontingent. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af formand. På valg er Lars Kiehn. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Erik Sletting og Benjamin Graneberg. 8. Valg af bestyrelsessuppleant. På valg er Axel Boel. 9. Valg af kritisk revisor. På valg er Jes Halding. 10. Valg af kritisk revisorsuppleant. På valg er Hans Magnussen. 11. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være afdelingen i hænde senest mandag den 20. marts 2006. Efter endt generalforsamling fortsættes med musik, og der serveres en lækker buffet for gæster og medlemmer. Generalforsamling i Randers afdeling Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DMF- Randers Afdeling mandag den 27. marts 2006 kl. 19.00 på Hotel Randers, Torvegade 1 8900 Randers med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens og bestyrelsens beretning. 3. Regnskab ved kassereren. 4. Indkomne forslag. (Skal være formanden i hænde senest den 20.03.06). 5. Valg af kasserer: Erik Højholdt er på valg. 6. Valg af 3 best.medl.: Henri Amsler, Ole Fisker og Niels Weinreich er på valg. 7. Valg af 2 best.suppl.: Richard Thierry (2 år) er på valg + en suppl. for 1 år. 8. Valg af 1 revisor: Bjarne Hjulmann er på valg. 9. Valg af 1 rev.suppl.: Ole Frier Hansen er på valg. 10. Eventuelt. Efter generalforsamlingen er afdelingen vært ved smørrebrød, øl, vand og kaffe. Vel mødt: DMF-RANDERS AFDELING Carlo Boisen formand 16 basunen marts 2006

Picnics besætning: J.P Krogh Vokal Jens Mønsted Keyboard Peter Fenger Bas Jenner alias Jens Sørensen Guitar Rene Clausen Trommer Anders Krøyer Bas og mundharpe Af Molo Poulsen Kultbandet Picnic har eksisteret siden 1984 og har været igennem en del stilskift fra punk/jazz-avantgarde over funk-punk, via symfonisk-rock-art-prog-rock til trance-funk. Man har ikke hørt så meget til bandet siden deres forrige plade fra år 2000, men nu er de klar med deres nye album Maximum misery tour, der denne gang rammer stilen de selv kalder prog-rock. Pladen udkom den 30. januar 2006 på deres eget nystartede pladeselskab Barking Records. Basunen har sat Peter Fenger i stævne for at høre hvordan det gik til. Bandet indtil nu Peter Fenger har været med i Picnic sinde det hele startede i begyndelsen af 80 erne. Dengang hed bandet Picnic 5. Der er blevet skiftet noget ud siden da, men forsanger J.P. Krogh samt guitarist Jenner (Jens Sørensen), og så Peter Fenger selv, der spiller bas, er der stadigvæk. Ivan der spillede trompet dengang orkesteret startede er ikke længere med, og trommeslageren er blevet skiftet ud flere gange. Den nye trommeslager hedder René Clausen og Jens Mønsted, der spiller keyboard, kom med samtidig med René. De kom begge med i år 2000 og har været med til at lave den nye plade. Anders Krøyer har arbejdet med bandet som medkomponist siden 1990. Siden år 2000 er der faktisk ikke sket så meget. Den sidste plade foranledigede en tur på ca. 10 jobs i Danmark, og ud over 2-3 jobs om året siden, har bandet ligget på is i forhold til live aktiviteter. Bandet har bevidst valgt, kun at bruge deres tid på at arbejde med deres materiale, selv om det kan betyde døden for et band. De mange stilskift Stilskiftene skyldes ifølge Peter Fenger at de alle har holdt ørerne åbne for den musik der ellers er blevet spillet rundt omkring i verden. Det er ikke noget bevidst valg, men det har været dét bandmedlemmerne hørte i de givne perioder, der blev inspiration til de forskellige plader. Jeg synes egentligt altid at Picnics udgivelser har haft en form for rød tråd. Vi har aldrig sat os ned og sagt, at nu skal vi spille metal, eller dét og dét. Det er bare kommet naturligt. Om prog-rock som er stilen på Maximum miserty tour siger Peter Fenger : Prog-rock er en stil, hvor man gerne vil udfordre sig selv og lytteren, og det har Picnic altid gerne villet. Så måske har vi i virkeligheden altid spillet prog-rock Picnic s fans Bandet har stadig mange trofaste fans, som besøger dem, skriver til dem og møder op til de koncerter, der nu har været. Der er også mange, der er faldet fra gennem tiden, da mange fra dengang de startede, har fået børn og familie. De unge kender endnu ikke Picnic, og udviklingen går så hurtigt at Peter Fenger mener, at de er nødt til at genopfinde sig selv for at komme i kontakt med det nye publikum. Alligevel har Picnic for mange kultstatus, og det har resulteret i et godt samarbejde med en af deres fans ved navn Jesper Kjems Johansen, som nu både er ansvarlig for deres hjemmeside, deres videoer og deres Picnic pladecover. Han kan jo nærmest ikke roses nok den mand. Han har været guld værd for os, fortæller Peter. Picnic laver videoer til to numre på den nye plade Slowstopping motion og Sorenzo s favourite. Den sidstnævnte er allerede færdig og kan ses på deres hjemmeside. Musikkens tilblivelse Gennem alle årene har det været JP der mest skriver teksterne, men musikken er de fælles om. Om processen siger Peter: Der kommer en eller anden og smider noget på bordet, og så bliver det lavet om. Jenner blev på et tidspunkt for mange år siden udnævnt til at være den der får det sidste ord. Der bliver diskuteret rigtigt meget, men i sidste ende får han som regel altid sin vilje også selv om det ikke er ham der er kommet med det. Eget pladeselskab Picnic har lavet deres eget pladeselskab ved navn Barking Records. Det hele startede med at Jan fra VME, som er bandets tidligere pladeselskab, spurgte dem hvorfor de ikke bare lavede pladen selv. Idéen lå længe i baghovedet uden at udmønte sig i noget konkret, men en dag var de til DMF-kurset Lav dit eget pladeselskab med Mikael Højris, og det blev udslagsgivende. Dér besluttede vi os for, at nu gør vi det. Fuld kontrol over pladen og alt det andet lød pludselig meget sympatisk og tiltrækkende. Der er meget arbejde i at gøre det selv. Både at sende plader rundt til avisredaktionerne, som så bliver væk og vedblive at holde kontakten med de interesserede. Det skulle gerne blive nemmere anden gang, hvor kontakterne er opbygget. Pladen bliver fortsat distribueret igennem VME, hvilket letter en del af arbejdet. Den næste plade, der udkommer på selskabet, er med bandet Bacon Flex i maj/juni. Indtil videre har de kun planer om at udgive deres egne projekter, men de tænker da over hvad der rører sig rundt omkring. Et godt råd til andre musikere der gerne vil starte deres eget pladeselskab lyder: Det handler om at beslutte sig for at gøre det, og så gøre det hundrede procent. Det nytter ikke noget at man nærmest hænger i røret til alle mulige journalister og så ikke gider ringe tilbage til dem fordi de ikke lige var der. Man bliver sgu nødt til at lægge noget arbejde i det, ellers kan det hurtigt strande. Der skal lægges noget knofedt i. Maximum misery tour udkommer i første omgang i 1000 eksemplarer og det er rimeligt realistisk. Realitetssans er efter Peter Fengers mening endnu en vigtig faktor. Maximum misery tour Det har taget Picnic fem år at lave Maximum misery tour, og det skyldes at der er blevet arbejdet meget med numrene og sorteret godt ud. Det er simpelthen den fedeste plade vi har lavet, siger Peter Fenger og roser deres producer Kæv Gliemann, som har gjort et rigtigt godt stykke arbejde. Alle i bandet er tilfredse med den nye udgivelse selv Jenner, og det er noget ganske særligt. Bandet gør sig også tanker om at sælge pladen som download, da det er en vigtig kanal til de unge lyttere. Der blev holdt presserelease på Entré Scenen den 28. januar hvor Picnic spillede numrene fra pladen. Planer for fremtiden Ud over den kommende tur, der følger i kølvandet af pladeudgivelsen, vil Picnic nu gerne ud og spille så meget som muligt. De forsøger at trække i trådene så også deres bookingbureau kommer op i et højere gear. Der skal noget mere promotion til og forhåbentligt kan pladen bevare sin nyhedsværdi lidt mere end blot et par måneder. De vil også være hurtigere ude med den næste plade og ikke lade gå fem år. Med Peter Fengers ord vil de forsøge at holde gryden lidt mere i kog. Ud over musikvideoerne til Sorenzo s favourite og Slowstopping motion arbejder deres trofaste fan Jesper Kjems Johansen fortsat videre på deres hjemmeside, som allerede er blevet rigtigt fed. Læs mere om Picnic på www.picnic-int.dk basunen marts 2006 17

På fransk visit hos Aarhus Symfoniorkester tekst og foto: Thorkild Dalsgaard Mon ikke de allerfleste musikinteresserede kender Aarhus Symfoniorkester har overværet eller i det mindste hørt om koncerterne i Musikhuset eller Den jyske Operas forestillinger med symfoniorkestret i orkestergraven? Men hvordan tilrettelægges og forberedes en koncert egentlig? Hvem bestemmer hvilken musik der skal spilles? Og hvordan øver orkestret? Basunen fulgte orkestret i uge seks for at søge svar på disse og andre spørgsmål Ugens arbejde er koncentreret om symfonikoncerten torsdag den 9. februar i Musikhuset, en af sæsonens i alt ca. 25 koncerter her. På programmet står musik af tre franske komponister: Paul Dukas, Camille Saent-Saens og Georges Bizet (ham med operaen Carmen ). Den samlede spilletid for musikken er ca. 80. minutter. I denne uge er det ikke orkestrets egen chefdirigent, Giancarlo Andretta, som står i spidsen for orkestret. En ung fransk dirigent, Emmanuel Plasson, er inviteret til Musikerne Aarhus Symfoniorkester består af 72 musikere: 45 strygere, 24 blæsere, 3 slagtøjsspillere og 1 harpe. Strygerne er delt i fem grupper: 1. violin, 2. violin, bratsch, cello og kontrabas. Hver gruppe har en koncertmester, som er gruppeansvarlig, og som forventes at spille solo, når det kræves i det pågældende værk. Også blæsergrupperne har deres gruppeledere og solospillere, men her har nogle af musikerne desuden til opgave at traktere specialinstrumenter som piccolofløjte, engelsk horn, basklarinet, osv. Musikerstillingerne besættes efter konkurrence. Ved en nylig afholdt konkurrence om en fløjtestilling konkurrerede 32 fløjtenister om én stilling. Musikerne i Aarhus Symfoniorkester har typisk 5-7 års uddannelse ved et musikkonservatorium bag sig. 18 basunen marts 2006 at lede netop denne koncert. Det er første gang han dirigerer orkestret, og første gang han gæster Århus. Orkesterprøverne Til prøvearbejdet er der afsat 4 timer dagligt: mandag, tirsdag og onsdag som tilbringes Symfoniorkestret er byens største arbejdsplads for musikere. i orkestrets øvelokale i Frichsparken. Om torsdagen fl ytter orkestret ind i Musikhuset, hvor der afholdes tre timers generalprøve, og hvor naturligvis også koncerten afholdes. Det giver i alt 15 øvetimer, som alle forventer, at dirigenten anvender professionelt, målbevidst og koncentreret på en optimal forberedelse af ugens koncert. Efter de samlede orkesterprøver øves der i mindre grupper, hvor de passager, som er rummer særlige udfordringer for den pågældende gruppe gennemarbejdes. Musikerne har derudover haft noderne til rådighed 14 dage før koncertdagen til individuel indstudering. Eric Beselin og Jenny Sjöberg - fagot- og obotopmøde Mandag: Allerede en god halv times tid før prøvestart har de fl este musikere indtaget deres pladser, der varmes op, og svære steder fi npudses. Produktionsleder Anne Herskind kontrollerer, at orkestret er fuldtalligt. Skulle det ske, at en musiker ikke er på plads, skal der måske skaffes en stedfortræder med kort varsel. Præcis kl. 10.00 giver orkestrets koncertmester, Ian van Rensburg, tegn til solooboisten om at give stemmetonen A. Ian sørger for, at der stemmes grundigt og gruppevis. Og så kan dirigenten bydes velkommen og overtage styringen. Ja, lige bortset fra, at prøvestarten jo er det helt perfekte tidspunkt til at give samlede beskeder til alle i orkestret! Allerførst får derfor tillidsmand Michael Gottschalck lejlighed til at orientere om pauseregler, og Anders Larsen, formand Svend Rump (tv) Emmanuel Plasson og Joost Schelling - Partituret studeres for orkestrets forening, holder en lille tale i anledning af en rund fødselsdag. Orkestret spiller Happy Birthday det lyder faktisk rigtig fl ot i symfonisk arrangement! (Kan varmt anbefales, hvis man ellers har plads til et 72 mands orkester i festlokalet). Første værk på dagens program er L Arlesienne-suite af Georges Bizet. Før musik-

ken sættes i gang giver dirigenten en kort introduktion til stykket. Der er tale om musik komponeret til et skuespil, og han genfortæller handlingen, således at musikerne har en ide om baggrund og indhold. Allerede ved første gennemspilning er noderne stort set på plads. Musikerne er godt forberedte, og de mange blæsersoli klinger overbevisende, en stor fl øjtesolo får anerkendende kollegial applaus. Hvad kan dirigenten forbedre? Hvor kan han sætte sine fi ngeraftryk? I første omgang gælder det om, at orkestret er på det rene med dirigentens intentioner med hensyn til tempi og overgange, at musikerne forstår hans signalgivning. I modsætning til rytmisk musiks beat kan pulsen variere inden for den enkelte sats, fra det ene tema til et andet. I L Arlesienne suitens sidste sats øges tempoet hæsblæsende mod slutningen og her er det dirigenten som står for den rigtige timing. Emmanuel Plasson ønsker sig desuden mere udtryk, mere intensitet, større nuanceforskelle. Med sin lyse smørtenor demonstrerer han, hvorledes han kunne tænke sig fraseringer og betoninger formet. Alt foregår i en venlig, om end insisterende atmosfære. Der er langt fra fortidens dirigentrolle som podietyran. Klokken bliver hen mod 13 inden der skiftes nodeblad på pultene: Paul Dukas Polyeucte har orkestret ikke spillet tidligere. Der er højspændte, dramatiske passager, som veksler med lyriske afsnit, eller som til tider afbrydes af spændingsladede generalpauser. Også her er det de dynamiske kontraster, som skal accentueres og sublimeres. Harpespilleren kan også være en mand: Joost Schelling Dirigenten : Koncertens dirigent er, meget passende til lejligheden, også fransk. Han er oprindelig uddannet som violinist, studerede siden direktion, og har nu med sine 40 år en omfattende international karriere med New York som base. I Danmark har han dirigeret Det Kgl. Kapel i operaen Werther. Efter koncerten i Århus skal han dirigere Donizettis opera Regimentets datter på Statsoperaen i Hamborg. Emmanuel Plasson har været glad for at arbejde med Aarhus Symfoniorkester. Orkestret er lydhørt, interesseret og engageret. Han roser chefdirigent Andretta for at have skabt et godt arbejdsgrundlag for gæstedirigenter at arbejde videre med. Han har ikke selv valgt hele programmet, dog var Dukas Polyeucte hans forslag. Kontrabasgruppeprøve - midt i billedet Frank Christensen Tirsdagens prøveforløb ligner i store træk den foregående dag: Dirigent og orkester kender allerede hinanden bedre, alligevel er der mange detaljer som skal sættes på plads, og ting som kan forbedres Men allerede kl. 13 erklærer Plasson sig tilfreds med dagens arbejde, og efter en kort pause Var der nogen, som sagde rundkredspædagogik? og omstilling tager musikerne fat på gruppeprøverne. Primoviolinerne sætter sig i rundkreds, og under ledelse af Ian van Rensburg gennemgås og koordineres tekniske detaljer, buestrøg, bueteknik, dynamik, frasering og så videre. Kontrabassernes gruppeprøve afholdes i et af de mindre øvelokaler. Onsdagens morgenbesked er en orientering fra tillidsmanden om den forestående turné til Rom (ønsker nogen musikere at tilbringe en ekstra (fri)dag i byen for egen regning?). Desuden byder Charlotte på kage i kantinen i anden pause, da også hun fejrer rund fødselsdag den efterfølgende dag. Herefter beder Emmanuel Plasson om en total gennemspilning af Bizet-stykket, således at man kan få en helhedsfornemmelse. So that you can feel the groove of it! forklarer han. Denne første generalprøve går godt, alligevel er der stadig steder der skal øves. Et afsnit som har overskriften gioocoso (spøgefuldt) får disse ord med på vejen: You are too serious, you are not having fun enough! Men det er ikke nok at have det sjovt, man skal vide hvordan udtrykket skal formidles på instrumentet. Ved ellevetiden kigger koncertens solist, Jesus Castro-Balbi forsigtigt indenfor. Dog er der god tid til at akklimatisere celloen - og sig selv. Først efter frokostpausen er dirigenten klar til at gå i gang med koncerten for cello og orkester af Koncertsæsonen : Koncerten den 9. februar er en af de ca. 25 symfoniske koncerter, som Aarhus Symfoniorkester spiller i sæsonens løb. Tidsmæssigt strækker repertoiret sig fra 1700-tallets barokmusik (Bach, for eksempel) til helt nutidige kompositioner, lejlighedsvis uropførelser (1. gangsopførelser). I år har 250-års fødselaren Mozart en fremtrædende plads i programmerne. Mange af koncerterne gentages i de større jyske byer. Aarhus Symfoniorkester medvirker også som operaorkester ved Den jyske Operas forestillinger. Endelig er orkestret aktivt med pædagogisk og anden opsøgende virksomhed, f.eks. med koncerter på byens skoler og lokalcentre. I mindre grupper optræder orkestrets musikere jævnligt med kammermusikopførelser i Musikhuset og i Helsingør Theater. Camille Saint Saëns. Og her er mange ting at tage fat på: celloens solistiske passager spiller sammen med og mod tilsvarende Cellosolisten øver med orkestret i Frichsparken melodier i orkestergrupperne. I et afsnit, hvor cellosolisten presser tempoet i vejret, kniber det med at få blæserne med. Det må tages om et par gange, inden det er helt på plads. Koncerten har ikke pauser mellem satserne, har mange tempomæssige overgange og vekslende udtryk. Efter grundig øvning når man lige akkurat en gennemspilning af hele koncerten inden kl. 14. Og nu får orkesterregissørerne, Bo og René travlt instrumenter og andet orkestergrej skal bæres ind i lastbilen for at være klar til den egentlige generalprøve i musikhuset næste dag. Torsdag er generalprøve og koncertdag. Alt foregår i Musikhuset. Men inden generalprøven skal der igen spilles fødselsdagssang: Violinisten Charlotte Hald Lauridsen fylder 50 netop denne dag og får hyldestord med på vejen af musikerformand Anders Larsen. Kontrabasserne i fuldt sving 19 basunen marts 2006 19 >>

Assistenterne : Hvis en musiker bliver syg, eller har orlov af en eller anden slags må der indkaldes en vikar, en assistent. Aarhus Symfoniorkester bruger rigtig mange musikerassistenter i sæsonens løb. Og var de der ikke, ville det være vanskeligt at gennemføre koncerterne. Violinisten Jette Rosendal (billedet) er en af de uundværlige freelance musikere. Hun er uddannet violinist, men har tillige gennemført en uddannelse som sanger debuterede som sådan fra konservatoriets solistklasse i november 2005! Programudvalg : Koncertprogrammerne tilrettelægges af orkestrets Programudvalg. Her har musiker-repræsentanterne stor indflydelse: Det er oboisten Merete Hoffmann, violinisten Erik Søndergaard Jensen og trompetisten Martin Schuster. For bordenden sidder naturligvis orkesterchef Leif V.S. Baltzersen. Generalprøven gennemføres i koncertrækkefølge: Dukas Polyeucte, Saint-Saens cellokoncert, og efter pausen. Bizets L arlesienne suite. Musikken er nu så vel indstuderet, at generalprøven mest har karakter af en lydprøve. På grund af den meget tørre, efterklangsfattige akustik i Musikhusets sal bringes den elektroniske klangregulering i anvendelse. Solofløjtenist Lena Kildahl Musikerne og solisten skal igen indrette indbyrdes balance og sammenspil herefter. Desuden skal Danmarks Radio, som optager koncerten til senere udsendelse, også have mulighed for at justere mikrofonopstillingen. Generalprøven overværes af gymnasieelever fra bl.a. Odder Gymnasium. Også medlemmer af Symfoniorkestrets venneforening har adgang og er talstærkt repræsenteret. Jeg taler med nogle af musikerne efter generalprøven. Nogle af dem er ikke ovenud Programmet : Franske fristelser på menuen. Programmet har en traditionel, men godt gennemprøvet, udformning: Ouverture, solokoncert, pause og et symfonisk hovedværk et såkaldt suppe, steg og is program. Det har overskriften: Franske Fristelser. Titlen får undertegnede til at tænke på noget så politisk ukorrekt som letpåklædte damer og netstrømper, men den beskriver naturligvis den kendsgerning, at man udelukkende præsenterer værker af kendte franske komponister, programmets røde tråd. De er alle komponerede i sidste halvdel af 1800-tallet, i en periode, hvor Frankrig var førende indenfor udviklingen af blæseinstrumenter og i udfordringerne til solistiske blæsere. Saxofonen slog igennem som klassisk musikinstrument i denne periode. Den delikate blæserbehandling høres i alle værkerne det må være her, man skal finde de franske fristelser? Dertil kommer, at navnlig Bizets L Arlesienne-suite i høj grad bygger på temaer, der er hentet fra eller inspireret af fransk folkemusik. Jette Rosendal - assisient i violingruppen Solisten : Cellosolisten, Jesus Castro-Balbi, er uddannet i Frankrig, men født i Peru. Han har suppleret sin uddannelse i U.S.A., bl.a. på Julliard School of Music. Foruden den solistiske karriere er han ansat som professor ved Texas Christian University, hvor han for tiden har elleve cellostuderende. Jesus Castro-Balbi har tidligere optrådt som solist med Aarhus Symfoniorkester, og det har givet programudvalget lyst til at engagere ham igen. Hans lyse og elegante celloklang passer godt til den franske tone i Saint.Saens-cellokoncerten. Men musik af Bach behersker han til fulde. Det beviste han i det ekstranummer, han spillede ved koncerten. Cellosolisten, Jesus Castro-Balbi begejstrede for dirigenten og hans arbejde med orkestret. Synes, at han mangler ro og overblik, at han kunne have disponeret prøvearbejdet således, at cellokoncerten var blevet mere tilgodeset. Men han har en behagelig og venlig arbejdsfacon. Musikerne glæder sig i øvrigt utrolig meget til den nye koncertsal, som er under opførelse som tilbygning til Musikhuset. I og med, at prøver og koncert afholdes samme sted, giver det mulighed for at trimme klang, sammenspil og udtryk helt optimalt. Og som udgangspunkt skal der spilles udelukkende akustisk, uden kunstig efterklangsregulering. Koncerten Så er orkestret i kjole og hvidt, venner! Nu er det spændende at høre, om de mange dages prøvearbejde har båret frugt! Og efter min mening fra 7. række er svaret ja.: En flot koncert! Linierne i musikken trækkes op med energi og koncentration. I forhold til gennemspilningerne i øvelokalet får det hele et ekstra løft. Jeg når at læse programnoterne inden koncerten og synes, at det giver mig bedre mulighed for at følge Dukas-stykkets musikalske forløb: Kontrasterne mellem de dramatiske udladninger og de lyriske SÅDAN! Ian van Rensburg og Emmanuel Plasson efter koncerten temaer, som til sidst får overtaget i smukke afslutningsakkorder. Overbevisende er også cellosolisten, både i det solistiske og i sammenspillet med orkestret, som spiller godt og tæt op til ham i intense dialoger. Publikum er begejstret og han må give et ekstranummer: efter Saint-Saens-koncertens udadvendte virtuositet er det velgørende at høre en meditativ, inderlig Bach-sats (Sarabande fra 3. solosuite). Efter pausen er vi tilbage ved det rent symfoniske: Bizets musik sprudler af iørefaldende melodier og lækre blæsersoli, der tager publikum med storm: Stor og varm applaus, specielt til solofløjtenisten Lena Kildahl, som brillerer med smukke soli, ikke mindst i Menuet -satsen akkompagneret af harpenisten Joost Schelling. Efter koncerten er stemningen forløsende høj på bagscenen. Publikums begejstrede applaus og bevidstheden om at have leveret en vellykket og velspillet koncert er en god fornemmelse at gå hjem på forud for den tilstundende vinterferie. Dog foretrækker mange af musikerne at evaluere endnu nogen tid i Musikhusets kantine Musikanmelderen : Normalt anmeldes symfoniorkestrets koncerter i Aarhus Stiftstidende (Ole Straarup), af og til også i Jyllands Posten. Til de Franske Fristelser var imidlertid Jyllands Postens anmelder John Christiansen eneste presserepræsentant (hvis man ser bort fra Basunen ). I sin anmeldelse (lørdag d. 11. februar) roser han koncerten uforbeholdent: Aarhus Symfoniorkester lod sig høre med større klangfylde og større intensitet og spændstighed end til hverdag under den unge franske dirigent Emmanuel Plasson, skriver han. Det er sjældent at høre orkestrets strygere klinge så stærkt og ensartet ud for en gangs skyld noget nær den fuldendte balance mellem alle instrumenter. John Christiansen fremhæver solofløjtenistens dejlige spil og roser cellosolisten for elegance, lethed og en ægte fransk klangduft.... Både dirigent og solist kommer forhåbentlig igen, slutter John Christiansen sin anmeldelse. 20 basunen marts 2006

Rockmuseum Århus - en drøm uden hjemsted Af Jørgen Nielsen Fotografen Nils Aarestrup Røddik har gennem mange år opbygget en kæmpe billedsamling. Han kan godt tænke sig at få et permanent sted at udstille fotos af sine Heroes of Rock. I mellemtiden arrangerer han events under overskriften Rockmuseum Aarhus. Nils Aarestrup Røddik kender museumsverdenen indefra gennem sin stilling som fotograf på Århus Bymuseum, og har ingen illusioner om, at en permanent samling, et Rockmuseum Århus står lige foran etablering. Alligevel opererer han med navnet som arbejdstitel, når han laver de events, som han har stået bag på det seneste. Den hidtil største satsning var mindekoncerten på 25-årsdagen for mordet på John Lennon. Koncerten i Musikhusets Lille sal var et projekt, som han havde arbejdet på i flere år, og det er ikke for egen vindings skyld, når Nils laver events. Alle kunstnere medvirkede gratis, og overskuddet gik til Julemærkefonden. Ham der Elvis Presley, han holder ikke længe Nils Aarestrup Røddik er ud af en familie, hvor begge forældre dyrkede musik på højt plan. Moderen spillede klaver, og Niels husker, at hun på et tidspunkt sendte en komposition til den kendte dirigent for Radioens Underholdningsorkester, Grethe Kolbe. Faderen var violinist, og bl.a. beskæftiget på Varna. Det var også faderen, der erklærede, at ham der Elvis Presley, han holder ikke længe. Nils egen musikalske løbebane lå i Århus Pige- og Drengekor, hvor han ifølge eget udsagn sang lige så smukt som dem, der sang under Prins Christian Valdemar Hénri John s dåb. Men det er billeder, fotos af musikkens udøvere, som har været hans altoverskyggende interesse, og som er grundstammen i hans store private samling Nils er en ægte Århusdreng, født i 1946 og vokset op på Trøjborgvej, hvor nogle af kammeraterne var brødrene Ole og Steffen Berg, som senere dannede Master Joseph and His Disciples. Blandt de tilgængelige forlystelser for teenagere var Is-Pedersens bar i Nørregade, et yndet hænge-ud-sted for byens læderjakker, som parkerede deres maskiner udenfor. Diskoteket oppe i Norsgade, ovenpå den nuværende Frelsens Hærs genbrugsbutik, leverede de seneste hits. Og oppe i Frederiksgade lå Boom, hvor alle de store danske pigtrådsorkestre spillede. Plus en masse engelske, hvor den væsentligste kvalifikation ofte, ifølge Niels var, at de var engelske, for de spillede ikke ret godt, mange af dem. Men ind imellem kom der et upcoming-band fra den anden side Nils Aarestrup Røddik af Nordsøen, som var af en helt anden kaliber. Og jo, Pink Floyd har spillet i Jyllands- Postens gamle trykkeri i Frederiksgade 72, 8000 Århus C! Nils var der, og tog billeder. Jeg vil bestyre min egen samling Nils kom i lære som fotograf på den store grafiske virksomhed Hammersmith, og gjorde det til en vane at fotografere eller filme, hver gang han var ude for at høre musik. Og således startede hans kæmpestore samling, som han med mellemrum dykker ned i og fisker godbidder op fra. Hans første udstilling, Rockbilleder fandt sted på Husets Galleri i 1974. I forbindelse med den internationale udstilling af pladecovers på Århus Kunstmuseum 1981 blev der også plads til Nils billeder under titlen Heroes of Rock, selvom det vakte nogen bestyrtelse i kunstkredse, at hans billeder skulle dele vægplads med museets samling af guldaldermalerier. Ridehuset ved Langelandsgades Kaserne lagde i 1994 vægge til endnu en Heroes of Rock - udstilling. Det her var naturligvis ikke noget man kunne leve af, så Niels dyrkede sideløbende en karriere som reklamefotograf, som underviser på teknisk skole, og de sidste ti år som fotograf på Århus Bymuseum. Under festugen 2005 markerede han med billeder og filmforevisninger et bemærkelsesværdigt jubilæum: det var 35 år siden, at Århus på kun én måned kunne præsentere navne som Jimi Hendrix, The Who og Rolling Stones. I 1970 rakte Nils økonomi ikke til at øse uhæmmet af dette overflødighedshorn, så Hendrix blev valgt fra. Det skulle vise sig at blive den sidste chance for at opleve denne guitarens store troldmand, som Niels her forpassede, idet Hendrix døde i London kun 14 dage efter sin tyve minutter lange koncert i Vejlby - Risskov Hallen. Til gengæld filmede han Rolling Stones sammesteds, og det var denne optagelse, han kunne vise på udstillingen på Brobjergskolen. Lydsiden til sine film må han hente, dels fra en anden registrator, som havde haft en båndoptager med i salen, dels fra plader fra samme periode. De ældste film er optaget med et standard 8 mm kamera, senere med 16 mm, men aldrig med lyd på. Nils var inviteret til et orienterende møde i København omkring Rockmuseet i Roskilde, men han fik følte sig cuttet af. Det virkede som om de bare ville have mine ting, og så færdig med det. Jeg vil bestyre min egen samling, siger Nils, som godt kan se sig selv som aktiv i et lokalt museum for rockmusik. På grund af placeringen i Roskilde må hovedvægten nødvendigvis blive lagt på Københavns musikhistorie forudser han, og fortsætter: - Men Århus Kommune har ikke pengene til et lokalt museum nu, så jeg vil holde på, at de skal komme fra erhvervslivet. Alene Nils egne billeder kan fylde en hel sal, som han siger. Andre genstande, som kunne være sjove at præsentere, er dele af Gnags gamle udstyr, som i dag ligger på et lager i Skjern. Hvorfor ikke få de bedste ting frem i lyset igen, hvor de kan vække minder. Og fortælle om, hvordan det var engang, for det er det man har historiske museer til. En løbende registrering af nutiden, som den Niels har foretaget, er én blandt flere måder, hvorpå man sikrer sig, at historien kan genfortælles. Uden en sådan registrering står eftertiden uden mulighed for at forske i og fremvise og bevare den fortid, som vi alle står på skuldrene af. basunen marts 2006 21

Jamsession i Århus Vol. 6 Jazzjam på Fatter Eskil JAM SCENEN I ÅRHUS - Da jeg kom klokken 20, stod der allerede folk i kø udenfor, og klokken 21 var det ikke til at opdrive en stol herinde, så jeg er meget glad. Det tilfører en dejlig energi til stedet siger Ejner Dam, medforpagter af spillestedet Fatter Eskil. Efter ti år med bluesjamsession hver tirsdag, prøver Fatter Eskil andre toner. Det, som har tiltrukket de mange mennesker, er hverken et populært kopiorkester, et upcoming indie-rockband med en plade i rotation på P3 eller en i udlandet bosiddende singer-songwriter med Grammytække. Blot for at nævne hvad der plejer at kunne trække mennesker til den atmosfærefyldte musikklub i Skolegade. Nej, det er såmænd jazz, en musikform som stammer tilbage fra begyndelsen af forrige århundrede, og som mange mener toppede for cirka 50 år siden. Det er således en gammel nyhed, der er på plakaten denne tirsdag, som er den tredje i rækken siden starten 10. januar 2006. Men det publikum, som har fundet vej ind igennem den gamle port, har en gennemsnitsalder på omkring de tyve. Et overbevisende dementi af myten om, at jazz kun er for morfar! Højt ambitionsniveau I vores artikelserie om jamscenen i Århus har vi været rundt i byen og mærke på det dejligt levende musikmiljø, men Fatterens nye tiltag ligger på et væsentlig højere ambitionsniveau, end vi har mødt andre steder. Hvor det typisk har været en enkelt lokal musiker med gode kontakter og respekt i miljøet, der har været jamvært, har Fatter Eskil taget skridtet og hyret ikke bare én, men flere topnavne til at indlede aftenen med en minikoncert. Og til - ikke mindre vigtigt - at deltage i sammenspillet med de fremmødte musikere. Og der er vel at mærke stadig fri entre. Således har man på tre tirsdage i januar kunnet komme lige ind fra gaden og opleve navne Aske Bode Bebiane Bøje som Jens Winther, Thomas Franck, Hans Esbjerg, Peter Vuust, Kristian Leth, Hans Ulrik, Lars Jansson, Morten Ramsbøl og Paul Svanberg. Vi har ikke villet gå nogen i bedene, for der er jo andre steder i byen, som er mere kendt for at præsentere jazz, men nu skal det prøves, siger Ejner Dam. Fremtidige værter og gæster bliver bl. a. Michael Bladt, Jacob Elvstrøm, Ulrik Spang- Hansen og Christian Vuust. Det er sikkert dyrt, men det er dejligt, og den nye tradition er blevet kickstartet med manér. Professoren vender tilbage - Byd velkommen til én af Europas bedste pianister og komponister, Lars Jansson! siger bassisten Morten Ramsbøl i den dårligt justerede speakermikrofon. Svenske Lars Jansson var for et par år siden professor ved Rytmisk Konservatorium i Århus, og han har taget sin søn Paul med denne aften. Paul Svanberg afslører sig som en særdeles velspillende trommeslager, og sammen leverer trioen en lille times lektion i moderne jazz med nordisk islæt, en blanding af sangbare, lyriske temaer, modale improvisationer og rigelig plads til solistiske udfoldelser. Det unge publikum oppe foran scenen har taget gulvet i brug som siddeplads, og der lyttes intenst, med applaus på de rigtige steder. Oppe ved baren står en gruppe mænd, som har rigtig meget at snakke om og som ikke synes at være indfangede af musikkens magi, men til gengæld sørger de for god omsætning i baren. Alligevel klapper de pligtskyldigt med, hver gang en solo afleveres fra scenen! Det kræver en god portion selvtillid at træde op i projektørlyset efter trioens opvisning af international klasse. Sangerinden Bebiane Bøje har heldigvis ikke komplekser, og vi får en flot udgave af Parkers Confirmation hvor Morten Ramsbøl har overladt bassen til Henrik Møller Petersen. Efter Bebianes afdeling skulle der egentlig udskiftes på flere pladser ifølge holdleder Ramsbøl. Men det må vente lidt: Vi ta r lige et trionummer, bliver der råbt fra scenen, og så går det über stock und stein med en blues af Monk, hvor Jansson krænger det sidste af det kølige, nordiske temperament af sig og kaster sig ud i nogle svedige dueller med knægten ovre bag trommerne. Men så er det også tid til nye ansigter på scenen. Poul Pava har meldt sig som pianist, men da det går op for ham, at der også er total udskiftning i rytmegruppen, forsvinder han op til baren Man skal altid sørge for at komme til at spille med nogen, der er bedre end én selv, filosoferer han med selvironi, da han er kommet på sikker afstand - Så skal det nok gå. Ellers hænger det hele på én. Poul er i dag en anerkendt kunstmaler, men har en mindre kendt fortid som pianist og performance-kunstner. Publikum skal på arbejde Henrik Møller Petersen får en sludder med Lars Jansson i pausen og undskylder, at han måtte kæmpe med den høje action på Morten Ramsbøls bas. Jansson kvitterer med en anekdote fra det virkelige liv og illustrerer den med livagtige grimasser: En basguitarist fik et afløserjob som kontrabassist i et sigøjner-jazzorkester. Han endte Henrik Møller Petersen 22 basunen marts 2006

med ikke alene at få krampe i armen, men også i kæben! Kroatiskfødte Hejro har allerede inden koncerten meldt sig som jam-deltager Lars Jansson på tenorsax og betræder uforfærdet scenen sammen med 17-årige Aske Bode, piano og Jesper Bo Knudsen, trommer. Hejro er klassisk uddannet klarinettist fra konservatoriet i Zagre, og kan ikke betegnes som en fuldblods jazzmusiker, men med The Girl from Ipanema gaber han heller ikke over mer end han kan klare. Han afløses af saxofonisten Michael Bladt, én af de fremragende blæsere med base i Klüvers Big Band, som også har en selvstændig karriere. Hejro evaluerer sin indsats: - Jeg synes, det gik godt, men jeg havde svært ved at høre mig selv. Måske et spørgsmål om indstilling af monitor, men ikke overraskende er rummet designet til rocklyd med Hejro lydabsorberende plader i loftet og vægtæpper, og det giver ikke de bedste betingelser for akustisk musik. Det lejede, akustiske klaver har en tendens til at være for lavt, og hornene kan ikke klare sig uden mikrofoner. Fatter Eskils scene er veludstyret med bl.a. et stort Ampeg-basanlæg, men jazz-kontrabassister foretrækker nogle små nogen på størrelse med en skotøjsæske. Sådan er der så meget! Atmosfæren fejler absolut ikke noget, og hvis man vil tæt på musikken, kan man komme det uden risiko for høreskader. - Lige nu er det perfekt! konstaterer Ejner Dam fra sin plads bagerst i lokalet. Lydstyrken er tilpas, folk kan tale sammen, og stemningen er fantastisk. Det er godt, når publikum skal arbejde dynamisk. Når musikken spiller lavt, dæmper folk Michael Bladt sig tilsvarende. Og det ser ud til at være lykkedes at få folk til at komme tidligere, så der bliver en aften ud af det. Vi slutter ca. 00.30, for det er min erfaring, at det er umuligt at skabe kunst efter kl. 01.15. Birgitte Laugesen Det er jo New York Lars Skriver, 55, er droppet ind sammen med nogle kolleger fra den farmaceutiske industri for at få en øl efter et forretningsmøde. Det er jo New York, det her! udbryder han. Jeg er opdraget med god jazz, og det er imponerende, at man kan komme her og høre musik af så høj standard på en tirsdag. Det kan man ikke engang i København. Aske Bode er med sine 17 år én af de yngste jamdeltagere. Han studerer klaver på Musikalsk Grundkursus og har spillet jazz i 3 år. Ligesom Lars Skriver er han opdraget med jazz hjemmefra, og han ser jazzklaverspillet som grundlæggende for at spille al slags rytmisk musik. Aske er for ung til at få serveret andet end sodavand i baren, men på scenen er alderen ingen hindring. Et af byens etablerede navne, sangerinden Birgitte Laugesen, leverer i selskab med den tilbagevendte Lars Jansson, Paul Svanberg Michael Bladt, Morten Ramsbøl og John Nehen Hansen på trommer endnu ét af aftenens højdepunkter med The Nearness of You og S wonderful. Numrene er fra jazzens klassiske repertoire, men Birgitte lader ikke sine akkompagnatører i stikken: Hun har becifringer med til alle, og opgaven løses på superprofessionel vis. Guitaristen Morten Haugshøj fører an i de sidste Morten Ramsbøl numre, inden Morten Ramsbøl siger tak for i aften og annoncerer næste tirsdags stjernesolist. Med denne artikel har Basunen efterhånden været hele vejen rundt på byens jamscener. Vi startede i 2004 med en omtale af Fatter Eskils bluesjam og slutter serien her med dens afløser. Husk at gå til jamsession, hvis du synes dit musikalske liv er ved at gå i stå. Der er vitaminer at hente, og der er noget for en hver smag! basunen marts 2006 23

Peter Vuust Det er de færreste musikere der kan leve af musikken alene, og mange har en eller anden form for alternativ beskæftigelse for at få økonomien til at hænge sammen. I de næste numre af Basunen vil vi give eksempler på hvad lokale musikere laver ved siden af den musikalske karriere. Af Molo Poulsen Peter Vuust er jazzmusiker, komponist og producer, samtidig med at han også er hjerneforsker. Han har lige afsluttet sin Ph.D. i hjerneforskning og har tillige en kandidatgrad i matematik, musik og fransk. Peter Vuust har som speciale at forske i musikkens indflydelse på vores hjerner. Derudover er han docent ved Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske afdeling, hvor han har undervist i bas, musikteori, hørelære og sammenspil. Men hvordan når man alt det inden man fylder 45? Det når man på baggrund af to ting. Den ene ting er, at man skal være god til at organisere sin tid. Den anden ting, der er vigtigt, er at man gør de ting man er i gang med færdig. Det vil sige at man får afsluttet sine projekter. Og hvis man er god til at organisere sin tid, og deler det op i flere delprojekter, som man hele tiden får afsluttet, så kan man nå flere ting end man tror. Peter Vuust laver halvårs planer, hvor han skriver sine forskellige målsætninger op, og ved jul og sommerferie går han dem så igennem og ser hvad han har nået. Han mener selv at han er blevet mere realistisk med årene, hvor han i starten slet ikke kunne nå alt det han gerne ville. Eksempelvis øver han nu hver dag mellem 6.30 og 7.10 mens familien stadig sover. Dette er en forudsætning for at hans dag kan fungere. Så er det af vejen, og han kan koncentrere sig om resten af dagens gøremål. Som Peter Vuust udtaler: plan your work, and work your plan. En af fordelene ved at planlægge er, at når man har fået gjort det der er planlagt, kan man slappe af med god samvittighed. Men det afgørende er at finde ud af en måde hvorpå det fungerer for én selv. Desuden er evaluering en vigtig ting. Det er vigtigt at få tænkt igennem både hvad man har gjort og hvad man skal til at gøre. Det er det samme som jeg siger til mine elever når de skal øve sig. Der er ret mange af dem der har problemer med at få øvet sig nok. Jeg synes at det er meget meget vigtigt hver gang man øver sig, at man bruger 3-4-5 minutter på hvad det man skal øve sig på den dag! Få tænkt igennem, hvor man skal hen i dag, og først derefter gå i gang med at øve, sådan at der er refleksion i de ting man gør. Derudover er det vigtigt både at lave noget struktureret og lave noget intuitivt, men først og fremmest gøre sig klart hvad det er man laver. Jeg tror, mange af problemerne med at komme ud af stedet bunder i, at man ikke får struktureret sin tid. Man går lidt for meget i alle mulige forskellige retninger, og bruger for meget tid på noget der ikke er relevant. Man er nødt til at beslutte sig for, at i denne her periode, gør jeg det på den her stringente måde, og i en anden periode, er der plads til at være mere fri. Jeg ser jo, at mine studerende vælger en mellemvej hele tiden, og så får de hverken gjort det ene eller det andet. Det vigtigste er dog fortsat at finde den måde man selv fungerer bedst. For at få tid til alt det han laver, har det været essentielt for Peter Vuust at have en meget forstående familie. Peter Vuust og hans kone har samme arbejdsplads, og spiser frokost sammen, så der også bliver tid til de to. Derudover har han haft nogle meget forstående arbejdsgivere. Både konservatoriet og hjerneforskningscentret har den filosofi, at hvad der er godt for ham, er også godt for dem. Det har givet ham frihed til at forfølge de idéer, han syntes var interessante. Ny plade Peter Vuust har lige udgivet cd en Image of falling med Peter Vuust Quartet, med sangeren Veronica Mortensen som gæstesolist. Det er den første plade med tekster på, og han synes selv, at det har været utrolig sjovt at lave. Den er mere poppet end de andre plader, men det har også været skægt at prøve af. Udover at spille med Peter Vuust Quartet, hvor han udfolder sin egen kompositoriske virksomhed, har han mange jern i ilden. Han spiller blandt andet med Bærentzen/Vuust duo, Hans Esbjergs Pop n Jazz, Erik Grip Duo og har derudover utallige andre projekter med både klassiske musikere og jazzmusikere. Peter Vuust har desuden en stor forkærlighed for sport, men dyrker det ikke længere på højt plan. Han løbetræner 3-4 gange om ugen, og for ham er det en del af pakken. Hvis ikke han får trænet har han ikke energi til alt det andet. Han bruger også tiden i løbeskoene til at reflektere over ting, som der alligevel skulle tænkes over. En salgs mental oprydning. Hvis du skulle vælge Peter Vuust ville ikke kunne vælge mel- 24 basunen marts 2006

lem forskningen og musikken. Han ville ikke kunne undvære nogen af delene, men først og fremmest føler han sig som musiker. Det er dét der er mit fundament, det er dét jeg starter med hver dag og det er dét jeg er. Sagen med forskning er jo, at det føler man aldrig rigtigt at man kan. Man føler jo hele tiden, at der er ting man har gjort forkert. Det er jo det, man arbejder med. Han kunne dog godt forestille sig at forske i noget der ikke handlede om musik, da der er mange andre ting der fanger hans interesse. Omvendt er det for ham den perfekte kombination at forske i noget, som er vigtigt for ham. Han har desuden været heldig at kunne bibringe forskningen noget implicit viden, som netop en musiker har, og alle har været interesserede i hans mening om tingene. Det er vigtigt at have en mission, for der vil jo altid være folk inden for specielt forskningsverdenen, der er meget klogere og meget dygtigere til nogen ting end dig selv. Så det er vigtigt, at man kan bidrage med noget. Da jeg spørger om han kunne forestille sig udelukkende at leve af musikken svarer han: Jeg havde faktisk et år hvor jeg ikke lavede andet end at spille musik. Jeg synes, at der manglede noget. Jeg havde jo trods alt gået 9-10 år på universitet og det manglede jeg ligesom også at bruge. Jeg synes også, at det er rarest at have noget at give sig til om dagen også. Det kan let blive utroligt ensomt at sidde og øve sig, og så gå ud og spille et job om aftenen. Jeg synes der nærmest ville blive et hul i min tilværelse, hvis ikke jeg også lavede noget andet. Jeg vil slet ikke udelukke at jeg en eller anden dag tænker, nu vil jeg hellere bare spille, men sådan har jeg det ikke i øjeblikket. Jeg synes faktisk også at tingene befrugter hinanden på en god måde. Jeg har plads til i den måde jeg arbejder på, at lave de ting jeg har mest lyst til. Peter Vuust ser det også som en fordel at han ikke behøver at jagte indtægterne i musikken, men kan vælge udelukkende at tage de jobs han synes er sjove. Det er også hans princip at det skal være sjovt, ellers er det slet ikke det værd. Fremtidsplaner Ud over at Peter Vuust for første gang i 15 år ikke har kigget på sin halvårsplan, og at dette er det første han skal, er der allerede mange jobs i kalenderen. Derudover er der flere forskningsopgaver der venter, men den vigtigste er en konference om musik og hjerneforskning den 21.-22. april på musikkonservatoriet (www.cfin.au.dk/ musicbrain). Derudover skal der også være lidt luft til at tænke nye tanker, og så skal familien plejes, da den har været en anelse forsømt. Der er allerede mange planer på bedding, og vi kan sagtens forvente at Peter Vuust fortsætter i samme hæsblæsende tempo som hidtil. Et godt råd Når jeg spørger om et råd til andre musikere der gerne vil kombinere musik og job, udtaler Peter Vuust, at det ikke nødvendigvis er lykken, men at det kommer an på energifordelingen. Hvis man bruger den samme energi i sit job, som man bruger når man tager ud og spiller om aftenen, bliver man hurtigt træt. Det er vigtigt at finde et job, som energimæssigt bruger nogle andre ressourcer. Alt i alt handler det først og fremmest om at finde sin egen vej og så at reflektere over hvordan man fordeler sin energi. ProTools professionel audio design Protools software er den mest kraftfulde og nemmeste platform at bruge til produktion af professionel musik. ProTools er det førende harddiskrecordingprogram og det benyttes i dag i de fleste lydstudier rundt omkring i verden. På kurset får deltagerne indblik i grundpillerne inden for harddisk-recording. Simpelt og uhyre effektivt. Vi gennemgår hvordan man enkelt kan automatisere alt fra volume til panorering. Vi vil arbejde med hvordan man kombinerer audio og MIDI, så de integreres i det endelige resultat samt se på hvordan man laver et remix. Man lærer opsætning af OMS til styring af MIDI moduler. Efter kurset er man i stand til at indspille, mixe og mastre og gøre resultatet klar til at brænde sin egen CD. ProTools Anatomi System folder: DAE folder, plug in preferens: DAE, digi setup, pro tools Controls panel: Sound Pro tools folder/session struktur optagelse - import - export - bounce Hardware gennemgang, I/O Data disiplin Automation Plug in Routing Mastering/nedmix Loop (no clik) TrackTransfer Allocator User tools Nærmere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til: DanMedia Åbogade 36-38 8200 Århus N tlf: 86 16 49 99 www.danmedia.dk Hit med dine historier Var du med, dengang rocken var ung? Har du levet med rock n roll, pigtråd, beat, psykedelic og hvad det nu hed alt sammen? Og har du gode historier, sjove fotos og andet, som kan være med til at fortælle om en svunden tid? Så vil vi gerne høre fra dig. Århus har en lang, spændende musikhistorie, med en myldrende underskov af grupper, som er kommet og gået. Nogle har efterladt sig spor, andre huskes kun af dem, der selv var med. Men alle sammen har de været med til at skabe den levende musikkultur, som i dag stadig kaster nye konstellationer af sig. Vi vil gerne have bedre overblik over den del af fortiden, som er i fare for at gå i glemmebogen eller ryge i affaldscontaineren. Check webloggen Vi har oprettet en weblog, hvor man kan skrive indlæg, komme med ideer, og i det hele taget komme på banen. Du kan også ringe til DMF Århus, hvor vi vil tage venligt imod alle henvendelser. Adressen på vores Rock-blog er http://rockhistorie.theblog.net basunen marts 2006 25

Musik i Ridehuset Fotos: Axel Boel Snoopy Band Flemming Knudsen byder velkommen Jens Klüvers Kvartet Erik Sletting Bannere foran Ridehuset Niels Dal med sangerinden Joane Reinholdt Carsten Pedersen, klassisk guitar Poul Erik Panduro Peter Mackie Tre på Spil Conni fra Mercury Band Roger & Over Michael de Linde Carsten Bastrup Axel Boel og John Nørgaard Publikum Jørgen Sølvsten Cirkus Skunk 26 basunen marts 2006

Levende musik - Det halve af festen Af Axel Boel Under overskriften Levende musik det halve af festen, afholdt DMF-Århus et stort præsentationsshow i Ridehuset i vinterferien. Arrangementet foregik over 3 dage, og der mødte mere end 2000 tilhørere frem. Udgangspunktet for projektet var at få genskabt traditionen for den lange række af flotte præsentationsshows som den tidligere Musikerklub i Århus har haft kæmpe succes med. Og hvor de virkelig formåede at synliggøre sig i forhold til musikforbrugerne. En event der har været meget savnet siden klubbens ophør. I modsætning til tidligere blev konceptet for Ridehuset helt nyt. Der blev lagt bredere fokus på underholdningsmusikken, og arrangementet kom til at foregå over flere dage. Dette i et forsøg på at skabe langt større nyhedsværdi og interesse omkring showet, og give flere DMF-musikere mulighed for at synliggøre sig over for musikforbrugerne. Ideen med et præsentationsshow er selvfølgelig at få promoveret vore medlemmer og den levende musik, men sådan et arrangement er også altid med til at give inspiration musikerne imellem. Showdagene. Vi lejede kulturhuset Ridehuset hele ugen i vinterferien og der blev ophængt store bannere på gadefacaden med annoncering af selve showet, der foregik fredagsøndag. Fri entre Der var gratis adgang alle dage, og vi lagde op til at gæsterne skulle komme og gå fra gaden, når der var aktiviteter. I hallen blev der opbygget 17 små scener samt en storscene for enden. Herfra var der skiftende n o n s t o p o p t r æ d e n i h e l e åbningstiden. I midten af salen var der en stand for Musikformidlingen og DMF. Restaurant COCO stod for det kulinariske. De stillede 2 Cafeer op med små borde, og der var mulighed for at købe lette anretninger og drikkevarer. HC Vartenberg og John Nørgård var faste konferencierer og de præsenterede med sædvanlig professionalisme, løbende, de enkelte optrædende, når de skulle på. Rådmand Flemming Knudsen åbnede festlighederne fredag, hvor temaet var børneunderholdning. Mellem kl. 12 og 16 kunne man bl.a. opleve Eddi Spageddi, Cirkus Skunk, Ann og Aberne, Rock Piraterne, Poul Erik Panduro, Kolling og Lillebror, Malte og Viggo m.fl. og Restaurant COCO sponsorerede gratis is til børn. Om lørdagen var der åben fra kl. 10-14. COCO var klar med gratis rundstykker til de morgenfriske og der var lagt op til musikalske oplevelser for seniorer. Man kunne bl.a. opleve Klüvers Kvartet, Birgitte Laugesens orkester, Elvis show med Carsten Holm, klassisk guitarmusik med Carsten Pedersen, Peter Mackie, John Nørgård Show, Osvald Helmuth Viser (Stig Nørregaard) Lars Ginge Skov, Thorlei Ravnsbæk, Erik Sletting, Avenue, Jakob Petersen og Axel Boel. Præsentationsshowet sluttede af søndag. Her var der sat fokus på festmusikken. Mellem kl. 12 og 18 gav mere end 20 forskellige selskabsmusikere og bands smagsprøver på deres musik. Og kl. 15 var der en minikoncert fra storscenen med Roger and Over. Der skal lyde en stor tak til alle sponsorer, de aktive medvirkende samt ikke mindst Erik Sletting, der har været den helt store arbejdshest ved dette arrangement. Over showdagene fik de mange fremmødte virkelig god oplevelse af bredden og professionalismen i hvad Dansk Musiker Forbunds m e d l e m m e r k a n p r æ s t e r e indenfor underholdningsmusikken. Og selvom ideen var at lave en overordnet promovering af levende musik, fik flere af de deltagende musikere og bands solgt sig selv på dagene med jobs til kalenderen. Carsten Holm - Elvis show Collage Jørgen Mogensen HC Vartenberg og John Nørgaard Gruppebillede af de fleste medvirkende Birgitte Laugesen og East Coast jazzband Ann og Aberne basunen marts 2006 27

Bandbox.dk Af Mads Mazanti Basunens tur rundt til musikrelaterede butikker i Århus er denne gang gået på nettet. Bandbox.dk er navnet på en ny hjemmeside, hvor både etablerede og upcoming kunstnere kan få produceret, distribueret og solgt deres merchandise. I det nyindrettede kontor på Østboulevarden 11 A tager de tre initiativtagere Thomas Clausen, Jens Vindal Eriksen og Martin Pedersen imod. Vi er flyttet ind for et par måneder siden og valgte at investere i nye møbler frem for at stille mormors lasede sofa herned. Det understreger følelsen af at være på arbejde. At starte firma er nyt for os alle, men med et tjekket kontor og lager er udgangspunktet i orden, fortæller Thomas. De tre venner åbnede hjemmesiden Bandbox. dk den 1. oktober sidste år, og på daværende tidspunkt var kontor og lager henvist til et kælderrum i den ejendom Thomas bor i. Og alle, der har startet egen virksomhed, kan nok nikke genkendende til den lidt vaklende fornemmelse af, om det nystartede projekt nu er rigtigt og berettiget til at kunne kaldes arbejde. Her er kontoret et skridt på vejen, og der er ingen tvivl om, at initiativtagerne til Bandbox.dk har gjort deres hjemmearbejde ordentligt. Idéen var at sitet skulle være oppe at køre allerede i starten af 2005. Men mødet med den grafiker, der har udformet siden, fik ambitionsniveauet til at stige. Store ambitioner Det stod klart for Thomas, Martin og Jens, at der i deres egen målsætning var meget højt til loftet, og at de i virkeligheden havde mod på at løse mange flere opgaver for interesserede bands end oprindelig tænkt. Og at opgaverne altid skal løses på bedst mulige måde for både kunstnere, købere og bandbox.dk. En ambition der krævede en masse opsøgende arbejde og afsøgning af muligheder, som gang på gang udskød åbningen. Vi blev pludselig kræsne og fandt ud af, at vi måtte gå hele vejen for at følge hjemmesiden. Det var en slags gennembrud for os i vores etablering af Bandbox.dk: Mer vil kunne mer, som Martin udtrykker det. Jens supplerer: Vi ville gerne have alle detaljer på plads, så idé-udviklingsfasen blev meget lang. Thomas Clausen, Martin Pedersen og Jens Vindal Eriksen Startskuddet til siden blev givet allerede for ca. 5 år siden. Jens og Martin er henholdsvis guitarist og bassist i det Århusbaserede band Kiona, og de gik i sin tid og syslede med planerne om at lave noget merchandise, som kunne sælges ved koncerter. De fandt hurtigt ud af, at vejen til T-shirts og andre effekter ikke var så ligetil, og at det burde kunne gøres meget nemmere. De havde som musikere problemerne tæt inde på kroppen, men ikke umiddelbart overblikket til at løse opgaven alene. Her kom Thomas ind i billedet, da han havde opbygget et stort netværk og organisatorisk erfaring som blandt andet medarrangør af festivalen Recession, koordinator på Århus Filmfestival og i sin tid som militærnægter hos Frontløberne. Bred målgruppe Fra dag ét har det været et erklæret mål at hjælpe seriøse musikere på alle planer. Der er plads til de fleste, og målgruppen er meget bred. Dog forbeholder Bandbox.dk sig ret til at lave en form for kvalitetskontrol, der gerne skulle sikre, at de udbudte varer dels er lavet ordentligt og ikke bærer kontroversielle budskaber, der kan virke stødende. På sidens liste over kunstnere finder man både mindre kendte orkestre og allerede etablerede acts som Carpark North, Vincent Van Go Go og ikke mindst årets modtager af den prestigefyldte pris P3 Prisen, Tina Dickow. Netop samarbejdet med den populære sangerinde har været meget succesfuldt. Martin: Tina spurgte, om vi ikke kunne tage med hende på tur og lave en komplet merchandise/cdbod med fuld afvikling. For os var det en perfekt mulighed for at lave en tester, og det fungerede super-tilfredstillende for både Tina og os. På spørgsmålet om Bandbox.dk vil lave lignende ud-af-huset - projekter bliver der svaret klart ja. Det er selvfølgelig ikke alle bands, der kan bære en rentabel bod med merchandise, men langt de fleste vil kunne sælge en del fra scenekanten, siger Thomas. Især hvis de kommer med den gode, specielle idé. F.eks. har Sparklin June holdt os fast i, at vi på et tidspunkt sagde, at vi kan lave al slags merchandise. F.eks. et sæt lappegrej med bandnavn på, hvis det skulle være... Vi må jo holde, hvad vi lover, så vi arbejder i øjeblikket på at få produceret Sparklin June-lappegrej, griner Thomas. Og tendensen i udlandet er helt klart, at salget af merchandise er rigtig stort ikke mindst nu hvor download af musik er tilgængeligt for alle. Cd en som salgsvare er derfor mindre interessant, men publikum vil stadig gerne have en fysisk ting med sig hjem fra koncerten, Carpark North-kondomer 28 basunen marts 2006

siger Jens og fortsætter: Der må gerne gå lidt mode i de forskellige bands effekter. Hvis man tager USA, har alle hiphopgrupper med respekt for sig selv deres eget tøjmærke. Pt. er Bandbox.dk den eneste shop i Danmark, der yder en form for merchandise total-service, som kan tilbyde hjælp til næsten alting. Vi ønsker at gøre musikere frie for at tænke på al udenoms-bøvlet, så de kan koncentrere sig om det væsentlige: skabelsen af god musik. Det har taget lang tid at produktudvikle, fordi både pris og kvalitet skal være i orden. Det skal helst være win/win for alle parter, fortæller Martin. De tre bagmænd ønsker på ingen måde, at der går supermarked i Bandbox.dk. Vi sælger ikke AC/DC-tørklæder eller Bob Dylan-biografier, selvom der måske er et marked for den slags. Bandbox.dk er en specialbutik, og vi vil helst have en personlig kontakt til de kunstnere, vi arbejder for. Og så skal det være bands, man jævnligt har mulighed for at høre live, siger Jens. Og netop på live-scenen har trekløveret også en finger med i spillet: I et samarbejde med natklubben Fabriken har de taget initiativ til rockklubben Gun Club, da de synes, Århus har manglet en scene med overskriften ROCK. Igen er det interessen og et nærmest idealistisk ønske om at hjælpe musikere på vej frem, der driver værket. Og Gun Club-konceptet ligger fint i forlængelse af Bandbox.dk s idé om at skabe en symbiose mellem kendte og mindre orkestre, som kan skabe netværk og drage nytte af hinanden på forskellige måder. Ønsker man som band at få lagt sine cd er og/eller merchandise ud på Bandbox.dk, koster det et oprettelsesgebyr på 199,- + moms. Herefter skal man blot komme med sine effekter og eventuelt få produceret nogle flere i samarbejde med Bandboxdrengene. Der bliver afregnet hver måned, og målet er at gøre forretningsgangen så let og gnidningsløs som muligt. Selvom bagkataloget er ved at være stort, kan Martin, Thomas og Jens dog langt fra leve af deres nystartede firma. Der er lang vej til, at Bandbox.dk kan præstere et overskud, men omvendt ingen tvivl om, at sitet dækker et stigende behov og et forholdsvist uopdyrket område i Danmark. Vi har ingen forretningsmæssige bagtanker, slutter Thomas interviewet og rundvisningen af med. Lysten driver værket, og hvis det kan give et eller andet supplement til vores indkomst, er vi glade. Drømmen er at tage Danmark med bukserne nede og forhåbentlig skabe et modefænomen, som vil være til gavn for hele musikbranchen. Der er ingen tvivl om, at de fleste bands og kunstnere vil have glæde af et samarbejde med Bandbox.dk. Merchandise er en oplagt og ikke nødvendigvis særlig dyr mulighed for at sprede sin musik og sit navn, hvad enten det er Carpark Northkondomer, Vincent Van Go Go T-shirts, Sparklin June-lappegrej eller noget helt fjerde. Så tjek hjemmesiden Bandbox.dk ud, og overvej, om ikke også dit musikalske projekt kunne have noget ud af at være repræsenteret på listen over kunstnere. Feriehus i Spanien DMF Århus afdeling vil også i 2006 og et stykke ind i 2007 råde over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. Citronhuset er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil benytte sig af. Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, og du kan søge løbende gennem hele året. Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger efter ønske og vi fordeler ugerne efter først til mølle princippet. DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden frem til uge 12 i 2007. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn. Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du kontakte DMF-Århus Afd. DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Pris Kr. 1100,- højsæson Kr. 600,- lavsæson CITRONHUSET Du kan se hvornår huset er ledigt og iøvrigt finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C basunen marts 2006 29

Juletræfesten - en fest for børnene Af Lars Kiehn Igennem mange år, har afdelingen afholdt sin årlige juletræsfest, til glæde for medlemmerne og deres børn især. Konceptet har stort set været det samme alle årene. Dog har vi med skiftende held handlet vores julesulemad hos forskellige leverandører. Men ikke en juletræsfest uden klager over maden. Derfor besluttede vi, at lade restaurant Co Co i StorCenter Nord overtage hele denne del af arrangementet. Hvilket de gjorde til alles tilfredshed. Med priser og mad som faldt i alles smag, formåede vi at holde sulten for døren. Cool Kids Pølserne var i år skiftet ud med pizza-slices, og det kolde julebord var skiftet ud med forskellige varme retter. I betragtning af at det var første gang vi introducerede dette koncept, må det betragtes som en succesfuld ændring af arrangementet, der kun vil kræve små justeringer i forhold til næste års juletræsfest i 2006. Som noget helt ekstraordinært havde vi engageret de meget populære Cool Kids, der vandt melodi grandprix for børn (MGP) i 2004. De 3 unge hårdtarbejdende sangere leverede 25 minutters top underholdning, der fangede det unge publikum, men også mange af forældrene forstod at værdsætte dette unge charmerende hip-hop navn. Med Cool Kids fik vi sat et markant punktum for dette års juletræsfest, som klart efterlader store forventninger til juletræsfesten 2006. Som alle andre år, skal vi ikke undlade at takke vores mange sponsorer. Det er fantastisk at opleve den velvillighed fra vores samarbejdspartnere og venner, som de mange sponsorgaver er et udtryk for, og som jo udgør en ikke uvæsentlig indtægt for os, idet vi kan afvikle et amerikansk lotteri af en usædvanlig flot kvalitet. Det sker ikke sjældent, at vi modtager gaver i prisklassen 4 6.000 kroner, men som udgangspunkt er vi naturligvis taknemmelige for hvad vi modtager af gaver. Derfor skal der også lyde en kæmpe tak til alle sponsorerne, som i tilfældig rækkefølge er følgende: Slagtøjscenteret Amagerbanken Galleri Profilen Intermusic Kaffe 67 Hos Anders Jazzbar Bent J. Den Jyske Opera Aarhus Symfoniorkester Aarhus Musikhus Color Hotel Skagen Hjorten Århus Charter Cafe Smagløs Ministeriet Arbejdernes Landsbank Aarhus Internationale Jazzfestival Feedback Recording REC-Art MBO Dansk Audio Teknik Klüvers Big Band InTheHouse Records PUK Studie Recording New Music Iceberg Records Akustikken Musikeren CS Grafik Pianoværkstedet Orkestergraven Palmø 14K Diamanten Åge Jensen CMC Føtex i Egå Studie AA Englund Roland Musikpartner Kinovox Luthman Musikengros Yamaha Rock-City 30 basunen marts 2006

Elektronisk Julestue - for de lidt større Af Mads Mazanti Elektroniske toner, super-glögg, ild i pejsen og ca. 30 gæster var ingredienserne da DMF-Århus tirsdag d. 20. december afholdt Elektronisk Julestue for tredje år i træk. Sofus Forsberg stod ligesom for to år siden for lydsiden til stor fornøjelse for det skiftevis lyttende og snakkende publikum. Varmen strålede både fra den lille pejs og fra de mange kinder der blev rødere og rødere efterhånden som den heftige glögg blev indtaget. Der blev hygget og spist æbleskiver, mens livets store og små spørgsmål blev vendt rundt omkring i det til lejligheden oppyntede kontorlandskab. Se det var et rigtigt julearrangement Turid Nørlund Christensen Sara Seerup og Lena Jensen Robert Snider og Mathias Lykke Jacob Danielsen, Mads Bloch og Christian Dietrichsen Sofus Forsberg og Gary Snider Jonas Dahl og Jesper Kay Ild i pejsen Jacob Danielsen Benjamin Graneberg og Christian Windfeld basunen marts 2006 31

Dansk Jazz i Thailand af Mads Bærentzen Hvordan vender en kontrabas? I december måned var de to danske orkestre Veronica Mortensen Band og Niels HP inviteret til at spille på The Bangkok Jazz Festival2005. Koncerterne var kommet i stand via pladeselskabet Sundance, der samarbejder med det thailandske selskab Hitman, der netop har udgivet begge de to danske kunstnere. I det følgende beretter Mads Bærentzen, pianist i Veronica Mortensen Band, om rejsen. Onsdag d. 14. december om eftermiddagen mødtes en klynge forfrosne, danske musikere i Kastrup Lufthavn for at begive sig ud på et thailandsk, musikalsk eventyr, der skulle vise sig at blive et spændende møde med en fantastisk imødekommende og gæstfri kultur, et meget interesseret publikum og en særdeles velorganiseret jazzfestival. Efter at have diskuteret lidt med check-in-personalet om det fornuftige i at medbringe en kontrabas, en stak guitarer og et par keyboards udover diverse kufferter, var vi klar til at begive os ud på en længere flyvetur mod fjerne og langt varmere himmelstrøg, end der kan præsteres i Danmark i december måned. Hele holdet samlet Godt møre ankom vi 12 timer senere (dvs. torsdag på grund af tidsforskellen) i Bangkoks lufthavn, og der skulle ikke gå lang tid, før vi mødte et par repræsentanter fra jazzfestivalens tjekkede personale. Vi blev på det nærmeste fisket ud af flyveren, eskorteret uden om den normale paskontrol skarpt forfulgt af en thailandsk politiofficer, og få øjeblikke senere befandt vi os i 25 graders varme i færd med at læsse vores udstyr og kufferter op i en bil, der mest af alt mindede om en dyretransport i miniformat. Jo, der var skam kommet fine folk til byen. Efter at have vinket farvel til gearet blev vi fragtet til Montien Hotel i Stilhed før storm hjertet af Bangkok og også her mødt af den thailandske gæstfrihed, der tilsyneladende ikke kender nogen grænser. Gear og kufferter dukkede heldigvis hurtigt op, og efter et par timers søvn begav vi os ud i det meget hektiske men yderst charmerende Bangkok. Det viste sig, at vi boede lige ved The Patpong Village, hvor det er muligt at erhverve sig Rolex-ure, DVD-film (optaget live i biografen), alle tænkelige engelske fodboldklubtrøjer i polyester, Mariah Carey-kassettebånd, silke -tørklæder og alverdens andet isenkram til yderst favorable priser hos handlende, der ikke var bange for at slå lidt af prisen, hvis man gjorde tegn til godt at kunne leve uden 5 armbåndsure på hver arm. Det var også stedet, hvor man kunne få massage af den mere tvivlsomme karakter with a happy end, som man populært siger. En af de mere mørke sider af det thailandske samfund, men tilsyneladende ikke så lidt af en industri i området. Allerede dagen efter skulle Veronica Mortensen Band i aktion på den 3 dages festival, der fandt sted i Sanam Sua Park, tæt på den thailandske konges enorme palads. Thailand er i den enestående situation at have en meget vellidt monark, der er yderst jazzinteresseret og selv spiller lidt saxofon. Det er der da stil over. Vi havde på forhånd gjort os en del tanker om scene- og lydforhold, men det skulle vise sig at være unødige bekymringer, for der var fantastiske forhold med en kæmpestor scene, supergrej, storskærme, monitors, der lød som mit eget stereoanlæg og kompetente folk bag knapperne samt et hav af hjælpere, der gjorde deres absolut bedste for at gøre det så godt som overhovedet muligt. For eksempel var der en mand, der havde ansvaret for gaffatapen, hvilket betød, at han rendte rundt oppe på scenen med 4 forskellige ruller gaffa, så der var frit valg på alle hylder. Da mørket faldt på, valfartede publikum til festivalpladsen, og da orkestret gik i gang efter den obligatoriske nationalmelodi i Bas - gagen er pakket højtalerne, havde omkring 3.000 mennesker sat sig til rette med tæpper, madkurv og små gasblus klar til at høre jazz. Et yderst lydhørt og kultiveret publikum der tog rigtig godt imod musikken. Efter en meget vellykket koncert stod den så på efterfølgende pressekonference. Vi blev kørt fra bagscenen og hen i et dertil indrettet telt i en golfvogn, og da vi nåede frem, kunne vi næsten ikke tro vores egne øjne. Et større pressekorps bestående af en hær af fotografer, et par TV-stationer og en mængde journalister stod klar, og så stod den ellers på diverse spørgsmål. Ikke alle var lige skrappe til at gøre sig 32 basunen marts 2006

Mads B skyller oplevelsen ned forståelige på engelsk, men det lykkedes at få fortalt, hvor glade vi var for at have fået mulighed for at spille på festivalen og få takket alle de implicerede parter. Efter denne specielle oplevelse fik vi tid til at høre lidt af bandet Incognitos koncert, der var næste navn på plakaten. Generelt er thailænderne helt vilde med, hvad vi nok vil betegne som 80 er-fusion, der var i hvert fald adskillige navne på festivalen, der gjorde i den genre. Dagen efter havde det thailandske pladeselskab sørget for, at vi fik mulighed for at få vaskeægte thai massage. En fantastisk oplevelse der blev afsluttet med, at hele personalet skulle have adskillige fotos sammen med disse eksotiske, danske musikere. En oplevelse af at være stjerne for en aften og den efterfølgende eftermiddag kunne man ikke sige sig helt fri for. Søndag var det blevet Niels HP og hans orkesters tur. Trods en lidt forsinket lydprøve på grund af, at scenen forinden var optaget af lydprøven for Asiens svar på Pat Metheny Group Jack Lee + Asianergy Project, leverede orkestret en fornem præstation, der også blev rigtig godt modtaget af det thailandske publikum. Også her var der efterfølgende møde med pressen, der i det hele taget dækkede festivalen særdeles massivt og med stor entusiasme. De sidste par dage blev der tid til at lege lidt turister i byen, få skræddersyet et jakkesæt i prima kvalitet til samme pris som 3 t-shirts ville koste i Danmark, til at opleve det meget mangfoldige gadeliv og nyde solen og de 28 grader, som Bangkok bød på 4 dage før juleaften. Og ikke mindst til at nyde Kenny G s sublime udgave af White Christmas og andre gyldne julehits, der hørtes i højtalerne overalt på hotellet, i elevatorerne, på gangene, i morgenmadsrestauranten, ved poolen, i lobbyen og i souvenirbutikkerne. Alt i alt var det som sagt en fantastisk oplevelse at spille så langt hjemmefra for et nysgerrigt og interesseret publikum, der virkelig satte stor pris på musikken og at opleve det positive, thailandske samfund og en befolkning, der på trods af en anden levestandard end vores alligevel stråler af livsglæde og gæstfrihed. De medvirkende musikere på turen var: Veronica Mortensen Band Veronica Mortensen: Vokal Mads Bærentzen: Piano Martin Sommer: Keyboards Morten Ramsbøl: Kontrabas Morten Ærø: Trommer Niels HP Niels HP: Vokal Vicky Singh: Guitar Ventetid foran hotellet basunen marts 2006 33

Ansøgningsfrister for tilskud til musik Frist Ansøgning stiles til Telefon Bemærkninger Løbende Statens Kunstfond 33113601 www.statenskunstfond.dk Løbende Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dk Transportstøtten Nye musikprojekter International Musikudveksling Tilsk. til prof. orkestre/ensembler Løbende Dansk Jazzforbund 33454300 www.dkjazz.dk Dynamisk pulje Jazzpuljen Løbende ROSA Dansk Rock Samråd 86128444 www.rosa.org Løbende Transportstøtte til folkemusik 86761141 www.folkemusik.dk Løbende Foreningen for verdensmusik 33244013 www.worldmusic.dk i Danmark 01.04. / Århus Kommune 89404800 www.aarhus.dk 15.08. / Orkesterkontoen 01.11. 01.04. / Århus Kommune 89404800 www.aarhus.dk 15.08. Spillestedskontoen 01.05. / Amtsmusikudvalget, Århus Amt 89446981 www.aaa.dk 01.12. 01.02. Dansk Musiker Forbund 86184599 www.dmf.dk 01.08. Kollektive midler 01.02. KODA 33306300 www.koda.dk Kollektive båndmidler 01.09. KODA 33306300 www.koda.dk Nationale midler 01.07. Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dk Musikdramatik 15.08. Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dk Tilskud til musik 15.09. Statens Kunstfond 33113601 www.statenskunstfond.dk Igangsætningsstipendier UDGIVER Dansk Musiker Forbund, Aarhus afdeling Grønnegade 93, 2, 8000 Aarhus C TLF: Aarhus afd / AK : 86 18 45 99 Fax-nr. Aarhus : 86 13 07 78 Randers afd. : 86 42 38 20 Silkeborg afd. : 86 86 93 00 Grenå afd. : 86 38 75 15 Herning afd. : 97 14 18 78 KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10-18 Tirsdag - fredag : 10-14 REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) Bjarne Gren Jensen (grafi sk produktion og internet) Jes Halding (korrektur) Deadline for artikler og annoncer. Næste nummer er: 22. maj 2006 Folder med annoncepriser kan bestilles på: 86 16 45 99 eller pr. email: aarhus@dmf.dk Husk adresseændringer: til Aarhus afdelingen og postvæsenet. Basunen udgives i 1400 eksemplarer og udsendes til medlemmerne af Dansk Musiker Forbund i Midtjylland. Basunen på Internet www.basunen.dk Tryk: CS-grafi sk A/S 34 basunen marts 2006