Forår på vej Nr. 1 Marts 2013 Årgang 7
Bestyrelsen: Formand (2013-2014) Næstformand (2013-2014) Poul-Erik Chortsen Peder Vester Henriksen Parkvej 66, 5492 Vissenbjerg Kildebjerggård 38, 5690 Tommerup tlf. 6447 1311, mobil 4247 1311 tlf. 64 76 30 46, mobil 53 29 69 29 e-mail: poul-erik@chortsen.dk e-mail: p.v.henriksen@gmail.com Sekretær (2013) Ena Kidholm Nørgaard (2013) Erling G. Knudsen Dyrhaugegårde 39, 5610 Assens Hesselbjergvej 6, Bohøj, 5620 Glamsbjerg tlf. 6471 1177 mobil 2844 3112 tlf. 6474 1959, mobil 5155 5919 e-mail: ena64@live.com e-mail: gek@live.dk Jørgen Strøjer (2013 2014) Kent Nymark (2013 2014) Å Strandvej 42, Sønderby Bjerge Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg 5631 Ebberup tlf. 6474 1063, mobil 3190 2547 tlf. 6474 1044, mobil 2049 3599 e-mail: kentnymark@hotmail.com e-mail: jsh@strojertegl.dk Michael Størzer (2013 2014) Charlotte Juul Thomsen (2013) Skolevej 11, 5620 Glamsbjerg Kildebjerggård 50, 5690 Tommerup Tlf. 6980 0057, mobil 5010 5597 tlf. 6474 2900, mobil 2448 1720 e-mail: mstorzer@hotmail.com e-mail: charjuut@gmail.com Helle Melgaard (2013) Spangevej 18, 5683 Haarby tlf. 6473 2100, mobil 2033 2444 e-mail: helle@metalpres.dk Suppleant Hans Frederik Larsen Skovvangsvej 9, Barløse 5610 Assens tlf. 6479 1758 e-mail: hfl@barloesegaard.dk Byrådsgruppen (2009 2013): Folketingskandidat: Gruppeformand Truels Schultz Ole Møller Michael Størzer Bjørnemosevej 12, 5631 Ebberup. Akkerupvej 88, 5683 Haarby. Skolevej 11, 5620 Glamsbjerg tlf. 6474 1792, mobil 2043 1792 tlf. 6473 2121, mobil 4016 6631 tlf. 6980 0057, mobil 5010 5597 e-mail: trsch@assens.dk e-mail: haarby@mail.dk e-mail: mstorzer@hotmail.com Fyns storkreds: Niels Steenfeldt (formand til 16.03.13) Anne Steenfeldt (sekretær) Ole Andersen (kasserer) Mølleløkken 53, 5300 Kerteminde Mølleløkken 53, 5300 Kerteminde Tårnvej 3, 5800 Nyborg tlf. 6532 5942, mobil 40460494 tlf. 6532 5942, mobil 40460494 tlf. 6530 2226 arbejde 6331 3701 e-mail: niels.steenfeldt@gmail.com e-mail: asteenfeldt@gmail.com e-mail: ooa@jubii.dk Revisorer: Ole Liindberg Knud Hansen Søren Christian Bonde (revisorsuppleant) Jasminvænget 14, 5631 Ebberup Egevej 10, 5620 Glamsbjerg Bodebjergvej 49, 5620 Glamsbjerg tlf. 6474 1334, mobil 6131 2595 tlf. 6472 2223 tlf. 6472 3155, mobil 4026 1114 e-mail: taiwo@mail.dk e-mail: khgh@privat.dk e-mail: scj-s.chr@mail.tele.dk Webmaster: Hans-Peder Hauge Fuglebakken 32, 5560 Aarup mobil 2730 9960 e-mail: kons@hphauge.dk 1
I 2013 bliver kommunalvalget den 19. november et dominerende tema. Kandidater er fundet, og du finder et referat fra generalforsamlingen på side 5. Men der sker også meget andet. Det Konservative Folkeparti kæmper for at finde tilbage til sig selv og vælgernes bevidsthed. Og trods rollen som oppositionsparti har De konservative Christiansborgpolitikere været til inspiration og haft indflydelse på den nuværende regerings politik. I dette nummer bringes artikler fra vores landspolitikere som emnemæssigt er aktuelle i Danmarks reformkurs. Af Michael Størzer Indholdsfortegnelse 1. Forside 2. Kontaktposter side 1 3. Redaktørens ord & Indholdsfortegnelse side 2 4. Formanden har ordet side 3 5. Referat fra generalforsamlingen side 4 6. Ud at C side 8 7. Artikel Mai Henriksen: SU- modtagere skal udvise side 9 8. Artikel Tom Behnke: Fixerum er kun en kvart løsning side 11 9. Artikel Lene Espersen: Fortsat værnepligt i slankt side 13 Udgives af: DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI I ASSENS KOMMUNE Foreningens webside: www.assens-konservative.dk Redaktion: Michael Størzer, Hans-Peder Hauge og Erling G. Knudsen. Ansvarshavende redaktør: Michael Størzer Deadline for næste nummer er den 24. maj 2013. Indlæg sendes til: mstorzer@hotmail.com - medsend gerne billeder! Indholdet i artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdninger, men står alene for den enkelte forfatters egen regning. Forside illustration: Foto Erling Knudsen 2
Assens Konservative er godt i gang med et generationsskifte. Poul-Erik Chortsen, formand for den Konservative Vælgerforening i Assens. Tak for en vellykket generalforsamling. Den 23. januar 2013 kl. 1800 mødte der 35 medlemmer op på Marcussens Hotel til spisning inden den årlige, ordinære generalforsamling. Det føles dejligt, at være blandt så mange konservative medlemmer til hyggeligt samvær. Jeg håber at jeg fik hilst på jer alle og ønsket et godt nytår. Efter spisning var vi 40 medlemmer til selve generalforsamlingen. Det er vist længe siden, at vi har mødt så talrigt op - tusind tak for det. Følgende byrådskandidater står nu på vores opstillingsliste: Ena Nørgaard, Assens Michael Størzer, Glamsbjerg - Charlotte Juhl Thomsen, Tommerup - Kent Nymark, Vissenbjerg. Bestyrelsen fik samtidig generalforsamlingens tilladelse til at supplere listen, hvis muligt. Michael Størzer, Glamsbjerg blev indstillet til Fyns Storkreds som folketingskandidat fra Assens Kredsen. Den 16. marts er der opstillingsvalg i Fyns Storkreds i Ryslinge - så mød op og stem. Truels Schultz er på valg til Regionsrådet i Region Syddanmark. Vi ønsker Truels i Regionsrådet. Til bestyrelsen blev valgt følgende: Poul-Erik Chortsen, formand Peder Vester Henriksen, næstformand Erling Gunnar Knudsen Ena Kidholm Nørgaard Michael Størzer Kent Nymark Jørgen Strøjer Hansen - Helle Melgaard - Charlotte Juul Thomsen. Arbejdet i år bliver afgørende. Ambitionen for vores arbejde i år er ganske enkelt, at få så mange af vore kandidater valgt ind i Assens Byråd, i Regionsrådet i Region Syddanmark samt at få en folketingskandidat. Kandidaterne til byrådet har allerede været samlet to gange siden og udviklet valgoplæg, strategi og politiske mål. Endvidere vil kandidaterne følge vore to byrådsmedlemmer Ole Møller og Truels Schultz for i praksis at se hvordan god politik anvendes og udmøntes. Bestyrelsen og vore kandidater på alle niveauer er i arbejdstøjet parat til at kæmpe for det vi tror på. Vi vil bidrage til en demokratisk og ansvarlig udvikling af Assens Kommune og Region Syddanmark. Vi vil være en attraktiv og troværdig samarbejdspartner for alle, der deltager i en demokratisk og ansvarlig udvikling af Assens Kommune og af Region Syddanmark. Det at være konservativ er at være troværdig, at ville samarbejde om fælles mål og at ville tage ansvar for os selv og for andre. Men vi vil have indflydelse, så vor politik kan gøre en forskel. 3
Opfordring. Hvis du vil hjælpe os med arbejdet, så meld dig til udvalgsarbejde under bestyrelsens ledelse. Vi har brug for alle gode kræfter for at nå vores ambition. Vi mangler særligt støtte til: - Events som kandidaterne er i gang med at planlægge - Rekruttering og fundraising (skaffe nye medlemmer og penge til valget) - Opstilling og nedtagning af plakater - Hjælpe til hvor der opstår behov Du kan finde os på www.konservative.dk/assens - og kontakte os på poul-erik@chortsen.dk 25.januar 2013. Referat fra ordinær generalforsamling onsdag d. 23.januar 2013 kl. 19:30 på Marcussens Hotel. Fælles spisning forud for mødet med 28 deltagere. Kaffe budt under mødet. Dagsorden forelå som følger, efter de ny regler: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om foreningens virke i det forløbne år. 3. Godkendelse af det reviderede regnskab. 4. Fastsættelse af kontingent for indeværende kalenderår. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af formand. 7. Valg af næstformand. 8. Valg af op til 7 bestyrelsesmedlemmer, samt en 1. og 2. suppleant for disse. 9. Valg af delegerede til partiets landsråd, jf. vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation 4, stk. 2, pkt. 11 og 12, samt suppleanter for disse. 10. Valg af 2 revisorer og suppleanter for disse. 11. Valg af kandidater til Assens Byråd. 12. Valg af kandidat til Folketinget. 13. Eventuelt. 14. Politisk drøftelse (byrådspolitik & regionspolitik). 4
Ad 1: Formanden bød velkommen til Lasse Krull og 40 fremmødte medlemmer. Han foreslog Søren Chr. Bonde som dirigent. Der var ingen andre forslag. Søren Chr. Bonde valgt. Dirigenten konstaterede lovlig indvarsling og forsamlingen beslutningsdygtig. Ad 2: Formanden berettede om det kommende regions- og kommunevalg, om generationsskifte med vore kandidater, Ena K. Nørgaard, Charlotte J. Thomsen, Kent Nymark, Michael Pedersen og Michael Størzer, der alle var ved at blive klædt på til opgaven. De fulgte Truels Schultz og Ole Møller, og bestyrelsen fik til opgave at samle flere kandidatemner, især fra Haarby og Aarup, indsat på den i aften vedtagne liste. Truels Schultz var blevet opstillet som nr. 6 på listen til regionsvalget i Syddanmark. Bestyrelsen anbefalede Michael Størzer som folketingskandidat. Fyns opstillingsmøde den 16. marts i Ryslinge. Der skal vælges ny formand i Fyns storkreds. Formanden nævnte årets fire foreningsblade, med tak til redaktionen ved Michael Størzer, Hans P. Hauge og Erling Knudsen, at porto udgifterne var væsentligt reduceret ved udstrakt brug af e-mail, hjemmeside og egen ny foreningsprinter, til dels betalt af tilskuddet fra storkredsen. Vi har 130 medlemmer, og alle seks områder i vor kommune planlægges at få en event i forbindelse med kommunevalget. Der planlægges en plakatklisterdag, et valgmøde, og en C bod til Røverfesten i Vissenbjerg. Som afslutning takkede formanden medlemmerne for at møde op, tak til byrådsmedlemmerne, for den gode vilje i lokalområderne, og bød et velkommen til de ny medlemmer, og takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer. Spørgsmål fra salen om de to modeller til opstilling af folketingskandidater, hvor der på Fyn er besluttet at vælge en topkandidat og 4 øvrige. Derfor er det så vigtigt for os at møde op til mødet i Ryslinge. Beretningen blev herefter godkendt. Ad3: Det reviderede regnskab var omdelt, og formanden belyste punkterne på grund af kassererens forfald. Det viste indtægter på kr. 46722,79 udgifter på kr. 12594,28 og kassebeholdning ultimo 2012 kr. 34128,51. Regnskabet blev godkendt uden spørgsmål. Ad4: Formanden foreslog uændret kontingent, unge og 65+, kr. 250,- almindelig kr. 300,- ægtepar kr. 500,-. Godkendt. Ad 5: Der var ingen indkomne forslag. Ad 6: Bestyrelsen havde forslag til genvalg for Poul- Erik Chortsen for 2 år. Der var ikke andre forslag. Formanden genvalgt, og takkede for valget. Ad 7: Formanden havde forslag til nyvalg af Peder Henriksen som næstformand. Peder Henriksen gav en kort præsentation af sig selv. Der var ikke andre forslag. Peder Henriksen valgt. 5
Ad 8: Følgende bestyrelsesmedlemmer blev foreslået af formanden og valgt uden andre emner: Helle Melgaard, nyvalg for 1 år, Ena K. Nørgaard, nyvalg for 1 år, Kent Nymark, nyvalg for 2 år, Michael Pedersen, genvalg for 1 år, Jørgen Strøjer, genvalg for 2 år, Michael Størzer, genvalg for 2 år, Erling Knudsen, genvalg for 1 år. Til suppleanter valgtes Charlotte J. Thomsen og Hans F. Larsen Ad 9: Valg til de faste delegeret-pladser er formand og næstformand, byrådsmedlemmer, folketingskandidat og kampagneleder. Fra kandidatlisten valgtes Ena K. Nørgaard, Charlotte J. Thomsen, Michael Pedersen og desuden webmaster Hans P. Hauge. Som suppleanter valgtes Jørgen Strøjer, Helle Melgaard og Erling Knudsen. Ad 10: Formanden foreslog genvalg til Ole Lindberg og Knud Hansen. Ingen andre forslag. Genvalgt. Til revisorsuppleant valgtes Søren Chr. Bonde. Ad 11: Bestyrelsens forslag til kandidatlisten var: Ena K. Nørgaard, Assens, Charlotte J. Thomsen, Tommerup, Kent Nymark, Vissenbjerg, Michael Pedersen, Skalbjerg, og Michael Størzer, Glamsbjerg. Efter en kort præsentation fra de fem, med mærkesager, modtaget med stor applaus fra salen, blev stemmer afgivet efter prioritering 1 til 5, hvor lavest point angav højeste placering på listen. Stemmerne blev optalt i en kort mødepause, og kl. 21:10 forelå resultatet: 1. plads: Ena K. Nørgaard, 91 2. plads: Michael Størzer, 113 3. plads: Charlotte J. Thomsen, 118 4. plads: Kent Nymark, 130 5. plads: Michael Pedersen. 144 Bestyrelsen blev bemyndiget til at supplere listen, efter de ovenfor prioriterede. Ad 12: Bestyrelsen foreslog Michael Størzer, Glamsbjerg, som folketingskandidat. Efter en kort præsentation af sine folketingsemner, valgte forsamlingen Michael Størzer uden andre kandidater. Ad 13: Fra salen kom bemærkninger om - Glæde over de fem kandidater, med ønske om held og lykke. - Tak til Poul-Erik Chortsen for det store arbejde, med generelle bemærkninger om manglende faste holdninger overfor fremmede, der ikke flygter til eget miljø, men til tilskuds-danmark. - Ikke hårde nok straffe eller konsekvent hjælp med narkoproblemer. - Danmark som det åbne samfund, og lad os udvise de, der ikke vil os og samfundet. - Kampen mod narko Ad 14: Fra byrådet berettede Truels Schultz om Budget 2012 og 2013, om konservative sager og sund økonomi, faldende gældsætning og omstilling på mange områder, bl.a. selvbetjening på bibliotekerne, besparelser tilbage til- og omstruktureringer på skoleområdet. Vilje til vækst med uddannelse, bosætning, Film Fyn, erhvervsvenlig kommune, hal-status, terrariet i Vissenbjerg, Assens Skibsværft, kulturhus for unge, Bogø og undervisningsmiljøet i Glamsbjerg. 6
Desuden nævnte han det borgerlige samarbejde. Som afslutning, tak til bestyrelsen og især til formanden, om det ny partiprogram, og udtrykte bekymring for fremtiden på baggrund af stilheden fra Christiansborg. Held og lykke til kandidaterne og husk at stå sammen. Generalforsamlingen på Markussen Hotel Også Ole Møller ønskede tillykke til kandidaterne. Han berettede om transportmulighederne i en analyse, inklusiv internet mulighederne, vindmølleplacering og høringssvar. Han ønskede held og lykke til det gode kandidathold. Nyvalgte kandidater Lasse Krull berettede fra regionen. Tak for samarbejde med formanden, og fra tidligere til Peder Henriksen. Lasse ønskede tillykke til de ny kandidater, og talte om valgresultatet, som bestemmes af de lokale dagsordener, og forhåbentlig bliver bedre end de af pressen målte 4 til 5%. Han håbede på et borgerligt flertal og konstaterede forskellen på Venstre og C. Der er gode lokalt kendte navne på regionskandidatlisten, og opbakning i lokalområderne. Der er nok at tage fat på, de unge i Assens ligger dårligt til med hensyn til ungdomsuddannelse, der ønskes direkte busser til skolerne i Odense. Risiko for nedlæggelse af lokaltog på Vestfyn, og ønske om separat spor til lokaltoget. I 2014 bliver region Syddanmark europæisk iværksætterregion, og især ny virksomheders overlevelsesrate skal op. Lasse Krull svarede på spørgsmål fra salen om supersygehus og erhvervsmuligheder i landzone. Dirigenten anså herefter dagsordenen for udtømt og takkede for god ro og orden. Formand takkede forsamlingen og dirigenten samt Truels Shultz, Ole Møller og Lasse Krull. Han afsluttede derefter generalforsamlingen kl. 22:10. Dirigent: Søren Chr. Bonde Referent: Erling Knudsen. 7
UD at C Erling knudsen.og høre. Når dette blad er på gaden, har en fantastisk institution i vor kommune været på en oplevelsesrig turné. Syngedrengene har været på rejse til Sri Lanka. Forud blev der holdt støttekoncerter, penge blev samlet ind, og vi tilhørere kunne få fornøjelsen at lytte til Danmarks ældste drenge- og mandskor. Deres stemmer fyldte for eksempel en søndag eftermiddag Haarby kirke med dejlig lyd, som sædvanlig under kyndig ledelse af Finn Pedersen. En del af koncerten blev optaget af TVFyn. Det er herligt, at vi kan nyde et så flot korensemble i vort lille område. Der er mange muligheder herfor, både til gudstjeneste og Evensong i Assens og ved de mange koncerter, koret giver på Fyn. Første Evensong er d. 15.marts kl. 17:00. Se billeder (mine blev ikke gode i Haarby) og meget mere, især fra seneste oplevelsesrige rejse på hjemmesiden: www.syngedrengene.dk 8
C-INFO FRA FOLKETINGET 24.01.2013 SU-MODTAGERE SKAL UDVISE STØRRE STUDIEEFFEKTIVITET OG ANSVAR Af Mai Henriksen, uddannelsespolitisk ordfører Vi har et af verdens mest generøse SU-systemer. Det kunne en studerende, jeg mødte for nylig, bekræfte. Som gymnasieelev demonstrerede hun som sine klassekammerater for højere SU. Men nu efter at have studeret et år i England og mødt studerende fra hele verden, føler hun sig mega-privilegeret, betroede hun mig. Godt nok havde det taget sin tid til at få SU-en med over Nordsøen. Men når det er sagt, så har hun som dansk studerende på SU langt, langt bedre økonomiske vilkår end sine internationale medstuderende, var erfaringen. Danske studerende er for længe om deres uddannelse Ja, og vi har ikke alene et af demest generøse SU-systemer. Vi har også et uddannelsessystem, som giver lige og fri adgang til alle. Det skal vi fortsat have. Men på trods eller måske på grund af - at unge faktisk kan tage en uddannelse og få SU undervejs, er de danske studerende længere end studerende i andre lande om at færdiggøre deres uddannelser. Særligt i København trækker studierne ud. Det er problematisk, da det gavner såvel den enkelte studerende som samfundet, at de unge bliver færdige på normeret tid. 9
(2) Vi har ganske enkelt ikke råd til, at de unge bliver hængende så længe i uddannelsessystemet uden at bidrage til samfundsøkonomien. Derfor skal vi lave en samfundskontrakt med de unge, som betyder, at alle på en videregående uddannelse fortsat skal have adgang til SU. De får frihed til frit at tjene penge ved siden af SUen, men så skal de også passe deres studier og færdiggøre deres uddannelse på den normerede tid. For os er en SU-reform ingen spareøvelse men alene et spørgsmål om at bruge pengene bedst muligt i uddannelsessystemet. Derfor vil vi forbedre uddannelsernes kvalitet og indhold med provenuet fra en SU-reform. SU skal ydes efter behov En SU-reform skal prioritere dem med størst behov. Samtidig skal det personlige ansvar fremmes. Eksempelvis mener vi, at SU-midlerne til 18-19-årige hjemmeboende, der er i gang med en ungdomsuddannelse, kan bruges bedre. Der er ingen grund til, at staten stiller 1200 kroner til rådighed i lommepenge for unge, der bor hjemme og går i gymnasiet. I dag kan unge fra økonomisk vanskeligt stillede familier får et ekstra tillæg, så de får godt det dobbelte i SU. Den mulighed skal fastholdes, ligesom unge udeboende på en ungdomsuddannelser fortsat skal kunne modtage SU. Dermed får familier, der selv tjener tilstrækkeligt større ansvar for de familiemedlemmer, der bor hjemme, mens de går på ungdomsuddannelse. Det er vel egentlig ganske rimeligt. Kravene til studieaktiviteten må skærpes På samme måde skal unge, der er i gang med en videregående uddannelse, påtage sig et ansvar for at leve op til den indgående samfundskontrakt og blive færdige inden for den normerede tid. I dag kan de unge få et års ekstra SU altså eksempelvis 6 år på trods af, at uddannelsen kun er normeret til fem år. Samtidig afskaffer vi fribeløbet for, hvad den unge må tjene. Den øgede frihed skal følges af skærpede krav om studieaktivitet. Her kan vi med gavn vende blikket mod Sverige, hvor der er skrappere krav til studieaktivitet. I Danmark skal man blot være studieaktiv inden for et år. Og hvordan er op til uddannelserne selv at definere. Det betyder store forskelle på, hvilke krav man skal leve op til. Der er brug for mere ensrettede regler, så man umuligt kan gå i hele eller halve år og hæve SU, mens man ganske vist er indskrevet på en studie men aldrig dukker op, ensidige åbner en bog eller aflevere en opgave. Vi har brug for verdens mest motiverende SU-system ikke nødvendigvis det mest generøse. 10
C-INFO FRA FOLKETINGET 22.01.2013 FIXERUM ER KUN EN KVART LØSNING PÅ STOFMISBRUG Af Tom Behnke, retspolitisk ordfører Der dør alt for mange stofmisbrugere i Danmark, og det skal der gøres noget ved, men forudsætningen for at finde de rigtige løsninger er, at man sætter sig ind i, hvad problemerne er. København har fået såkaldte fixerum, i Aarhus er der et flertal i byrådet, der ønsker det samme, og der følger sikkert flere kommuner med. Et fixerum er et sted, hvor stofmisbrugere kan søge hen og lovligt indtage de ulovlige stoffer. På den måde kan man bedre holde øje med, om stofmisbrugeren får en overdosis og dermed skride ind med hjælp, så stofmisbrugeren ikke dør, lyder argumentet. Det er for så vidt en meget medmenneskelig løsning, men den efterlader en række dilemmaer og uløste problemer. Stofmisbrug er vej til kriminalitet De væsentligste problemer med stofmisbrug er, at langt de fleste er nødt til at begå omfattende berigelseskriminalitet for at skaffe penge nok til de illegale stoffer. Det betyder, at alle vi andre bliver udsat for indbrud, røverier, tyverier osv. Derefter køber stofmisbrugeren sine illegale stoffer på det illegale marked og holder dermed gang i dødens købmænd, der tjener fedt på andres ulykke. Og endelig er der problemerne med stofferne, for misbrugeren ved reelt ikke, hvad det er, han køber. Stofferne er typisk forurenede med alt muligt, som gør stofmisbrugeren syg, og styrken eller koncentrationen er ikke kendt. Derfor risikerer stofmisbrugeren nemt at tage en overdosis, og det er det, stofmisbrugerne primært dør af. Alle disse problemer bliver ikke løst ved oprettelsen af fixerum. Fixerum er kun en lappeløsning, hvor man ikke kommer rundt om alle problemerne. Fixerum er samtidig et sted, hvor man ser igennem fingrene med, at der reelt er tale om illegale stoffer finansieret af dit og mit fjernsyn eller andre ting, der er stjålet ved indbrud. 11
(2) Sundhedsrum med behandlingsgaranti er vejen frem Løsningerne er derimod bedre sundhedsrum, hvor misbrugerne kan henvende sig og få hjælp til sygdomme og skavanker, og hvor professionelt personale kan motivere til at gå i afvænning. Endvidere skal den af VK-regeringen indførte behandlingsgaranti tages alvorligt i kommunerne, så motiverede stofmisbrugere kan komme i behandling, straks de henvender sig, og ikke flere uger senere, hvor motivationen kan være ovre alle bjerge. Alle stofmisbrugere vil gerne ud af deres misbrug, men motivationen er sjælden og kun forbigående. Derfor skal stofmisbrugeren gribes med det samme, når motivationen er der. Tre konstruktive konservative forslag i Folketinget Derfor har jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti stillet tre konkrete forslag i Folketinget om bedre hjælp til stofmisbrugere. For det første oprettelse af to akuthuse i Danmark, som passende kan placeres i København og Aarhus. Et akuthus, hvor døren går op, straks misbrugeren banker på og gerne vil i behandling. Misbrugeren får i akuthuset en hurtig visitation, en seng at sove i og noget at spise, mens behandlingen og udredningen går i gang. På den måde fastholdes misbrugeren i behandlingssystemet. Lige så hurtigt som det er muligt, skal stofmisbrugeren så videre ud i et egentligt behandlingstilbud, så der kan blive plads til nye. En del af opstarten i akuthuset er lægesamtale, hvor man kan finde ud af, om der eventuelt er brug for såkaldt substitutionsmedicin (f.eks. Metadon), så misbrugeren ikke har voldsomme abstinenser. For det andet en opstramning af behandlingsgarantien, så misbrugere, der henvender sig lokalt i kommunen alle andre steder i landet, får krav på en lægesamtale straks og senest inden 3 dage. Herved kan spørgsmål om f.eks. substitutionsmedicin blive afklaret hurtigt og misbrugeren fastholdt i sin motivation til at fortsætte behandlingen. Og endelig et forslag om udvidelse af den eksisterende ordning med lægeordineret heroin til hårdt belastede stofmisbrugere, så ordningen også omfatter dem, som foretrækker at sniffe eller ryge deres heroin. I dag er det kun stiknarkomaner, der kan komme ind i ordningen, men det er et urimeligt krav, at misbrugere, der ryger heroin, skal gå over til sprøjter for at komme med. Formålet med lægeordineret heroin er det samme, nemlig at misbrugeren kan få det stof, han har brug for i den rette dosis og vel at mærke rene stoffer, og de skal indtages under kontrol. Derved undgår vi følgekriminaliteten og stækker det illegale marked. Under behandlingen af forslagene i Folketinget kort før jul, var der bred opbakning til forslagene, og regeringen er allerede i gang med at realisere de to sidstnævnte forslag. 12
C-INFO FRA FOLKETINGET 13.12.2012 FORTSAT VÆRNEPLIGT I SLANKT EFFEKTIVT FORSVAR Af Lene Espersen, forsvarspolitisk ordfører Værnepligten overlevede i et slankere og mere effektivt forsvar. Det er resultatet af det forsvarsforlig, som Det Konservative Folkeparti har indgået med regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Regeringen havde lagt op til at suspendere værnepligten og dermed tage skridtet mod en professionel hær. Fra starten var det helt afgørende for os at bevare den folkelige forankring i forsvaret. Og heldigvis lykkedes det at bevare værnepligten på et niveau omfattende 3.500 indkaldte værnepligtige mod i dag 5.000, hvilket gør det muligt for dansk forsvar fortsat at deltage i missioner af længere varighed i udlandet. Samtidig giver forsvarsforliget en håndsrækning til veteraner, der har fået men efter at have deltaget i internationale missioner. Fremtidssikring af forsvaret er i det hele taget kodeordet for den nye aftale. Ikke mindst i forhold til værnepligten, som vi enedes om at frede helt frem til 2020. Det betyder, at værnepligten ikke skal diskuteres, når der i 2017 skal indgås forsvarsforlig næste gang. Større effektivitet og bedre koordinering ved kommandosammenlægninger Opgaven var at imødekomme forsvarets ønske om en mere effektiv organisation og struktur og bedre koordinering mellem hæren, søværnet og luftvåbenet. De tre operative kommandoer lægges sammen, og aftalen lægger op til et større samarbejde værnene imellem, ligesom Jægerkorpset og Frømandskorpset samles i en specialkommando direkte under forsvarschef Peter Bartram. Specialstyrkerne arbejder såvel hemmeligt som i fuld offentlighed, sådan som det er tilfældet i Afghanistan, hvor de udgør en del af Taskforce 7. Det er et klart politisk signal om, at de danske specialstyrker skal bruges mere effektivt i internationale operationer. Umiddelbart er der ikke planer om rent fysisk at slå Jægerkorpset og Frømandskorpset sammen, men den nævnte samling af de to korps i én kommando giver mulighed for at udvikle særlige kapaciteter, som Danmark kan byde ind med internationalt. Det kunne for eksempel være til efterretningsopgaver i Syrien, nålestiksoperationer eller befrielsesaktioner, hvor danske statsborgere er taget til fange i udlandet. Det er kvalitet frem for kvantitet eksempelvis NATO efterspørger til den type missioner, og her har jægerne og frømændene nogle helt særlige kapaciteter og meget efterspurgte soldater. Jægerkorpset hører i dag under Hærens Operative Kommando (HOK), mens Frømandskorpset er underlagt Søværnet. Med den nye kommando vil de to korps blive sidestillet med HOK, Flyvertaktisk Kommando (FTK) og Søværnets Operative Kommando (SOK) og få en ét- eller tostjernet general som chef, der skal sidde med til bords, når forsvarets operative ledelse og forsvarschefen mødes. Opbygningen af den værnsfælles specialoperationskommando begynder næste år og forventes at være etableret i 2017, hvor den vil koste 50 mio. kroner om året. 13
(2) Nedlæggelse af kaserner mandskabsreduktion sparer 2,7 mia. kr. Fremover skal hæren for at styrke de faglige miljøer samles i færre centre. Et smallere og mere effektivt forsvar betyder, at der skal nedlægges kaserner. Det er hårdt for lokalområdet, der hvor det rammer. Men 1.500 færre ansatte betyder også et mindre behov for bygninger, så der er ingen vej udenom. Hvilke kaserner, det ud fra militærfaglige hensyn er mest hensigtsmæssigt at undvære, er det nu op til forsvarschefen at pege på inden 1. april 2013. Derefter sætter forsvarskredsen sig igen sammen for at løse den udfordring. Også forsvarsministerens ønske om at integrere Forsvarskommandoen i Forsvarsministeriets departement i en sammenlagt organisation er foreløbigt udskudt. Det er et af de kompromiser, som banede vejen for et nyt forsvarsforlig, der erstatter de seneste to år af det hidtidige forlig og frem til 2017 i et glidende tempo skærer 2,7 mia. kr. af forsvarets budget. Vore soldater hører til blandt de bedste i verden Vi har et fantastisk forsvar, og vores soldater gør en prisværdig indsats. Nogle betaler endda den højeste pris i kampen for vores frihed og vore værdier. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, som sikrer et effektivt forsvar i fremtiden. Særligt værnepligtens bevarelse er vigtig, da det er fundamentet for den brede rekruttering, som højner kvaliteten, øger forsvarsviljen og medvirker til den folkelige forankring af forsvaret. Jægerkorpset og Frømandskorpset har nogle af de bedste soldater i verden. Det skal vi udnytte, så de også bruges til større opgaver af strategisk betydning frem for kun at bruge dem til mindre taktiske opgaver, som det sker i dag. Tilskadekomne soldater må ydes fuld hjælp til at kunne leve en normal tilværelse Danske soldaters uvurderlige indsats for fædrelandet på internationale missioner skal anerkendes fuldt ud, og det gælder især, når deltagelsen heri medfører livsvarige skader og det uanset, om der går længere tid end seks måneder inden disses anmeldelse. Soldaterne skal da have den fornødne hjælp til at komme videre i livet. Derfor er det vigtigt, at behandlingen af veteraners sager om sådanne skader, såvel fysiske som psykiske, sker på et oplyst og lægefagligt grundlag. Her skal der blandt andet tages højde for de særlige vanskeligheder, der ofte vil være ved at dokumentere traumatiserende hændelser under tjeneste i en international mission, som ligger en årrække tilbage. 14