Ind i maven på røde kæmpestjerner Jørgen Christensen-Dalsgaard Stellar Astrophysics Centre, Aarhus University
Stjernernes udvikling Central hydrogenforbrænding Skalkilde hydrogenforbrændning Skalkilde hydrogenforbrændning og central heliumforbrænding
Udviklingsspor, 2.5 M Teixeira et al.
Solens udvikling 10.5 Gyr 11 Gyr 10 Gyr 9 Gyr Afslutningen af den centrale brintforbrænding 6 Gyr Den nuværende sol 1 Gyr
Solens udvikling
Solens udvikling
Solens udvikling
Central massefylde, 1.1 𝑀
Lysstyrke Feltstjerner i solens nabolag Hipparcos data: figur fra Dehnen & Binney (1998; MNRAS 298, 387) Overfladetemperatur
Hvad ved vi om stjerner? Overfladetemperatur Grundstofsammensætning på overfladen Radius? Tyngdeacceleration på overfladen? Lysstyrke? Masse?? Indre egenskaber???
Sir Arthur Stanley Eddington: The Internal Constitution of the Stars 1926 Sir Arthur Eddington (1882 1944) At first sight it would seem that the deep interior of the sun and stars is less accessible to scientific investigation than any other region of the universe... What appliance can test conditions within [a star]?
Asteroseismologi Studiet af stjerners indre ud fra observationer af stjernesvingninger Oscillation frequencies can be determined with extremely high precision Frequencies are sensitive to internal structure and rotation Mode amplitudes and lifetimes are sensitive to near-surface physics, including convective dynamics
Asteroseismologi Studiet af stjerners indre ud fra observationer af stjernesvingninger Den store danske Encyklopædi
Asteroseismology Studiet af stjerners indre ud fra observationer af stjernesvingninger Svingningsfrekvenser kan bestemmes med ekstrem høj præcision Frekvenserne er følsomme over for stjernens indre struktur og rotation
Svingninger på en stjernes overflade (l, m) = (1,0) (l, m) = (2,0) (l, m) = (2,2) (l, m) = (3,3) (l, m) = (20,0) (l, m) = (20,17) Graden l Den azimuthale orden m
Typer af stjernesvingninger Akustiske svingninger (p svingninger) Stående lydbølger Relativt høje frekvenser Afhænger overvejende af lydhastigheden Når stjernens centrale dele, ved lave grader g-svingninger Stående interne tyngdebølger Relativt lave frekvenser Afhænger overvejende af opdriftsfrekvensen, meget følsomme over for variationer i hydrogen-indholdet
Atmosfæriske tyngdebølger
Sol-lignende svingninger Eksiteret af akustisk støj fra konvektion nær stjernens overflade Amplituden er bestemt af balance mellem energi-inputtet og dæmpningen I mindre udviklede stjerner: akustiske svingninger I udviklede stjerner: også blandede svingninger med karakter af g-svingninger
Musik fra en flaske
Konvektion nær solranden
Sol-lignende svingninger Eksiteret af akustisk støj fra konvektion nær stjernens overflade Amplituden er bestemt af balance mellem energi-inputtet og dæmpningen I mindre udviklede stjerner: akustiske svingninger I udviklede stjerner: også blandede svingninger med karakter af g-svingninger
Observationer af sollignende svingninger Radialhastighed Amplituder typisk under 1 m/s Følsom over for svingninger af grad 0, 1, 2, 3 Observer en stjerne ad gangen Intensitet Amplituder typisk nogle få ppm Følsom over for grader 0, 1, 2 Observer mange stjerner samtidig
Observationer af sollignende svingninger Radialhastighed Amplituder typisk under 1 m/s Følsom over for svingninger af grad 0, 1, 2, 3 Observer en stjerne ad gangen Intensitet Amplituder typisk nogle få ppm Følsom over for grader 0, 1, 2 Observer mange stjerner samtidig
Lidt om Kepler Finder exoplaneter med transit-metoded Fotometrisk asteroseismologi kontinuerte observationer af 100 kvadratgrader Samtidige observationer af et stort antal stjerner
Reaction wheels
Keplers opsendelse 7. marts 2009
Keplers opsendelse 7. marts 2009 Missions afslutning: maj 2013
Keplers synsfelt: 110 kvadratgrader
Svingninger i en orgelpibe Frekvens ν Frekvens ν Frekvens ν
En lyd med mange frekvenser Frekvens
Orgelpiben og stjernen Orgelpibe Stjerne
Svingningsintensitet Solen observeret som en stjerne 1.5 2.0 2.5 3.0 3.5 4.0 Frekvens (mhz)
Stor frekvens-adskillelse:
Små frekvensadskillelser
Svingningsenergi Kepler-observationer af sol-tvillinger Frekvens (mhz) Metcalfe et al. (2012; ApJ 748, L10)
Svingningsenergi Kepler-observationer af sol-tvillinger 1 0 1 0 1 1 2 0 0 1 2 2 2 Frekvens (mhz)
Rotations-opsplitning
Fit til frekvenserne for KIC7341231 [Fe/H] = -1 M/M = 0.836 R/R = 2.62 Alder = 12.2 Gyr Deheuvels et al. (2012; ApJ 756, 19)
Observerede rotations- opsplitninger Deheuvels et al. (2012; ApJ 756, 19)
Fit til rotations-opsplitninger Fastlegeme-rotation /2¼= 328 nhz To-zone model c /2¼= 696 nhz e /2¼= 51 nhz Deheuvels et al. (2012; ApJ 756, 19)
Svingninger i røde kæmper CoRoT data De Ridder et al. (2009; Nature 459, 398)
Lysstyrke Feltstjerner i solens nabolag Hipparcos data: figur fra Dehnen & Binney (1998; MNRAS 298, 387) Overfladetemperatur
Et HR-diagram i termer af max Kepler CoRoT Rød klump Huber (2012)
Svingningsenergi Kepler-observationer af sol-tvillinger 1 0 1 0 1 1 2 0 0 1 2 2 2 Frekvens (mhz)
Period spacings (sec) Kepler-observationer af rød kæmpe Obs. Model Beck et al. (2011; Science 332, 205)
Periode-opførsel for g-svingninger
Periode-opførsel for g-svingninger
Power Ind i en kæmpes mave Fin-struktur l = 2 kerne-struktur l = 1 l = 0 l = 1 l = 1 Frekvens Beck et al. (2012; Nature, 481, 55)
Power Ind i en kæmpes mave Fin-struktur l = 2 kerne-struktur l = 1 l = 0 l = 1 l = 1 Frekvens Beck et al. (2012; Nature, 481, 55)
Kepler-observationer Hydrogen-forbrænding Helium-forbrænding Bedding et al. (Nature, 2011, 471, 608)
Ensemble asteroseismologi Hydrogen-skal forbrænding Helium flash Ingen helium flash Bedding et al. (Nature, 2011, 471, 608)
Opdrifts-frekvenser Rød kæmpe He forbrænding He forbrænding konvektiv kerne
Røde kæmper og klump-stjerner Mosser et al. (2014; A&A 572, L5)
Power Ind i en kæmpes mave: rotation Fin-struktur kernestruktur Frequency Hyperfin struktur Kerne-rotation Beck et al. (2012; Nature, 481, 55)
Hurtig rotation af stjernens kerne De mest g-dominerede svingninger viser den største opsplitning For de mere g-dominerede svingninger kommer det meste af effekten fra kernen [Data] er kompatible med en kerne der roterer 10 gange hurtigere end overfladen Beck et al.(2012; Nature, 481, 55)
Ensemble kerne-rotation RGB RC Mosser et al. (2012; A&A 548, A10)
Udvikling af rotation Uden transport af angulært moment er det angulære moment J lokalt bevaret
Central sammentrækning, 1.1 M m/m = 1.5.2.3.15.1 r shell
Model af kernens rotation H-kernen Bunden af det konvektive område 1.5 M Udviklet til 12.6 L Observet værdi ~ 0.5 μhz Ingen ekstra transport Eggenberger et al. (2012; A&A 544, L4)
Transport af angulært moment Turbulens Cirkulation (drevet af rotation) Magnetfelter (oprindelige eller dynamogenerede) Tyngdebølger Ikke nok!
Udvikling af rotation Observationer Kernerotations-periode Cantiello et al. (2014; ApJ 788, 93) TS: Tayler-Spruit dynamo
Udvikling af rotation Observationer Kernerotations-periode Cantiello et al. (2014; ApJ 788, 93) TS: Tayler-Spruit dynamo
De næste skridt Bedre teoretisk forståelse af stjernernes indre (håber vi!) TESS (opsendelse i 2017) PLATO (udvalgt til opsendelse I 2024)