Ind i maven på røde kæmpestjerner

Relaterede dokumenter
STJERNER OG STJERNEMODELLER

Helio- og asteroseismologi

Del 1: Analyse af Solens frekvensspektrum

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi

Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE?

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Kvalifikationsbeskrivelse

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Observationer af stjerneskælv: Seismiske undersøgelser af stjernernes indre

Exoplaneter og stjerner - med specielt fokus på de fordampende varme exoplaneter

Stellar Observations Network Group Mads Fredslund Andersen

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

KOI EN FORDAMPENDE PLANET

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Demonstration af transitmetoden

Basic statistics for experimental medical researchers

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde

Stjernernes død De lette

Tjek mayonnaisen! Hvordan virker en emulsion?

Spektroskopi af exoplaneter

Time Series Analysis: Autocorrelation

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 24. MARTS 2017 RUMASTRONOMI

Begge bølgetyper er transport af energi.

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Begge bølgetyper er transport af energi.

Solen - Vores Stjerne

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Astronomidata med SIMBAD. At hente og anvende data fra Internettet til at datere Hyaderne.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

AUSAT. Aarhus Universitets nano-satellit projekt. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Voksen Tourette Træf den September 2017

1. Vibrationer og bølger

UNISONIC TECHNOLOGIES CO.,

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Undervisningsbeskrivelse

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Sådan kommer du i gang!

Fysik A. Studentereksamen

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Nye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder

SOLOBSERVATION Version

SkyVision Comfort Installation manual _0517, Comfort, Item no Version 05/17

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Safe Park parkeringsur: Brugervejledning

Fysikøvelse Erik Vestergaard Musik og bølger

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Transkript:

Ind i maven på røde kæmpestjerner Jørgen Christensen-Dalsgaard Stellar Astrophysics Centre, Aarhus University

Stjernernes udvikling Central hydrogenforbrænding Skalkilde hydrogenforbrændning Skalkilde hydrogenforbrændning og central heliumforbrænding

Udviklingsspor, 2.5 M Teixeira et al.

Solens udvikling 10.5 Gyr 11 Gyr 10 Gyr 9 Gyr Afslutningen af den centrale brintforbrænding 6 Gyr Den nuværende sol 1 Gyr

Solens udvikling

Solens udvikling

Solens udvikling

Central massefylde, 1.1 𝑀

Lysstyrke Feltstjerner i solens nabolag Hipparcos data: figur fra Dehnen & Binney (1998; MNRAS 298, 387) Overfladetemperatur

Hvad ved vi om stjerner? Overfladetemperatur Grundstofsammensætning på overfladen Radius? Tyngdeacceleration på overfladen? Lysstyrke? Masse?? Indre egenskaber???

Sir Arthur Stanley Eddington: The Internal Constitution of the Stars 1926 Sir Arthur Eddington (1882 1944) At first sight it would seem that the deep interior of the sun and stars is less accessible to scientific investigation than any other region of the universe... What appliance can test conditions within [a star]?

Asteroseismologi Studiet af stjerners indre ud fra observationer af stjernesvingninger Oscillation frequencies can be determined with extremely high precision Frequencies are sensitive to internal structure and rotation Mode amplitudes and lifetimes are sensitive to near-surface physics, including convective dynamics

Asteroseismologi Studiet af stjerners indre ud fra observationer af stjernesvingninger Den store danske Encyklopædi

Asteroseismology Studiet af stjerners indre ud fra observationer af stjernesvingninger Svingningsfrekvenser kan bestemmes med ekstrem høj præcision Frekvenserne er følsomme over for stjernens indre struktur og rotation

Svingninger på en stjernes overflade (l, m) = (1,0) (l, m) = (2,0) (l, m) = (2,2) (l, m) = (3,3) (l, m) = (20,0) (l, m) = (20,17) Graden l Den azimuthale orden m

Typer af stjernesvingninger Akustiske svingninger (p svingninger) Stående lydbølger Relativt høje frekvenser Afhænger overvejende af lydhastigheden Når stjernens centrale dele, ved lave grader g-svingninger Stående interne tyngdebølger Relativt lave frekvenser Afhænger overvejende af opdriftsfrekvensen, meget følsomme over for variationer i hydrogen-indholdet

Atmosfæriske tyngdebølger

Sol-lignende svingninger Eksiteret af akustisk støj fra konvektion nær stjernens overflade Amplituden er bestemt af balance mellem energi-inputtet og dæmpningen I mindre udviklede stjerner: akustiske svingninger I udviklede stjerner: også blandede svingninger med karakter af g-svingninger

Musik fra en flaske

Konvektion nær solranden

Sol-lignende svingninger Eksiteret af akustisk støj fra konvektion nær stjernens overflade Amplituden er bestemt af balance mellem energi-inputtet og dæmpningen I mindre udviklede stjerner: akustiske svingninger I udviklede stjerner: også blandede svingninger med karakter af g-svingninger

Observationer af sollignende svingninger Radialhastighed Amplituder typisk under 1 m/s Følsom over for svingninger af grad 0, 1, 2, 3 Observer en stjerne ad gangen Intensitet Amplituder typisk nogle få ppm Følsom over for grader 0, 1, 2 Observer mange stjerner samtidig

Observationer af sollignende svingninger Radialhastighed Amplituder typisk under 1 m/s Følsom over for svingninger af grad 0, 1, 2, 3 Observer en stjerne ad gangen Intensitet Amplituder typisk nogle få ppm Følsom over for grader 0, 1, 2 Observer mange stjerner samtidig

Lidt om Kepler Finder exoplaneter med transit-metoded Fotometrisk asteroseismologi kontinuerte observationer af 100 kvadratgrader Samtidige observationer af et stort antal stjerner

Reaction wheels

Keplers opsendelse 7. marts 2009

Keplers opsendelse 7. marts 2009 Missions afslutning: maj 2013

Keplers synsfelt: 110 kvadratgrader

Svingninger i en orgelpibe Frekvens ν Frekvens ν Frekvens ν

En lyd med mange frekvenser Frekvens

Orgelpiben og stjernen Orgelpibe Stjerne

Svingningsintensitet Solen observeret som en stjerne 1.5 2.0 2.5 3.0 3.5 4.0 Frekvens (mhz)

Stor frekvens-adskillelse:

Små frekvensadskillelser

Svingningsenergi Kepler-observationer af sol-tvillinger Frekvens (mhz) Metcalfe et al. (2012; ApJ 748, L10)

Svingningsenergi Kepler-observationer af sol-tvillinger 1 0 1 0 1 1 2 0 0 1 2 2 2 Frekvens (mhz)

Rotations-opsplitning

Fit til frekvenserne for KIC7341231 [Fe/H] = -1 M/M = 0.836 R/R = 2.62 Alder = 12.2 Gyr Deheuvels et al. (2012; ApJ 756, 19)

Observerede rotations- opsplitninger Deheuvels et al. (2012; ApJ 756, 19)

Fit til rotations-opsplitninger Fastlegeme-rotation /2¼= 328 nhz To-zone model c /2¼= 696 nhz e /2¼= 51 nhz Deheuvels et al. (2012; ApJ 756, 19)

Svingninger i røde kæmper CoRoT data De Ridder et al. (2009; Nature 459, 398)

Lysstyrke Feltstjerner i solens nabolag Hipparcos data: figur fra Dehnen & Binney (1998; MNRAS 298, 387) Overfladetemperatur

Et HR-diagram i termer af max Kepler CoRoT Rød klump Huber (2012)

Svingningsenergi Kepler-observationer af sol-tvillinger 1 0 1 0 1 1 2 0 0 1 2 2 2 Frekvens (mhz)

Period spacings (sec) Kepler-observationer af rød kæmpe Obs. Model Beck et al. (2011; Science 332, 205)

Periode-opførsel for g-svingninger

Periode-opførsel for g-svingninger

Power Ind i en kæmpes mave Fin-struktur l = 2 kerne-struktur l = 1 l = 0 l = 1 l = 1 Frekvens Beck et al. (2012; Nature, 481, 55)

Power Ind i en kæmpes mave Fin-struktur l = 2 kerne-struktur l = 1 l = 0 l = 1 l = 1 Frekvens Beck et al. (2012; Nature, 481, 55)

Kepler-observationer Hydrogen-forbrænding Helium-forbrænding Bedding et al. (Nature, 2011, 471, 608)

Ensemble asteroseismologi Hydrogen-skal forbrænding Helium flash Ingen helium flash Bedding et al. (Nature, 2011, 471, 608)

Opdrifts-frekvenser Rød kæmpe He forbrænding He forbrænding konvektiv kerne

Røde kæmper og klump-stjerner Mosser et al. (2014; A&A 572, L5)

Power Ind i en kæmpes mave: rotation Fin-struktur kernestruktur Frequency Hyperfin struktur Kerne-rotation Beck et al. (2012; Nature, 481, 55)

Hurtig rotation af stjernens kerne De mest g-dominerede svingninger viser den største opsplitning For de mere g-dominerede svingninger kommer det meste af effekten fra kernen [Data] er kompatible med en kerne der roterer 10 gange hurtigere end overfladen Beck et al.(2012; Nature, 481, 55)

Ensemble kerne-rotation RGB RC Mosser et al. (2012; A&A 548, A10)

Udvikling af rotation Uden transport af angulært moment er det angulære moment J lokalt bevaret

Central sammentrækning, 1.1 M m/m = 1.5.2.3.15.1 r shell

Model af kernens rotation H-kernen Bunden af det konvektive område 1.5 M Udviklet til 12.6 L Observet værdi ~ 0.5 μhz Ingen ekstra transport Eggenberger et al. (2012; A&A 544, L4)

Transport af angulært moment Turbulens Cirkulation (drevet af rotation) Magnetfelter (oprindelige eller dynamogenerede) Tyngdebølger Ikke nok!

Udvikling af rotation Observationer Kernerotations-periode Cantiello et al. (2014; ApJ 788, 93) TS: Tayler-Spruit dynamo

Udvikling af rotation Observationer Kernerotations-periode Cantiello et al. (2014; ApJ 788, 93) TS: Tayler-Spruit dynamo

De næste skridt Bedre teoretisk forståelse af stjernernes indre (håber vi!) TESS (opsendelse i 2017) PLATO (udvalgt til opsendelse I 2024)