Idrætsskader Simon Brockhusen
Hvem er jeg? Navn: Simon Sidenius Brockhusen Alder: 26 år Uddannelse: kiropraktor siden 2012. Uddannet idrætsmassør og idrætsskadesterapeut inden. Læser aktuelt medicin på 7. semester Beskæftigelse: Hansen og Hansen i Haderslev Sport: Basketball i FBBK de sidste 15 år. OG...
Hvem er jeg? Landshold: Behandler på U16-Herre basketball landsholdet Sæson 2011/2012 - NM Sæson 2012/2013 - Hele sæsonen Fra 2013: Fysisk vejleder/sundhedschef for DBBF s ungdomslandsholdsprogram OG...
U16-Herrer vandt GULD ved B-EM Sarajevo 2013
Indhold Årsager til idrætsskader Hvordan forebygger man skader Behandling af en akut skade Behandling af en overbelastningsskade Genoptræning Typiske skader i basketball og eksempel på behandlingsforløb
Indhold Årsager til idrætsskader Hvordan forebygger man skader Behandling af en akut skade Behandling af en overbelastningsskade Genoptræning Typiske skader i basketball og eksempel på behandlingsforløb
Årsager til idrætsskader Ca. 750.000 sportsskader årligt I DK. De fleste kræver en eller anden form for behandling, enten på skadestue/hospital, i en privat klinik eller af udøveren selv. Årsagen er: et misforhold mellem den belastning vævet udsættes for og vævets styrke Akutte skader Overbelastningsskader Årsag For høj belastning på en gang For mange gentagelser Debut Pludseligt Over tid Bedring Oftest værst de første to døgn Bedres af pause/hvile, kommer ofte igen når sport genoptages Eksempler Typiske sportsgrene Forstuvning, brud, slag, fibersprængning Højhastighedsidræt, idrætsgrene med faldrisiko og kontaktsport Overbelastning af lyske, albue, skulder, underben Udholdenhed, tekniske prægede idrætsgrene og idræt med mange træningspas
Årsager til idrætsskader Den største risikofaktor for at få en skade er..
Årsager til idrætsskader Den største risikofaktor for at få en skade er....at man har haft en skade tidligere.
Årsager til idrætsskader Den største risikofaktor for at få en skade er....at man har haft en skade tidligere. Derfor gælder om at forebygge skaden i første omgang (primær forebyggelse). og behandle skaden fornuftigt hvis uheldet er ude (sekundær forebyggelse).
Indhold Årsager til idrætsskader Hvordan forebygger man skader Behandling af en akut skade Behandling af en overbelastningsskade Genoptræning Typiske skader i basketball og eksempel på behandlingsforløb
Hvordan forebygger man skader Misforhold mellem vævsstyrke og belastning Styrketræning Styrker muskler, knogler og led øger koordinationen og den neurale muskelaktivering øger kropsbevidsthed og bedre motorikken Vigtigt på alle alderstrin! retningslinjer fra DBBF (under udarbejdelse) U14 - Kropsvægt, kropsstamme, tekniktræning U15 - Lære nye øvelser, tilføje vægt afhængig af spillers niveau U16 - Korrekt teknik frem for max styrke U18 - Fokus på kropsstamme, grundform og basisøvelser Senior - Power, speed, maksimal styrke
Hvordan forebygger man skader Misforhold mellem vævsstyrke og belastning 10 % reglen Forskel på hvor hurtigt forskelligt væv tilpasser sig en større belastning Muskler 6-8 uger Knogler 10-12 uger Sener 6 mdr Ledbrusk 12 mdr Øg kun belastningen med maximalt 10% om ugen Øg kun 1 parameter ad gangen
Hvordan forebygger man skader Misforhold mellem vævsstyrke og belastning Undgå forkert eller udslidt udstyr Mange sprint, hop og landinger kræver fornuftigt fodtøj: God pasform og komfort God støtte omkring mellemfod, hæl og ankel Stabilitet i alle retninger (ifht. løbesko) Stødabsorbering Holdbarhed Nike, Adidas, And1 www.sportsmate.com (2000 Frederiksberg C)
Hvordan forebygger man skader Misforhold mellem vævsstyrke og belastning Primær forebyggelse Opvarmning/stræk -reducerer risiko for skader med 25-50%: Hæver kropstemperaturen Smørrer leddene og ledbrusken bliver tykkere Blodkarrene udvides Aktiverer nervesystemet => koordinationen forbedres Eksempel opvarmning: Self-Myofascial-Release (5-15 min) Dynamisk stræk (10 min) Aktivering af centralnervesystemet Nedkøling/stræk efter træning Løbe/gå af Statisk stræk
Hvordan forebygger man skader Foam roller:
Indhold Årsager til idrætsskader Hvordan forebygger man skader Behandling af en akut skade Behandling af en overbelastningsskade Genoptræning Typiske skader i basketball og eksempel på behandlingsforløb
Behandling af en akut skade Hvad sker der når man får en akut skade? Inflammation! Rødme Hævelse Varme Smerter Funktionsnedsættelse
Behandling af en akut skade Inflammation Øget celledød Udvidelse af blodkar + Øget gennemtrængelighed Øget tryk (blodkar trykkes sammen) + længere transportvej for O2 Proteiner og væske trækker ud i vævet Hævelse i området
Behandling af en akut skade RICEM Rest - Undgå at belaste, og derved forværre skaden, yderligere Ice - 20 minutter hver 2. (vågne) time i de første 48-72 timer Compression - Stramt elastikbind i dagtimerne Elevation - Det skadede område holdes over hjertehøjde Mobility - Lille bevægelse indenfor smertegrænsen
Behandling af en akut skade Isens fysiologi Afhængig af hvor lang tid isen er på og hvor koldt det kølende element er Flere forskellige lag af væv som alle reagerer forskelligt på isen Hud og underhud (hurtig afkøling) Muskler (temperaturen kan stige initielt, mindre samlet temperaturfald, fortsætter et par timer efter at man har fjernet isen) Led 3 typer af effekt: Smertestillende effekt Nedsætter nerveledningshastigheden Overdøver smerten (counter-irritatant/gate-control teori) Nedsætter muskelspasmer (som kan være den udløsende årsag til smerterne) Hypometabolisme (vigtigste ifht. at begrænse omfanget af skaden) Nedsætter iltoptagelsen i de celler som ligger lige ved siden af det skadede væv Muskelskade er størst efter 2 timer, men den cellulære skade og celledød fortsætter i 22 timer. Vaskulært respons Forøget sejhed af blodet Sammentrækning af blodkar Blodgennemstrømningen Nedsætter hævelsen Nedsat aktivitet af karudvidende stoffer
Behandling af en akut skade Hvor lang tid skal man have is på? 15-20 minutter ad gangen Hvor ofte? Akutte inflammatorisk fase - 48 (72) timer: Gentages hver 2. time imens pt. er vågen Elitesportsfolk hver 2. time hele døgnet Reparationsfasen - mellem 48 (72) timer og 6 uger efter skaden Efter træning, så længe der er hævelse og ved smerter Forebyggende for at undgå genopblussen
Behandling af en akut skade Hvad for noget is skal man bruge? Bedst til værst: Knust is - Genbrugs Isposer - Engangs isposer - Kølespray TIP: Hav altid brun sæbe i en pose i fryseren
Behandling af en akut skade Fordele ved at bruge isen rigtigt Disability: 9,7 dage vs. 14,8 dage Fuld aktivitet: 15 dage hurtigere tilbage til fuld aktivitet, hvis isen kommer på hurtigt end hvis isen kommer på sent eller hvis man bruger varme.
Behandling af en akut skade Risiko ved at bruge isen forkert Overfladiske forfrysninger (frostbid): Husk altid at have et klæde mellem isen og huden. Opmærksom på: kraftig kuldefornemmelser, ubehag, stikken eller svien. Nedsat følesans i området Kuldebehandling på åbne sår (øger risiko for infektion og vævsskade) Nervelammelse: Opstår hvis man har is på et området i nærheden af en overfladisk nerve (fx ydersiden af knæet) i for lang tid Først reelt en risiko efter 45 min - derfor ALTID under 30 min.
Indhold Årsager til idrætsskader Hvordan forebygger man skader Behandling af en akut skade Behandling af en overbelastningsskade Genoptræning Typiske skader i basketball og eksempel på behandlingsforløb
Behandling af en overbelastningsskade Vær opmærksom på symptomerne: Føles ofte som dyb og murrende smerte (ikke muskelømhed) Smerter andre steder end der hvor skaden sidder Gør ofte ondt efter kamp eller træning Leddene føles stive om morgenen, kræver ekstra opvarmning før træning Ændre træningsmængde/belastning: Nedsæt mængden - start med at skære ned til det halve, evt. mere Find alternative træningsformer i en periode som ikke belaster Skift slidt udstyr Genoptræning inden opstart på fuld træning Behandling Massage og anden manuel behandling Akupunktur og shockbølger Smertestillende medicin Is
Indhold Årsager til idrætsskader Hvordan forebygger man skader Behandling af en akut skade Behandling af en overbelastningsskade Genoptræning Typiske skader i basketball og eksempel på behandlingsforløb
Genoptræning Forskel på ophelingstid og optræningstid Vævstype Opheling Optræning Muskler ca. 2 uger + ca. 4 uger Knogler ca. 6 uger + ca. 12 uger Sender/ledbånd ca. 6 uger + ca. 24 uger a = smerte b = styrken c = tidspunkt for smertefrihed
Genoptræning Trappeprincip:
Genoptræning Fase Hvordan har man det? Det kan man gøre? Akut fase Mobiliseringsfase Funktionel fase Træningsfase Sportsspecifik fase Tilbage til sport Forebyggende fase Symptomerne er værst. Nedsat bevægelighed i området. Symptomer ved dagligdags aktiviteter, påvirket bevægemønster Aftagende smerter, normal bevægelighed. Kun smerter ved hårde aktiviteter (fx trappegang) Symptomfri i alle dagligdags aktiviteter. Løb uden symptomer. Symptomfri i dagligdag. Kan udføre sportsspecifikke bevægemønstre uden symptomer. Ingen symptomer ved sport el. fysisk aktivitet. Kan deltage 100 % i træning og konkurrencer Akut skadesbehandling- RICEM Øvelser med lav belastning og mange gentagelser. Stimulerer til normal funktion Balance, koordination og sansemotorisk træning. Ingen sportstræning endnu! Øget belastning af led og muskler, begyndende retningsskift, afsæt og landing Inddrage delelementer af sporten, deltage delvist i træningen, tungere styrketræning Gradvis øges distancer og tempo, begyndende på nærkamp situationer 2-3 øvelser rettet mod det tidligere skadede område. Gerne som en fast del af opvarmningen/træningen
Indhold Årsager til idrætsskader Hvordan forebygger man skader Behandling af en akut skade Behandling af en overbelastningsskade Genoptræning Typiske skader i basketball og eksempel på behandlingsforløb
Typiske skader Akut ankelskade/forvridning Hyppigste skade indenfor alle sportsgrene Oftest på ydersiden, anklen vrider indad 3 grader 1 - mildt overstrækning af ledbånd, medfører ikke instabilitet 2 - delvis ruptur af ledbånd, let instabilitet 3 - komplet overrivning af ledbånd, stor instabilitet RICEM Genoptræning
Typiske skader Akut ankelskade/forvridning
Typiske skader Akut ankelskade/forvridning Mobiliseringsfase: Siddende: tegn alfabetet med foden Vip med foden op og ned (venepumpeøvelser) stående: vægtbæring (stå med lige meget vægt på fødderne) forsøg evt. at holde balancen på et ben Rolige tåhævninger Rolige knæbøjninger
Typiske skader Akut ankelskade/forvridning Funktionel fase: Styrketræning Siddende, med elastik (før foden ud og ind, samt op imod knæet) Stående (fortsæt øvelserne fra mobiliseringsfase, evt. øge belastning) Liggende (muslingen, evt. med elastik Kondition cykle op til 30 min, når dette kan lade sig gøre uden smerter må man begynde løb. Balance, koordination og sensomotorisk træning hold balancen på 1 ben (øg i sværhedsgrad) Vippebræt
Typiske skader Akut ankelskade/forvridning Sportsspecifik fase: Styrketræning (fortsæt øvelser fra den funktionelle fase, øget modstand) Planke Før benet bagud med elastik omkring anklerne. Kondition Løbetræning - start i roligt tempo og øg gradvist. Evt. veksel ml. at løbe og gå hurtigt. (10/20 -> 15/15 -> 20/10 -> 30) Herefter kan påbegyndes tempovariationer og retningsændringer Balance, koordination og sensomotorisk træning Hoppeøvelser på 1 fod (4 verdenshjørner, sidehop, længdespring) Balistisk træning (makker skubber el. kaster bold man skal gribe) Baskettræning - vær med til de fleste øvelser, men undgå nærkontakt
Typiske skader Akut ankelskade/forvridning Tilbage til sport fase: Start roligt op med træning (fx ¼ af træningen, gradvist øges til fuld tid) Vippebræt (5 gange om ugen, min 5 minutter i min 10 uger) Tape/ankelstøtte - gerne fortsætte i op til 6 mdr. Vigtigt at lytte til kroppen, selvom det gør lidt ondt efter træning, men ikke gør ondt dagen efter, så er man ikke på vej ind i en negativ spiral.
Typiske skader Mb. osgood schlatter ( schlatter-knæ ) Traktionsappofysit i vækstzonen på forsiden af skinnebenet. Behandling Ro og aflastning (et par uger) Ismassage/is Går over når vækstzonen lukker Evt. knee-strap til sm-lindring Stræk- og styrkeøvelser ROLIG opstart på sportsaktivitet
Typiske skader Mb. osgood schlatter ( schlatter-knæ )