Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1
10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik er et godt og nødvendigt værktøj for både skoler og kommuner. Vi kommer blandt andet rundt om de økonomiske og administrative fordele, der kan være ved en trafikpolitik, og om de problemer, som en trafikpolitik kan være med til at løse. Trafikpolitik på skolerne: 1. Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner. 2. Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge. 3. Skaber opmærksomhed omkring bedre adfærd frem for fysisk regulering. 4. Giver mulighed for at spare på sundhedsbudgettet. 5. Giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed. 6. Baner vejen for alle skolens trafiksikkerhedsindsatser. 7. Giver klar rollefordeling. 8. Engagerer kommune, skoleledelse, lærere, forældre og børn. 9. Gør kommunens tilsyn nemmere. 10. Samler de trafikindsatser i skolen, der optager forældrene. Side 2 Side 3
Forord Kommuner spiller en afgørende rolle for at forebygge, at børn og unge kommer til skade i trafikken. Når de unge forlader skolen efter 9. klasse, står de over for de 10 farligste år i trafikken. Det skal de rustes til. En del kommuner og skoler gør en stor indsats for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge og for at give børn og unge gode trafikvaner. Men der er også mange steder, hvor der er brug for en større og en mere engageret indsats. Trafikvanerne dannes tidligt, og det er derfor vigtigt at give børn og unge de rigtige værktøjer. Trafikpolitik er et godt værktøj. En af Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger er, at alle skoler laver en trafikpolitik, og at kommunerne understøtter dette arbejde. Og i Rådet for Sikker Trafik har vi erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et rigtig godt værktøj til at skabe mere sikker trafik. En trafikpolitik sætter rammerne for trafik i undervisningen, for afviklingen af trafikken omkring skolen og for trafikvaner hos børn og voksne. Kort sagt viser trafikpolitikken vejen til sikker skoletrafik. med gode råd og erfaringer, har det stor betydning for indsatsen. Vi har undersøgt, hvordan både kommunalpolitikere med ansvar for trafik og med ansvar for skoler ser på området. Vi er meget glade for, at undersøgelsen viser, at der er stor politisk interesse for trafikområdet og stor interesse for at bruge en trafikpolitik som et vigtigt værktøj. Naturligvis er der forskel på, hvor meget man kender til trafikpolitik, og hvilke erfaringer man har. Men bredt set er der politisk opbakning til indsatsen. 10 gode grunde til at lave trafikpolitik. På hjemmesiden www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik kan I finde værktøjer, skabeloner og inspiration, som kommunerne og skolerne kan bruge i arbejdet med en trafikpolitik. Det er let for både kommunerne og skolerne at engagere sig i arbejdet og komme hurtigt og sikkert i gang. På hjemmesiden kan I også læse om vores rådgivning. Vi kommer gerne ud og holder et møde med kommunen og skolerne for at fortælle mere om, hvordan I kan arbejde med en trafikpolitik. Vi håber, at I vil engagere jer i indsatsen for at skabe mere sikker trafik for børn og unge gennem en trafikpolitik og inddrage forældre, skoleledelse, skolebestyrelse, færdselskontaktlærere og elever i processen. I de kommende år sætter vi fokus på skolernes arbejde med at udarbejde en trafikpolitik. Kommunernes ansvar og engagement i sagen er vigtigt. Hvis politikere og embedsmænd i kommunerne sætter trafikpolitik på dagsordenen og støtter skolerne Tom Behnke formand for Rådet for Sikker Trafik Anders Rosbo direktør i Rådet for Sikker Trafik Side 4 Side 5
1. Trafikpolitikken målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner Trafikvaner gode som dårlige etableres tidligt. Trafikvaner grundlægges tidligt i barndommen. Og det er lettere at skabe gode, holdbare vaner hos børn end at ændre på dårlige vaner hos voksne. De voksne er vigtige rollemodeller for børnene. Problemet er, at de voksne i mange tilfælde ikke er bevidste om, at de skal være gode rollemodeller for både egne og andres børn. Mere end halvdelen af landets skoler har ingen trafikpolitik. Og kun 45 % af kommunerne har trafikpolitik på skoler som indsatsområde. En ny undersøgelse viser, at der på de skoler, der allerede har en trafikpolitik, er en langt større andel af forældre, der mener, at deres barns skole er med til at lære børnene gode trafikvaner end på skoler uden en trafikpolitik. Indsats nr. 83: Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler, at alle skoler laver en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen. En trafikpolitik baner vejen for de gode trafikvaner og de voksnes store betydning som rollemodeller. Dermed skabes en tidlig indsats med langsigtet virkning. Side 6 Side 7
2. Trafikpolitikken sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge 3. Trafikpolitikken skaber opmærksomhed omkring bedre adfærd frem for fysisk regulering Unge står over for de ti farligste år i trafikken, når de forlader 9. klasse. To gange hver uge må politiet banke på hos forældre til et ungt menneske for at fortælle, at deres søn eller datter er blevet dræbt i trafikken. I de senere år er det lykkedes at få antallet af tilskadekomne i trafikulykker til at falde. Men hvis man alene ser på gruppen af unge fra 15 til 24 år, er antallet af tilskadekomne det samme som for fem år siden. Det ser altså ikke bare skidt ud for de unge i trafikken, det går også den forkerte vej. Mange skoler har primært fokus på trafiksikkerhed for de yngre elever, men de triste ulykkestal viser, at der er behov for, at der også arbejdes med trafiksikkerhed i de ældste klasser. Det handler om meget mere end at kende færdselsreglerne. Kommunens og skolens fælles opgave er i lige så høj grad at præge elevernes holdninger til at færdes i trafikken. Medansvar for andre og forståelse af risici er afgørende for gode trafikvaner, der rækker langt ind i fremtiden. Der er et ungt menneske involveret i hver tredje trafikulykke. 90 % af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Menneskelige fejl er skyld i de fleste ulykker. 90 % af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt at tænke i løsninger, der kan påvirke vores adfærd i trafikken og ikke primært tænke i fysiske og vejtekniske løsninger. Vejbump og lysreguleringer kan være nødvendige, men det er også dyre løsninger. Hvis kommunen bruger ressourcer på at understøtte skolernes arbejde med trafikpolitikker og gode trafikvaner, kan kommunen på sigt opnå gevinster. Dermed kan kommunen både spare penge og få bedre trafiksikkerhed. For de penge, et vejbump koster, kan der laves rigtig meget trafikpolitik. En trafikpolitik betyder, at der er opmærksomhed på sikker trafik gennem hele skoleforløbet. Side 8 Side 9
4. Trafikpolitikken giver mulighed for at spare på sundhedsbudgettet Der kan spares penge ved at investere i bedre trafikvaner. En sparet trafikulykke kan ses på budgettet. Hvert år bliver ca. 400 mennesker dræbt i trafikken, og ca. 9.000 bliver kvæstet. Ca. hver tiende er et barn i skolealderen. Trafikulykker betyder først og fremmest gener for de ramte og i værste fald sorg og savn hos de pårørende. Men trafikulykker betyder også udgifter for kommunen. Kommunens udgifter ved trafikulykker tæller alt fra genoptræning, hjælpemidler, fysioterapi, kiropraktor og psykolog til hjemmehjælp eller døgninstitution. Dertil kommer økonomiske udgifter som sygedagpenge, revalidering og førtidspension. Hvis man antager, at en kommunes aktive arbejde med en trafikpolitik på alle skoler kan spare kommunen for bare et enkelt trafikuheld om året, så er mange penge allerede sparet. Side 10 Side 11
5. Trafikpolitikken giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed 6. Trafikpolitikken baner vejen for alle skolens trafiksikkerhedsindsatser Sundhed handler blandt andet om at få flere børn og unge til at gå eller cykle. Skolerne har fokus på morgentrafikken og de yngste elever. Med kommunalreformen har kommunerne fået ansvar for de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver. Trafikpolitik på skoler handler naturligvis om andet end cykler og gåture, men det kan alligevel være relevant at koble arbejdet med sundhed sammen med arbejdet med trafiksikkerhed. Det giver større trafiksikkerhed, hvis færre børn og unge køres rundt i biler, og det er samtidig meget gavnligt for sundheden, at børn og unge bevæger sig mere. For både børn og forældre kan utrygheden ved trafikken betyde, at bilen foretrækkes. Det giver naturligvis flere biler, som så igen giver flere utrygge børn og forældre. Resultatet bliver, at færre børn transporterer sig selv og dermed ikke får vigtig motion. Med en trafikpolitik kan der skabes bedre vilkår for cyklister og fodgængere, så færre børn bliver kørt i skole og flere får god motion. Kommunerne har overtaget ansvaret for det brede arbejde med forebyggelse på sundhedsområdet. Alene af den grund vil det være godt at få flere børn og unge til at gå og cykle. Trafikpolitikken kan sætte rammer for, hvilke aktiviteter der skal ske i løbet af et skoleår. Der findes næppe en kommune eller skole i landet, som ikke gør noget for at skabe sikker trafik for børn og unge. Men erfaringen viser, at mange primært har fokus på trafikundervisningen for de yngste elever og på morgentrafikken ved skolen. Begge dele er vigtige emner, men indsatsen må ikke stoppe her. En trafikpolitik kan bygges op på den måde, som skolen finder mest hensigtsmæssig, men Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at den altid indeholder disse fire temaer: Trafikken i og omkring skolen, Undervisning gennem hele skoleforløbet, Rollemodeller og Samarbejde mellem alle parter. En undersøgelse viser, at både gåprøver og cyklistprøver oftere afholdes på skoler med en trafikpolitik. Undersøgelsen viser også, at færdselskontaktlærerne på skoler med en trafikpolitik vurderer, at færdselsundervisningen fungerer bedre, end færdselskontaktlærerne på skoler uden en trafikpolitik gør. Trafikpolitikken baner vejen for mange konkrete indsatser. Det gælder f.eks. kampagner ved skolestart, brug af cykelhjelm og forældremøder med trafiksikkerhed på dagsordenen. Med en trafikpolitik får man både fastlagt, hvad der er skolens ambitioner, og hvilke handlinger der skal gennemføres. Det sidste er meget vigtigt. En trafikpolitik er et godt redskab til at sikre, at der rent faktisk sker noget. Side 12 Side 13
7. En trafikpolitik giver klar rollefordeling Alle skal bidrage til sikker skoletrafik. 78 % af de færdselskontaktlærere, der arbejder på skoler med en trafikpolitik, mener, at trafikpolitikken gør deres arbejde nemmere. Der er mange parter, der spiller en vigtig rolle for at skabe sikker skoletrafik. Det er naturligvis forældrene, men det er også skolens leder, færdselskontaktlæreren, klasselæreren, pedellen, ledelsen i fritidsordningen og børnehaveklasselederen. Det er skolens bestyrelse og klassernes forældreråd. Det er kommunes skoleforvaltning og kommunes tekniske forvaltning, og det er politiet. Og så spiller børnene naturligvis også selv en rolle, ligesom elevrådet er vigtigt. Kort sagt er der mange, der kan bidrage, og derfor er der også en risiko for, at der er uklarhed om, hvem der gør hvad. Med en trafikpolitik bliver arbejdet nemmere. Skolelederen får et godt overblik, og færdselskontaktlæreren har en konkret politik at tage udgangspunkt i, når kollegaerne skal motiveres til at undervise i færdsel. En trafikpolitik giver også kommunen indsigt i organiseringen af trafiksikkerhedsarbejdet på den enkelte skole. Forventningerne til politiets deltagelse bliver ligeledes klare. En ny undersøgelse viser, at politiet oftere spiller en aktiv rolle i skolernes færdselsundervisning på skoler med en trafikpolitik, end de gør på skoler uden en trafikpolitik. Det er alt andet lige nemmere for politiet at engagere sig i et velorganiseret arbejde. Med en trafikpolitik får man en klar rollefordeling og større sikkerhed for, at de nødvendige ting bliver gjort. Side 14 Side 15
8. Trafikpolitikken engagerer kommune, skoleledelse, lærere, forældre og børn 9. Trafikpolitikken gør kommunens tilsyn nemmere En god proces sikrer, at mange føler ansvar. Der er stort behov for at få skabt gode trafikvaner. De skabes lettest, hvis man som barn, ung og voksen er engageret i sagen og føler et medansvar for trafikken. En trafikpolitik har netop den styrke, at den kan samle kommune, skoleledelse, lærere, forældre og børn om et fælles engagement i sikker trafik. Det kræver naturligvis, at trafikpolitikken ikke skrives i en hurtig vending af nogle få personer. Trafikpolitikken er en anledning til at få mange involveret i sagen. Det handler om at få mange til at blande sig og sige, hvad de synes er vigtigt, og hvor de selv vil bidrage. Derfor kan selve arbejdet med trafikpolitikken være lige så værdifuldt som den nedskrevne trafikpolitik. Med en trafikpolitik får man en unik mulighed for at engagere folk i arbejdet med sikker skoletrafik. Færdselslovens 3 stk. 3: Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Fra Lov om folkeskolen 40. Der skal også føres tilsyn med skolernes undervisning i færdselslære. Færdselslære er et obligatorisk emne i skolen. Af Undervisningsministeriets Fælles Mål for Færdselslære fremgår det klart, hvad eleverne skal kunne efter 3., 6. og 9. klasse. Det har kommunen pligt til at føre tilsyn med. Hvis kommunen understøtter skolernes arbejde med en trafikpolitik og indgår direkte i et samarbejde med skoleledelse og færdselskontaktlærerne, bliver det både nemmere og billigere at føre tilsyn. Samarbejdet mellem skoleledelse, bestyrelse, færdselskontaktlærere og kommunernes forvaltninger på både trafik- og skoleområdet skaber overblik over, hvem der har hvilke roller og ansvarsområder. Ved at oprette et trafiksikkerhedsnetværk med alle skolerne undgår kommunen at bruge tid på at skulle i dialog med hver enkelt skole i forbindelse med tilsynsarbejdet. Samtidig får den enkelte skole den nødvendige dialog med kommunen og med de øvrige skoler. Dialogen giver inspiration og motivation til at få trafikpolitikkerne til at leve, og det bakker færdselskontaktlærernes indsats op. Side 16 Side 17
10. Trafikpolitikken samler de trafikindsatser i skolen, der optager forældrene At arbejde med trafikpolitik er en god anledning til at tale trafiksikkerhed med forældrene. Trafiksikkerhed er ikke kun kommunen og skolens ansvar. Forældrene spiller en afgørende rolle for børn og unges trafikopdragelse. Og det ved forældrene godt. De vil gerne være gode rollemodeller for deres børn i trafikken, og stort set alle mener også, at de er gode rollemodeller. 93 % af forældrene mener, at det er en god ide, at skolerne laver en trafikpolitik. Men i dag er der mere end dobbelt så mange, der kører deres børn i skole som for 10 år siden. Det er et problem. For det første giver det flere biler på skolevejen og dermed mere utryghed for cyklister og gående. For det andet går børnene glip af god motion, når de bliver kørt. Og for det tredje lærer børnene ikke at færdes i trafikken. Hvis børn skal lære gode trafikvaner, så skal de selv være en aktiv del af trafikken. Forældre er på mange måder en del af problemet med børn og unges dårlige trafikvaner men de er også en del af løsningen. Når skolerne arbejder med en trafikpolitik, er det en oplagt anledning til at gå i dialog med forældrene om, hvordan man er en god rollemodel i trafikken, og hvordan man kan klæde sit barn på til at tage ansvar for sig selv og andre og færdes sikkert i trafikken. Side 18 Side 19
Mere information om trafikpolitik på skoler Gratis tilbud Rådet for Sikker Trafik kommer gerne ud til landets kommuner for at fortælle mere om, hvordan man kan arbejde med en trafikpolitik i samarbejde med skolerne. Besøg www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik, og find mere information om trafikpolitik på skoler. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde om fremtidens bilister. Målet er at skabe en sikker trafik for børn og unge ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner. Side 20 Sammen om sikker trafik