HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. marts 2015 Sag 260/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Bent Aagaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 3. april 2014 og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 28. august 2014. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Oliver Talevski og Lars Apostoli. Påstande Dommen er anket af T med påstand om, at udvisningen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anbringender T har til støtte for påstanden om betinget udvisning navnlig anført, at ubetinget udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser og dermed også i strid med udlændingelovens 24 b, stk. 3, jf. 26, stk. 2. Det kan ikke føre til et andet resultat, at han er dømt for strafbare forhold, som er omfattet af udlændingelovens 22, nr. 4 og 6, og som er begået i prøvetiden for den betingede udvisning i henhold til Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2012. Ubetinget udvisning med indrejseforbud i 6 år er en særligt belastende og uproportional reaktion, navnlig under hensyn til hans personlige forhold og til karakteren af de strafbare

- 2 - forhold, han har begået. Han var kun 12 år, da han kom til Danmark i 2003, og han har ikke været i Filippinerne siden et ferieophold i 2006. Han har derfor også glemt meget af sproget og har ingen nære familierelationer i Filippinerne. Han har derimod kontakt med sin mor og stedfar samt mindre søskende, som alle bor i Danmark. Det er også i Danmark, han har gået i skole og har sine venner. På den baggrund vil en ubetinget udvisning med indrejseforbud i 6 år være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, når grundlaget alene er simpel værtshusvold og småforseelser som besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug også selv om der har været forstraffe bl.a. for voldsforhold. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført, at udlændingelovens formelle betingelser for ubetinget udvisning er opfyldt, idet T i prøvetiden for den betingede udvisning i henhold til Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2012 har begået nye strafbare forhold, som i sig selv kan give anledning til udvisning efter udlændingeloven, jf. 24 b, stk. 3, jf. 22, nr. 4 og 6. Hertil kommer, at ubetinget udvisning ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser og derfor skal gennemføres efter loven. For spørgsmålet om Danmarks internationale forpligtelser er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 afgørende, og det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der skal foretages en konkret proportionalitetsvurdering med afvejning af de modstående hensyn. Det er i overensstemmelse med artikel 8, at byretten og landsretten i den konkrete sag har konkluderet, at hensynet til T interesse i at forblive i Danmark efter omstændighederne må vige for hensynet til forebyggelse af forbrydelse. I den konkrete afvejning af de modstående interesser bør der særligt lægges vægt på, at T ikke har etableret familieliv i Danmark og aldrig er blevet velintegreret i det danske samfund, men lige siden sin ungdom vedvarende har været kriminel. Han har ikke ladet sig påvirke af tidligere straffe for kriminalitet heller ikke selv om han to gange tidligere er blevet udvist betinget som følge af sin kriminalitet. Der har ikke kun været tale om småkriminalitet, men derimod gentagne tilfælde af voldskriminalitet og berigelseskriminalitet. Yderligere har der været tale om bl.a. trusler, brandstiftelse og mange overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Han var allerede fyldt 18 år, da han begik de forbrydelser, som gav anledning til de betingede udvisninger ved henholdsvis Vestre Landsrets dom af 24. august 2011 og Vestre Landsrets

- 3 - dom af 31. oktober 2012. Ved disse domme blev han i øvrigt idømt længere fængselsstraffe. Hertil kommer, at den kriminalitet, som ligger til grund for den indankede dom, vedrører vold i gentagelsestilfælde og har medført en ubetinget straf på 5 måneders fængsel. Han har ikke kun tilknytning til Danmark, men også til Filippinerne, hvor han boede, indtil han blev 12 år, og hvor han fortsat har familie. Supplerende sagsfremstilling T blev første gang udvist betinget ved Vestre Landsrets dom af 24. august 2011. Ved denne dom blev han idømt straf af fængsel i 1 år og 3 måneder for bl.a. en række indbrudstyverier samt indbrudsforsøg, brandstiftelse (ildspåsættelse af en stjålet bil) og overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug). Ved Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2012 blev han idømt en fællesstraf af fængsel i 10 måneder og på ny udvist betinget for ulovlig tvang og vidnetrusler. Han havde i forening med flere andre udsat forurettede for vold og trusler i forbindelse med en såkaldt inkassoforretning. Ud over de domme, der er nævnt i byrettens og landsrettens dom, er T yderligere straffet med bøde ved udeblivelsesdomme den 6. maj og 23. juli 2014 for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug). Endvidere er han ved dom af 10. september 2014 blevet idømt en tillægsstraf af fængsel i 40 dage for bl.a. besiddelse af 10 gram kokain til eget brug, salg af 70 gram hash samt overtrædelser af færdselsloven og restaurationsloven. I en udtalelse af 18. juni 2012 til brug for sagen, der blev afgjort ved Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2012, har Udlændingestyrelsen bl.a. oplyst følgende: Pågældende har ved afhøring af 1. maj 2012 til politiet oplyst, - at han efter sin indrejse i Danmark startede i 8. klasse på Sønderlandsskolen i Holstebro, - at han derefter gennemførte 9. klasse på skoleskibet Marilyn Anne, - at han efter 9. klasse påbegyndte uddannelse på handelsskolen i Holstebro, men at han kort efter blev smidt ud på grund af for meget fravær, - - at han taler og skriver flydende dansk, - at han spiller street basket og fodbold samt træner i fitnesscenter,

- 4 - - - at han gik i skole på Filippinerne fra børnehaveklasse til 7-8. klasse, - at han taler Filippinernes internationale sprog, Tagalog, samt den ene af landets to dialekter, - at han tidligere havde kontakt til venner og familie på Filippinerne, men at kontakten var stoppet, og han var ikke bekendt med om, de stadig levede, - at han i 2006 var på en måneds ferie på Filippinerne, samt at han frygtede for sit liv, hvis han blev udvist til Filippinerne, da han kommer fra et område, hvor folk der er opvokset i Europa bliver forfulgt, og at dette skete, fordi befolkningen altid troede, at man havde mange penge, hvis man kom fra Europa. T er til brug for denne sag blevet afhørt om sine nuværende personlige forhold. Af en politirapport af 2. februar 2015 fremgår bl.a. følgende: Afhørte har arbejdet inden for restaurations branchen og vil gerne være kok, men afhørte var aldrig kommet i gang med uddannelsen, da det altid endte med at han blev anholdt til en sag. Starten af august 2014 startede afhørte på Teknisk Skole i Holstebro, hvor han skulle i gang med kokke uddannelsen, men blev anholdt igen og uddannelsen afbrudt, som så ofte før. Afhørte er lige nu her blevet tilbudt nogle AMU kurser af kommunen, som det er meningen afhørte skal starte på nu her. Afhørte er single og har ingen børn. Afhørte har sin mor og to halvsøskende på 11 år og 8 år her i Danmark. Der ud over har afhørte ingen familie i Danmark. Afhørte oplyste, at hans mor taler filippinsk til afhørte, men afhørte taler altid dansk til moderen. Afhørte blev i sin tid af sin stedfar opfordret til, at lærer dansk og integrerer sig i Danmark, hvorfor kontakten til familien på Filippinerne blev begrænset og afhørte ingen kontakt har med dem i dag. I en anden politirapport af 2. februar 2015 er der bl.a. anført følgende: Jobcenteret, Struer Kommune oplyste, at T har været på flere projekter, men de er blevet afbrudt. Det sidste T deltog i var et brobygger projekt gennem UCH, hvor man skulle forberede de unge mennesker til en uddannelse. Starten gik i august måned 2014, men det generelle billede er, at T ofte kom forsent, udeblev eller meldte sig syg mere reglen en undtagelsen. Så billedet af T omkring det arbejdsmæssige er, at han har svært ved at overholde aftaler og er meget ustabil i sig frem møde. I en udtalelse af 16. februar 2015 fra Rita Grøn, som har været mentor for T ved Uddannelsescenter Holstebro, hedder det bl.a.:

- 5 - T har gået her på UC-Holstebro, hvor han deltog i projektet EUD-Start, Træningsbanen. T har gået her i 2 omgange, og begge gange har han desværre måttet afbryde forløbene. Første gang fordi han blev varetægtsfængslet og anden gang fordi han skulle afsone en dom Ts mål for uddannelse er at blive kok, hvilket han har rigtig gode anlæg for. Men det kniber jo selvfølgelig for T at holde fokus på sin uddannelse. Han er dybt stresset fordi han har dommen om udvisning hængende over hovedet, T er meget lærenem og dygtig til at integrer sig. Derfor har jeg forsøgt at inddrage ham i et positivt læringsmiljø og stille ham over for gode og sunde rollemodeller. Han var mødestabil mens han gik her og jeg så ham som venlig, høflig og velfungerende i klassen, hvor han udviste en positiv tilgang til de faglige udfordringer, som han blev præsenteret for. Af en politirapport af 16. februar 2015 vedrørende afhøring af T mor, M, fremgår bl.a.: M oplyste, at på Filippinerne er der afhørte mor og søskende, de har nok selv, men vil hvis T bliver udvist hjælpe ham og give ham husly. Kulturerne er meget forskellige, men mormor skal nok tage sig af T så godt hun kan, da hun er syg. M vil give T en beskrivelse, hvordan han finder hjem til sin mormor. Forespurgt oplyste M, at T kun har M og 2 søstre i Danmark, det er det eneste familie. Retsgrundlag Udlændingelovens 24 b, stk. 3, er sålydende: En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2. Udlændingelovens 26, stk. 2, er sålydende: En udlænding skal udvises efter 22-24 og 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

- 6 - Det fremgår af udlændingelovens 22, nr. 4 og 6, at en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, kan udvises, hvis han idømmes ubetinget frihedsstraf efter lov om euforiserende stoffer eller for vold, jf. straffelovens 244. En bestemmelse om betinget udvisning blev indsat i udlændingelovens 24 b ved lov nr. 429 af 5. oktober 2006. Bestemmelsen blev ændret i forbindelse med en skærpelse af udvisningsreglerne ved lov nr. 758 af 29. juni 2011 og fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 569 af 18. juni 2012. Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende lovændringen i 2012 (L 180 af 26. april 2012) fremgår bl.a.: 1. Lovforslagets baggrund og formål Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning eller betinget udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Der vil fortsat i alle sager om udvisning efter 22-24 dvs. i alle de tilfælde, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om udvisning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf skulle foretages en skærpet afvejning efter 26, stk. 2, af, om der kan ske udvisning. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter de gældende regler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 5.3 Forholdet til internationale konventioner Til brug for administrationen af de omhandlede bestemmelser i 26, stk. 2, og 24 b, finder Justitsministeriet det formålstjenligt, at lovforslaget indeholder en beskrivelse af Danmarks internationale forpligtelser. Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

- 7 - I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af EMDs praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionalitetsafvejning). Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer. Efter EMD s praksis vil det i almindelighed være proportionalitetsafvejningen, der er afgørende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig med EMRK artikel 8. EMD har i sin nyere praksis angivet retningslinjer for proportionalitetsafvejningen, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager og har i den forbindelse understreget, at den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder, jf. Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, pr. 70. I den nævnte doms pr. 68 opregnes følgende kriterier: - den begåede kriminalitets art og grovhed - varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet - tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode - de berørte personers statsborgerskab - den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer, der viser familielivets effektivitet - hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten da forholdet blev etableret - hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder - alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland - børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises til, og - fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. Selv om proportionalitetsafvejningen som nævnt altid vil være konkret, kan der på baggrund af EMD s praksis med nogen forenkling opstilles tre hovedkategorier af sager om adgangen til at udvise kriminelle udlændinge efter EMRK artikel 8: 1) Tilfælde af grov kriminalitet, hvor der næsten uanset familiemæssig eller anden tilknytning til opholdslandet vil være vidtgående adgang til udvisning, såfremt udlændingen har blot et minimum af reel tilknytning til sit oprindelsesland 2) Tilfælde af mindre alvorlig, men dog ikke ubetydelig, eller eventuel gentagen kriminalitet, hvor udvisningsadgangen fortrinsvis vil bero på en nærmere vurdering af udlændingens relative tilknytning til opholdslandet og oprindelseslandet, herunder dennes familiesituation

- 8-3) Tilfælde, hvor udlændingens tilknytning til opholdslandet er særdeles stærk på grund af opvækst, langvarigt ophold, familiemedlemmer eller andre tilknytningsfaktorer, og hvor der derfor kun ved meget alvorlig kriminalitet vil foreligge så tungtvejende grunde til udvisning, at proportionalitetskravet anses for opfyldt. Hvis kriminaliteten har været mindre alvorlig, eller der er forløbet længere tid uden recidiv, siden den blev begået, vil tilknytningen i sådanne tilfælde normalt føre til, at udvisning anses for uproportional, i hvert fald hvis denne er forbundet med langvarigt eller permanent indrejseforbud. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret alene spørgsmålet om udvisning. T er ved den indankede dom fundet skyldig i bl.a. tre tilfælde af vold, jf. straffelovens 244, jf. 247, samt flere overtrædelser af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, og han er idømt en ubetinget straf af fængsel i 5 måneder. Det er forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens 22, nr. 4 og 6. De pågældende forhold er begået i prøvetiden for den betingede udvisning efter Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2012, og rettergangsskridt vedrørende disse forhold er ligeledes foretaget inden prøvetidens udløb. Dette indebærer, at han skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 24 b, stk. 3, jf. 26, stk. 2. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. T er 24 år, ugift og har ikke børn. Han har imidlertid boet i Danmark siden 2003, og udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisningen har som nævnt hjemmel i loven og har til formål at forebygge forbrydelse og at sikre den offentlige orden, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk. 2. Der skal herefter alene tages stilling til, om det må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og Menneskerettighedsdomstolen har opstillet en række kriterier, som indgår i denne vurdering. I en sag som den foreliggende, der angår en voksen ung mand, som ikke har etableret egen familie, indgår i proportionalitetsvurderingen navnlig det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår endvidere, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet.

- 9 - T er tidligere flere gange idømt længere fængselsstraffe, og han er trods to tidligere domme om betinget udvisning fortsat med at begå kriminalitet i prøvetiden, herunder flere tilfælde af vold mod sagesløs. Det er kriminalitet, han har begået som voksen, og på baggrund af de mange domme, han har modtaget gennem årene, og hans personlige forhold er der grund til at formode, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Han kom til Danmark i 2003 i en alder af 12 år for at blive familiesammenført med sin mor. Han er i dag 24 år og har således boet her i landet i ca. halvdelen af sit liv. Ud over sin mor har han to halvsøstre, men ikke anden familie i Danmark. Han har ikke formået at færdiggøre en uddannelse eller at opnå fast arbejde. Der er dog ikke tvivl om, at han har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning med indrejseforbud i 6 år vil indebære en væsentlig belastning for ham. Han er filippinsk statsborger og født og opvokset i Filippinerne, hvor han har boet de første 12 år af sit liv, og hvor han har gået i skole indtil 7.-8. klasse. Han taler og forstår også sproget i dette land, hvor hans mormor og mors søskende fortsat har bopæl. Han har således en ikke ubetydelig social, kulturel og familiemæssig tilknytning til Filippinerne. Efter en samlet helhedsvurdering finder Højesteret herefter, at udvisningen af T med indrejseforbud i 6 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre den offentlige orden. Da udvisningen dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tiltræder Højesteret, at betingelserne for udvisning er opfyldt. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.