FORORD INDLEDNING. August 1990, revideret juni 1991, 1995, 1997 og april 2004.

SYGDOM I TROPERNE

FORORD Lægehjælp bør altid søges ved sygdom og ulykkestilfælde, men er dette umuligt, kan selvbehandling blive nødvendig. Nedenstående er ment som en hjælp til afklaring af, om tegn på sygdom (symptomer) tyder på en mere eller mindre alvorlig lidelse, og som en grov rettesnor for, hvornår selvbehandling kan være berettiget, samt som en vejledning i anvendelse af visse medikamenter. Desuden er forebyggelse af visse sygdomme omtalt, herunder vaccinationer. Vejledningen er specielt beregnet til brug for danskere, som skal opholde sig i længere tid i troperne på steder, hvor lægehjælp vanskeligt eller slet ikke kan fås. Oplysninger og anbefalinger i Sygdom i Troperne er vejledende og er beregnet på, at den rejsende diskuterer sygdomsforebyggelse under rejsen, herunder vaccinationer, malariaforebyggelse og evt. selvbehandling med en læge. Anbefalinger af malariaforebyggelse, vaccinationer og evt. selvbehandling kan afhænge af, om man lider af visse sygdomme, eller har reageret på vacciner eller malariamedicin tidligere. Informationerne er derfor kun et supplement til kompetent professionel rådgivning hos en læge. Rigshospitalet, Københavns Universitet, Europæiske Rejseforsikring eller Ib Bygbjerg kan ikke drages til ansvar for skader eller gener, der måtte følge efter brug eller misbrug af informationer fra Sygdom i Troperne. August 1990, revideret juni 1991, 1995, 1997 og april 2004. Ib Bygbjerg Konsulent, dr. med. Specialist i tropemedicin Epidemiafdelingen, Rigshospitalet, og Professor i international sundhed, Københavns Universitet. INDLEDNING Råd før rejsen Hvornår skal vaccinationer og råd mod sygdom gives? Det tager 10-14 dage, før ny vaccine virker. Nogle vacciner skal gives 2-3 gange med 1-2 ugers mellemrum. Ubehagelige bivirkninger kan ses efter nogle vacciner og især i starten, når man tager malariatabletter; overstås de før afrejsen, er det en fordel.visse vacciner bør ikke gives samtidig eller sammen med malariatabletter. Derfor: Aftal vaccination i god tid, helst 1-2 måneder før afrejsen! Hvem skal særligt passe på helbredet i troperne? Småbørn, gravide, ældre og andre med svageligt helbred tåler dårligt varme, væskemangel og diaré. Enlige, der rejser i lang tid, er i særlig risiko for HIV og andre kønssygdomme. Personer med svækket immunforsvar (nogle HIV-positive, sukkersyge, alkoholikere, prednisonbehandlede osv.) får særligt let hud-, lunge-, og mave-tarminfektioner. Hvad skal man særligt passe på? De sygdomme, man ikke kan vaccinere imod, som rejsediaré, malaria og HIV, må man tage medansvaret for at undgå. For meget sol og alkohol og for lidt af anden væske skulle man selv kunne kontrollere. Hasarderet trafik kan ikke undgås, men husk sikkerhedssele, styrthjelm og hastighedsbegrænsning også selvom påbud og kontrol mangler. Hold hænderne fra hunde og andre dyr; der er megen hundegalskab overalt i verden. Hvor er risikoen størst? Jo fattigere og folkerigere og des varmere og fugtigere omgivelser, jo større risiko for mange infektionssygdomme. Ondartet malaria er almindelig i Afrika.Tyfus er hyppigst i Indien og Sydøstasien; overføres på samme måde som hepatitis og rejsediaré, undgå forurenet mad og drikke. Insektbårne virus er udbredte overalt; undgå myggestik også selvom man tager malariapiller. HIV er hyppigst i Afrika og storbyer i Amerika og Sydøstasien, men findes overalt. Husk omtanke og kondom. Hvorfor tør man overhovedet rejse til troperne, hvis det er farligt? Fordi det næppe er farligere end en bilferie gennem Europa, blot man følger nogle få fornuftige råd. Bliver man syg alligevel, er der råd at hente på de følgende sider. 2 3

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning.............................................. side 3 1. Bilharziose....................................... side 5 2. Blærebetændelse.................................. side 5 3. Dengue feber og andre myggebårne virussygdomme.... side 5 4. Diaré............................................ side 6 5. Feber............................................ side 7 6. Forkølelse........................................ side 7 7. Halsbetændelse.................................... side 7 8. Hedeslag-solstik................................... side 8 9. Hovedpine........................................ side 8 10. Hudinfektioner.................................... side 8 11. Kønssygdomme, inklusive HIV/AIDS.................. side 9 12. Leverbetændelse................................... side 10 13. Lungebetændelse og SARS.......................... side 10 14. Malaria........................................... side 11 15. Slangebid......................................... side 13 16 Tyfus og tick typhus............................... side 13 17. Vaccinationer...................................... side 14 18. Øvrige sygdomme og forholdsregler.................. side 16 Appendix I: Medicin- og Førstehjælp-kits......................... side 16 Appendix II: Ordforklaringer.................................... side 19 1. BILHARZIOSE (SCHISTOSOMIASIS, ÆGYPTISK SNEGLESYGDOM) Bilharziose skyldes en ormeinfektion, som overføres gennem stillestående ferskvand, hvor bilharzioselarvens mellemvært, forskellige snegle, trives. Bilharziose forekommer udbredt i subtroperne og troperne, både i Amerika, Afrika, Mellemøsten og Asien, dog ikke på det indiske subkontinent. Sygdommen kan vise sig på flere måder, evt. først måneder/år efter infektionen. Straks efter smitteudsættelse i vand kan ses en forbigående badekløe. Op til 3 måneder efter udsættelse kan ses såkaldt akut bilharziose med hævelser på forskellige dele af arme, ben eller krop samt feber, der meget kan ligne f.eks. malaria. Måneder til år senere fås ved tarmbilharziose gener fra mavetarm (mavesmerter, diaré) eller ved urinvejsbilharziose fra urinblæren (hyppig, evt. sviende eller blodig urin). Infektionen kan også forløbe helt stumt, d.v.s. opdages tilfældigt, hvis man undersøger afføringen for parasitæg eller urinen for blod eller tager blodprøve for antistoffer mod bilharziose. I de sene stadier kan der også komme gener fra lunger, lever eller andre organer, hvis mange parasitæg føres dertil gennem blodet, men det er sjældent hos danskere. Kronisk utilpashed og blodmangel kan også skyldes bilharziose. Forebyggelse af bilharziose sker ved at undgå at bade/vade i stillestående/langsomt flydende ferskvand. Behandling af bilharziose er blevet lettere de senere år med det effektive middel Biltricide (Praziquantel), som blot skal gives én eller to gange. Tabletterne virker dog først, når bilharzioseormene er blevet voksne (lægger æg) efter 2-3 måneder. 2. BLÆREBETÆNDELSE (CYSTITIS) Blærebetændelse skyldes oftest bakterier. Hyppig og sviende vandladning med grumset urin og undertiden feber tyder på blærebetændelse. Især kvinder har tilbøjelighed til blærebetændelse. Tilkommer der lændesmerter, og vedvarer feberen, er der fare for, at betændelsen har bredt sig til nyrerne, og behandling med bakteriedræbende midler må startes straks. Langvarig blærebetændelse med blodig urin kan skyldes bilharziose (se ovenfor). Sviende vandladning med pus (udflod) fra urinrøret kan også skyldes gonoré og andre kønssygdomme (se KØNSSYGDOMME ). Behandling af de letteste tilfælde kan ske ved at drikke rigeligt (så blæren skylles ud for bakterier). Lidt sværere tilfælde behandles desuden med sulfametizol tabletter à 500 mg, 2 tabletter på én gang i 3 dage. De sværeste tilfælde kan, hvis lægehjælp ikke fås, behandles med sulfametoxazol med trimetoprim, 2 tabletter 2 gange dagligt i 1 uge. Personer, som er overfølsomme for sulfa, må ikke tage disse præparater. Ciprofloxacin kan istedet anvendes. 3. DENGUE FEBER (OG ANDRE MYGGE- BÅRNE VIRUSSYGDOMME) Både i Sydøstasien, inklusive Indien, og i Central- og Sydamerika er dengue virus årsag til mange tilfælde af denne influenzalignende sygdom med udtalte hoved-, led- og muskelsmerter, hududslet og i sjældne tilfælde hudblødninger. Dengue forekommer også i Afrika. Fra stikket af den inficerede myg til feberen begynder, går der ca. en uge; feberen varer sjældent mere end en uge, men træthed kan vedvare i flere uger. Forebyggelse af dengue og andre myggebårne sygdomme er ved at undgå myggestik. Desværre kan disse myg modsat malariamyg også stikke om dagen, hvorfor myggenet om sengen ikke er nok. Der findes endnu ingen vacciner. Gul feber er en dødelig sygdom, som udover feber medfører gulsot og blødninger. Gul feber overføres af samme myg som dengue feber.virus findes kun i Sydamerika og i tropisk Afrika, ikke i Asien. Men mange lande i Asien 4 5

kræver, at tilrejsende som har besøgt gul feber områder i Amerika eller Afrika, er vaccinerede. Det må stærkt anbefales at blive vaccineret ved rejse til gul feber områder, hvadenten myndighederne på rejsemålet kræver vaccination eller ej. Forebyggelse sker ved en enkelt vaccinaton, som har få bivirkninger og lang virkning, 10 år. For at være gyldig skal vaccinen gives senest 10 dage før ankomst til gul feber området, og et særligt stempel i vaccinationsbeviset kræves. Dette kan kun gives af læger, som har gul feber vaccinationsautorisation fra Sundhedsstyrelsen og Verdenssundhedsorganisationen WHO. Japansk hjernebetændelse (encephalitis) overføres også af myg, men findes kun i Asien og dele af Stillehavet (inklusive populære feriemål som Indonesien) fra Japan over Kina til Indien og Pakistan. Myggene bider også om dagen og findes især i landlige områder med rismarker. Sygdommen er oftest en mild feber, men en af hver 200 syge udvikler hjernebetændelse, som kan være dødelig. Der kendes et dansk tilfælde. Forebyggelse er mulig ved vaccination. WHO anbefaler generelt kun vaccination ved ophold en måned eller længere i myggesæsonen. Risiko for sygdom hos korttidsrejsende er en per million, mens risikoen for bivirkninger af vaccinen er 100-1000 gange højere. Desuden skal der hyppigt revaccineres, se VACCINATIONER. 4. DIARÉ (MAVE-TARMINFEKTIONER) De smittekim (bakterier, virus, parasitter), som kan give diaré, overføres med forurenet vand eller mad. Langt de fleste diarétilfælde er lette og helbreder sig selv (turistdiaré). Alvorlige infektioner som kolera er sjældne. Nogle antibiotika (penicillin o.l.) virker ikke på diaré og kan i sig selv give diaré. Dette gælder også forebyggende brug af antibiotika. Stoppemidler (Loperamid = Imodium o.l.) kan lindre symptomerne forbigående. Vigtigst er det at opretholde væske- og saltbalancen.ved diaré tabes vand og salte med afføring og opkast. Desværre er evnen til at opsuge vand og salt nedsat ved diaré. Ekstra vand og salt er derfor ikke nok. Sukker, derimod, opsuges godt fra tarmen selv ved alvorlig diaré. Indgives sukker, optages dette hurtigt, og vand og salt suges så op. Det er altså muligt at opretholde vand- og saltbalancen, når blot sukker indgives samtidig. Tilstrækkelige mængder af en simpel sukker-salt-vand-mixtur kan hindre dødsfald selv ved kolera og vil også hindre komplikationer ved mere godartet diaré. Forebyggelse af diaré sker ved kun at drikke kogt, desinficeret og/eller filtreret vand og spise gennemstegt/kogt mad. Grøntsager og frisk frugt må skylles grundigt i kogt vand og skrælles. Drikkevand kan desinficeres med jodsprit, men jodsprit kan ikke længere købes på danske apoteker. Tyfusvaccination og undertiden koleravaccination er tilrådelig i visse dele af troperne ved længere ophold, men giver langt fra 100% s beskyttelse - se VACCINATIONER. Mælkesyrebakterier (Paraghurt o.l.) giver nogen beskyttelse mod rejsediaré. Behandling af diaré: Rigelig væske i form af drikke, som indeholder sukker og salt, er det vigtigste.ved blot lidt sværere tilfælde er det tilrådeligt at gå systematisk til værks, og ikke blot nøjes med lidt ekstra vand, Coca Cola eller the. Fremstilling af sukker-salt-vand-mixtur 1 liter kogt (afkølet) vand tilsættes 2-3 spiseskefuld sukker (30-40 g) og 1/4-1/2 strøgen teskefuld salt (2,5-5 g) For hver diaré (tynd afføring) drikkes mindst 1 glas (200 ml), evt. mere hvis stadig tørst. Bliv ved, til diaréerne er ophørt. Hvis mixturen smager saltere end tårer, er der tilsat for meget salt. 6 Dette giver foruden ubehag ved indtagelsen fare for saltforgiftning, specielt hos børn. I stedet for vand kan anvendes Coca Cola eller sød sodavand; i så fald kan sukkertilsætning undlades men salt skal tilsættes.ved længerevarende diaré er det tilrådeligt at tilsætte saften af 1 appelsin til hver liter sukker-salt-vand-mixtur. Saften indeholder kaliumsalt, som specielt tabes ved længerevarende diaré. Færdige oral rehydreringspulvere indeholder sukker og salte (Revolyt) og kan købes på danske apoteker. 1 pulver opløses i 1 liter vand, og 1 glas indtages pr. diaré. Loperamid (Imodium o.l.) er stoppemidler, som har nogen virkning, men kan ikke erstatte væskebehandlingen. Af Loperamid tages 2 kapsler straks, herefter 1 kapsel 3-4 gange dagligt i højst 3-4 dage. Disse stoppemidler må ikke gives til børn under 2 år, og til større børn skal de gives med forsigtighed, i en dosis afpasset til alderen - se BØRNEDOSERING i afsnittet om MEDICIN-KITS. Antibiotisk behandling Tilfælde med høj feber, blodig diaré eller særlig voldsom diaré bør ses af læge, kan være bakteriedysenteri. I nødsfald kan selvbehandling med sulfametoxazol med trimetoprim forsøges: 2 tabletter 2 gange dagligt i 5-7 dage. Sulfaoverfølsomme personer må ikke tage dette, og børn skal have en dosis svarende til alderen. Sulfaoverfølsomme kan forsøge med Ciproxin tabletter à 250 mg, 1-2 tabletter 2 gange dagligt i 3-5 dage. Dette stof er ofte mere effektivt, men må ikke gives til børn. Andre lignende stoffer findel bl.a. Ofloxacin som kan gives i én dosis, én dag (400 mg). Diaré uden særlig feber i mere end 1-2 uger skyldes ofte Giardia - parasitter eller amøber og bør lægeundersøges. Bemærk, at malaria kan give diaré. 5. FEBER Feber kan skyldes både infektioner og varmepåvirkning - se HEDE- SLAG. Let feber ses i forbindelse med banale luftvejsinfektioner og mave-tarminfektioner - se FORKØLELSE og DIARÉ. Høj feber skyldes ofte mere alvorlige infektioner i mave-tarm, luftveje og urinveje, evt. hjernebetændelse (meningitis), tyfus, men ikke mindst malaria. Høj feber uden andre symptomer bør i troperne betragtes som malaria, indtil det modsatte er bevist - også selvom patienten har taget sine forebyggende malariatabletter efter forskriften - se MALARIA. Influenza o.l. virusinfektioner kan ikke skelnes fra malaria, uden at blodet er undersøgt for malariaparasitter. Er sådan undersøgelse ikke mulig, må man aldrig slå sig til tåls med, at feberen nok skyldes influenza. Hellere behandle et febertilfælde for meget som malaria end et for lidt. Lægehjælp bør om muligt altid søges ved høj feber. I troperne er det p.g.a. varmen svært at vurdere, om feberen er let eller høj, eller om der overhovedet er feber.temperaturmålinger er derfor vigtige. 6. FORKØLELSE Forkølelse og andre luftvejsinfektioner er ligeså hyppige i troperne som i Danmark. Forkølelse kan ikke forebygges. Behandling består i et par aspirin ved behov, penicillin må aldrig tages, medmindre der er mistanke om komplikationer - se HALSBETÆN- DELSE og LUNGEBETÆNDELSE. Aspirin og andre acetylsalicylsyreholdige midler bør ikke anvendes til børn. I stedet kan paracetamol (Panodil) gives. 7. HALSBETÆNDELSE Lette tilfælde er ofte led i en banal forkølelse og kræver ingen særlig behandling. Sværere tilfælde med høj feber, stærke synkesmerter og kraftig hævelse af mandler og lymfekirtler på halsen er det berettiget at behandle, hvis lægehjælp ikke fås (og hvis patienten ikke er penicilinoverfølsom). Penicillinbehandling (Penicillin V = Vepicombin o.l.) 1 tablet à 1 mill. enheder (IE) 3 gange dagligt (voksendosis) i 10 dage. Hvis nældefeber (kløende røde myggestik-lignende pletter) opstår under behandling, skal denne afbrydes; kan være tegn på alvorlig overfølsomhed. 7

8. HEDESLAG SOLSTIK Hedeslag skyldes for høj legemstemperatur p.g.a. manglende afkøling, når ydertemperaturen og luftfugtigheden bliver så høj, at sveddannelsen ikke kan følge med. Forstyrret vand- og saltbalance kan være medvirkende. Utilpashed, forvirring, evt. bevidstløshed ses. Solstik skyldes lys og varmepåvirkning af hjernen, bl.a. via øjnene. Symptomerne er de samme som ved hedeslag. Hedeslag forebygges ved at undgå for hårdt arbejde i for varmt tøj i dagens varmeste timer, og ved at holde vand- og saltbalancen i orden, d.v.s. drikke rigeligt og salte maden ekstra. Salttabletter er normalt ikke nødvendige. Alkohol forstyrrer vand- og saltbalancen. Hedeslag behandles med skygge og afkøling (kolde omslag, hænder og fødder i koldt vand). Solstik forebygges ved at undgå skarpt sollys på hoved og i øjne, d.v.s. brug bredskygget hat, kasket og solbriller. Solstik behandles med skygge og afkøling. Er patienten bevidstløs, søges om muligt lægehjælp; kan lægehjælp ikke fås, fortsættes den afkølende behandling. 9. HOVEDPINE Hovedpine skyldes i troperne ofte væskemangel i forbindelse med det varme klima, evt. kombineret med alkohol ( tømmermænd ). Kan være tegn på hedeslag - se HEDESLAG. Kan desuden ses ved infektionssygdomme, specielt malaria - se MALARIA. Ved pludseligt opstået hovedpine uden nærliggende forklaring bør temperaturen måles. Hovedpine med stivhed og smerter i nakke og ryg samt feber kan skyldes hjernehindebetændelse (meningitis) eller cerebral (hjerne) malaria og kræver øjeblikkelig hospitalsindlæggelse. Ved samtidig feber bør lægehjælp søges, men selvbehandling med malaria-midler må undertiden forsøges i nødsfald - se FEBER og MALA- RIA. Hovedpine uden feber behandles som vanligt med 2 Aspirin (acetylsalicylsyre) ikke til børn op til 3 gange dagligt eller Panodil paracetamol. Det er klogt at måle temperaturen, før aspirin gives, da aspirin nedsætter en evt. forhøjet temperatur og dermed muligheden for at afsløre feber. 10. HUDINFEKTIONER Betændelse i huden opstår let i troperne, f.eks. i forkradsede myggestik, og hvor svedig hud gnider mod stramt tøj. Småskrammer inficeres let og heler langsomt. Hudinfektioner forebygges ved at undgå myggestik (se under MALA- RIA ), holde huden ren (brusebad), bruge let og løstsiddende tøj og rense småskrammer med vand og sæbe samt bruge rene forbindinger. Nødsterilisering af forbindsstoffer kan ske med strygejern. Særligt generende er betændelse af svedkirtler i armhuler samt af huden i skridtet og mellem tæerne. Betændelse i armhuler er vanskelig at behandle, og forebyggelse er derfor vigtig. Dette gælder også svamp i skridtet og mellem tæer. Undgå derfor faconsyede skjorter, stramme cowboybukser og tætsluttende fodtøj (gummi). Hudinfektioner behandles med daglig vask med rigeligt rent vand og sæbe og evt. forbinding efter påførsel af desinficerende pudder (f.eks. Klorhexidin). Lufttæt forbinding, f.eks. hæfteplaster, kan forværre betændelsen (væsken og pus kan ikke få aføb eller tørre ind). En snavset eller våd forbinding er værre end ingen forbinding.vil såret blive vådt i forbindelse med arbejde, kan vandtæt forbinding med let ydre lag plastic eller gummi være nødvendig, men kun kortvarigt. Svamp som næsten altid er årsag til rødme, kløe, væsken og revner i skridt og mellem tæer behandles med svampemiddelholdig creme 2 gange dagligt, til alle symptomer er væk, f.eks. med Miconazolcreme. Nye angreb kan forebygges/holdes nede med svampepudder. Komplikationer viser sig ved dunkende smerter, rødme, som breder sig, feber, evt. røde striber op ad arm eller ben, eller hævede, ømme lymfekirtler. Dette kan være tegn på begyndende blodforgiftning. Søg læge. Er det umuligt, tag penicillin (hvis overfølsomhed ikke foreligger). Dosis af penicillin - se HALSBETÆNDELSE. 8 Penicillinoverfølsomme kan forsøge at bekæmpe truende blodforgiftning med sulfametoxazol med trimetoprim eller ciprofloxacin - se DIARÉ. 11. KØNSSYGDOMME INKLUSIVE HIV/AIDS Syfilis, gonoré o.a. sjældnere kønssygdomme florerer i troperne. Forebyggelse er naturligvis at undgå seksuel kontakt med smittefarlige. Kondom kan nedsætte risiko for smitte, men kondom svigter i ca. 10% af tilfældene. Behandling bør altid foretages af en læge efter undersøgelse. Selvbehandling er risikabel, f.eks. kan utilstrækkelig behandling af gonoré med penicillin maskere samtidig syfilis, som senere viser sig i en alvorlig kompliceret form. HIV/AIDS De første AIDS-tilfælde blev erkendt i 1981,Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at over 40 millioner er smittet med Human Immun-defekt Virus (HIV-1), det virus som er den grundlæggende årsag til AIDS: HIV-1 er den hyppigste årsag til AIDS, undtagen i Vestafrika og i de tidligere portugisiske kolonier i Afrika, hvor et nærtstående virus HIV-2 er mest udbredt. HIV overføres ved seksuel kontakt - både homoseksuel og heteroseksuel - ved blodtransfusioner og kanyler/sprøjter, som indeholder blodrester og dermed virus, hvis de ikke er forsvarligt steriliserede og anvendes flere gange, samt fra mor til barn i svangerskabet eller ved fødselen. Risikoen for at blive smittet seksuelt, hvis partneren er HIV-smittet ( HIV-positiv ) er 1/100-1/1000, medmindre parret har andre kønssygdomme samtidig, specielt sår på kønsorganerne, hvor et enkelt samleje kan medføre smitte hos 1/10. Da AIDS-sygdommen som regel først viser sig efter flere år, er hovedparten af HIV-smittede tilsyneladende raske, men altså alligevel smittefarlige. Ubehandlet vil de fleste HIV-positive udvikle AIDS-sygdom. I Europa og Nordamerika er de fleste AIDS-tilfælde blandt homoseksuelle og narkomaner, men antallet af heteroseksuelt smittede stiger. I Afrika, Caribien dele af Sydamerika og Asien er HIV-infektion og dermed AIDS lige udbredt hos mænd og kvinder, da den hyppigste smittemåde her er heteroseksuel kontakt. Blandt prostituerede i visse afrikanske storbyer er over 80% nu HIVsmittede og op til 20-40% af den almindelige befolkning. I alle dele af verden er der nu HIV. I Asien stiger forekomsten af HIV hastigt, ligeledes i Østeuropa. Behandling af HIV-infektionen, som kan gøre patienten smittefri og hindre udbrud af AIDS, er endnu ikke mulig, selvom der nu er en række stoffer med hæmmende effekt. Forebyggelse er derfor meget væsentlig og principielt enkel, selvom der endnu ikke findes en vaccine: undgå seksuel kontakt med partnere, som kan være smittede, specielt prostituerede undgå blodtransfusioner med blod, der ikke er testet for HIV undgå injektioner med sprøjter og kanyler, der ikke er sterile Såfremt et nyt seksuelt bekendtskab indledes, må det meget stærkt anbefales at bruge kondom, som nedsætter risikoen for HIV-smitte ca. 10 gange. Det gælder overalt i verden. Ved smitteudsættelse kan PEP -behandling (prompte behandling med 3 slags HIV-medicin) komme på tale, men kun i samråd med læge, da HIV medicin (Anti-Retro-Viral = ARV) kan have alvorlige bivirkninger. Nogle landlige hospitaler, især i Afrika, har ikke mulighed for at HIV-teste blod før transfusion. Nogle transfusioner kan undgås ved i stedet at give blodplasmaerstatninger. Behov for blodtransfusion ses især ved større ulykker, ikke mindst trafikulykker. Forsigtig kørsel og sikkerhedssele kan således indirekte forebygge HIV-smitte. Af andre årsager til behov for blodtransfusion eller injektioner kan nævnes sygdomstilfælde, der ikke er kommet under behandling rettidigt, f.eks. malaria. Malariaprofylakse bør derfor overholdes nøje, og er der alligevel tegn på gennembrud af malaria, må behandling, evt. selv- 9

behandling, hurtigst muligt iværksættes (se MALARIA ). Ligeledes må vaccinationerne være i orden hjemmefra, dels for at undgå tyfus, gul feber etc. (se VACCINATIONER ), dels for at undgå vaccinationer lokalt med ikke sikkert sterilt udstyr. Det må understreges, at HIV ikke smitter ved almindelig omgang med andre, selv ikke hvis man får en HIV-positivs blod, tårer eller spyt på huden. Insekter kan heller ikke overføre HIV. Undersøgelse for HIV sker ved en blodprøve, der påviser antistoffer mod HIV. Først ca. 3 måneder efter udsættelse for smitte kan prøven med sikkerhed afgøre, om man er smittet. Prøven kan tages af alle læger, f.eks. praktiserende, eller på en særlig HIV-screeningsklinik, eller som led i et tropemedicinsk check-up. Prøven kan evt. tages anonymt, selvom man naturligvis bør oplyse sin læge (og tandlæge) om en positiv prøve. Selvtestning med HIV-spytprøve o.l. frarådes. 12. LEVERBETÆNDELSE (SMITSOM GULSOT, HEPATITIS) Smitten (virus) overføres med forurenet vand eller mad, specielt ukogt/- ustegt, f.eks. rå skaldyr ( A-hepatitis ). Kan også overføres med blod ( B-hepatitis ) - blodtransfusion, urene kanyler og sprøjter, tandlægebor - og seksuelt. Mange ældre danskere har haft smitsom leverbetændelse (de blev udsat for smitte dengang smitsom gulsot type A florerede i Danmark) ligesom folk, som har rejst meget i egne, hvor leverbetændelse især forekommer, f.eks. troperne. Man kan godt have haft leverbetændelse uden at have været gul (syg), da lette tilfælde forekommer. Der findes flere hepatitisformer end A og B, så selv vaccinerede skal passe på! Forebyggelse af leverbetændelse type A svarer til forebyggelse af mavetarminfektioner - se DIARÉ.Type B forebygges ved at undgå usterile injektioner og tandlægebor. Sørg for hjemmefra at være vaccineret og få ordnet tænderne. Seksuelt samkvem med lokale prostituerede øger risikoen for smitsom gulsot foruden for kønssygdomme. Type A kan forebygges ved vaccination.vaccinen er især aktuel for personer, der hyppigt eller langvarigt er på rejse. Fuldt vaccinerede er til gengæld beskyttede i 20 år. Gammaglobulin giver beskyttelse mod type A i 3-5 måneder. Anvendes især ved sidste øjebliksrejser. Det er muligt at få undersøgt, ved hjælp af en blodprøve, om man har haft gulsot. Har man haft smitsom leverbetændelse af type A, er gammaglobulin og vaccination overflødig. B-hepatitis kan forebygges ved vaccination og er især relevant for sundhedspersonale og små børn - se VACCINATIONER. Til langtidsrejsende vil en kombineret type A + B vaccination ofte blive anbefalet. Når patienten får gulsot (gul i øjnene, mørk urin, lys afføring, træthed, kvalme, let feber) bør det først udelukkes, at der er tale om malaria. Malaria kan også vise sig ved gulsot! Alkohol bør helt undlades, også øl, til patienten er blevet helt rask. Helst skal patienten indlægges, bl.a. for at udelukke, at der er tale om andet end smitsom leverbetændelse. 13. LUNGEBETÆNDELSE (PNEUMONI) OG SARS Ofte ses lungebetændelse efter nogle dages forkølelse. Undertiden opstår symptomerne brat uden forudgående sygdom.tegn på lungebetændelse er høj feber, hoste, vejrtrækningsbesvær og evt. smerter i brystet ved vejrtrækningen og opspyt. Lette tilfælde uden høj feber eller vejrtrækningsbesvær, men blot med hoste, hæshed og såret fornemmelse i strube og bag brystbenet under hoste, er ikke lungebetændelse, og kræver ingen behandling udover evt. et par Aspirin eller paracetamol. Behandling af sværere tilfælde (formodet bakterielt betingede): Kan lægehjælp ikke fås, og er patienten ikke overfølsom for penicillin, er det berettiget at forsøge selvbehandling med penicillin - se Penicillinbehand- 10 ling under HALSBETÆNDELSE, eller Ciprofloxacin - se BLÆREBE- TÆNDELSE. SARS, Severe Acquired Respiratory Syndrome, er en form for lungebetændelse med svær åndenød. Sås i 2002/2003, først i Kina, spredtes hurtigt til bl.a. Canada, skyldes virus (Corona-virus), som der endnu ikke kan vaccineres imod. Alvorlige tilfælde kræver intensiv (respirator-) behandling, og ca. 10 % dør af sygdommen. 14. MALARIA Malaria skyldes blodparasitter, som overføres med myg, i sjældne tilfælde med malariainficeret blod (blodtransfusion er derfor risikabel i malariaområder). Malaria forekommer udbredt i troperne, undtagen i meget tørre og høje områder, hvor myggen og parasitten ikke findes. Malaria kan opstå fra godt 1 uge efter ankomsten til malariaområdet til ca. 1 år efter, at området er forladt, undertiden endnu senere. Forebyggelse af malaria med tabletter mindsker risikoen for malaria, men udelukker ikke malaria.vaccine findes ikke. Malariaanfald kan ligne en række andre sygdomme dengue feber, diarésygdomme, influenza, smitsom leverbetændelse, tyfus o.a. Man bør altid tænke på malaria ved feber (feber mangler kun meget sjældent), specielt ved feber uden andre symptomer end almen utilpashed, hovedpine og evt. led-/muskelsmerter. Det er ønskeligt at få bekræftet diagnosen malaria ved at undersøge en dråbe blod mikroskopisk, før behandling gives, men i nødsfald kan patienten behandle sig selv. Malaria behandlet i rette tid er helbredelig. Forebyggelse af malaria: Da sygdommen overføres med myg, er det vigtigt at undgå flest mulige stik: Lad være med at sidde ude om aftenen (hvor myggene især stikker) med bare arme og ben; brug myggebalsam, helst DEET-holdig (DiEthylToluamid), kan købes i Sverige, ikke Danmark. Autan. Sov med imprægneret myggenet, sæt myggenet for vinduer og døre, sprøjt evt. huset, specielt soveværelset, med insektmiddel. Dæk vandreservoir o.l. stillestående vand, så myggene ikke kan yngle; det beskytter også mod en anden myggebåren febersygdom Dengue feber. HUSK at de fleste myggenet skal reimprægneres jævnligt! Tag regelmæssigt forebyggende ( profylaktisk ) tabletter mod malaria. I Afrika syd for Sahara og visse dele af Sydøst-Asien og Stillehavsområdet tages enten Malarone (Atovaquon plus Proguanil) eller Meflokin (Lariam) eller Doxycyclin, evt. Klorokin plus Paludrine (Proguanil) især sidstnævnte kombination er parasitterne desværre i tiltagende grad resistente overfor. Malarone påbegyndes 1 dag før ankomst, fortsættes dagligt under, samt 1 uge efter, at malariaområdet er forladt. Hyppigste bivirkning er diaré, sjældnere leverpåvirkning. Skal tages sammen med fedtholdig mad. Dosis (voksne): 1 tablet dagligt. Bør indtil videre ikke gives til gravide eller i mere end 1 måned. Der findes særlige børnetabletter. Vælges Doxycyclin, startes også 1 dag før, og der gives 1 tablet dagligt (til voksne) under hele opholdet, men der må fortsættes i 4 (fire) uger efter, at malariaområdet er forladt. Hyppiste bivirkninger er øget lysfølsomhed (solskoldning!) og svamp i skeden eller munden. Må ikke gives til børn og gravide. Foretrækkes Meflokin (Lariam) tilrådes det at starte senest 3 uger før afrejsen, så evt. bivirkninger kan afsløres, og et andet middel evt. kan startes. Fordelen ved Lariam er, at der kun skal gives 1 tablet om ugen; dog skal der fortsættes 4 uger efter at malariaområdet er forladt. Bør ikke gives til gravide i første 1/3 af graviditeten. Velkendte bivirkninger er psykiske depression, opstemthed, uro, fornemmelse af uvirkelighed og fra nervesystemet rysten, sjældent kramper. Hud- og hjerteproblemer kan også ses. Bør derfor ikke tages af personer med kendt eller disposition til nerve- og psykisk sygdom eller hjerteproblemer. Såfremt ingen af de ovennævnte midler kan eller ønskes anvendt i Afrika og andre områder med høj risiko for ondartet malaria kan nedennævnte kombination af Klorokin plus Paludrine anvendes, men vil kun beskytte 50-70 %. I områder med mindre risiko, f. eks. i Indien og dele af Latinamerika er Klorokin plus Paludrine stadig hovedmidlerne til forebyggelse. 11

Klorokin (voksne): 2 tabletter à 250 mg klorokinfosfat 1 (én) gang om ugen, startes 1 uge før ankomst, fortsættes til 4 uger efter malariaområdet er forladt. Paludrine (voksne): 2 tabletter hver dag, senest 1 dag før ankomsten, fortsættes til 4 uger efter. Børnedosis afpasses efter alder. Bemærk, at overdosis af klorokin er livsfarlig. 20 tabletter på én gang slår en voksen mand ihjel, børn kan dø af mindre doser. Opbevar derfor klorokin utilgængeligt for børn. I rette dosis kan klorokin tages forebyggende i årevis uden risiko. Gravide kan tage Klorokin og Paludrine. Øjenskader kan udvikles, hvis klorokin tages i dobbelt dosis, d.v.s. 4 tabletter om ugen, således som det anbefales i nogle lande, især fransktalende. Paludrine kan medføre mavegener, mindskes ved samtidig madindtagelse, desuden generende blister i munden. Overfølsomhed mod klorokin er ekstrem sjælden hos hvide mennesker. Patienter med hudsygdommen psoriasis siges at kunne få forværret deres hudsygdom af klorokin. Bivirkninger af klorokin mavegener og forbigående synsbesvær ses især i starten og svinder næsten altid ved fortsat brug. I øvrige malariaområder hvor risikoen for ondartet malaria er ringe, mens der er en reel risiko for godartet malaria, kan klorokin alene anvendes. Behandling af malaria bør gives hurtigt efter at tilfældet (feberen) er begyndt. Det er en misforståelse, at malaria altid medfører regelmæssigt febermønster med febertoppe hver anden dag. Især ved ondartet malaria kan feberen være helt uregelmæssig eller mere konstant høj. Altså: Feber er lig med malaria i et område af verden, hvor der er malaria, eller hvis man er vendt hjem fra et sådant område, medmindre en kvalificeret læge har udelukket det. Hvad der er det bedste behandlingsmiddel afhænger af, hvor i troperne man opholder sig eller har opholdt sig, eller hvad man tager forebyggende. Klorokin anses ikke længere for et sikkert førstehåndsmiddel til behandling. Malarone er velegnet, hvis man ikke har fået malaria under profylaksisk brug heraf. Malaronebehandling: 4 tabletter straks (voksne), sammen med helst fedtholdig føde, på én gang. Gentages dagligt til i alt 3 doser (12 tabletter) er givet. Malarone kan medføre kvalme, opkastning og løs afføring. Kastes tabletterne op, og er de synlige i opkastet, gives en ny dosis, og læge skal søges straks! Lariam-(Meflokin) behandling: 3 tabletter straks, på én gang, til voksne over 60 kg, desuden 1 tablet efter 8 timer. Lariam giver hyppigt kvalme og opkastninger (hos > 10%). Kastes tabletterne op, gives ny dosis; søg læge! Lariam medfører hyppigt bivirkninger fra nervesystem og psykisk, som beskrevet under forebyggelse. Chauffører, piloter og lignende må derfor ikke genoptage deres funktioner før de er helt raske. Gravide i første 1/3 af graviditeten bør kun tage Lariam i yderste nødsfald. Kininbehandling: 3 tabletter ( voksne, 2 hvis under 60 kg) à 250 mg 3 gange dagligt i 7 dage. Kinin har især efter de første 3 dages behandling mange bivirkninger: Øresusen, svimmelhed, kvalme, sjældnere hjertepåvirkning. Søg læge, som ofte vil anbefale, at kinin-kuren afsluttes med et andet middel. Børn: - se MEDICIN-KIT om børnedosis. Artemisininer er oprindeligt udvundet af kinesisk bynke; findes nu også syntetisk fremstillede, og er de hurtigst virkende af alle malariamidler. Fås ikke i Danmark. Skal gives i 7 dage eller afsluttes med et andet middel efter 3 dage. Komplikationer til malaria ses, hvor behandlingen er sat for sent ind eller ikke virker. Patienten bliver stærkt afkræftet, gustenbleg, forvirret, evt. stiv i nakke-ryg, efterhånden bevidstløs eller får kramper (cerebral eller hjernemalaria) og vil til sidst dø. Øjeblikkelig hospitalsbehandling med artemisininer eller kinininfusion (langsom indgift i blodåre) er påkrævet. Malariaprofylaksen genoptages 1 2 uger efter behandlingen er overstået. 12 15. SLANGEBID Slangebid er i praksis et lille problem, men omfattes erfaringsmæssigt med stor interesse af rejsende til troperne. Det store flertal af slanger er ugiftige (snoge og kvælerslanger). Giftslanger kan inddeles i to grupper: Den første gruppe, hvortil også den danske hugorm hører, har lange bevægelige tænder, trekantede hoveder og ofte tyk krop. Bid kan give lokal hævelse, og når giften ind i blodbanen, ses universel giftvirkning i form af blodigt opspyt, senere tandblødning, hudblødning, blødning i indre organer og shock. Den anden gruppe, hvortil bl.a. cobraer og mambaer hører, har faste små tænder og slank krop. Bid giver sjældent lokal hævelse, men hvis giften når blodbanen, ses universel forgiftning i form af lammelser (svært at åbne øjnene, synkebesvær), forvirring (konfusion), vejrtrækningsbesvær og evt. shock. Bemærk: Når en slange bider, kan den bide på to måder: En slange på jagt vil injicere en stor mængde gift for at lamme sit bytte En slange, som forskrækkes, vil injicere en lille mængde gift eller slet ingen gift biddet er en slags advarsel Når et menneske bides af en slange, er der oftest tale om et bid af sidstnævnte type, og ikke sjældent injiceres gift slet ikke. Et slangebid er først alvorligt, hvis flere dråber gift trænger ind. Selv når en del af giften trænger ind, vil det langtfra altid medføre fare for liv og lemmer. Blandt de tilfælde, som bringes til hospital (og det er de alvorligste), viser erfaringen, at kun 1/4 får brug for slangeserum (modgift). Forebyggelse af slangebid Undgå så vidt muligt at færdes på steder, hvor der ikke er frit udsyn (højt græs) eller dårligt udsyn (udendørs om natten). Brug evt. langskaftede støvler. Afspær trækkanaler og mellemrum mellem tag og vægge med metalmyggenet (det holder både myg, rotter og slanger ude). Kast et blik ind i mørke rum og aflukker (under sengen), før arme eller ben stikkes derind. Fjerkræhold (høns) siges at holde slanger til og frarådes derfor. Behandling af slangebid Slangeserum er der som ovenfor nævnt kun sjældent brug for! Undersøg først, om der overhovedet er mærker efter biddet, hvis ikke har slangen ramt ved siden af og det gør den hyppigt. Skrækreaktion vil give vejrtrækningsbesvær, lammelser og konfusion må ikke mistolkes som tegn på forgiftning. Opstår disse symptomer øjeblikkeligt, er der tale om en skrækreaktion. Beroligelse af den bidte er derfor vigtig, f.eks. nogle ord om, at bid i virkeligheden sjældent er farlige. Skræk og smerter svinder gerne for lidt spiritus (en stiv whisky). Aspirin bør formentlig undgås, kan måske øge blødningstendensen. Søsygepiller har en god beroligende virkning, og en søsygepille kan gives i stedet for spiritus. Meget stram afsnøring af arm eller ben er risikabel. Det er tilrådeligt at anlægge en fast cirkulær forbinding over bidstedet, således at giften hindres eller forsinkes i at nå ind i kroppen via blodet, men for stram omsnøring vil også hindre blodet i at nå ud i hånd eller fod, og dette kan medføre blivende skader. Enhver omsnørende forbinding skal løsnes senest efter en time. Bidstedet vaskes med rent, helst kogt vand eller desinfektionsmiddel (for at undgå infektion, herunder stivkrampe). Det er forkert og farligt at suge, snitte eller brænde i bidstedet! Den bidte person bringes til hospital hurtigst muligt, og specielt hvis der er tegn på universel forgiftning. Faresignaler: Hævelsen har udbredt sig til knæ eller albue (når bid er i fod eller hånd) i løbet af 1-2 timer, eller shock, lammelser eller konfusion og vejrtrækningsbesvær udvikles inden for ca. 1 time. 16.TYFUS OG TICK TYPHUS Tyfus (engelsk typhoid fever ) skyldes en meget smitsom salmonella bakterie, som kan overføres fra menneske til menneske med forurenet mad og vand. 13

Danske rejsende har størst risiko for smitte ved længerevarende ophold i lande med dårlig vandhygiejne og stor befolkningstæthed, f.eks. Indien. Det tager 2-3 uger fra smitte, til feberen begynder. Den første uge er der feber uden diaré, og kun ved undersøgelse (dyrkning) af blodet kan bakterierne påvises. Når diaréen begynder, kan bakterierne påvises i afføringen. Ubehandlet har tyfus en høj dødelighed: Der kan være blodforgiftning, blødninger eller symptomer fra lunger og hjerne. Behandling af tyfus er effektiv, hvis givet i tide, f.eks. med Ciprofloxacin (Ciproxin) og lignende stoffer, som må gives i store doser og længe (750 mg 2 gange dagligt i 14 dage). Forebyggelse er mulig enten med vaccination med kapsler, der sluges, eller ved injektion, se VACCINATONER. Beskytter kun 70%. Tick Typhus skyldes en lille bakterie som overføres af flåter (populært kaldet tæger ). Findes især omkring Middelhavet og i mere tørre egne af Afrika, særligt Sydafrika, men også i andre varme lande. Når bar hud udsættes for flåter, f.eks. under safari til fods i bushen opstår et lille sår dér, hvor flåten bider; senere kan ses en sort sårskorpe. Herefter får den syge feber ligesom ved malaria eller tyfus, men blodprøverne er negative. Først efter et par uger kan der påvises antistoffer mod mikroberne, men ikke altid. Når andre årsager til feber er udelukket kan behandlingsforsøg gøres med tetracyklin (doxycyxlin) eller Ciproxin, men de fleste tilfælde forsvinder uden behandling. Udslæt og røde øjne bestyrker mistanken. Forebyggelse: Undgå flåtbid, vacciner findes ikke. 17.VACCINATIONER Gul feber kan kun gives på vaccinationscentre, der er godkendt af sundhedsstyrelsen og Verdenssundhedsorganisationen WHO. Nogle vaccinationer skal gives flere gange, før de beskytter tilstrækkeligt, andre skal genopfriskes med kortere eller længere mellemrum. Det må derfor anbefales, at vaccinationerne planlægges i god tid. Gammaglobulin er ikke en vaccination, men antistoffer (modstoffer) udvundet fra personer, der har haft bestemte sygdomme, specielt smitsom leverbetændelse type A (epidemisk hepatitis). Effekten er kortere end af vacciner. Gammaglobulin er derfor velegnet til sidste øjebliksresjende. Samtidig bør der gives råd om malaria-beskyttelse, recepter på malariamedicin og evt. anden medicin (se afsnittene om MALARIA og MEDICIN-KIT ) samt om forebyggelse og evt. nødbehandling af de hyppigste og alvorligste sygdomme, man kan pådrage sig i troperne. BØRNEVACCINATIONER Også voksne må sikre sig, at de har fået de vigtigste børnevaccinationer, Difteri,Tetanus (stivkrampe) og Polio (børnelammelse), og at re-vaccinationer er givet eller bliver givet ved behov. Det danske vaccinationsprogram (børn) Alder Vaccine 3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio+hib*) 5 mdr. samme 12 mdr. samme 15 mdr. mæslinger-fåresyge-røde hunde(mfr) 5 år difteri-tetanus-kighoste-polio 12 år mæslinger-fåresyge-røde hunde *)Hib: hæmophilus influenzae type B, en bakterie som kan give blodforgiftning/meningitis hos småbørn NB! Difteri- og tetanus-vaccinationer skal genopfriskes hvert 10. år. GRAVIDITET OG VACCINATION Gravide må ikke få levende vacciner, f.eks. MFR og gul feber. Alle nye vacciner, selv om de er dræbte, bør anvendes med forsigtighed eller undlades, så længe mulige fosterskader ikke kan udelukkes. Velkendte dræbte vacciner kan sædvanligvis gives. Generelt er risikoen for fosterskader mindst i sidste halvdel af svangerskabet. 14 UDLANDSVACCINATIONER BCG (Calmettevaccination) gives herhjemme, hvor tuberkulose er blevet sjælden, ikke længere rutinemæsigt til børn. De fleste voksne danskere over 20 år er vaccinerede. Det kan være aktuelt at vaccinere børn og unge, som skal opholde sig i længere tid i U-lande i nær kontakt med lokalbefolkningen.vaccinens effektivitet er dog omdiskuteret. Der vaccineres kun én gang. Gul feber Gul feber findes i Afrika og Amerika fra 15 grader N til 15 grader S for Ækvator. Ved udrejse til lande med gul feber kræves vaccination, ligesom en række lande kræver vaccination ved indrejse fra sådanne lande. Vaccinen er meget effektiv, men virker først 10 dage efter injektionen og må fornys efter 10 år. Børn under 9 mdr. og gravide vaccineres ikke. Japansk encephalitis (hjernebetændelse) Sygdommen er en myggebåren virussygdom lige som gul feber og breder sig i store dele af Asien, fra Kina/Korea i øst til Indien og Pakistan i vest. I Japan er sygdommen næsten udryddet, mens nye områder i Østen og på Det Indiske Subkontinent, inklusive Sri Lanka og Nepal, oplever store epidemier. Sygdommen kan, ligesom polio, give blivende skader eller være dødelig. Der gives 2 injektioner (ved længere varende ophold 3) med 2-3 ugers mellemrum og re-vaccineres efter 1 år, herefter hvert 3. år. Korttidsturister vaccineres ikke, da sygdommen især findes på landet, fjernt fra sædvanlige rejsemål, og da der er en del bivirkninger. Sidste dosis bør gives senest 7 dage før afrejsen.til personer, som skal opholde sig i risikoområder over 6 måneder, gives i alt 3 doser (dag 0, 7, 30). Kolera Kolera findes udbredt i Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika. WHO anbefaler ikke længere vaccinen, som ikke er særlig effektiv og kun holder i 6 mdr. Officielt forlanger ingen lande vaccination. For bistandsarbejdere o.l. kan vaccination være aktuel.ved første vaccination gives 2 injektioner med 2-3 ugers mellemrum, herefter 1 hver 6. måned. Undlades som regel til børn under 1 år. Der er udviklet vacciner, som kan sluges ( orale ), og som er mere effektive, i Danmark Dukoral kolera-vaccinen. Den beskytter også delvis (50-60 %) mod rejsediaré. Børn over 6 år og voksne skal have 2 doser med mindst 1 uges interval. Børn under 6 år 3 doser. Gives ikke til børn under 2 år. Tyfus (engelsk Typhoid, ikke at forveksle med engelsk Typhus = plettyfus) Tyfus er udbredt i alle U-lande på alle kontinenter. Vaccinen giver ca. 70% s beskyttelse. Der findes en oral tyfusvaccine, som består af 3 kapsler, som sluges hver anden dag.virkningen indtræder efter 14 dage og holder i 1-3 år. Ingen lande kræver tyfusvaccination. Af praktiske grunde undlades den orale vaccine til børn under 5 år (synkeproblemer). En ny injektionsvaccine (Typhim Vi), som kun gives én gang, kan anvendes også til børn under 5 år. Børn under 1 1/2 år og gravide vaccineres ikke.virkningen holder i 3 år. Meningococmeningitis (smitsom hjernehindebetændelse) Meningococmeningitis findes over hele verden, men større epidemier optræder jævnligt i Afrika, syd for Sahara, for tiden også i Nepal og Saudi-Arabien; sidstnævnte land kræver p.t. vaccination før indrejse.ved længerevarende ophold anbefales vaccination. Vaccinen beskytter mod 2 bakterier (meningococ A og C), som er hyppigst i U-lande, ikke mod type B, der er almindeligst herhjemme. Der gives 1 injektion, som beskytter i 3 år. Undlades til børn under 2 år og gravide, undtagen ved epidemier. I Saudi-Arabien og visse andre steder skal anvendes en vaccine, som også beskytter mod en 3. type (A, C, W135, y). Rabies (hundegalskab) Rabies findes udbredt hos vilde dyr og husdyr i alle U-lande. Den vigtigste forebyggelse er ved at undgå kontakt med dyr. Dyrlæger, der skal arbejde i U-lande og uundgåeligt kommer i kontakt med dyr, bør vaccineres før udsættelse ( præ-exposure ). Der gives 3 injektioner, nr. 2 efter 1 uge, nr. 3 efter 4 uger, der re-vaccineres efter 2 år. Personer, der er blevet bidt eller på anden måde læderet af dyr, som muligvis har haft rabies, skal vaccineres straks efter udsættelse ( postexposure ) med en serie injektioner over en 3 mdr s periode. Desuden skal der straks gives speciel gammaglobulin (antistoffer), da der går en vis tid, før vaccinationerne virker. 15

Hepatitis B (smitsom leverbetændelse, type B) Hepatitis B findes udbredt i alle U-lande. Smitten overføres på samme måde som HIV, men langt lettere. Sundhedspersonale, der let kommer i kontakt med virus gennem blod og stik, bør vaccineres. Børn bør vaccineres ved længerevarende ophold i troperne. De har større risiko end voksne for at blive smittebærere for livstid. Bemærk at vaccinationerne startes i god tid: Der gives i alt 3 injektioner; 2. injektion efter 1 måned, 3. injektion efter 6 mdr. Re-vaccination gives efter 5-10 år. Kan gives sammen med hepatitis A, som Twinrix - se nedenfor. Hepatitis A (smitsom leverbetændelse, type A) Hepatitis A findes også udbredt i alle U-lande. Smitten overføres med vand og fødevarer forurenet med menneskeafføring, desuden fra smittede personer ved dårlig hygiejne. Syg-dom-men kan forebygges. Hepatitis A vaccine er effektiv og virker i ca. 20 år. Der gives i alt 2 injektioner, 2. Injektion efter 6-12 måneder. Hos børn er sygdommen ofte mildere, men efterlader immunitet mod fremtidig smitte. Ved rejse med kort varsel kan opnås beskyttelse straks ved at give gammaglobulin, d.v.s. antistoffer udvundet fra personer, som har haft sygdommen. Gammaglobulin beskytter højst i 2-5 måneder, afhængig af dosis. Er der udsigt til, at gammaglobulininjektionerne/vaccinen skal gentages under et trope-ophold, og er steriliteten af sprøjter og kanyler hos de lokale læger og institutioner ikke fuldt betryggende, kan man selv medbringe sterile éngangssprøjter og -kanyler (se afsnittet om MEDICIN-KIT ). Desuden kan gammaglobulin/vaccine medbringes og opbevares i køleskab under opholdet. Hepatitis A+B kan gives samlet som Twinrix. Dosis gives 3 gange, 2. dosis efter 1 måned, 3. dosis efter 6 måneder. 18. ØVRIGE SYGDOMME OG FORHOLDSREGLER Enhver hjemlig sygdom kan naturligvis også opstå i troperne, f.eks. blodprop i hjertet, blindtarmsbetændelse, galde- og nyrestensanfald. Det er tilrådeligt, at man undersøger de lokale lægelige og hospitalsmæssige forhold, evt. med hjælp fra en dansk repræsentation, før man evt. bliver syg (finder en læge, man kan stole på) og får afklaret, hvorledes evt. hjemtransport arrangeres og betales. Bemærk, at Europæiske Rejseforsikring A/S bl.a. tegner syge- og hjemtransportforsikring, og at det gule sygesikringskort ikke gælder uden for Europa. Personer, som har en medicinkrævende lidelse (f.eks. blodtryksforhøjelse), bør medbringe et tilstrækkeligt lager af denne medicin, da samme mærke og styrke af medicin sjældent kan skaffes i troperne, og da man ikke altid kan stole på kvaliteten af lokal medicin. Dette gælder også medicin til malariaforebyggelse og evt. selvbehandling. Endelig skal det bemærkes, at de fleste dødsfald blandt troperejsende ikke skyldes trope-sygdomme, men trafikulykker og andre hjemlige årsager! Ved ulykkestilfælde kan førstehjælp være livsreddende eller hindre varige skader, se Dansk Røde Kors s bog Førstehjælp, som bør læses, før ulykken er sket, og Appendix I om Førstehjælps-udstyr. APPENDIX I MEDICIN-KITS - og FØRSTEHJÆLP-KITS Med en førstehjælpskasse kan smålæsioner behandles og foreløbig hjælp gives ved større læsioner og skader. En almindelig nødhjælpskasse er udmærket. Hvor stor en førstehjælpstaske/-kasse, man vælger at anskaffe, må afhænge af muligheden for at transportere udstyret samt sundhedsvæsenets standard på opholdsstedet/rejseruten, foruden af længden af tropeopholdet. Fastere regler kan ikke gives, men råd kan indhentes, bl.a. på vaccinationsstederne før afrejsen. MEDICIN-KITS eller rejseapotek bør for langtidstroperejsende dels indeholde midler mod almindeligt forekommende sygdomme/tilstande, dels midler mod de hyppigste tropiske sygdomme, som kan kræve akut behandling. Ligesom for førstehjælpsudstyret må medicin-kit ets omfang afhænge af, hvor man skal opholde sig og hvor længe. 16 Følgende liste er beregnet for danskere, som skal opholde sig i måneder/- år i et tropisk U-land, langt fra kvalificeret lægehjælp. Hvis man er allergisk (overfølsom) over for ét eller flere af de nævnte præparater, må det (de) erstattes med andre. Hvis det nævnte præparat er mindre virksomt i et bestemt område (bl.a. malariamidler), er alternativer også nævnt. Tager man anden medicin P-piller, blodtryksmedicin m.m. må dette også medbringes i tilstrækkelig mængde. Visse lande er meget mistænksomme over for -medicin, kanyler og sprøjter medbragt i bagagen. For at undgå beskyldninger for narkomani eller smugleri anbefales det at medbringe en attest, underskrevet af den læge, som man har fået medicin og evt. sprøjteudstyr igennem, hvoraf det fremgår, at disse ting er til personligt brug ved sygdom eller ulykker - se eksempel på engelsk og fransk attest på sidste side af denne lille bog. NB! Børn tåler ofte medicin dårligere end voksne. De med * mærkede præparater i omstående liste bør sædvanligvis ikke gives til børn. Al medicin skal opbevares utilgængeligt for børn. Børnedosis (mængde) af medicin skal altid afpasses til barnets alder. Som en grov tommelfingerregel gælder - i forhold til voksendosis: børn fra 0-1 år skal have 1/8 voksendosis børn fra 1-5 år skal have 1/4 voksendosis børn fra 6-12 år skal have 1/2 voksendosis Medbringer man børn på længere rejser, bør børnedoser under alle omstændigheder drøftes med den læge, som ordinerer medicinen. Gravide bør undgå visse lægemidler, bl.a. de med ** mærkede. Se også afsnit om Graviditet og Vaccination. CHEKLISTE FOR REJSEAPOTEK Smertestillende Paracetamol (Panodil o.l.) Oral rehydreringspulver *Acetylsalicylsyre (Aspirin o.l.) Transportsyge/antihistaminica Promethazin (Phenergan) (virker sløvende) Cetrizin (Zyrtec o.l.) Hudmidler a. Kløe og solskoldning Lidokain (Xylocain o.l.) Alternativ 1: Ketoprofen (Orudis) Alternativ 2: Hydrocortison b. Betændelse Chlorhexidin (Hibitane o.l.) c. Svamp Miconazol (Brentan o.l.) Diarémidler a. Mod væske-/salttab Oral rehydreringspulver (Revolyt) b. Stoppemiddel *Loperamid (Imodium o.l.) c. Mod diaré med høj feber **Cirpofloxacin (Ciproxin o.l.) **Azithromycin (Zitromax) 17 Tbl. à 500 mg...... 20 stk. Tbl. à 500 mg...... 20 stk. Tbl. à 25 mg.....100 stk. Tbl. à 10 mg...... 20 stk. Salve 1 tube à....... 35 g Gel 1 tube à........ 30 g Creme 1 tube à..... 30 g Creme 1 tube à..... 30 g Creme 1 tube à..... 30 g Afdelte pulvere...... 6 stk. Tbl. à 2 mg........ 20 stk. Tbl. à 250 mg...... 10 stk. Tbl. à 500 mg....... 3 stk.

Halsbetændelse/lungebetændelse Penicillin V (Vepicombin o.l.) Erythromycin (Abboticin o.l.) Tbl. à 1 mio. enh.... 30 stk. Tbl. à 500 mg...... 20 stk. Malariamidler Forebyggelse (mængden afpasses efter opholdets varighed) **Atovaquon-proguanil (Malarone)Tbl. à 250 mg atovaquon plus 100 mg proguanil Alternativ 1: **Mefloquin (Lariam) Tbl. à 250 mg Alternativ 2: **Doxycyclin* (Vibradox) Tbl. à 100 mg Alternativ 3: Klorokinfosfat Tbl. à 250 mg klorokinfosfat kombineres med Proguanil (Paludrine) Tbl. à 100 mg Behandling **Atovaquon-proguanil (Malarone) 12 stk. Alternativ 1: **Mefloquin (Lariam) Tbl. à 250 mg....... 8 stk. Alternativ 2: Kinin Tbl. à 100 mg..... 100 stk. NB! Findes i mange andre styrker i troperne. Alternativ 3: Artemisininer, evt. kombineret med andre malariamidler er ikke markedsført i Danmark Andet Myggebalsam og -olie Myggeolie med DEET (DiEthylToluamid) er ikke markedsført i Danmark Autan family (kan også anvendes af børn) eller aktiv (til voksne) Tandkit (til nødfyldning) Cavit1 tube à......... 7 g Engangssprøjter 2 ml............... 2 stk. 5 ml............... 2 stk. Engangskanyler 21 x 1/2 g.......... 4 stk. * Bør ikke anvendes til børn. **Gravide bør undgå visse lægemidler, bl.a. de med ** mærkede. Al medicin skal opbevares utilgængeligt for børn. 18 APPENDIX II Ordforklaringer: AIDS: Acquired Immuno Deficiency Syndrome = Erhvervet immundefekt syndrom, slutstadiet af HIV-infektion (se HIV) med svære infektioner og evt. kræft. 100% dødelig, hvis ubehandlet. Allergi: Overfølsomhed, f.eks. over for medicin eller planter, viser sig ved udslæt, høfeber eller vejrtrækningsbesvær (asthma). Amøbiasis: Infektion i tarm og evt. lever med encellede parasitter; viser sig ved langvarig, undertiden blodig, diaré = amøbedysenteri. Antibiotica: Lægemidler, som dræber eller hæmmer væksten af f.eks. bakterier, bl.a. penicillin. Antihistaminica: Lægemidler mod allergiske sygdomme; virker også beroligende og mod søsyge. Antistoffer: Naturlige proteiner (æggehvidestoffer), som dannes af en person, der udsættes for fremmede smitstoffer. Beskytter som regel mod senere sygdom. Badekløe: Kløe og evt. udslæt, som ses efter badning i ferskvand, hvor der er Bilharziose. Bilharziose: Ormesygdom med ferskvandssnegle som mellemværter for larverne. Når larverne trænger gennem menneskets hud, fås badekløe. De voksne orm lægger æg, som irriterer tarm eller urinblære = ægyptisk sneglesygdom = schistosomiasis. Denguefeber: Influenza-lignende virussygdom, overført af myg; giver smerter i arme og ben, evt. udslæt. Lokalbefolkningen i troperne kan udvikle blødninger og shock; sjældent alvorlig hos tilrejsende, ingen vaccine. Desinfektion: Fjernelse af bakterier, virus og andre mikroorganismer fra mad, drikke, sår, brugsgenstande m.m. ved hjælp af kogning eller kemiske stoffer = desinficientia. Diaré: Hyppigere og tyndere afføring end sædvanligt. Dysenteri: Blodig diaré; skyldes bakterier eller amøber. Gammaglobulin: Antistoffer udvundet af blod/serum fra personer, der har haft en sygdom.ved indgift til andre kan disse beskyttes mod sygdommen nogle måneder, f.eks. mod hepatitis. Giardia: En lille tarmparasit, som overføres med forurenet vand og føde. Giver langvarig diaré med oppustet mave, men aldrig feber. Hepatitis: Leverbetændelse, oftest virusbetinget; 2 hovedtyper, A fra forurenet mad og drikke, B fra smittet blod eller seksual-partner. HIV: Human Immundefekt Virus, d.s.v. AIDS-virus. Nedbryder langsomt immunsystemet og medfører til sidst AIDS. Immun: Ikke modtagelig, f.eks. for smitsom sygdom. Immunsystemet består af hvide blodlegemer, som er vort forsvarssystem mod infektioner ved bl.a. at danne antistoffer. Intramuskulær: Indgivet i muskler, bruges om indsprøjtning af f.eks. vacciner eller visse medikamenter. Intravenøs: Indgivet i vener (blodårer), bruges om indsprøjtning af lægemidler eller indgift af væske -(infusion). 19

Kemoprofylakse: Forebyggelse af f.eks. infektion ved hjælp af kemiske midler, malariaprofylakse med tabletter er et eksempel. Kemoterapi: Behandling af sygdom med kemiske midler, f.eks. blærebetændelse med sulfapræparater. Malaria: Parasitsygdom overført af malariamyg. Den værste form, falciparummalaria, kan ende dødeligt, hvis ubehandlet. De mere godartede former kaldes vivax eller ovale malaria. Falciparum-malaria erhverves hyppigst af danskere i tropisk Afrika, vivax på det indiske subkontinent. Meningitis: Infektion af hjernehinderne; viser sig ved hovedpine, nakkestivhed, feber og opkastning. Alvorlige former skyldes bakterier, kræver behandling straks. Oral rehydrering: Erstatning af væsketab ved indgift af væske gennem munden (oralt); er vigtigste behandling ved diaré. Parasitter: Levende organismer, som trænger ind i andre levende organismer og lever på deres bekostning, f.eks. malariaparasitter i blodet og amøber i tarmen. Pneumoni: Lungebetændelse. Profylakse: Forebyggelse, f.eks. af malaria med malariamidler eller af hepatitis med gammaglobulin. Resistens: Modstandsdygtighed, f.eks. mod klorokin hos malariaparasitter. SARS: Severe Acquired Respiratory Syndrome svær virus-lungebetændelse, oprindeligt i Kina. Schistosomiasis: Bilharziose (se denne). Sulfonamider: Bakterie- og parasitdræbende lægemidler, f.eks. sulfametizol, sulfametoxazol og sulfadoxin. Er man allergisk over for et sulfonamid, må de øvrige sulfapræparater heller ikke tages. Syndrom: Samling af syptomer eller tegn som ses ved en sygdom Tyfus (engelsk Typhoid): Bakteriesygdom, overført med forurenet vand og føde. Giver høj feber, efter 1 uge også diaré. Skal lægebehandles. Forebygges ved vaccination. Yellow fever : Gul feber, en virussygdom overført af myg. Kan ikke behandles med antibiotika og kan være dødelig. Kan undgås ved vaccination. EKSEMPEL PÅ LÆGEATTEST VEDRØRENDE MEDBRAGT MEDICIN, KANYLER OG SPRØJTER To whom it may concern Date: The medicines, syringes and needles carried by Mr./Mrs./Miss Born: Passport No.: is for personal use only, in case of injury or acute illness Signature MD. A qui de droit Date: Les pharmaceutiques, les séringues et les aiguilles apportées par M./Mme/Mlle Né(e) le Passeport No. sont á utiliser par l interessé(e) en cas d accident ou de maladie subite. Signature Médecin consulant 20 Frederiksberg Allé 3 1790 København V Tlf. 70 10 60 30 Fax 70 10 60 40 www.europaeiske.dk C 276