Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse om risikomærkning med bilag og tilhørende vejledning med anmodning om Finansrådets bemærkninger. Med bekendtgørelsen indføres regler om risikomærkning af visse investeringsprodukter, herunder værdipapirer omfattet af MiFID. Det er Finansrådets opfattelse, at MiFID giver en god investorbeskyttelse, og Finansrådet ser således ikke et behov for danske særregler på området. Hertil kommer, at bekendtgørelsens måde at beskrive og anskue risiko på ikke svarer til det almindelige risikobegreb. I det almindelige risikobegreb indgår den forventede tidshorisont for investeringen, produkternes rente- og kursrisiko, kreditrisiko på udsteder og markedsrisici i øvrigt. Med risikomærkningen indføres et system, der informerer kunderne om en specifik risiko ved forskellige typer af værdipapirer. Dette indebærer et forenklet system, hvor mærkningen er af meget overordnet og generelt forsimplet karakter. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, at risikomærkningen ikke kan stå alene, og at information til og rådgivning af kunder stadig er af meget stor betydning. 19. november 2010 Finanssektorens Hus Amaliegade 7 1256 København K Telefon 3370 1000 Fax 3393 0260 mail@finansraadet.dk www.finansraadet.dk Finansrådet har følgende specifikke bemærkninger til udkastene: I bekendtgørelse og vejledning bør "mulighed" konsekvent ændres til "risiko", og investeringsprodukter bør konsekvent ændres til "typer af investeringsprodukter". Endvidere foreslås det, at "indskuddet" ændres til "det investerede beløb". Udkast til bekendtgørelse 2: Ifølge bilag 1 omfatter risikomærkningen pantebreve. Pantebreve er dog ikke omfattet af 2, stk. 1, da pantebreve ikke fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Pantebreve skal derfor nævnes særskilt i bestemmelsen. I stk. 2 undtages værdipapirhandel, som sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af lån med pant i fast ejendom. Således som bestemmelsen er formuleret, er det uklart, hvilke transaktioner der er omfattet. Bestemmelsen bør derfor formuleres, som den er formuleret i 1, stk. 3 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, hvor realkreditobligationer, SDO'er og SDRO'er specifikt er nævnt.
Investorbeskyttelsesbekendtgørelsen omfatter, jf. ovenfor, i modsætning til dette udkast til bekendtgørelse ikke pantebreve. Der skal derfor tages højde for denne forskel mellem investorbeskyttelsesbekendtgørelsen og bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter skal derfor ud over realkreditobligationer, SDO'er og SDRO'er også omfatte transaktioner med pantebreve i forbindelse med ejendomshandel. Side 2 Bestemmelsen undtager endvidere "puljepensionsordninger", som bør ændres til "puljeordninger", således at alle puljeordninger under puljebekendtgørelsen omfattes. 3: Det fremgår af stk. 1, at en finansiel virksomhed, der formidler køb og salg af investeringsprodukter, skal oplyse om risikomærkningen. Af indledningen til vejledningen fremgår det, at formålet med risikomærkningen er at give kunderne et overblik over de risici, de påtager sig, inden de indgår i en konkret aftale om at foretage en investering. Henset til formålet med mærkningen bør kravet om oplysning om risikomærkningen alene omfatte de situationer, hvor kunden påtager sig en risiko og således ikke ved salg af værdipapirer. I henhold til stk. 2 skal virksomheden, når der ydes investeringsrådgivning, give kunden oplysninger om risikomærkningen senest på tidspunktet for ordreafgivelsen. Oplysningerne skal gives på et varigt medium, herunder på en skrivebeskyttet hjemmeside. I de tilfælde, hvor kunden modtager rådgivning og afgiver ordrer telefonisk, vil der kunne være situationer, hvor det ikke er muligt at give kunden oplysningen via et varigt medium. For ikke at afskære kunderne fra at gennemføre transaktioner i de situationer, bør det være muligt at give kunderne oplysningerne mundtligt med henvisning til en skrivebeskyttet hjemmeside. 4: I vejledningen til stk. 2 omtales den kursrisiko, der er forbundet med produkter i den grønne kategori. Det er Finansrådets opfattelse, at alene risikoen for, at hovedstolen ikke er bevaret ved udløb, kan betegnes som meget lille. Når der ses på risikoen i obligationens løbetid, er det derimod væsentligt at tage kursrisikoen i betragtning. Da vejledningen typisk ikke henvender sig til de kunder, der skal oplyses om risikomærkning, skal kursrisikoen også nævnes i definitionen af den grønne kategori og i bilaget. 6: Det fremgår, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2011. Kravene i bekendtgørelsen vil indebære et større implementeringsarbejde, herunder udvikling af kundemateriale og IT-understøttelse inklusive kontrol- og dokumentationssystemer, ændring af forretningsgange og uddannelse af medarbejdere. Henset til, at implementeringstiden ligger hen over årsskiftet, hvor der i forvejen er stort pres på IT-systemerne, er tre måneder meget kort tid. Det forekommer derfor ikke realistisk, at bekendtgørelsen kan træde i kraft før juli 2011.
Udkast til vejledning Indledningen: I indledningen til vejledningen anføres det, at investeringsprodukter, der indgår i den grønne kategori, er relativt enkle produkter, som detailkunder kan investere i uden at bruge lang tid på at sætte sig ind i produktet. Generelt set er det Finansrådets opfattelse, at man ikke i vejledningen bør opfordre til, at detailkunder foretager investeringer uden at sætte sig ordentligt ind i produktet og de dermed forbundne risici. Det foreslås derfor, at formuleringerne i indledningen om, hvor lang tid kunderne skal benytte for at sætte sig ind i produkter, der er kategoriseret som henholdsvis grønne, gule og røde, udgår. Det bør endvidere tydeligere fremgå, at produkter i den røde kategori kan være vanskeligt gennemskuelige eller have en risiko for, at tabet i enkelte tilfælde kan overstige det investerede beløb. Hermed vil det blive præciseret, at røde produkter kan være vanskeligt gennemskuelige, men samtidig have en meget lav risiko. Endvidere præciseres det, at det kun er i meget få tilfælde, at risikoen ved røde produkter omfatter en risiko for, at tabet kan overstige det investerede beløb. Side 3 Endelig foreslås det, at sidste sætning i 2. afsnit under vejledningen til 3 "Der kan med andre ord ikke ses nogen form for sammenhæng mellem den investeringsprofil, som efter den finansielle virksomheds vurdering er forbundet med en bestemt portefølje, og den risikomærkning, som er knyttet til de typer af investeringsprodukter, der indgår i porteføljen" flyttes til indledningen, da udsagnet er af principiel karakter. Vejledningen til 2: Vejledningen skal konsekvensrettes, således at pantebreve fremgår særskilt, "puljepensionsordninger" ændres til puljeordninger" og formuleringen af værdipapirhandel i tilknytning til lån med pant i fast ejendom ændres, således at den svarer til formuleringen i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen samt omfatter transaktioner med pantebreve i forbindelse med ejendomshandler, jf. bemærkningerne til 2. Vejledningen til 3: Det foreslås, at det i 4. afsnit (vejledningen til stk. 2) præciseres, at oplysninger om risikomærkning kan gives ved henvisning til en skrivebeskyttet hjemmeside. I 5. afsnit anføres det, at oplysninger om risikomærkning skal gives forud for rådgivningssituationen. Formuleringen bør ændres til, at oplysningerne skal gives forud for ordreafgivelsen, da det ikke giver mening at give oplysningerne inden rådgivningen påbegyndes. I 9. afsnit (vejledningen til stk. 3) anføres det, at risikomærkningen skal "gives" til kunden. Jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelsen skal dette ændres til "stilles til rådighed". Vejledningen til 4: Det fremgår af 1. afsnit, at "Risikomærkningen tager udgangspunkt i risikoen for at tabe investeringens indskud og ikke sandsynligheden for, at dette indtræffer". Det foreslås, at denne sætning udgår, da forskellen mellem kategori grøn og visse produkter i kategori gul (fx erhvervsobligationer) netop er sandsynligheden for tab. Det foreslås endvide-
re, at "100 pct." foran "homogene" udgår, da det ikke bidrager selvstændigt til forståelsen af sætningen. Side 4 I 3. afsnit foreslås det, at "som regel" i sidste sætning udgår. I 5. afsnit (vejledningen til stk. 2) bør 2. sætning ændres til " og der forekommer kursudsving i investeringens løbetid". I 6. afsnit (vejledningen til 4, stk. 3) bør sidste led i sidste sætning " der tilsiger, at produktet som minimum skal i gul kategori" udgå, da sætningen er misvisende og kan forstås således, at der kan være tvivl om, hvordan produktet er kategoriseret. I 7. afsnit (vejledningen til 4, stk. 4) bør det præciseres, at røde produkter kan være vanskeligt gennemskuelige eller have en højere risiko end gule og grønne produkter. I 8. afsnit henvises der til, at risikoen ved at handle aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vurderes højere end risikoen ved at handle på et reguleret marked " idet der ikke er samme gennemsigtighed vedrørende pris og risiko". Det foreslås, at "risiko" udgår af sætningen, da risikobegrebet i modsat fald forklares ved "risiko". Det fremgår endvidere, at "regulerede markeder skal overholde visse regelsæt". Det må imidlertid opfattes således, at forklaringen henviser til udstederes oplysningsforpligtelser, hvilket bør fremgå. I 9. afsnit (vejledningen til 4, stk.5) skal 2. sætning konsekvensrettes, således at det fremgår, at "Såfremt finansielle virksomheder formidler køb af typer af investeringsprodukter " Bilaget Da bilaget i videst muligt omfang skal være udtømmende, skal "Eksempler" ændres til "Investeringsprodukter". Kategori grøn: Det bør fremgå af "Beskrivelse", at kursrisikoen skal tages med i betragtning. Endvidere foreslås det, at "ens investering" ændres til "investeringen" Kategori gul: Under "Investeringsprodukter" skal "handles på et reguleret marked" ændres til "optaget til handel på et reguleret marked" "Specialforeninger" ændres til "Specialforeningsbeviser", og (non- UCITS) slettes, da det kan opfattes som om, disse generelt er omfattet af kategori gul tilføjes "Exchange Traded Notes, hvor der ikke kan tabes mere end det investerede beløb", idet exchange traded notes er et værdipapir, der svarer til certifikater.
Det er endvidere Finansrådets opfattelse, at der bør tages stilling til, med hvilken overkurs strukturerede obligationer i den gule kategori kan udstedes. Side 5 Kategori rød: Under "Investeringsprodukter" skal placeringer hos "hedgefonde" ændres til "hedgefondbeviser" "ikke handles på et reguleret marked" ændres til "ikke optaget til handel på et reguleret marked" tilføjes "Exchange Traded Notes, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb" "Andre non-ucits" ændres til beviser i "non-ucits", jf. konsekvensændring som følge af ændring i kategori gul. Endelig vil Finansrådet foreslå, at bilaget ligger på Finanstilsynets hjemmeside i en form, der svarer til en skrivebeskyttet hjemmeside, således at de omfattede virksomheder i de tilfælde, hvor bekendtgørelsen giver mulighed herfor, kan give kunderne oplysninger om risikomærkning via et link til bilaget på tilsynets hjemmeside. Hermed sikrer man, at kunderne altid får korrekte, opdaterede og ensartede oplysninger. Finansrådet står naturligvis til rådighed, hvis bemærkningerne skulle give anledning til spørgsmål. Med venlig hilsen Merete Hjetting Direkte 3370 1070 meh@finansraadet.dk