BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

Transkript

1 Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer i en aktie, køber kunden en del af en virksomhed og dens fremtidige indtjening. Aktien giver ret til udbytte og til at stemme på virksomhedens generalforsamling. Aktiekursen afhænger af udbud og efterspørgsel på markedet og afspejler forventningerne til virksomhedens udvikling og indtjening. Afkastet af en aktie består af udbytte og kursudvikling. Udbyttet er den del af virksomhedens overskud, der udbetales til aktionærerne, som besluttet på virksomhedens generalforsamling. Obligationer En obligation er et gældsbrev, der forpligter udstederen til at tilbagebetale lånet på faste vilkår. Statsobligationer er en lånetype, der normalt baseres på stående lån, dvs. at der ikke afdrages på lånet, men hvor hovedstolen tilbagebetales til kurs 100, når lånet udløber. For danske statsobligationer udbetales rente typisk én gang om året. Realkreditobligationer udstedes i Danmark som almindelige realkreditobligationer og Særligt Dækkede Realkredit Obligationer (SDRO er) med pant i fast ejendom. Derudover udsteder realkreditinstitutter på lige fod med pengeinstitutter de såkaldte Særligt Dækkede Obligationer (SDO er). Sikkerheden på SDRO er og SDO er er lidt højere end på øvrige realkreditobligationer, fordi udsteder altid skal sikre, at værdien af de aktiver, der ligger bag, er inden for visse grænser f.eks. 80 pct. af ejendomsværdien for lån til private boligejere. Konverterbare obligationer udbetaler typisk renter og udtrækninger hvert kvartal. Når en obligation er konverterbar, har låntager ret til at førtidsindfri lånet (typisk til kurs 100). Obligationerne vil da blive udtrukket, og ejeren får indfriet en del af sine obligationer (typisk til kurs 100). Inkonverterbare obligationer er oftest baseret på stående lån, hvor der betales rente én gang om året, og hvor lånet tilbagebetales til kurs 100 ved udløb. Hvis en låntager ønsker at indfri sit lån, skal han købe obligationerne til markedskurs (hvilket kan være til en kurs større end 100). Garantiobligationer er baseret på variabelt forrentede obligationslån med en fast garantirente. Låntager kan højest komme til at betale garantirenten. Erhvervsobligationer udstedes typisk af virksomheder, der har behov for at låne penge. Den ekstra præmie ved investering i en erhvervsobligation bestemmes af kreditvurdering, som virksomheden tildeles af de internationale kreditvurderingsinstitutter. Indeksobligationer sikrer kunden mod, at inflationen udhuler værdien af kapitalen, idet hovedstolen årligt justeres for de generelle prisstigninger (indeksregulering).

2 Strukturerede produkter Strukturerede obligationer er et gældsinstrument, der adskiller sig fra andre obligationer ved, at afkastet (rente/kuponbetalinger og/eller indfrielseskurs) afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver. Betingelserne er beskrevet i et term sheet, der udleveres i forbindelse med en investering i en struktureret obligation. Et struktureret indlån er et bankindlån, der adskiller sig fra andre indlån ved at have et afkast, der afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver, udover en eventuel garanteret mindsterentesats. Investeringsforeningsbeviser og hedgefonde En investeringsforening er en forening, hvor medlemmerne går sammen om at investere under visse lovmæssige begrænsninger. En investeringsforening kan f.eks. være en aktieforening, der placerer den kapital, som medlemmerne har indbetalt, i aktier. Blandede foreninger med både aktier og rentebærende instrumenter forekommer også, ligesom der findes obligationsforeninger, hvor kapitalen placeres i rentebærende instrumenter. Der findes også indeksforeninger, som ikke forvaltes aktivt af en forvalter, men i stedet investerer i finansielle instrumenter som følger sammensætningen i et specifikt indeks. En anden type er fond-i-fond, der investerer i andre fonde. Der findes fond-i-fonde med forskellige investeringsstrategier og risikoniveauer. Desuden findes der hedgefonde, som forsøger at give et positivt afkast, uanset om aktie- eller obligationsmarkederne går op eller ned. Investeringsfokus kan eksempelvis være aktier, eller obligationer. Hedgefonde kan endvidere benytte sig af gearing. Exchange Traded Funds (ETF) En ETF er som regel en indeksfond, det vil sige en fond, der følger et forudbestemt indeks med meget lave omkostninger og handles som en almindelig aktie. Private equity Private equity er en aktivklasse bestående af aktier i en virksomhed, der ikke handles på et reguleret marked. Der er flere investeringsstrategier indenfor private equity, hvoraf de mest kendte er leveraged buyouts, venture kapital og distressed investments. I et leveraged buyout foretages et lånefinansieret køb af den kontrollerende indflydelse i en virksomhed. Dette adskiller sig fra venture kapital, hvor der typisk investeres i unge eller nystartede virksomheder altså selskaber med et betydeligt vækstpotentiale og stiller kapital (og ekspertise) til rådighed, så virksomheden kan udvikles og eventuelt senere noteres/handles på et reguleret marked. Valutaterminsforretninger En terminsforretning er en aftale om køb eller salg af et givent beløb mod en anden til en fastsat kurs på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Løbetiden på en terminskontrakt er mere end to bankdage, modsat en spotforretning der løber i op til to dage. Fordelen ved en terminsforretning er, at kunden kender prisen på en på det fremtidige afregningstidspunkt. Tillige neutraliseres kursudsving i terminsforretningens løbetid. Risikoen ved en terminsforretning er, hvis kursen på den købte eller solgte udvikler sig i modsat retning end forventet og således til ugunst for kunden. Kunden kan derfor risikere et tab ved indgåelse af terminsforretningen. Side 2 af 7

3 Aktiederivater Den efterfølgende beskrivelse af derivater tager udgangspunkt i derivater der handles på NASDAQ OMX Stockholm AB. En købt option er en aftale, der indeholder en ret, men ikke en pligt for køberen af optionen. Call optioner er købsretter, mens put optioner er salgsretter. De til en optionsaftale underliggende aktiver kan eksempelvis være enkelt-papirer (aktieoption) eller et aktieindeks (indeksoption). Risikoen ved købte optioner er begrænset til præmien. En solgt option er en aftale, der indeholder en forpligtelse for sælgeren af optionen. En kunde, der sælger en call eller put option, modtager en præmie herfor, men påtager sig samtidig en større risiko end ved købte optioner. For en solgt put option kan det potentielle tab ikke blive mindre en nul, mens der for en solgt call option ikke er nogen begrænsning på det potentielle tab. At exercise en option betyder, at køberen udnytter den. Aktieoptioner kan udnyttes førtidigt og på selve udløbsdagen, og der sker fysisk levering af de underliggende aktier til aftalekursen. Såfremt optionen bliver udnyttet, har modparten pligt til at levere eller købe de underliggende aktier til aftalekursen, det kaldes, at der sker en assignment. Indeksoptioner kan kun udnyttes på udløbsdagen, og der sker kontantafregning. En option kan anvendes både til risikoafdækning og til risikotagning. Hvis kunden eksempelvis har en forventning om, at aktiekursen vil stige, kan vedkommende vælge at købe en call option. Det vil sige retten til på et fremtidigt tidspunkt at købe aktien til en forud fastsat pris. Modsat kan vedkommende erhverve en put option, hvis der er en forventning om et fald i aktiekursen. Investor får her retten til at sælge aktien til en forud fastsat kurs. Dette kan være en isoleret forretning eller indgå som led i en afdækningsstrategi på en eksisterende portefølje. Alternativt kan kunden vælge at sælge en call option, hvis han tror på, at aktiekursen vil holde sig under aftalekursen. Såfremt modparten udnytter optionen, skal kunden levere aktier til aftalekursen. Det kan være en isoleret forretning eller som led i en strategi, hvor en del af gevinsten frasælges på en eksisterende beholdning i aktien mod at modtage præmien. Modsat kan kunden sælge en put option, hvis han ikke ser aktien falde under en given aftalekurs. Udnytter modparten optionen, skal kunden købe aktier til aftalekursen. Den pågældende aftalekurs kan derfor opfattes som et niveau, hvor kunden gerne vil have en position i aktien. Investering i optioner er forbundet med risici. Forud for salg af en option skal kunden have gjort sig overvejelser omkring, hvad der skal ske, hvis kursen på det underliggende aktiv ikke udvikler sig som forventet. Vil kunden være indstillet på at stille yderligere sikkerhed, skal kontrakten lukkes eller skal risikoen reduceres. En future er en aftale om køb eller salg af et aktiv til en fast kurs på et fremtidigt tidspunkt. Det underliggende aktiv kan blandt andet være en aktie eller et aktieindeks. En future minder om handel med en aktie blot med levering ude i fremtiden. Både køber og sælger er forpligtet til at handle aktien på det fastsatte fremtidige tidspunkt. Når en aktiefuture udløber, bliver den automatisk omdannet til en aktiehandel, og kunden skal så enten betale for de aktier, som er købt via futuren, eller levere aktier, hvis kunden står som sælger. Hvis futuren er knyttet til et aktieindeks, sker der ikke fysisk levering ved udløb. Derimod afregnes gevinst og tab kontant. Ved indgåelse af en future skal kunden deponere et marginbeløb som sikkerhed for eventuelle tab i futuren. Side 3 af 7

4 På futures på aktier og aktieindeks mv. afregnes gevinst og tab dagligt. Dette medfører, at en investor der har tab på en handel skal inddække dette tab på daglig basis. Investering i futures er forbundet med risici. Da kunden er forpligtet til enten at købe eller sælge en aktie til en fastsat kurs ude i fremtiden, påtager kunden sig en risiko, såfremt kursen ikke udvikler sig om forventet. Kunden skal derfor forud for køb eller salg af en future have overvejet, hvorledes vedkommende vil forholde sig, hvis kursen på det underliggende aktiv ikke går i den retning, som det var forventet. Skal positionen lukkes helt eller delvist for at begrænse tabet eller holdes til udløb med risiko for, at tabet bliver større. Gearing af investeringer Man kan ved brug af lånte midler (gearing) øge den samlede investering i købte værdipapirer. Det giver mulighed for høje afkast i et stigende marked og store tab i et faldende marked. Man kan tabe både sin egenkapital og de lånte midler. Risici forbundet med investering i værdipapirer Markedsrisiko Brancherisiko Renterisiko Kreditrisiko Aktier Obligationer Valuta Strukturerede produkter efterspørgsel på aktiemarkedet efterspørgsel, der opstår i løbetiden på obligationen efterspørgsel på markedet Risko forbundet med ændringer i markedsforhold, som produktet relaterer sig til Nogle brancher er mere påvirkelige af for eksempel konjunkturer end andre Erhvervsobligationer med risiko, der er forbundet til en specifik branche N.A. Kan forekomme afhængigt af produktets karakter, f.eks. landbrugsvarer Stigende rente øger virksomhedens nettorentebetalinger og indgår i værdiansættelsen af virksomhedens cash flows Risiko for skift i rentekurven og ændringer i fordringernes varighed. Risiko for udtræk på konverterbare obligationer Renteændringer påvirker terminskurserne Risiko, hvis produktet er relateret til renteudviklingen bl.a. via optionselementer virksomheden går konkurs udsteder går konkurs Landerisiko, udsteder og en eventuel garant går konkurs.. fortsat Aktier Obligationer Valuta Strukturerede produkter Likviditetsrisiko Valutakursrisiko Skatterisiko Store aktier, der handles hyppigt, har mindre købs- /salgskurs spreads end små aktier, hvor der er risiko for, at man ikke kan købe eller sælge aktier uden at påvirke kursen Risiko forbundet med øgede købs-/salgskurs spreads og risiko for ikke at kunne gennemføre transaktionen i mindre obligationsserier Kan forekomme i eksotiske er Der er ofte tale om mindre likvide produkter, der kan være vanskelige at afhænde om overhovedet muligt Risiko forbundet med investering i aktier, hvor virksomheden er eksponeret i udenlandsk Risiko forbundet med investering i udenlandsk denominerede obligationer Primær risikofaktor Kan forekomme, hvis de underliggende investeringer påvirkes eller er denomineret i udenlandsk Side 4 af 7

5 Risici forbundet med investering i værdipapirer Markedsrisiko Brancherisiko Renterisiko Kreditrisiko Investeringsforeningsbeviser og Hedge Fonde Exchange Traded Funds (ETF) Private Equity Derivater Risko forbundet med ændringer i de markedsforhold som produktet relaterer sig til Risko forbundet med ændringer i de markedsforhold som produktet relaterer sig til efterspørgsel på aktiemarkedet. Køb og salg af virksomheder ændringer i de markedsforhold som det underliggende aktiv relaterer sig til Kan forekomme i bl.a. branchespecifikke foreninger/fonde indeholdende aktier og obligationer Kan indeholde risiko til specifikt segment i markedet Nogle brancher er mere påvirkelige af f.eks. konjunkturer end andre ændringer i brancheforhold som det underliggende aktiv er eksponeret mod Risiko hvis produktet er relateret til renteudviklingen. Hedgefonde, der gearer investeringer, kan påvirkes yderligere af renten Kan påvirkes af renteudviklingen Stigende rente øger virksomhedens nettorentebetalinger og indgår i værdiansættelsen af virksomhedens cash flow Risikoen er her forbundet til en renterisiko på det underliggende aktiv Investering i gearede fonde f.eks. hedgefonde er behæftet med risiko for, at fonden kan gå konkurs Modpartsrisiko private equity selskaber går konkurs. Tab på andre selskaber Med derivater der handles med NASDAQ OMX som modpart får kunden en modpart med høj kreditværdighed.. fortsat Investeringsforeningsbeviser og Hedge Fonde Exchange Traded Funds (ETF) Private Equity Derivater Likviditetsrisiko Valutakursrisiko Skatterisiko Der er forudbestemte tidspunkter, hvor fonden/foreningen er åben for køb eller indløsning. Regelmæssig handel er ikke altid mulig Kan forekomme Der er ofte tale om illikvide investeringer over en årrække. Investeringen kan være vanskelig at afhænde om overhovedet muligt i en meget lang periode. Risiko ved milestone betalinger Kræver mindre likviditetstræk. Men investeres der i markeder med høj volatilitet kan der stilles krav om yderligere margin Kan forekomme hvis de underliggende investeringer er eksponeret i udenlandsk Kan forekomme hvis de underliggende investeringer er eksponeret i udenlandsk Kan forekomme hvis det handler om en udenlandsk virksomhed eller virksomhed med aktiviteter og/eller eksponering i udenlandsk Valutarisikoen knytter sig til det underliggende aktiv Kunden skal søge særskilt rådgivning om skattereglerne omkring derivater Der er flere andre mulige risici forbundet med investeringer, som ikke er berørt i ovenstående skema, idet dette ligger lidt uden for de specifikke risici, der relaterer sig til de enkelte værdipapirer. Dette drejer sig for eksempel om: Volatilitetsrisiko, hvor priserne på værdipapirer begynder at vise større udsving, end man normalt er vant til for den konkrete fordring Inflationsrisiko, hvorved den reale værdi (købekraft) kan blive udhulet i investeringsperioden Afviklingsrisiko, der kan relatere sig til et konkret marked, mægler, bank etc. Side 5 af 7

6 Generel geninvesteringsrisiko, der forbinder sig til den situation, der opstår efter endt investeringsperiode, og hvor kunden ønsker at indlede en ny investeringsperiode. Kunden står da over for et forventet afkast, som måske er forskelligt fra de muligheder, der eksisterede ved indgangen til den forrige investeringsperiode Der er generelt store risici forbundet med investering for lånte midler (gearing), hvor man kan miste hele sin indskudte egenkapital. Man kan endda risikere, at salget af værdipapirer ikke kan dække tilbagebetalingen af de lånte midler, hvorved der opstår et tab udover den indskudte egenkapital Risikomærkning Banken skal i henhold til Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter oplyse detailkunder om risikomærkningen i forbindelse med investeringsrådgivning. Risikomærkningen består i, at Banken inddeler de forskellige typer af produkter i henholdsvis kategorien grøn, gul og rød. Inddelingen sker på baggrund af kriterier fastsat i ovennævnte bekendtgørelse. Risikomærkningen skal afspejle risikoen for tab ved investeringen, samt hvor let eller svært det er at gennemskue den pågældende investering og de mulige konsekvenser heraf. I grøn kategori tilhører produkter, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb, og hvor produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Der foreligger dog en risiko ved produktet, og der kan komme kursudsving i investeringens løbetid. I gul kategori tilhører produkter, hvor der er risiko for, at hele det investerede beløb kan tabes. Produkttypen er som i grøn kategori ikke vanskelig at gennemskue. I rød kategori tilhører produkter, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb eller hvor det kan være vanskeligt at gennemskue den reelle risiko, der er forbundet med produktet. Detailkunder vil i forbindelse med rådgivningen få oplyst i hvilken risikokategori det relevante produkt hører. Retter kunden selv henvendelse til Banken med henblik på at få gennemført en handel, er Banken ikke forpligtet til at gøre kunden opmærksom på risikomærkningen. Kunden vil i dette tilfælde anses for at være orienteret om risikomærkningen via denne oversigt. Såfremt kunden jævnligt handler i et bestemt produkt, vil Banken heller ikke i disse tilfælde orientere om risikomærkningen i forbindelse med hver enkelt handel. På efterfølgende side findes en oversigt med risikomærkning af de produkter Banken tilbyder. Side 6 af 7

7 Værdipapir og finansielle instrumenter Danske statsobligationer udstedt i DKK Danske statsobligationer udstedt i EUR Danske realkreditobligationer Danske indeksobligationer Danske skibskreditobligationer Statsobligationer udstedt af eurolande i EUR og DKK Øvrige statsobligationer Øvrige realkreditobligationer Danske virksomhedsobligationer Øvrige virksomhedsobligationer Aktier, optaget til handel på et reguleret marked Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori Investeringsforeningsbeviser (UCITS) Exchange Traded Funds (ETF), der er udstedt som UCITS Aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, herunder på alternative markedspladser Tegningsretter på investeringsprodukter i rød kategori Investeringsforeningsbeviser (non-ucits) Obligationer, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked Strukturerede produkter Optioner, futures og terminsforretninger Private equity Exchange Traded Funds (ETF), øvrige Øvrige investeringer, herunder hedgefonde Ikrafttræden Beskrivelse af værdipapirer er gældende fra den 12. september Side 7 af 7