Februar 2009 JAGTPÆLEN 11. årgang, nr. 1 Formandens spalter Ja så skriver vi 2009, håber alle er kommet vel ind i det nye år. Det er jo en stille tid, vi er i, men I kan da se frem til generalforsamlingen den 6. marts, det plejer jo at være en hyggelig aften med godt fremmøde. Maritimt Center Ærø havde i sammenarbejde med Udviklingsfonden Værftet arrangeret en studietur til Kristianssand Bredalsholmen, som er verncenter for stålskibsbygning i Norge. Vi var 17 af sted, dels fra M.C.Æ, Værftet Museerne, Turist & Erhvervsforeningen og kommunalpolitikere. Det var en meget inspirerende og spændende tur. (Læs mere andet steds i bladet). Så har Udviklingsfonden Værftet købt det gode skib VITO, der er meget interessant og godt arbejde i den,. Det er jo ikke ældre stålskibe, der har stået først på listen, når man taler om at bevare den danske maritime kulturarv. Selv i den stille tid er der besøgende på BONAVISTA. Første november blev der afholdt hjælperfest. Der startede vi med besøg på museet under kyndig rundvisning af Erik Kromann med fokus på BONAVISTA, derefter gik vi ned til skibet, hvor Søren Nissen fortalte om restaureringen af dette. Det var et par spænende timer. Da den kulturelle del af arrangementet var slut, trak vi op i Marineforeningens lokaler, hvor festudvalget diskede op med sild og labskovs, det var en god aften. Den 28.-29.-30. november var vi igen med det gode skib SAMKA på juletur til Nyhavn, det var så andet år, og turen forløb godt. Der var 15 frivillige fra vor forening som gav en hånd med, så der var godt med folk. Der var masser af besøgende, som fik en orientering om, hvor Ærø er på Danmarkskortet, der var ligeledes god gang i handlen med produkter fra øen, så alt i alt en god tur. Nyhavnsturen startede op som et samarbejde mellem Samkaforeningen og Maritimt Center Ærø i en tid, hvor der ikke var en fungerende Turist & Erhvervsforening, det har været spændende at arrangere de to første ture, men bestyrelsen i Maritimt Center Ærø har besluttet at overlade førertrøjen til Turist & Erhvervsforeningen, da det er en naturlig opgave for dem, så kan vi bruge energien på at finde på nye tiltag. Et andet arrangement, som vi har været tovholder i, er øhavets dag. Der er Henrik Steen indstillet på at fortsætte i sammenarbejde med Turistforeningen, så det er jo fint. Desværre er Peter Ladefoged, som var ved Ebbes Bådeværft, vendt tilbage til Fyn, ærgerligt for både han og hans skib, den gamle Strynø-paket Fortuna var et aktiv, håber han og Mette vender tilbage. Ja, som I kan se i spalten her, er der plads til lidt af hvert, så har I stof til bladet, stort som småt, så er kom med det. Venlig hilsen formand Christian Albertsen INDHOLD: Formandens spalter... side 1 BONAVISTA... side 2 Studietur til Bredalsholmen Dokk & Fartøyverncenter... side 4 Årets gang med SAMKA 2008... side 8 Udviklingsfonden Værftet Udvikling, Konsolidering og nye Projekter i 2009... side 10 Indkaldelse til generalforsamling... side 12 Vedtægter... side 12 Bag om færgefarten... side 14 Aktivitetskalender... side 15 Bagsideskib... side 16 1
BONAVISTA Status vinter 2008 Flådens ran i 1807 Af Søren Nissen Bådebygger Søren Nissen, der til dagligt går og pusler med BONAVISTA, giver her anden statusrapport over det gennemgribende og spændende restaureringsprojekt der i disse år forgår på Eriksens Plads i Marstal. Den 95 år gamle skonnert BONAVISTA undergår i disse år en forvandling, så den atter vil genopstå som en anden fugl Fønix. Hvad restaureringen af BONAVISTA har med ovennævnte undertitel at gøre giver måske ikke umiddelbart nogen mening, men så alligevel - men herom senere. Som afslutningsvis nævnt i forrige statusberetning måtte selve agterstævnen - ja faktisk hele agterskibet bestående af stævn, stævnknæ (bjørn), hækbjælke med knæ, spejlspant og hele agterspejlet skiftes ud af to væsentlige årsager. For det første er skibet jo gammelt, og i de seneste mange år desværre også meget lemfældigt vedligeholdt, hvilket i sig slev har tæret hårdt på de store og komplekse trækonstruktioner. Men en anden og nok så væsentlig årsag til det drastiske indgreb, som ikke i projektbeskrivelsen var planlagt endsige beskrevet, var det gam2 le stævnrørs udboring i stævnen. Som så mange af sine medsøstre, der var bygget som rene sejlere, måtte også BONAVISTA opleve at få installeret motor - endda ret tidligt i sit liv, nemlig allerede i 1926 blot 12 år efter bygningen. Dikteret af tidens krav til højere effektivitet og lønsomhed var det vel uomgængeligt, men også ødelæggende på nogle fronter. Datidens tunge motorer, anbragt langt aterude i et slankt sejlskibsskrog, bidrog naturligvis ekstra til at radbrække - kølsprænge - konstruktionen, og nok så slemt: udborringen gennem stævn og bjørn til det drabelige stævnrør for skrueakslen borttog praktisk talt hele tømmeret i den fulde dimension. Den forholdsvis slanke stævn var naturligt dimensioneret til (Fortsættes på side 3)
(Fortsat fra side 2) et sejlskib, men der var slet ikke ekstra træ til at kompensere for et stort hul. Så for at binde stævnen sammen var den blevet forstærket med voldsomme jernplader på begge sider med en mængde bolte gennem tømmeret - et tydeligt signal om at her var noget grueligt galt! Og ganske rigtigt blev mistanken bekræftet da der ført blev "lukket op" for elendighederne: inde bag rustne jernplader og bedagede klædningsplanker viste det sig med al tydelighed, at stævnen ikke hang sammen! Blot et kort blik af sagkundskaben og Søfartsstyrelsen i forening kunne fælde dommen, hvorefter kunden - Nationalmuseet - måtte rette ind. Da skibe jo skal bringes i sødygtig stand igen, må konstruktionsmæssige og søsikkerhedsmæssige hensyn veje tungere end museale, kulturmæssige bevaringshensyn. Hele dette dilemma betyder også overordnet set i den samlede restaureringsproces, at kun symbolske dele af det originale skib vil kunne bevares. En ulykkelig situation forårsaget af, at forfaldet har fået frit spil i for mange år. Havde fregatten "JYLLAND" også skullet restaureres til fuld sødygtighed igen, ville intet været blevet bevaret. Men det er nu "undertitlen" kommer til at give mening: En gammel talemåde siger at "intet er så galt, at det ikke er godt for noget", og da englænderne så skændigt havde berøvet landet sin flåde, og oven i købet ødelagt de under bygning stående skibe på stablen, stod landet med et virkeligt ressourcemæssigt problem: manglen på skibsbygningstømmer i store mængder! Og at der var tale om et reelt problem, vil man må se kunne forestille sig når der til bygning af et stort orlogsskib medgik op i mod 1.000 fuldvoksne egetræer. Så en kongelig forordning udgik, at der skulle plantes egetræer! Og blandt disse "flådeege" er det, at vi i dag skal søge vor redning, når emner til stævn og bjørn skal fremskaffes til et skibe i BONAVISTAs størrelse. Og det er virkelig ikke smånips, der er tale om: disse træer har vokset rigtig længe gennem generationer for at opnå den fornødne kaliber, så en anelse ærefrygt er på sin plads, når man sætter kædesaven i sådan en kæmpe - her må ikke skæres forkert! Hele operationen med udkapning af det gamle tømmer og opbygning af det nye agterskib har taget måneder, men er nu klart, inklusiv monteret nyt støvnrør i en mere behersket dimension. BONAVISTA slipper heller ikke nu for at få installeret motor - igen har Søfartsstyrelsen nogle uomgængelige krav. Samtidig med dette delprojekt har udskiftningen af spanterne pågået i jævn takt, og i denne forbindelse er det blevet klarlagt i hvilket omfang klædingsplankerne sidenhen skal udskiftes. "Skallen" forbliver således stort set indtil videre på sin plads, godt støttet af mod jorden, for at fastholde skibets facon og spanterne på deres plads. Planker, der siden hen skal kasseres, fastholdes midlertidigt til spanterne med franske skruer. Den blivende del af klædningen, og til sin tid også resten af klædningen, når denne er skiftet, bliver spigret på plads med skibsspiger. Afslutningsvis en kommentar til byggepladsen: den bare strand, hvorpå skibet blev landsat i februar, har ændret tydelige karakter: et langt træskur er af Søfartsmuseets folk blevet opført langs vejen forbi motorfabrikken, og det danner rammen om det nødvendige værksted med maskiner o.a., og over selve skibet er rejst en meget funktionel telthal, som muliggør arbejde i al slags vejrlig - en absolut nødvendighed for at kunne levere arbejdet til tiden. Fuldt belyst indvendigt kan der arbejdes i de mørke timer, som denne årstid byder på mange af, og sidst, men ikke mindst - muliggør en monteret traverskran under hallens tag, at de tunge emner kan håndteres af en lille besætning. Og endelig er den opsatte tilskuertribune ved vestgavlen i telthallen med frit udsyn til hele skibet et tilløbsstykke - en majestæt værdig! Og publikums adgang er gratis -. 3
Studieturen til Bredalsholmen i Norge bliver over de næste sider belyst fra fire forskellige vinkler. I første artikel beskrive den konservative politikker Carsten Kristensen hans oplevelse af et fartøyvernsenter, mens Birger Kristensen i anden artikel anlægger et bevaringssyn, der knytter havn og by sammen. Frans Albertsen, bestyrelsesformand for Udviklingsfonden Værftet og med mange års erfaring med ungdomsuddannelsesprojekter, skriver om netværk og samarbejde som styrkende for den lokale udvikling. Til sidst giver Maritimt Center Ærøs formand Christian Albertsen et dagbogslignende indblik i en begivenhedsrig og komprimeret tur til Bredalsholmen. Hermed får vores lærere en nuanceret vinkle på projektet i Ærøskøbing havn. Af Carsten Kristensen Studietur til Bredalsholmen Dokk & Fartøyvernsenter Som led i Udviklingsfonden Værftets projekt med Bevaringsværft på Ærøskøbing havn, foretog medlemmer af fondens bestyrelse, museums- og andre fagfolk i september 2008 en studietur til det norske bevaringsværft Bredalsholmen. Under kyndig og inspirerende ledelse af Tom Rasmussen fra Skibsbevaringsfonden fik gruppen en introduktion til, hvordan man i Norge værner om den maritime kulturarv. Bredalsholmen er ikke bare et værft, men en arbejdende kulturformidlingsinstitution der med udgangspunkt i konkrete værftsopgaver ikke alene har dannet skole for restaurering af bevaringsværdige fartøjer, men i lige så høj grad de håndværkstraditioner, de er bygget på. Værftet ligger på Bredalsholmen uden for Kristiansand. På disse kanter er man orienteret mod søen, og når værftskriser lukker europæiske og norske værfter så omstiller man sig og udnytter de maritime traditioner på nye måder. Derfor syder det gamle værft igen af aktiviteter i den store tørdok, som man har sprængt direkte ind i klippevæggen. Ved ankomsten lå flere enheder langs kaj og i dok og vi havde lejlighed til blandt andet at besigtige det gamle lucky ship D/ S HESTMANDEN fra 1911 som var inde for den store overhaling. D/S HESTMANDEN- det eneste norske handelsskib som har overlevet 2 krige, konvojsejlads, og senere en slider i den norske kystfart, er en enestående repræsentant for Norge som skibsfartsnation. Skibet sikres nu for eftertiden og det er de gamle håndværksmæssige kunstarter der bruges. Hele processen formidles gennem film, rundvisninger, undervisning og skoletjenester. Den norske stat er aktiv medspiller i dette vern af den norske kulturarv og fundament for Norge som skibsfartsnation. Naturligvis står der ildsjæle bag det nasjonale fartøyverncenter. Det var inspirerende at møde disse gæve gutter der med et smittende engagement og råstyrke har skabt dette sted. Vi fik masser med hjem af konkret viden, inspiration og erfaringer, indblik i den daglige drift, nitningens kunst, den professionelle formidlingsdel og ikke mindst hvordan man som virksomhed lever sammen med sine naboer i et af kystens mest fashionable boligområder. Det sidste skyldes måske at man på de kanter netop er bevidst om sin kulturarv. Den værdi som Bredalsholmen tilfører både lokalsamfund og stat er svær at gøre op. For Bevaringsværftet i Ærøskøbing er målestokken en anden og samspillet med de andre projekter vi har gang i er vores model. Det bliver det ikke mindre interessant af. 4
Af Birger Kristensen Som Ærøskøbing Byhistoriske Forenings repræsentant i Udviklingsfonden Værftets bestyrelse havde jeg den fornøjelse, at deltage i en tur i september måned sidste år, der gik til Kristiansand for at besøge Bredalsholmen, som er Norges eneste museumsværft, der arbejder med restaurering og bevaring af nittede jern- og stål skibe. Da det som bekendt er Udviklingsfondens plan, at etablere et tilsvarende projekt på det tidligere værft på havnen i Ærøskøbing var turens formål ved selvsyn, at se og høre på hvilken måde nordmændene i Bredalsholmen havde taget vare på den sejlende maritime kulturarv og, må man sige på første hånd, få del i deres erfaringer. Vi fik bl.a. en rundvisning på et af de projekter der pt. arbejdes med nemlig D/S HESTMANDEN. Det drejer sig om et dampdrevent fragtskib, der har deltaget i og overlevet begge verdenskrige på allieret side, og derfor nu af den Norske stat erklæret som nationalt minde for de Norske krigssejlere. Det der slog mig, under rundvisningen på D/S HESTMANDEN, var hvor sammenfaldende problematikken er, når vi taler om bevaring, hvad enten det er bygningskultur eller den sejlende maritime kultur. For også her drejer diskussionen sig om, hvor meget af historien skal bevares, skal der ved istandsættelsen vælges tilbageføring og hvis ja i hvilket omfang, og endelig hvad nyt må vor tid tilføje. I D/S HESTMANDENs tilfælde aktualiseret ved, at fartøjet i gennem sin lange levetid var bygget om et par gange og at man nu i forbindelse med restaureringen må forholde sig til diverse sikkerhedskrav og fartøjets fremtidige funktion som bl.a. udstillingsskib. er relateret til de gamle nittede skibe, vil man også kunne restaurere gamle håndsmedede beslag i form af hjørnebåndshængsler, anverfer, stormkroge, søm, trappegelænder m.v. eller fremstille kopier heraf til byens mange fredede og bevaringsværdige huse. Måske en ydelse der kunne eksporteres af øen hvem ved. Hele projektet, som er udarbejdet af Bygningskultur Danmark og firmaet Acore, er efter min mening med til at revitalisere havnen og sikre, at havnen heller ikke i årene fremover vil forandre sig i nævneværdig grad, dette alt sammen til gavn og glæde for byens borgere og turister. Der er ikke mange steder i Danmark, hvor vi som her, ser en så velbevaret helhed af en by fra 1700 1800 tallet med en bebyggelse på et generelt meget højt bevaringsværdigt niveau, der inkluderer en autentisk velbevaret sejlskibshavn fra samme tidsperiode. En havn som stort set er upåvirket af industrialiseringen og derfor har været forskånet for voldsomme bebyggelser som høje beton kornsiloer og lignende, og hvor kaj arealerne stadig er brostensbelagte. Dertil kommer at havnen rummer et af Danmarks tre tilbageværende kogehuse fra omkring 1820. Det at man tillige i 70 erne har anlagt omfartsvejen til havnen og færgelejet vest for den gamle bevaringsværdige by gør, at havn og by ikke er adskilt, som man ser det andre steder, men her stadig har en flot sammenhæng, der understreger havnen som en integreret del af den gamle søkøbstad. Dette er noget ganske enestående, et samlet miljø der i allerhøjeste grad er fredningsværdigt, og som er af en helt særlig kvalitet, vi også skal holde fokus på i årene fremover. Men det var imponerende at se, hvor langt nordmændene var kommet med bevaringsværft projektet på Bredalsholmen. Det bliver spændende at få et lignende bevaringsværft for gamle nittede skibe op at stå på Ærøskøbing havns gamle værftsområde. Det vil bl.a. medføre, at der igen vil blive smedet på traditionel vis. Udover at beskæftige sig med smedearbejde, der 5
Af Frans Albertsen Samarbejde og netværksdannelse udadtil, har altid været fremmende for lokal udvikling, og med de udfordringer Bevaringsværft Restaureringshåndværk står med, er samarbejde og netværksdannelse et must. Turen til Bredalsholmen knyttede bånd mellem Bevaringsværft Restaureringshåndværk og de norske kollegaer på en måde, som vi kun kan være taknemmelige for og stolte over. Folkene på Bredalsholmen har gjort sig mange erfaringer, som vi på Ærø således er inviteret til at nyde godt af. Dels er der det konkrete dokumentationsarbejde og mestringen af de mangeartede bearbejdninger af jern og stål, dels er der den organisatoriske og driftsmæssige side. Nordmændende er generelt interesseret i, at vi sammen kan styrke det nordiske arbejde på området. Mere specifikt har de særlig opmærksomhed på vore planer omkring, hvordan vi vil formidle Bevaringsværft Restaureringshåndværks arbejde og løbende aktiviteter, - et område de selv først for nylig har taget hul på for alvor. Der er konkrete aftaler om, at vi i slutningen af vinteren sender to repræsentanter op til to-tre ugers praktisk indføring i arbejdsgange og metoder. På den organisatoriske side har folk fra Bredalsholmen vurderet, at vor organisation omkring projektet og den metodiske tilgang, hvormed vi forbereder og udvikler projektet, vil spare os for mange af de dyrekøbte erfaringer og fejldispositioner, de selv foretog i opstarten. Det er jo et godt klap på skulderen fra kompetente folk. 6
Af Christian Albertsen Studieturen til Bredalholmen, som Maritimt Center Ærø og Udviklingsfonden Værftet var arrangører af, var både en stor og spændende oplevelse, det var også en gevaldig øjneåbner. Efter en behagelig rejse med Jesper Bus og Color Line ankom vi til Krisianssand kl. 17.00. Efter en hurtig indkvartering på hotellet, var det ud til Bredalholmen, hvor vi fik en rundvisning på damperen HESTMANDEN, det er et lucy skib, som overlevede to verdenskrige. Det bliver restaureret for godt og vel 100 Mill Nkr. og skal så sejle, som kulturminde over søfolkene, som satte livet til i de to krige. På den måde lever man virkelig op til, at de søfolk aldrig skal blive glemt, for når en damper af den størrelse anløber en hvilken som helst havn, vil det vække opsigt, og historien skal nok blive fortalt. meget Kat over sådan en alukrydser. Det var nærmest som at være ombord i de gamle indenrigsfly i storm, - det er en pervers misforståelse, at sådan et fartøj skal sejle andre steder end i Ollerup Sø. På hele vor rejse havde vi Tom Rasmussen fra Skibsbevaringsfonden med som kendtmand, ham havde vi meget glæde af. Konklusionen efter sådan en tur er blandt andet, at det projekt der er i gang i Ærøskøbing, et sted hvor man vil prøve på at sætte de ældre jernskibe og byggeteknikerne af sådanne i fokus, absolut er relevant. Efter en meget spændende rundvisning på HEST- MANDEN fik vi en hurtig omgang på værftet. Kl. 20.00 havde vi inviteret folkene fra Bredalholmen til en lille middag på hotellet. Der havde vi en hyggelig aften, hvor der var mulighed for at få en snak med nordmændene om deres værft og skibsbevaring i Norge generelt. Ligeledes må man konkludere, at skibsbevaring i Danmark er stort set ikke eksisterende, det er ganske få midler der bruges, og der er stort set ikke en overordnet politik på området. Næste morgen var vi på værftet kl. 09.00, og der fik vi den store rundvisning. Ligeledes blev der god tid til at blive sat ind i, hvordan de har gjort rent organisatorisk samt få et indblik i, hvordan økonomien hang sammen. Kl. 14.00 var det farvel og tak til nordmændene, som virkelig havde gjort noget ud af vort besøg. Vi skulle med Fjord Lines lille Sea Cat hjem. Der var lidt buler på vandet, så jeg må sige, at der ikke er 7
SAMKA og dets støtteforening har et tæt samarbejde med Maritimt Center Ærø, og derfor er det en glæde, at tidligere navigationsskolelære Leif Lyngsø Rosendahl her giver Maritimt Center Ærøs medlemsskare et grundigt indblik i, hvad der er sket omkring SAMKA i 2008. I artiklen får vi også en idé om hvilke arbejdsopgaver der skal klares for at holde et skib som SAMKA sejlende. SAMKA er som skib og som skibstype tæt knyttet til Ærø derfor er det også særligt interessant at følge med i SAMKAs gøren og laden for medlemmerne. Af Leif Lyngsø Rosendahl Når der skues tilbage på årets forløb med det gode skib SAMKA, har der været meget som det plejer at være, men også nye tiltag og nye sejladser kom til at præge året. Det traditionelle var bl.a. forskellige syn. For at spare på udgifterne og for at få en lille sejlads ud af det, sejlede vi til Svendborg med en del nye aktive medlemmer om bord. Vi fik hurtigt syn af brandmateriel overstået, men radiosynet var af Søfartsstyrelsen overdraget til et privat firma og det blev en langvarig affære. Vi måtte faktisk vente fra om formiddagen til først på aftenen, inden firmaet dukkede op og klarede synet. En del af de medsejlende måtte derfor rejse hjem fra Svendborg, mens besætningen valgte at blive natten over og sejle hjem næste morgen. I Marstal havde vi også Bureau Veritas om bord, og de godkendte uden problemer skibet. Af de ligeledes traditionelle sejladser afhentede og bragte vi gæster i Bagenkop til Harmonikafestivalen, ligesom vi var til havnefødselsdagen i Laboe. Dette arrangement forløb som sædvanligt i et godt samarbejde med Maritimt Center Ærø med salg af tykke pandekager og Rise øl. Til lejligheden havde vi fået monteret bom nr. 2 med hangerspil, så SAMKA begyndte at ligne sig selv, som den oprindeligt så ud. Et nyt initiativ var et carolinertræf med vores gode kollega CAROLINE S. Mødet fandt sted i Marstal havn, hvor vi fra SAMKA havde inviteret til sammenkomst og spisning i lastrummet. Det var vores oplevelse, at Svendborg-folket fandt arrangementet så godt, at det skulle blive en fast tradition fremover. Af andre nye tiltag forsøgte vi at arrangere en ugentlig tur rundt om Ærø med betalende passagerer. Turen var lagt an på turister og skulle sejles onsdage. Formentlig på grund af for sen og for dårlig reklame blev kun 3 af turene gennemført og det stort set udelukkende med ærøboere om passagerer. De var til gengæld yderst tilfredse med turen og forplejningen der var varm skibskost inkluderet og syntes ikke det havde været for dyrt. Vi gennemførte også en lignende tur på en søndag som led i 8 Årets gang med SAMKA 2008 Øhavets Dag. Dagen før denne dag var vi i Korsør i forbindelse med Maritime dage, et arrangement som vi var med til for første gang og som var begunstiget af meget smukt vejr. Som bekendt er SAMKA taget ud af almindelig fragtfart med f. eks. korn eller foderstoffer, men vi er selvfølgelig altid åbne for projektlaster. Og en sådan last fik vi sidst på sommeren. Marstal Værft skulle have afhentet en ny top til en af kranerne på flydedokken, og det var lige noget SAMKA kunne bruges til. Så en tidlig morgen anduvede vi Hobro, hvor et kranfirma kom med toppen af kranen og selve kranarmen adskilt i passende sektioner. De to store dele af toppen blev af en meget dygtig kranfører klemt ned i underlasten sammen med kontravægtene af beton. Overliggeren kunne derefter delt i 10-12 meter lange sektioner ligge på lugen. Efter søklaringen var det blevet så sent, at vi valgte at vente med at sejle til næste dag, så vi kunne anløbe Marstal ved arbejdstids begyndelse. Hjemrejsen blev lige så fin som turen op, og vi kunne planmæssigt gå til kaj ud for den blå hal og fik losset kranen. Årets store rejse var en charter for søværnet i forbindelse med DANEX 08 øvelsen. Turen fandt sted i begyndelsen af september. Ideen var, at SAMKA skulle sejle op i Ålbæk bugten og agere et skib fanget
(Fortsat fra side 8) af pirater. Besætningen bestod af Leif (skipper). Laurits (bedstemand/mester), Svend (befaren) og Preben (ubefaren/hovmester). Vi kom efter et døgns sejlads frem til den anviste ankerplads ret tæt på land. En flok hjemmeværnsfolk forklædt som hhv. pirater og besætning kom om bord og blev underbragt i lastrummet. Vi som rigtig besætning skulle blot passe skibet og ellers få tiden til at gå med almindeligt skibsarbejde. Uheldigvis var vejret ret usædvanligt med konstant vind fra øst, hvilket gjorde ankerpladsen noget ubehagelig. En enkelt aften skulle vi sejle ind i læ af Hirsholmene, og det var jo dejligt med en rolig nat. Vi havde med henblik på denne tur fået monteret en lille el-motor på ankerspillet, og den viste virkelig sin værdi, da den næsten uden problemer kunne hive kæden ind. Men ellers måtte vi ligge ude i det åbne og helt ubeskyttede farvand. En enkelt dag midt i perioden havde vi en regulær kuling fra øst,og da ville hverken besætning eller gidseltagere være om bord. SAMKA hoppede helt vildt i søen, og for gangs skyld blev der ikke disket op med hovmesterens sædvanlige lækkerier. Ingen havde rigtig appetit, så det blev kun til en håndmad en gang i mellem. Vi kunne også se på GPS en, at vi drev en smule ind mod land, og det blev nok alt i alt til 300 meter. Men ankeret holdt heldigvis. Efter en lille uges forløb blev vi en aften beordret til at lette anker. Igen skulle den lille elmotor trække ankerspillet og med lidt hjælp fra maskinen på langsomt frem gik det da også nogenlunde om end langsomt. Da kæden var lodret i vandet sagde motoren imidlertid stop, den kunne simpelthen ikke klare opgaven. Vi måtte så hjælpe til med de to spilhåndtag, og da vi noget svedige fik ankeret op i overfladen fik vi en forklaring. Vi havde simpelthen fisket et gammelt trawl med kæde, wirer og net, og det kunne hverken vi eller spillet klare. Søværnet havde ikke tid eller vilje til at hjælpe os, så vi måtte klare ærterne selv. Laurits monterede en vinkelsliber på en lang stang og med en god skæreskive lykkedes det ham at få kappet wirerne, og da kæden fra trawlet heldigvis hang under vores anker, fik vi os gjort fri. Vi fik samtidig den sandsynlige forklaring på, at vi ikke var drevet længere med ankeret: Det var i virkeligheden det gamle trawl der havde holdt os. Næste punkt i øvelsen skulle foregå ud for Grenå. Da vi først skulle være der næste dag til middag kunne vi nu med økonomifart liste sydover. Ud for Grenå blev vi efter lidt ventetid bordet af en af søværnets specialenheder, der skulle undersøge SAM- KA for kontrabande. Vi havde med henblik på denne del af legen gemt en kuffert og en papkasse med drugs på skippers og styrmandens kamre, og skipper var også kommet til at låne et attrapgevær, som var gemt i maskinrummet. Efter at boardingmandskabet havde gennemsøgt hele skibet uden at finde de skjulte ting, fik vi lov at sejle mod Marstal. En spændende øvelse at deltage i bortset fra, at vejret var absolut i mod os. Men vi fik da malet lidt og lavet andet skibsarbejde. SAMKA var også en tur på Drejø. Det var en tur, hvor roafdelingen i Marstal Sejlklub havde chartret skibet til en medlemstur og stillede med en komplet besætning. Der var medbragte cykler, og det var en så god tur, at vi planlægger at udbyde lignende ture i den kommende sommer. Årets sidste lange rejse blev ligesom sidste år deltagelse i julemarkedet i Nyhavn. Arrangementet var kommet i stand i samarbejde med Maritimt Center Ærø, Turist og Erhvervsforeningen og Ærø Foreningen i København og fandt sted første weekend i december. SAMKA var lastet med Rise Øl, tykke pandekager (eller i hvert ingredienser hertil), turistinformationer og mange andre gode tilbud fra Ærø, og der var igen mange mennesker om bord. Traditionen tro var årets sidste arrangement afhentning af julemanden og hans familie, som igen i år var nødlandet med kanen ude på bredningen. De blev bragt sikkert i land og afleveret på paketkajen til de mange ventende børn. På land blev der også arbejdet, idet vores chefmaskinmester John Kristensen havde taget det stærkt medtagne lossespil og motor hjem med henblik på en renovering. Og onsdag den 17. december blev den første milepæl rundet. Den gamle Deutz spilmotor var efter et enormt arbejde renoveret og kom i gang ved første forsøg. Flot indsats og stor dag. 9
Projektkoordinator Ulla Hauer fortæller her om Udviklingsfonden Værftets nye store projekt med restaureringen af den 101 år gamle stål-galeasen VITO, som også er bagsideskibet i dette nummer af Jagtpælen. Derudover kommer Ulla rundt om de andre aktiviteter som Udviklingsfonden har gang i, og om de planer som er i støbeskeen. Af Ulla Hauer Udviklingsfonden Værftet Udvikling, Konsolidering og Nye Projekter i 2009 Udviklingsfonden Værftets projekter forløber planmæssigt. Der arbejdes pt. med at skaffe midler fra en del større fonde, og det er en proces, der er præget af en stor del taktik. I forbindelse med projektet omkring bevaringsværftet på Ærøskøbing Havn, er der dannet to undergrupper, der arbejder med henholdsvis bygnings/ restaureringshåndværk og de mere direkte maritimt orienterede aktiviteter. Bygningsrestaureringshåndværk Udviklingsfondens arbejdsgruppe omkring bevaringsværftet arbejder på at skaffe div. værktøj og udstyr fra bl.a. Bygningskultur Danmark og nedlagte lokale smedeværksteder og lokale værfter. Projektet har allerede været så heldig at få doneret en gammel esse og en søjleboremaskine af ejeren af den gamle smedje i Bregninge. Hvis der er læsere af Jagtpælen, der har informationer eller relevant værktøj, de gerne vil bidrage med, bedes de venligst henvende sig til Udviklingsfonden. Arbejdsgruppen håber, at man allerede i april måned kan høre hammerslag fra aktiviteter på den kommende smedje på Ærøskøbing Havn. Der er nu blevet bygget en overdækning på VITO s forskib, så der kan arbejdes i al slags vejr. Arbejdsgruppen er også i gang med at tømme VITO for entreprenørgrej, afmontere alt uoriginalt grej, fjerne kassen fra lastrummet samt div. entreprenørmaskineri. Når alt dette er afsluttet henover sommeren 2009, skal der fortages en gennemgribende fotografering og opmåling af styrehus og kabys og disse skal afmonteres. Herefter forlænges overbygningen til at dække hele skibet, så den egentlige restaurering kan igangsættes. Realistisk vil dette ske i slutningen af 2009 eller starten af 2010. Gruppen omkring bevaringsværftet Et vigtigt initiativ for Udviklingsfonden har været overtagelsen af det bevaringsværdige lastskib, VITO, bygget i Holland i 1907 som motorgalease og indkøbt til Danmark i 1927. Udviklingsfonden købte i efteråret 2008 VITO, som nu ligger i Ærøskøbing Havn. Arbejdet med restaureringen er allerede påbegyndt. 10 Vito ligger nu i Ærøskøbing Havn, hvor restaureringen foregår. Når overdækninger er fuldført bliver der etableret en skydeport på 2x4 m. mod monteringsbroen, således at større emner uhindret kan lastes og losses. I arbejdsgruppen bliver der løbende diskuteret, hvordan man kan forestille sig samarbejdet mellem Ærø og Sønderjylland. Umiddelbart ser man de overordnede langsigtede interesser bedst varetaget i et samarbejde mellem Udviklingsfonden og Maritim Historisk Forening for Egernsund og Graasten. Ejerskabet og renoveringen af VITO er allerede forankret i Udviklingsfonden og det fremtidige Bevaringsværft. Arbejdsgruppen, som arbejder med VITO, har også planer om en hjemmeside, der skal stå for formidlingen omkring skibet og dets restaurering. Der er for øjeblikket ca. 7-8 personer på Ærø, der ønsker at ind-
gå i en forening omkring VITO, i lighed med foreningen Fyllas Venner. Alle interesserede at meget velkomne til at kontakte Udviklingsfonden Værftet og få oplysninger om, hvordan man kan indgå i foreningen, som gerne tager mod nye medlemmer! Bevaringsværftet omtalt i norsk maritimt tidsskrift Udviklingsfonden Værftet er omtalt i det norske maritime kulturmagasin Fartøyvern, fra december 2008, udgivet af Hardanger Fartøyvernsenter. Artiklen er skrevet Tom Rasmussen, som er skibshistorisk konsulent ved Skibsbevaringsfonden i Danmark. Om Udviklingsfonden står der blandet andet: En af en voksende gruppe problemskibe er de bevaringsværdige stålskibe i nittet (klinket) konstruktion. Der findes p.t. ingen steder i Danmark, hvor disse skibe kan blive restaureret ved brug af de gamle teknikker. Et initiativ i Ærøskøbing er ganske lovende, idet byen ønsker sig et maritimt center med tilhørende stålskibsværft for nittede skibe. Inspiration fra udlandet Udviklingsfonden Værftet har fra region Syddanmark modtaget tilsagn om støtte til netværksdannelse med relevante organisationer og initiativer i 2009. Udviklingsfonden vil derfor undersøge, hvilke projekter, det især vil være vigtige at indhente information og inspiration fra. Et af flere mulige emner ville være Mystic Seaport på Østkysten af USA, midt mellem New York og Boston. Her er det gamle værft blevet en magnet for folk, der gerne vil studere historiske skibe og gamle skibsbygningsteknikker. Endvidere er Mystic Seaport også et udflugtssted, hvor hele familien kan tage hen og få tilbudt aktiviteter og oplysning, og hvor oplevelsesindustrien skaber omsætning ved at tiltrække turister. Skipper David Thomas, gennem mange år bosiddende på Ærø, har i flere perioder boet og arbejdet på Mystic Seaport. Det var derfor meget interessant for Udviklingsfondens bestyrelse, at David Thomas ved december måneds bestyrelsesmøde kom og fortalte om og viste billeder fra Mystic Seaport. Man kan læse mere om Mystic på nettet på www.mysticseaport.com. Skonnerten Fylla sejler stadig støt! Også i år er der i den kommende udgave af Ærø Guide 2009 omtale af Fylla. Fylla vil i den kommende sæson få et endnu bedre GPS-system. Det har været en stor succes, at skoleelever og deres forældre kan følge Fyllas færd via Fyllas hjemmeside (www.skonnertenfylla.dk), hvor man konstant kan se Fyllas position på et kort over det sydfynske øhav. GPS en oplyser endvidere, hvor mange knob der sejles. I artiklen er bragt dette foto af Vito på bedding i Marstal, efteråret 2008. I bladet Fartøyvern er der også en interessant artikel om de danske bevaringsværfter og Tom Rasmussen argumenterer blandt andet for, at bevarelsen af de skibstekniske håndværk er af største betydning for bevaring af skibene. Mange bådebyggere har mistet viden, f.eks. om trænagler i klædningsplanker, sejldugsbetræk på kabystag og trædæk på jernskibe. Derfor er det nødvendigt at bevare kundskaberne gennem dokumentation af det, der er tilbage, således at kommende restaureringsopgaver kan udføres korrekt. Dette håber Udviklingsfonden Værftet at kunne bidrage til gennem oprettelsen af bevaringsværftet i Ærøskøbing Havn. Alle interesserede, der gerne vil høre mere om Udviklingsfonden Værftet og fondens aktiviteter er meget velkomne til at læse mere på hjemmesiden www.bevaringsvaerftet.dk eller henvende sig til bestyrelsesformand Frans Albertsen, mobil 4014 9515 eller projektkoordinator Ulla Hauer, mobil 3058 1121. 11
Indkaldelse til generalforsamling Der indkaldes herved til generalforsamling i Maritimt Center Ærø den. 6. marts 2009 kl. 1800 i Marine foreningens lokaler i Marstal. Dagsorden efter vedtægter Vi starter med et maritimt foredrag kl. 1800 Generalforsamlingen er kl. 1900 Efter generalforsamlingen vil der være spisning og amerikansk lotteri. Menuen er sprængt oksebryst, dessert, kaffe. 100 kr. koster det Der vil være transport Tilmelding til transport og spisning seneste mandag den 2. marts Christian 62522369 mailchin@post.tele.dk eller Jan 62581890 mail jan@famthomas.dk Vedtægter for Maritimt Center Ærø Navn og hjemsted. 1: Foreningens navn er: Maritimt Center Ærø. Foreningens hjemsted er: Ærø Kommune. Adresse: Marstal Søfartsmuseum, Prinsensgade 1 P.O. Boks 36, 5960 Marstal. Formål. 2. Foreningens formål er at fremme forhold ene for, og aktiviteterne omkring bevaringsværdige skibe på Ærø, ved at skabe gode rammer for disse i miljøerne på og omkring havnene. Der ønskes opbygget en koncentration af sejlførende og andre bevaringsværdige skibe i et rekreativt, kulturhistorisk miljø, der præges af aktiviteter, der knytter sig til fortidens, nutidens og fremtidens maritime og havneorienterede erhvervsliv, og som giver besøgende mulighed for at se på, opleve og deltage aktivt. Medlemsskab. 3. Som medlem kan optages personer, private og offentlige institutioner, foreninger, virksomheder og lignende. Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer. Kontingent. 4. Foreningens kontingent fastlægges hvert år på generalforsamlingen for det følgende år. Foreningens driftskapital tilvejebringes ud over kontingenter ved gaver, bidrag, offentlige tilskud fondsmidler samt evt. ved lån. 5 Udmeldelse og eksklusion. Udmeldelse af foreningen kan ske med 1 års varsel til udgangen af et regnskabsår. Når et medlem er i kontingentrestance på mere end 3 måneder, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet. Bestyrelse. 6 Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. 12
7 medlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at 3-4 medlemmer er på valg hvert år. (3 medlemmer i lige årstal og 4 ulige årstal). Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, næstformand, sekretær og kasserer. I tilfælde af formandens forfald indtræder næstformanden på posten. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Mindst 5 medlemmer af bestyrelsen skal have bopæl på Ærø. Ved stemmelighed bortfalder et stillet forslag. Bestyrelsesmøde afholdes efter formandens bestemmelse, eller når mindst 3 medlemmer kræver det. Dagsorden skal være skriftlig. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger. Foreningen tegnes af formanden i forening med næstformanden eller formanden i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer. 7. Generalforsamling. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Indkaldelse til generalfo rsamlinger sker ved brev til hvert medlem samt ved annoncering i dagspressen med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelse skal indeholde dagsorden samt kopi af det reviderede årsregnskab. Såfremt dagsordenen omfatter forslag til vedtægtsændringer skal forslaget ligeledes medfølge indkaldelsen. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter. Valg af dirigent. Bestyrelsens beretning. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes efter formandens eller 3 bestyrelsesmedlemmers bestemmelse eller når mindst 25% af medlemmerne stiller krav derom til bestyrelsen. Anmodningen til bestyrelsen skal være begrundet og indeholde forslag til dagsorden. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker snarest muligt og efter samme retningslinier som ordinær generalforsamling. Der kan stemmes ved fuldmagt, der skal foreligge skriftligt. Hvert medlem har 1 stemme på generalforsamlingen. Regnskab og revision. 8. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 1998. Regnskabet revideres af den på generalfo rsamlingen valgte revisor. Vedtægtsændringer. 9. Til ændring af vedtægter kræves at mindst halvdelen af medlemmerne er repræsenteret på generalforsamlingen, og at forslaget vedtages af mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Såfremt forslaget vedtag es med denne majoritet, men ½ af medlemmerne ikke er repræsenteret kan forslaget fremsættes på ny generalforsamling, hvor det kan vedtages med samme majoritet men uden at det kræves, at ½ af medlemmerne er repræsenteret. Ændring af 2 kan kun få virkning efter godkendelse af Maritimt Center Danmark. Foreningens opløsning kan vedtages på samme måde. I tilfælde af foreningens opløsning, skal dens formue og aktiviteter anvendes til fremme af foreningens formål. Hæftelse. 10. Foreningen hæfter for sine forpligtelser med hele sin formue. Intet medlem hæfter personligt for foreningens forpligtelser. Fremlæggelse af revideret regnskab. Fastsættelse af kontingent. Således vedtaget på stiftende generalforsamling Marstal d. 18.11.1998 Forelæggelse af budget. Indkomne forslag. Valg af bestyrelse. Valg af revisor. 6 er ændret på Generalforsamlingen den 16. marts 2001 1 og 6 er ændret på Generalforsamlingen den 17. marts 2006 2 og 6 er ændret på Generalforsamlingen den 16. marts 2007 Eventuelt. Indkomne forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. 13
14 I sidste nummer af Jagtpælen tog vi hul på en serie med maritime virksomhedsportrætter. Det er hensigten at komme rundt om små og store maritime virksomheder med tilknytning til Ærø. Sidste nummers virksomhedsportræt omhandlede Søby Værft, og i dette nummer skriver direktør for Ærøfærgerne A/S Keld M. Møller om det at drive et færgerederi. Af Keld M. Møller Bag om færgefarten. Ærøfærgerne er meget ofte i det politiske vindøje, hvilket er en naturlig ting, når man ser historisk på det. Men der er også en verden bag om Ærøfærgerne, det er en verden hvor man nogle gange ser en frustration over, at alle river og flår i ens arbejdsplads, men også en glæde over at der er så stor en interesse om det man laver. Ærøfærgerne vil gerne være den attraktive arbejdsplads der kan tiltrække folk, og som en stor forskel på en del andre øer, er der på Ærø virkelig respekt for folk der har deres udkomme på søen. Dette er også med til at fastholde søfolk på Ærø. Når man kommer ind i et rederi som Ærøfærgerne, så er det virkelig en omvæltning fra langfarten. Nu er det ikke nok at være en god sømand, nej nu skal man også kunne, kundebetjening, sælge tog billetter, køre lastbil, pakke vogndæk, samt kunne alle mulige rabatordninger og så videre. Men har man først vænnet sig til færgefarten, så er det ofte et område man bliver i. At stå i spidsen for et færgerederi på Ærø er ganske spændende. Det sidste tiltag er købet af færgen Sam-sine som fremover skal hed Skjoldnæs. Det kan på sigt være med til at give øen et løft, da der bliver mulighed for pendlere, at arbejde i Sønderborgområdet, og en nemmere ad for turister fra Jylland og Tyskland. For at udvikle Ærøfærgerne skal rederiet være i stand til at levere beregninger på de ting politikerne ønsker, men samtidig selvstændigt kunne komme med nogle forslag til forbedringer, uden at skabe politisk røre. Derfor fremlægger vi oftest vort materiale på et lukket møde. Så kan det politiske område tage de offentlige slagsmål, der indeholder mange andre vurderinger end effektiv færgedrift. Nogle gange glemmer folk at vi er et selskab. Det har f. eks udmøntet sig i, at der kommer en mand ind og sætter en plakat op med hæfteklammer på vores nymalede væg i kontor opgangen. Vi har også oplevet at folk har sat en plakat op med brun tape henover de malerier der er på færgen. Sådan ville man jo aldrig agere overfor en bank eller på kommunekontoret. Men det viser jo at folk her ejerskab til færgefarten på Ærø. Fremtiden for Ærøfærgerne kan godt komme til at ligge i et kommunalt forvaltningsstyre. Dette vil alene være grundet i at Ærø Kommune ikke økonomisk kan tåle, at stå tilbage med nogle færger der ikke vil bliver benyttet og som så skal sælges. I dag er Ærøfærgerne er ikke store nok til at byde på andre større færgeruter alene, men vi vil kunne få en niche, hvor vi kan hjælpe eksempelvis, nogle andre kommunale rederier med deres drift. Det har da givet lidt genlyd, at vi kunne finde synergieffekter ved overtagelse af Søby-Mommark ruten på ca. 1 mio. kr. Der vil for andre kommunale ruter være en fordel i et tættere samarbejde, da det er meget svært kun at drive rederi med en færge, det gør en meget sårbar ved nedbrud. Her kan Ærøfærgerne ved nedbrud i højsæsonen løfte en dags kapacitet inden for et døgn. Dvs. ingen strander på en ø med sin bil eller familie. I lavsæsonen er vores færgers kapacitet så stor, at vi kan tage en færge ud af drift præcis som når vi dokker. Hvis vore ejere giver os lov til at udvikle os, ligger der en lovende fremtid forude. Men også i fremtiden vil vi være i vindøjet på Ærø.
JAGTPÆLEN medlemsblad for Maritimt Center Ærø. Udkommer, hvis der er stof nok, tre gange om året, nemlig, februar, juni og oktober. Oplag: ca. 250 eksemplarer I redaktionen: Inga B. Blom Thomas Bregninge Møllevej 4 5970 Ærøskøbing Tlf. 62581890 Mail inga@famthomas.dk Maritimt Center Ærø Bestyrelsen 2009: Formand: Christian Albertsen Risemarksvej 17 5970 Ærøskøbing Tlf. 62522369 Mail chin@post.tele.dk Næstformand: Jan Ahrenst Thomas Bregninge Møllevej 4 5970 Ærøskøbing Tlf. 62581890 Mail jan@famthomas.dk Kasserer: Ulla Steen Nyvej 12, Ommel 5960 Marstal Tlf. 62533231 Mail ullasteen@post.tele.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Søren Nissen Lindsbjergvej 3 5970 Ærøskøbing Tlf. 62521476 Mail reiternissen@mail.dk Sejlads med FYLLA Lørdag den 23. maj 2009 er der påmønstring om bord på FYLLA i Ærøskøbing Havn kl. 8.00. Efter en tur rundt om Ærø, i det sydfynske øhav eller hvor vind og vejr nu bringer os hen, anløber FYLLA igen Ærøskøbing Havn ca. kl. 17.00. Der vil blive serveret morgenmad, frokost, tørkost og kaffe ad libitum. Øl og vand kan købes. Hele denne herlighed koster kr. 400,- Bindende tilmelding senest den 11. maj til Christian 62522369 mailchin@post.tele.dk eller Jan 62581890 mail jan@famthomas.dk David Thomas Øster Bregninge 30 5970 Ærøskøbing Tlf. 62582223 Mail davidwgt@c.dk Henrik Steen Præstens Vej 3 5970 Ærøskøbing Tlf. 62533171 Mail vindeballe@gmail.com Agnete Martinez (referent) Hovedgaden 5, Ommel 5960 Marstal Tlf. 62532363 Mail jorge.agnete@mail.dk Suppleanter: Maja Kjær (formand for festudvalget) Vestergade 36 5960 Marstal Tlf. 24436418/29861225 Mail Martin Sand Madsen Bredgade 16 5960 Marstal Tlf. 62533120 Mail m.s.madsen@mail.dk Revisor: Jan Mortensen Grundtvigs Alle 96 6400 Sønderborg Marts Fredag den 6. kl. 18.00 April Fredag den 3. Maj Lørdag den 23. kl.8-ca. 17 Juni Lørdag den 20. August Søndag den 30 Oktober Lørdag den 10 Aktivitetskalender 2009: Generalforsamling Visionsdag Sejlads med FYLLA Maskefestival MCÆ i Ebbes hal Øhavets dag Æblerace 15
M/S VITO Af Inga B. Blom Thomas VITO, der for over 100 år siden løb af stablen i Holland, ligger nu i Ærøskøbing, og skal, som beskrevet tidligere i dette blad, gennemgå en større restaurering for atter at kunne stikke til søs. VITO har i mere end 80 år haft hjemsted i Danmark og været danskejet, og er som sådan en typisk repræsentant for dansk småskibsfart, som bestemt ikke udelukkende er nationalt orienteret men i høj grad internationalt. Skibet er bygget med hjælpemotor, som med tiden er blevet udskiftet adskillige gange, bl.a. fik skibet isat en ny Vølund hos H.C. Christensen i Marstal i 1935. Som følge af 2. Verdenskrig minesprængte VITO (dengang FREJA af Kbh.) syd for Kalveboderne, hvor den var på rejse fra København til Fakse Ladeplads i ballast. Efter krigen blev skibet bjærget og solgt til Calli Ohlsen, Egernsund som efter sigende ønskede at navngive skibet efter sin hustru. Imidlertid var dette navn optaget, så det blev i stedet VITO af Graasten for det er jo vi-to der skal sejle skibet! Efter at have skiftet ejere og navne adskillige gange kom skibet i 2003 atter til at hedde VITO, da Hans Peter Warming købet skibet for at redde det fra undergang. Det har ikke været muligt at få økonomisk støtte fra Skibsbevaringsfonden, idet skibet ikke er dansk bygget, dog har Fonden udstedt en bevaringserklæring. Trods stor lokal opbakning blev det for stor opgave at løfte for en enkel mand, og skibet blev solgt til Udviklingsfonden Værftet i efteråret 2008. Data: Navn: VITO af Graasten Byggested: Hendrik Kroese, Hoogenzand i Holland Søsat: December 1907 Bilbrev: 18. februar 1908 Type: Motorgalease med sidesværd Material: Stål Mål: Skroglængde 72,2 fod, bredde 17,8 fod, dybe 6,4 fod Tonnage: 79 brt., 35 nrt., 120 tdw Bygget til: Kaptajn Henrich Peter Knief, Schulau som FRIEDA MARGRETHA af Hamburg 16 Foto: Claus Ellehauge