Beskyttelse af grundvandet i Viborg Amt

Beskyttelse af grundvandet i Viborg Amt Tillæg nr. 17 til Regionplan 2000-2012 Viborg Amtsråd August 2002 VIBORG AMT. Miljø og Teknik

J.nr. 8-50-11-2-17-00 Tillæg nr. 17 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg 26 8800 Viborg Oplag: 1500 eksemplarer. Sats: Sats & Tegn, Viborg. Tryk: Special-Trykkeriet, Viborg Forsidebillede: Sundby, Mors Henvendelse vedrørende publikationen: Viborg Amt, Miljø og Teknik Telefon 87 27 17 00, 87 27 13 26 eller 87 27 13 81 E-mail: forsyning@vibamt.dk

Beskyttelse af grundvandet i Viborg Amt Tillæg nr. 17 til Regionplan 2000-2012 Viborg Amt

Indhold Indledning.......................... side 5 Tilføjelse til retningslinie 25 i Regionplan 2000-2012................ side 6 Indsatsplanlægningen................ side 14 Betydningen for administration og anden planlægning................ side 16 Bilag Ordliste............................. side 18 Kortbilag Den nordlige del af amtet 1:100.000 Den sydlige del af amtet 1:100.000

Indledning Det er et overordnet mål, at vandforsyningen i Danmark skal baseres på rent grundvand. Det skal ikke være nødvendigt at rense eller fortynde grundvandet, for at det kan overholde kvalitetskravene til drikkevand. Grundvandsbeskyttelsen skal derfor være forebyggende, og indsatsen skal ske ved kilden. Grundvandets kvalitet er truet af påvirkning fra forskellige kilder. Regeringen har derfor iværksat flere initiativer med henblik på, at vandforsyningen fortsat kan baseres på rent grundvand. Bl.a. vedtog Folketinget i 1998 omfattende ændringer af Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven og Planloven, som indebærer, at amtsrådene skal løse en række nye opgaver. Som led i gennemførelsen af den nye lovgivning, er der i Statens udmelding til amtsrådene i forbindelse med revisionen af regionplanerne stillet krav om, at der i regionplanerne udpeges såkaldte generelle indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder. I dette forslag til regionplantillæg kaldes de generelle indsatsområder for undersøgelsesområder. Dette gøres for at sikre, at borgerne kan skelne mellem kortlægnings-indsatsområderne og de endelige indsatsområder, som har vidt forskellig konsekvens for borgerne. Endelig skal det fastlægges, i hvilken rækkefølge der skal foretages undersøgelser og udarbejdes indsatsplaner. Til at følge arbejdet og bistå Amtet med grundvandsplanlægningen og dens realisering, har Amtsrådet nedsat et Koordinationsforum. Dette består af repræsentanter fra Danske ers Forening, Foreningen af er i Danmark, Embedslægeinstitutionen, Dansk Brøndejerforening, Familielandbruget, Landboforeningerne, Kommuneforeningen, Dansk Industri og Dansk Skovforening. Et debatoplæg om beskyttelse af grundvandet var offentliggjort i perioden 15. oktober 2000 til 15. januar 2001. På baggrund af den offentlige debat og drøftelser i Koordinationsforum offentliggjorde Amtsrådet et forslag til regionplantillæg om beskyttelse af grundvandet til offentlig debat i perioden 1. december 2001 til 1. marts 2002. I løbet af debatperioden fik Amtet 29 henvendelser med bemærkninger og forslag til ændringer. Holdningen i kommunerne, de organisationer, der ytrede sig i debatten og i offentligheden i øvrigt var overvejende positiv i forhold til nødvendigheden af at beskytte grundvandet. Kun i tre af disse henvendelser var der forslag til ændring af de udlagte undersøgelsesområder og i to af henvendelserne ønskedes ændringer i den foreslåede tidsplan. I en del af henvendelserne var der givet udtryk for en vis frygt for rådighedsindskrænkningerne i forbindelse med de efterfølgende indsatsplaner. Amtsrådet har, i forbindelse med den endelige godkendelse af regionplantillægget, ikke ændret på udpegningen af de nitratfølsomme undersøgelsesområder og kun foretaget enkelte revisioner af de udpegede undersøgelsesområder og den tilhørende tidsplan. Amtsrådet vil arbejde for, at den decentrale vandforsyning fastholdes, samtidigt med at grundvandsbeskyttelsen skal være forebyggende. Ved udpegningen af undersøgelsesområderne har Amtsrådet taget udgangspunkt i regionplanen og kommunernes vandforsyningsplanlægning. Undersøgelsesområderne omfatter således de områder med særlige drikkevandsinteresser, som er udpeget i regionplan 2000, samt indvindingsoplandene til de vandværker, som ifølge kommunernes planlægning indgår i den fremtidige vandforsyningsstruktur. Ved udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder har Amtsrådet taget udgangspunkt i de dybere grundvandsmagasiner. De nitratfølsomme indvindingsområder omfatter således de områder, hvor det er konstateret, at der er for højt nitratindhold i grundvandet, samt de sårbare områder, hvor der er risiko for at nitratudvaskningen kan medføre vandkvalitetsproblemer indenfor en periode på 100-200 år. Der er i regionplantillægget anvendt en del fagudtryk, som er nærmere defineret i bilag 1. 5

Tilføjelser til regionplanens retningslinie 25 om beskyttelse af grundvand Regionplan 2000-2012 for Viborg Amt indeholder en række retningslinier og nogle tilhørende redegørelsestekster, som uddyber baggrunden for retningslinierne. Retningslinie nr. 25 om beskyttelse af grundvandet har følgende ordlyd: 1. Grundvandet må ikke forurenes. Beskyttelse af grundvand mod forurening prioriteres normalt højere end arealanvendelse, der medfører risiko for grundvandsforurening. Der skal overalt tages forholdsregler, som forebygger forurening af grundvandet. 2. Der fastlægges områder med særlige drikkevandsinteresser, og en beskyttelseszone på 300 m ved eksisterende vandværksboringer. I disse områder, som er vist på kortbilag 2 og på kortet side 118, må den nuværende arealanvendelse ikke ændres til en mere grundvandstruende. Arealanvendelser, der kan være med til at beskytte grundvandet, skal fremmes. 3. På kortet side 118 er endvidere udpeget områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Beskyttelsen af grundvandet gælder i disse områder alene eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vandområder, der fødes fra grundvandet. 4. Områderne med særlige drikkevandsinteresser og beskyttelseszonerne omkring vandværksboringer skal optages i kommuneplanerne og eventuelle lokalplaner, og der skal redegøres for, hvordan grundvandet beskyttes. Med dette tillæg til regionplanen bliver retningslinie 25 ændret således: Som nyt punkt 4 tilføjes: Områderne med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplandene til de vandværker, som kommunerne ifølge deres vandforsyningsplanlægning har udpeget til at udgøre grundlaget for den fremtidige vandforsyning, udpeges til undersøgelsesområder. I disse områder, som er vist på kortet side 7 og på kortbilag 1 og 2, skal der gennemføres en nærmere kortlægning af behovet for en særlig beskyttelse af grundvandet. Kortlægningen skal foregå i den rækkefølge, der fremgår af kortet side 11 og af kortbilag 1 og 2. Som nyt punkt 5 tilføjes: Der fastlægges nitratfølsomme indvindingsområder, som vist på kortet side 9 og på kortbilag 1 og 2. I stedet for det nuværende punkt 4 tilføjes som nyt punkt 6 Områderne med særlige drikkevandsinteresser, beskyttelseszonerne omkring vandværksboringer og undersøgelsesområderne skal optages i kommuneplanerne og i eventuelle lokalplaner. Der skal i disse planer redegøres for, hvordan grundvandet beskyttes. For arealer indenfor disse områder skal der endvidere i kommuneplanens rammedel og i lokalplaner, så vidt muligt optages bindende bestemmelser, som fremmer beskyttelsen af grundvandet og de almene vandværkers kildepladser. 6

Særlige drikkevandsinteresser Indvindingsopland til fremtidigt vandværk Undersøgelsesområder Beskyttelseszone til fremtidigt vandværk - flyttes 7

Redegørelse 1. Generelt Med henblik på at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning skal Amtsrådet udarbejde en samlet planlægning for den indsats, der er nødvendig for at beskytte grundvandet. Formålet med dette regionplantillæg er: At udpege de områder, hvor der skal gennemføres en detailkortlægning. Disse områder betegnes som undersøgelsesområder. At udpege de områder indenfor undersøgelsesområderne, som på baggrund af den eksisterende viden, forventes at være nitratfølsomme. Disse områder betegnes som nitratfølsomme indvindingsområder. At fastlægge i hvilken rækkefølge undersøgelsesområderne skal kortlægges. Når detail er gennemført, afgrænses de områder, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet. Disse områder, der betegnes som indsatsområder, skal optages i regionplanen enten ved tillæg til regionplanen eller i forbindelse med de kommende ordinære revisioner. For indsatsområderne skal der gennemføres en indsatsplanlægning, hvor det skal fastlægges, hvilke indsatser det er nødvendigt at gennemføre, når grundvandets kvalitet skal sikres på både kort og lang sigt. 1.1. Udpegning af undersøgelsesområder Undersøgelsesområderne omfatter de arealer, som i Regionplan 2000 er udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande til de vandværker, som kommunerne i deres vandforsyningsplanlægning har udpeget til at udgøre grundlaget for den fremtidige vandforsyning. Undersøgelsesområderne er vist på oversigtskortet side 7 samt kortbilag 1 og 2. Den afgrænsning af vandværkernes oplande, der er vist på kortene, er skitsemæssig og tager udgangspunkt i de nuværende kildepladser og størrelsen af indvindingstilladelserne. Detail skal vise hvor oplandenes virkelige afgrænsning er. Der kortlægges ikke i de områder, hvor der findes intensiv bymæssig eller lignende aktivitet, som udgør en betydelig risiko for at grundvandet kan blive forurenet. Dette skyldes, at det er usikkert at gennemføre en geologisk kortlægning i byområder, og at det vil F A K T A Om vandværker: Ca. 240 eksisterende almene vandværker. Oplande til ca. 195 vandværker medtages som undersøgelsesområder. være meget vanskeligt og dermed meget dyrt at fjerne den risiko for forurening, som findes her. Dette betyder ikke, at der ikke vil blive planlagt for de vandværker, hvis indvindingsoplande ligger i bynære områder, jf. nedenstående kategori 3 og 4. Amtsrådet vil i disse tilfælde være behjælpelig med at lokalisere nye og bedre beliggende kildepladser, og derefter detailkortlægge og udarbejde indsatsplaner for det tilhørende indvindingsopland. Herved sikres vandværkets fremtidige forsyning af drikkevand, hvis der skulle opstå problemer med den eksisterende indvinding. Det er Amtsrådets opfattelse, at eksisterende kildepladser kan bibeholdes så længe vandkvaliteten er tilfredsstillende. Der er tale om 5 kategorier af undersøgelsesområder: 1: Områder med særlige drikkevandsinteresser som er udlagt i Regionplan 2000 (OSD områder). 2: Indvindingsoplande til de vandværker, hvor det forventes, at det er muligt at gennemføre en indsats, således at den nuværende indvinding kan fortsætte. 3: Indvindingsoplande til de vandværker, hvor kildepladsen bør flyttes, fordi den ligger i et bynært område, og hvor en fremtidig kildeplads naturligt kan henvises til et OSD område. Der er ikke taget konkret stilling til, hvor den fremtidige kildeplads med tilhørende indvindingsområde skal placeres. Dette vil blive afklaret i forbindelse med detail af det aktuelle OSD område. F A K T A Kortlægningen omfatter: Geofysiske målinger. Etablering af undersøgelsesboringer. Pejlinger af grundvandsstanden. Vandkvalitetsprøver. Jordbundsundersøgelser. Registrering af tidligere og nuværende arealanvendelse. Opstilling af en geologisk model for undersøgelsesområdet. 8

Nitratfølsomme indvindingsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser - ikke nitratfølsomme Områder med særlige drikkevandsinteresser - nitratfølsomme ers indvindingsoplande - ikke nitratfølsomme ers indvindingsoplande - nitratfølsomme 9

4: Indvindingsoplande til de vandværker, hvor kildepladsen bør flyttes, fordi den ligger i et bynært område, men hvor en fremtidig kildeplads ikke naturligt kan henvises til et OSD område. Der er ikke taget konkret stilling til, hvor den fremtidige kildeplads med tilhørende indvindingsområde skal placeres. Det er nødvendigt først at gennemføre nogle grovmaskede geologiske undersøgelser for at fastlægge den bedste placering af den fremtidige kildeplads og dennes fremtidige indvindingsområde før den konkrete udstrækning af undersøgelsesområdet fastlægges. 5: Indvindingsoplande til de vandværker, som ligger i bynære områder, men hvor det trods beliggenheden forventes, at der kan gennemføres en indsats, således at indvindingen kan fortsætte. Det forventes, at de geologiske forhold betyder, at indvindingsoplandet reelt ligger udenfor byen. De eksisterende oplysninger om geologi m.v. er imidlertid ikke så detaljerede, at indvindingsoplandets præcise placering kan afgrænses. Supplerende grovmaskede geologiske undersøgelser skal afklare indvindingsområdets afgrænsning, før der udføres detailundersøgelser. I bilag 2 findes en liste, hvor det er angivet om det forventes, at det er de eksisterende vandværksoplande, der skal kortlægges (kategori 2) eller om det forventes, at den eksisterende boring og dermed indvindingsoplandet bør flyttes til et OSD område (kategori 3), eller et nyt område udenfor OSD områderne (kategori 4). De indvindingsoplande der er omfattet af kategori 5, er angivet som oplande, der skal flyttes. Undersøgelsesområderne, som udgør ca. 23% af amtets areal, er afgrænset på baggrund af eksisterende viden om amtets geologi og hydrologi. Kortlægningen kan derfor ikke begrænses strengt til de på oversigtskortet side 7 samt kortbilag 1 og 2 viste områder. For at få den nødvendige detaljerede viden om, hvor vandet er, og hvor det kommer fra, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at foretage undersøgelser et stykke uden for undersøgelsesområderne. De indvindingsoplande, som ligger i umiddelbar nærhed af et område med særlige drikkevandsinteresser, vil blive kortlagt som en del af disse. Kortlægningen af undersøgelsesområderne omfatter geologi, hydrologi, arealanvendelse og forureningstrusler. Kortlægningen udgør grundlaget for en vurdering af, om vandkvaliteten kan bevares og om vandindvindingen kommer til at ske på de bedst egnede steder med den mest hensigtsmæssige beskyttelse. Undersøgelsesområderne bliver kortlagt i så stor detalje, at Amtet kan pege på konkrete arealer, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet. Der vil, i takt med at giver ny viden, blive behov for at ændre på regionplanens udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Dette vil ske i forbindelse med en af de ordinære regionplanrevisioner. 1.2. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder Amtet skal udpege de dele af undersøgelsesområderne, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening. I første omgang har staten alene stillet krav om, at amtet udpeger de områder, som på baggrund af den eksisterende viden, vurderes at være følsomme over for nitrat. Når fokus i første omgang er lagt på nitrat skyldes det, at den i et vist omfang kan bruges til at vurdere grundvandets sårbarhed overfor visse andre forureninger. Dertil kommer, at der findes en betydelig viden om hvilke geologiske og kemiske forhold der betinger grundvandets sårbarhed overfor nitrat. Det øvre grundvand er næsten overalt i Viborg Amt påvirket af nitrat. Under de dyrkede arealer varierer nitratindholdet i det øvre grundvand typisk fra 50-150 mg/l. Hvorimod det dybereliggende grundvand, som de fleste af de almene vandværker indvinder deres vand fra, typisk ikke indeholder nitrat. Udvaskningen af nitrat betyder imidlertid, at nitrat efterhånden trænger længere og længere ned og dermed på lang sigt udgør en risiko for den fremtidige drikkevandsforsyning. Udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i kvaliteten og sårbarheden af det dybereliggende grundvand. De nitratfølsomme områder udgør ca. 11% af amtets areal, det fremgår af oversigtskortet side 9 samt af kortbilag 1 og 2. Udpegningen er sket i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 i 2000 om zonering, og på baggrund af eksisterende viden om vandkemi og hydrologiske forhold. I flere af områderne er belastningen med nitrat allerede slået igennem, eller det forventes, at der er en risiko for, at den vil slå igennem indenfor 100-200 år. Såfremt et af nedenstående kriterier er opfyldt, er området udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. A : Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer. B : Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække. C : Der skal være ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. 10

Prioritering af kortlægning Perioden før 2005 Perioden 2005-2008 Perioden 2009-2012 ers indvindingsoplande Undersøgelsesområder 11

I områder med særlige drikkevandsinteresser er udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder sket udfra kriterie C. Det vil sige en overordnet vurdering af hvor godt grundvandet i hele området er beskyttet i form af lerlag eller de hydrologiske forhold (magasintype, trykforhold og evnen til at reducere nitrat). Der er på nuværende tidspunkt ikke datagrundlag til at foretage en underinddeling af det enkelte område i nitratfølsomt og ikke nitratfølsomt. Når resultaterne fra den geologiske kortlægning foreligger, vil den nærmere afgrænsning af de nitratfølsomme områder blive endeligt fastlagt. I indvindingsoplandene til vandværkerne er udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder sket ud fra kriterie A og B. Det vil sige med udgangspunkt i nitratindholdet i vandet fra de eksisterende vandværksboringer. Selve udpegningen som nitratfølsomt indvindingområde medfører i sig selv ikke restriktioner over for arealanvendelsen. Udpegningen omfatter de områder i amtet, hvor den naturlige beskyttelse af værdifulde grundvandsressourcer er meget ringe, og hvor man derfor som udgangspunkt bør være ekstra opmærksom på belastningen af grundvandet, hvad enten det drejer sig om nitrat eller andre stoffer. Den efterfølgende detailkortlægning af de nitratfølsomme indvindingsområder skal tilvejebringe den fornødne viden til at træffe beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod nitrat og i givet fald på hvilke arealer. Detail vil i det hele taget give ny viden omkring sårbare indvindingsområder. Det kan medføre, at der senere udpeges nye nitratfølsomme indvindingsområder i regionplanen. Viser detail, at det er nødvendigt med en særlig beskyttelse overfor nitrat, får området herefter status som indsatsområde med hensyn til nitrat. I indsatsområder med hensyn til nitrat kan Energi- og Miljøministeren, jf. Miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 6 og 7 fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller udvidelser af husdyrhold, og ministeren kan fastsætte regler til begrænsning af tilførsel af husdyrgødning m.v. Den udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder, der nu foreslås, er, på grund af detaljeringsgraden, ikke velegnet til at anvende i forbindelse med behandling af enkeltsager f.eks. VVM-sager. Amtsrådet vil som hidtil ved behandling af ansøgninger, der kan have betydning for grundvandet, anvende de foreliggende lokale oplysninger om geologi, jordbund, grundvandskemi m.v., og der vil ske en vurdering i relation til den konkrete ansøgning. 1.3. I henhold til de statslige udmeldinger til regionplanen skal der fastlægges en tidsmæssig prioritering af undersøgelsesområderne for hele regionplanperioden frem til 2012. Kortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplaner i Viborg Amt skal følge en prioritering, der deler undersøgelsesområderne op i følgende perioder: 1. periode før 2005 2. periode 2005-2008 3. periode 2009-2012 Kortlægningen gennemføres i den rækkefølge, som er vist på oversigtskortet side 11 samt kortbilag 1 og 2. Ved prioriteringen har Amtsrådet lagt vægt på at kunne igangsætte arbejdet med først i de områder, hvor der er registreret vandkvalitetsproblemer, hvor der er, eller kan blive konflikt mellem byudviklingen og grundvandsbeskyttelsen, eller hvor grundvandsmagasinerne generelt vurderes at være mest sårbare overfor forurening. Derudover tages der hensyn til, om grundvandsmagasinerne har en afgørende lokal betydning. Den praktiske tilrettelæggelse af kortlægningsarbejdet spiller dog også en rolle for rækkefølgen, idet det er en såvel økonomisk som praktisk fordel at kortlægge større samlede områder frem for at kortlægge små områder hver for sig. For at gøre effektiv foreslås amtet delt op i 40 planzoner. Kortlægningen af de undersøgelsesområder, der ligger indenfor samme planzone vil ske samtidig. På oversigtskortet side 11 samt kortbilag 1 og 2, ses de foreslåede undersøgelsesområder med angivelse af såvel den tidsmæssige prioritering af områderne som angivelse af, hvilken planzone de enkelte undersøgelsesområder hører til. I bilag 3 findes en nærmere redegørelse for prioriteringen af planzonerne og begrundelsen for denne. Amtsrådet kan, såfremt der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at udarbejde en indsatsplan, undlade at gennemføre en detailjeret hydrologisk kortlægning. Et sådant grundlag er til stede ved Skive s nuværende og fremtidige indvindingsområder. Dette betyder, at indsatsplanen for Skive vil blive udarbejdet i forbindelse med, at 12

Forurenede grunde Undersøgelsesområder ers indvindingsoplande Grunde der er forurenede Grunde der kan være forurenede 13

vandværket flytter kildepladsen, hvilket forventes at ske i 2005. Der kan opstå akutte situationer, som kan ændre på den angivne rækkefølge af. Her tænkes eksempelvis på den situation, hvor et vandværk, der er medtaget i, rammes af forurening. For at sikre den bedst mulige placering med den bedst mulige beskyttelse af grundvandet, er det i en sådan situation vigtigt, at det nye indvindingsopland detailkortlægges med det samme. Herved kan den efterfølgende beskyttelse af området sikres i indsatsplanlægningen og i kommune- og regionplanlægningen. Indsatsplanlægningen For hvert udpeget undersøgelsesområde skal der på baggrund af detail udarbejdes såkaldte indsatsplaner. Den viden, der ved detail er indsamlet om geologi, grundvandsmæssige forhold, arealanvendelse, forureningskilder m.v., skal give mulighed for at vurdere, hvor de bedst egnede områder til vandindvinding findes. Ligesom det skal vurderes, om der i disse områder er behov for at gøre en ekstra indsats for at beskytte grundvandet. Amtsrådet vil tilstræbe, at den fremtidige indvinding skal ske fra de bedst egnede indvindingsområder. Derfor vil der for hvert undersøgesesområde blive foretaget en afvejning af indvindingens placering i forhold til grundvandsresourcens størrelse og den geologiske beskyttelse af området. Ligesom det vil blive vurderet om de midler, der skal bruges til at beskytte indvindingen, står mål med resultatet, eller om der findes alternative muligheder, som for eksempel at flytte indvindingsboringen. Indsatsplanerne vil beskrive de eksisterende forhold, og de tiltag som det er nødvendigt at gennemføre, for at beskytte grundvandet og dermed sikre den fremtidige vandforsyning i området. Amtets arbejde med oprydning på de arealer, som er belastet af jordforurening, vil ligeledes blive indarbejdet i indsatsplanen. Udarbejdelse af indsatsplaner vil ske i tæt samarbejde med kommuner, vandværker og lodsejere samt med inddragelse af Amtets Koordinationsforum. Med henblik på at sikre grundvandet mod forurening skal der i indsatsplanerne angives hvilke tiltag, der skal til for at beskytte grundvandet. Den påvirkning, der kan accepteres på jordoverfladen, er primært afhængig af den ønskede beskyttelse, men også jordlagenes evne til at tilbageholde og reducere de stoffer, som kan forurene grundvandet, har stor betydning. Den ekstra indsats, der skal gøres for at beskytte grundvandet, skal så vidt muligt ske ved frivillige aftaler. Amtsrådet agter i den forbindelse at benytte det forbedrede plangrundlag i sin administration og som grundlag for at inddrage andre virkemidler, f.eks. mulighederne for jordfordeling, tilskud til naturgenopretning, tilskud til skovrejsning samt tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Hvorledes amtsrådet vil inddrage det forbedrede plangrundlag for grundvandsbeskyttelsen i den fremtidige administration og planlægning fremgår af afsnittet Betydningen for administration og anden planlægning side 16. I indsatsområder med hensyn til nitrat vil der blive tale om, at belastningen med nitrat skal reduceres. Kompensation for ændringer af den landbrugsmæssige anvendelse vil bero på en konkret vurdering og forhandling i hvert enkelte tilfælde. Kan det ikke lade sig gøre at realisere indsatsplanernes mål ved frivillige aftaler, giver loven mulighed for at pålægge restriktioner mod fuld kompensation. Såfremt der ikke kan opnås enighed om kompensationens størrelse afgøres spørgsmålet af de taksationsmyndigheder, som også afgør erstatningsspørgsmål på vejområdet og som er nedsat i henhold til 57 og 58 om offentlige veje. I indsatsområder med hensyn til nitrat kan Energiog Miljøministeren fastsætte særlige regler for anvendelse af husdyrgødning og om etablering og udvidelser af husdyrhold. Omkostningerne til gennemførelsen af indsatsplanerne, d.v.s. den konkrete afhjælpende/forebyggende indsats, betales af de berørte vandværker. F A K T A Indsatsplanen skal indeholde: En beskrivelse af anvendelsen af området. Placering af kildeplads, beskyttelseszone og grundvandsdannende opland. En vurdering af forureningskilder. Afgrænsning af kortlagte følsomme indvindingsområder. Områder, hvor der skal gøres en indsats. Foranstaltninger der skal gennemføres for at beskytte grundvandet. Overvågning. 14

Tilskudsområder Undersøgelsesområder ers indvindingsoplande Skovrejsningsområde Særlig følsomt landbrugsområde 15

Betydningen for administration og anden planlægning I henhold til Planloven skal både Amtsrådet og kommunalbestyrelserne arbejde for at gennemføre regionplanens retningslinier. Det skal ske dels ved udøvelsen af de beføjelser Amtsrådet og kommunalbestyrelserne har ifølge Planloven og anden lovgivning, og dels ved at deres planlægning og anlægsvirksomhed ikke må være i strid med regionplanen. Udpegningen af undersøgelsesområder og nitratfølsomme områder betyder, at amtet og kommunerne skal tage hensyn til den grundvandsplanlægning, som foregår i undersøgelsesområderne. Det vil sige i den fremtidige regionplanlægning, vandforsynings-, kommune- og lokalplaner samt i administration af lovgivningen i øvrigt. Der er omtalt nogle eksempler i det følgende. Undersøgelsesområderne skal optages i kommuneplanerne, hvor der skal redegøres for hvordan grundvandet skal beskyttes. Endvidere skal der i kommuneplanens rammedel og i lokalplaner, som omfatter arealer indenfor de udpegede undersøgelsesområder så vidt muligt optages bindende bestemmelser, som fremmer beskyttelsen af grundvandet og kildepladserne. F.eks. kan der blive forbud mod nedgravning af tanke, krav til beplantning, placering og udformning af spildevandsledninger, parkeringsarealer og oplagspladser. Ved vandværker med kildepladser, der på sigt bør flyttes jf. kategori 3 og 4 side 8 vil Amtet som hidtil administrere i forhold til 300 m beskyttelseszonen, som er udlagt omkring de eksisterende boringer. Beskyttelsen af alle andre kildepladser skal, indtil der 16

foreligger en indsatsplan, respektere såvel ovennævnte 300 m zone samt vandværkets indvindingsopland i det omfang det er kendt. Ved sammenfald mellem arealer der er kortlagt efter lov om forurenet jord og undersøgelsesområderne, skal og planlægningen af indsatsmulighederne i forhold til såvel grundvand som jordforurening så vidt muligt foregå samtidigt. På kortet side 13 er placeringen af de forurenede grunde vist i forhold til undersøgelsesområderne. Det vil i de fleste tilfælde være uhensigtsmæssigt at gennemføre en indsatsplan i forhold til grundvand, hvis ikke forholdene omkring jordforureninger er afklaret. Endvidere skal der ske en samordning med den fremtidige planlægning for spildevandet i det åbne land. Den nyeste viden om husspildevand er, at spredt nedsivning ikke udgør en forureningstrussel for grundvandet. Det forventes, at der i de kommende år vil blive udført supplerende undersøgelser på dette område. Såfremt disse undersøgelser mod forventning viser at nedsivning af husspildevand udgør en risiko for grundvandet, kan det blive nødvendigt, at fjerne disse anlæg i de mest følsomme indvindingsområder. Der skal også ske en samordning med den fremtidige planlægning af skovrejsning. Skove og skovbevoksning er oftest en grundvandsvenlig arealanvendelse, især hvis der er tale om løvskove som drives ekstensivt. På oversigtskortet side 15 er de skovrejsningsområder, der er udlagt i regionplanen vist sammen med de foreslåede undersøgelsesområder. I de områder hvor der skal ske beskyttelse af grundvandet, er det hensigtsmæssigt, at der opnås mulighed for at anvende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som er en vifte af forskellige støtteordninger. De ordninger, der især kan gavne grundvandsbeskyttelsen, er udtagning af agerjord, ingen brug af pesticider, efterafgrøder og nedsat gødskning. Støtten kan kun tildeles inden for de udpegede SFL-områder (særligt følsomme landbrugsområder) og det er derfor hensigtsmæssigt, at der er sammenfald mellem SFL-områder og de områder, der skal beskyttes. På oversigtskortet side 15 er vist de eksisterende SFL-områder. Der skal også tages hensyn til beskyttelse af grundvandet i forbindelse med kommunernes planlægning af byernes udvikling. Byerne er en vigtig kilde til forurening af grundvandet. Det samme kan gælde erhvervsmæssig anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger i områder med drikkevandsinteresser. Amtsrådet har i Regionplan 2000 udlagt byvækstområder, inden for hvilken kommunerne kan planlægge for den fremtidige byvækst. Som udgangspunkt er disse områder koordineret med hensynet til at beskytte drikkevandsressourcerne. Detail kan imidlertid vise, at der i dele af disse områder kan være konflikter med de foreslåede undersøgelsesområder. Byvækstområderne vil derfor blive revideret i takt med at detail bliver gennemført. Amtsrådet vil i sin administration af Planloven være opmærksom på at begrænse eventuelle konflikter mellem kommunernes byudviklingsinteresser og mulighederne for at beskytte grundvandet. Det vil først og fremmest ske i forbindelse med gennemgangen af kommunale forslag til nye kommuneplaner og lokalplaner. Som udgangspunkt vil Amtsrådet ikke meddele tilladelse i henhold til Planloven til ændret arealanvendelse i undersøgelsesområderne, med mindre det er godtgjort, at der ikke er risiko for grundvandets kvalitet. 17

Bilag 1 VIBORG AMT. Miljø og Teknik Tillæg nr. 17 til Regionplan 2000-2012 Viborg Amt 18

Ordliste Almene vandværker Beskyttelseszone omkring vandværksboringer Detailkortlægning Forureningskilder Geologi Geologisk model Geologiske undersøgelser Grundvandsmagsiner Hydrologi Indsatsområde Indsatsområde mht. nitrat Indsatsplan Indvindingsopland Koordinationsforum Magasintype Naturlig beskyttelse er, der forsyner mindst 10 ejendomme. En zone på 300 m omkring boringerne. Zonen har status som område med særlig drikkevandsinteresse. I beskyttelseszonen må spildevand ikke afledes på jordoverfladen eller til nedsivning. En indsamling af data om de geologiske og grundvandsmæssige forhold samt om aralanvendelsen. Kilder som kan give anledning til forurening (byområde, affaldsdepoter, landbrug, mv.). Det kan være punktkilder, liniekilder eller fladekilder. Jordens og undergrundens opbygning og sammensætning. En model til at beskrive virkeligheden, dvs. de geologiske forhold, ud fra alle data fra. Undersøgelse af undergrunden, herunder forekomsten og udbredelse af ler, kalk og sandforekomster. Afgrænsede vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand. Vandets fysiske kredsløb og forekomst. Detail har vist, at der her er behov for særlige foranstaltninger for at beskytte grundvandet. Detail har vist, at der her er behov for særlige foranstaltninger for at beskytte grundvandet mod belastning af nitrat. En beskrivelse af resultaterne af den geologiske og arealmæssige kortlægning og hvilke foranstaltninger der skal til for at beskytte grundvandet. Område hvor grundvandet strømmer til vandværkets indvindingsboring. Størrelsen på indvindingsoplandet er afhængig af den tilladte indvindingsmængde. Den afgrænsning af vandværkernes indvindingsoplande, der er vist på kortene, er skitsemæssig og tager udgangspunkt i de nuværende kildepladser og størrelsen af indvindingstilladelsen. Amtsrådet har, i henhold til 12 i vandforsyningsloven, nedsat et koordinationsforum, som skal bistå Amtet med at udarbejde og realisere ressourceplanlægningen. Et udtryk for de fysiske forhold i et grundvandsmagasin, om det er sand eller kalk og om trykforholdene er spændt eller frit. Forskellige naturgivne forhold som geologi (ler, sand eller kalk), magasintype (spændt eller frit), dybde af magsin, reduktionskapacitet (evnen til at omdanne nitrat) samt den geologiske kompleksitet er bestemmende for den naturlige beskyttelse af et grundvandsmagasin. 19

Nitratbelastning Nitratfølsomme indvindingsområder Område med særlige drikkevandsinteresse (OSD-områder): Pejlinger af grundvandsstanden Planzone for kortlægning SFL-område Spredt nedsivning Taksationsmyndighed Undersøgelsesområde Vandkemi Vandressourcens størrelse ers kildeplads VVM-sager Et udtryk for den mængde kvælstof, som via nedsivning kan udgøre en risiko for at forurene grundvandet. Kvælstoffen tilføres landbrugsjorden med handelsgødning, husdyrgødning og kvælstoffiksering. Område hvor den naturlige beskyttelse over for nitrat forventes at være lille. Områderne udpeges inden for undersøgelsesområderne. Disse områder er udpeget i Regionplan 2000 2012 og er specielt vigtige for drikkevandsforsyningen. I disse områder må den nuværende arealanvendelse ikke ændres til noget mere grundvandstruende og arealanvendelse, der kan være med til at beskytte grundvandet, skal fremmes. Ved pejling af grundvandet måles grundvandsstanden i forhold til terræn. Inden for denne zone kortlægges undersøgelsesområderne samtidigt. Særligt følsomt landbrugsområde, som Amtet har udpeget og hvor der er mulighed for at få støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Nedsivning fra spildevandsanlæg, som kun modtager spildevandet fra en ejendom. Består af en taksationskommision med 3 medlemmer. Formanden skal have juridisk embedseksamen og udtager til den enkelte sag 2 medlemmer. I hver amtrådskreds udpeger amtsrådet 16 personer, som optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen. Omfatter hydrologisk eller administrativt afgrænsede områder, som skal detailkortlægges. I vejledning om zonering fra Miljøstyrelsen er disse områder benævnt generelle indsatsområder. Den kemiske sammensætning af grundvandet. Grundvandet kan klassificeres i forskellige vandtyper, som er baseret på indholdet af en række stoffer, der afspejler grundvandets sårbarhed. Et udtryk for hvor meget grundvand, der dannes i et område og hvor meget vand magasinet indeholder. Beliggenheden af boringerne, der forsyner vandværket med grundvand. VVM står for Vurderinger af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM-reglerne, er at vurdere de bygge- eller anlægs-projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Der skal foretages en samlet vurdering og stillingtagen til projektets virkninger på natur og mennesker. 20

Bilag 2 soplande der medtages som undersøgelsesområder. Bjerringbro: Bjerringbro 430.000 Kategori 4 1 Sønderbro 145.000 Kategori 4 1 Rødkærsbro 100.000 Kategori 3 2 Vindum 25.000 Kategori 2 2 Højbjerg By s 33.000 Kategori 4 3 Tange 50.000 Kategori 3 2 Sahl 35.000 Kategori 2 1 Hjorthede 45.000 Kategori 2 1 Lee 25.000 Kategori 2 2 Mammen By 65.000 Kategori 2 2 Tindbæk 50.000 Kategori 2 2 Fjends: Stoholm 200.000 Kategori 3 3 Kjeldbjerg 48.000 Kategori 2 3 Vridsted 35.000 Kategori 4 3 Sjørup 75.000 Kategori 2 3 Sparkær 51.000 Kategori 4 2 Fly 30.000 Kategori 2 3 Tastum 40.000 Kategori 2 3 Gammelstrup 16.000 Kategori 2 3 Iglsø 17.000 Kategori 3 3 Mønsted 75.000 Kategori 2 1 Daugbjerg 30.000 Kategori 2 1 Sdr. Resen 15.000 Kategori 2 2

Hanstholm: Hanstholm 1.400.000 Kategori 2 1 Ellidsbøl 400.000 Kategori 2 1 Klitmøller 200.000 Kategori 3 1 Hvorslev: Vellev 110.000 Kategori 2 1 Sdr. Vinge 100.000 Kategori 2 2 Aidt 50.000 Kategori 4 1 Hvorslev 100.000 Kategori 2 1 Ulstrup 130.000 Kategori 4 1 Thorsø (ny) 129.000 Kategori 4 1 Thorsø (gl.) 38.000 Kategori 4 1 Vesterbro 40.000 Kategori 2 1 Markvang 40.000 Kategori 2 2 Gerning 65.000 Kategori 2 1 Enslev 25.000 Kategori 2 1 Karup: Karup 1 270.000 Kategori 3 2 Karup 2 80.000 Kategori 3 2 Frederiks 125.000 Kategori 2 2 Kølvrå 180.000 Kategori 5 3 Skelhøje 60.000 Kategori 4 2 Grønhøj 30.000 Kategori 2 2 Havredal 34.000 Kategori 2 2 Kjellerup: I/S Almtoft- 400.000 Kategori 3 3 Kjellerup I/S Ans 120.000 Kategori 3 3 Thorning 105.000 Kategori 3 3

I/S Vinderslev 90.000 Kategori 2 3 I/S Neder-Hvam 50.000 Kategori 2 2 Pederstrup 31.000 Kategori 2 3 Roe 130.000 Kategori 2 3 Nørskovlund Ny 100.000 Kategori 2 3 Knudstrup 40.000 Kategori 2 3 Sjørslev-Demstrup 100.000 Kategori 2 2 Morsø: Sejerslev 110.000 Kategori 2 1 Tøving 35.000 Kategori 2 1 Flade 40.000 Kategori 2 1 Vandindvindingsanlægget for Tødsø Alsted 70.000 Kategori 2 1 Nykøbing 1.700.000 Kategori 4 1 Øster Jølby 80.000 Kategori 2 1 Erslev 55.000 Kategori 2 1 Sundby 100.000 Kategori 2 1 Bjergby 45.000 Kategori 3 1 Frøslev 60.000 Kategori 3 1 Mollerup Øst 12.000 Kategori 3 1 Mollerup 20.000 Kategori 3 1 Vils 60.000 Kategori 3 1 Fjallerslev 35.000 Kategori 2 1 Lødderup 70.000 Kategori 2 1 Redsted 100.000 Kategori 4 1 Karby 33.000 Kategori 4 1 Ørding 35.000 Kategori 2 1 Centrum-Ljørslev 20.000 Kategori 2 1 Sillerslev 31.000 Kategori 4 1 Sillerslevøre 7.000 Kategori 2 1 Øster Assels 120.000 Kategori 3 1 Møldrup: Skals 150.000 Kategori 2 2 Klejtrup 155.000 Kategori 2 2 Ulbjerg 50.000 Kategori 2 2 Bjerregrav 45.000 Kategori 2 2 Lynderup 12.000 Kategori 2 2

Sundstrup 12.000 Kategori 2 2 Roum 15.000 Kategori 2 2 Låstrup Nr. Rind 40.000 Kategori 2 2 Møldrup 140.000 Kategori 2 2 Sallingsund: Glyngøre 200.000 Kategori 3 1 Durup 150.000 Kategori 3 1 Vester Hjerk 35.000 Kategori 2 1 Hjerk Harre 50.000 Kategori 2 1 Roslev 135.000 Kategori 2 1 Skive: Skive 2.500.000 Kategori 2 3 Ørslevkloster 250.000 Kategori 2 3 Højslev Stationsby 100.000 Kategori 2 3 Lundø Nordre 13.000 Kategori 2 3 Hem 60.000 Kategori 2 1 Højslev Kirkeby 25.000 Kategori 2 3 Lundø By 15.000 Kategori 2 3 Halskov 7.000 Kategori 4 3 Stårup 6.000 Kategori 2 3 Nr. Søby 50.000 Kategori 3 3 Bådsgård Mark 6.000 Kategori 2 3 Røgind 3.000 Kategori 2 3 Spøttrup: Vester Hærup 60.000 Kategori 2 1 Regionalvandværket 600.000 Kategori 3 1 Rødding 160.000 Kategori 2 1 Knud Strand 30.000 Kategori 2 1 Ramsing 90.000 Kategori 2 1 Vejby 55.000 Kategori 3 1 Rettrup 15.000 Kategori 2 1 Lihme 50.000 Kategori 2 1

Sundsøre: 117.000 Kategori 2 1 Thise Junget By s 41.000 Kategori 2 1 Lyby Strand 20.000 Kategori 2 1 (Grønning) Selde Ny 165.000 Kategori 3 1 Vihøj 29.000 Kategori 2 1 I/S Jebjerg 212.000 Kategori 4 1 Anshede Nederby 119.000 Kategori 2. 1 Eskov Strandpark 20.000 Kategori 2 1 Ø. Grønning 20.000 Kategori 2 1 I/S Engelst 16.000 Kategori 2 1 I/S Thorum- 44.000 Kategori 2 1 Hinnerup Ulsted Grundejerforening 10.000 Kategori 2 1 I/S Breum 125.000 Kategori 2 1 Sydthy: Tåbel kommunale 90.000 Kategori 2 1 Lyngby 15.000 Kategori 2 3 Morup Mølle 35.000 Kategori 4 3 Hurup (A.m.b.a) 500.000 Kategori 3 1 Bedsted 250.000 Kategori 2 1 I/S Sydthy Drag og 60.000 Kategori 2 1 Sdr. Ydby I/S Hørdum 30.000 Kategori 4 3 I/S Svankær 35.000 Kategori 3 3 Doverodde 25.000 Kategori 2 1 I/S Gl. Bedsted 0 Kategori 2 1 I/S Boddum 40.000 Kategori 3 1 I/S Vestervig 135.000 Kategori 3 1 I/S Gettrup 75.000 Kategori 2 1 Villerslev 250.000 Kategori 4 3

Thisted: Baun 1.900.000 Kategori 2 1 Gammel 0 Kategori 3 1 Vang 1.500.000 Kategori 3 1 Tved 50.000 Kategori 2 1 Sundby 50.000 Kategori 3 3 Amtoft 50.000 Kategori 2 3 Hillerslev 40.000 Kategori 2 1 Tved 35.000 Kategori 2 1 Vester Vandet 25.000 Kategori 2 1 Vildsund 80.000 Kategori 2 3 Nørre Vorupør 100.000 Kategori 2 3 Øsløs 60.000 Kategori 3 3 Snedsted 150.000 Kategori 4 3 Nors (skov, -03) 117.000 Kategori 2 1 Nors (-02) 15.000 Kategori 2 1 Nors (-01) 60.000 Kategori 3 1 Østerild 65.000 Kategori 4 1 Sønderhå 50.000 Kategori 2 3 Vesløs 45.000 Kategori 3 3 Skjoldborg 30.000 Kategori 3 3. Tjele: Nr. Vinge 12.000 Kategori 2 2 Ørum 205.000 Kategori 2 2 Hammershøj 110.000 Kategori 3 2 Vammen 110.000 Kategori 2 2 Vejrumbro 80.000 Kategori 2 2 Kvorning 40.000 Kategori 3 2 Rødding 85.000 Kategori 4 2 Vorning 50.000 Kategori 2 2 Lindum 40.000 Kategori 2 2 Foulum 20.000 Kategori 3 2 Hvidding 25.000 Kategori 2 2 Sjørring 25.000 Kategori 2 2 Thorsager 3.000 Kategori 4 2 Tjele Hovedgård 25.000 Kategori 2 2 Nørreheden 1.800 Kategori 2 2 Løvel 70.000 Kategori 2 1

Viborg: Byværket 500.000 Kategori 3 1 Syd 600.000 Kategori 3 2 Nord 2.300.000 Kategori 2 1 Bruunshåb 70.000 Kategori 4 2 Vinkel By 35.000 Kategori 4 2 Knudby 31.000 Kategori 2 2 Sdr. Rind 22.000 Kategori 2 2 Almind Kirkeby 30.000 Kategori 2 2 Romlund 15.000 Kategori 2 1 Ålestrup: Ålestrup 250.000 Kategori 2 2 Gedsted 100.000 Kategori 5 2 Hvilsom 41.000 Kategori 2 2 Fjelsø 40.000 Kategori 5 2 Simested 60.000 Kategori 4 2 Østerbølle 18.000 Kategori 3 2 Vesterbølle 20.000 Kategori 2 2 Testrup 12.500 Kategori 2 2 Skedshale 7.500 Kategori 2 2 Klotrup-Bygum 54.000 Kategori 2 2 Hvam 60.000 Kategori 3 2

Bilag 3 Grundlaget for prioriteringen af Planzonerne Område nummer ( se kort side 12) Områdebetegnelse Samlet Vurdering 1 Thisted - Hanstholm Sårbarhed høj. Meget vigtigt fremtidigt kildeområde (Thisted, Hanstholm m.fl.). Flere forureningskilder. Konflikt med by ved en nuværende kildeplads. 2 Østerild Sårbarhed høj. Fremtidigt kildefelt for mindre vandværk. Få forureningskilder. Aktuel forurening med pesticider. Prioritet 3 Ellidsbøl Sårbarhed høj. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Ingen forureningskilder. Kortlægges delvist af Nordjyllands Amt. 1 4 Hannæs Sårbarhed mellem. Fremtidigt kildefelt for mindre vandværker. Få forureningskilder. 3 5 Nørre Vorupør Sårbarhed: Nordlige del høj, sydlige del mellem. Fremtidigt kildefelt for mindre vandværker. Få forureningskilder. 3 6 Snedsted Sårbarhed lav. Fremtidigt kildefelt for mindre vandværker. Flere forureningskilder. 3 7 Mors midt Sårbarhed mellem. Meget vigtigt fremtidigt kildefelt (Nykøbing m.fl.). Flere forureningskilder. Flere forureninger med pesticider. 1 8 Morsø nord Sårbarhed mellem. Fremtidigt kildefelt for mindre vandværker. Flere forureningskilder. 1 9 Sydthy Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Flere forureningskilder. Konflikt med by ved nuværende kildepladser. 1 10 Mors syd Sårbarhed mellem - høj. Meget vigtigt fremtidigt kildefelt (Nykøbing m.fl.). Flere forureningskilder. Konflikt med byområde. 1 11 Glyngøre Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Konflikt med industriområde. 1 12 Fur Sårbarhed mellem. Meget vigtigt fremtidigt kildefelt (øen Fur). Få forureningskilder. 1 1 1

13 Selde - Junget Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få kritiske forureningskilder. Konflikt med mindre byområder. 14 Durup Sårbarhed høj. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få forureningskilder. Konflikt med mindre byområde og mindre industriområde. 1 15 Breum - Roslev - Jebjerg Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Flere forureningskilder. Konflikt med byområde. 1 16 Rødding - Lem - Lihme Sårbarhed mellem. Meget vigtigt fremtidigt kildefelt (Regionalvandværket m.fl.). Få forureningskilder. Konflikt med byområde. 1 17 Balling Sårbarhed mellem. Fremtidigt kildefelt for mindre vandværker. Få kritiske forureningskilder. 1 18 Ørslevkloster Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Ingen særlige konflikter. 3 19 Vesterbølle - Østerbølle - Simested Sårbarhed mellem. Kildeplads for mindre vandværker. Få kritiske forureningskilder. 2 20 Ulbjerg - Gedsted Sårbarhed: Nordlige del lav, sydlige del høj. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få kritiske forureningskilder. 2 21 Møldrup - Hvam - Hvilsom Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få kritiske forureningskilder. Bykonflikt Hvam. 2 22 Skals - Klejtrup Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få kritiske forureningskilder. 2 23 Skive - Stoholm Sårbarhed lav. Meget vigtigt fremtidigt kildefelt (Skive). Konflikt med byområde. Der udrbejdes indsatsplan for Skive når kildepladsen flyttes, det forventes at ske i 2005. 3 24 Sparkær Sårbarhed mellem. Fremtidigt kildefelt for små vandværker. Få kritiske forureningskilder. 2 25 Viborg nord Sårbarhed mellem. Meget vigtig fremtidig kildeplads (Viborg). Konflikt med byområde 1 26 Lindum Sårbarhed mellem. Kildeplads for mindre vandværker. Få kritiske forureningskilder. 2 27 Kongenshus - Karup - Frederiks Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Konflikt med byområde. 2 1

28 Mønsted - Daugbjerg Sårbarhed høj. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få forureningskilder. 1 29 Viborg syd Sårbarhed mellem. Meget vigtigt fremtidigt kildefelt (Viborg). Konflikt med byområde. 2 30 Rødding - Vejrumbro Sårbarhed mellem. Kildepladser for mindre vandværker. Få kritiske forureningskilder. 2 31 Ørum - Hammershøj Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få kritiske forureningskilder. Bykonflikt ved Ørum og Hammershøj. 2 32 Neder Hvam Sårbarhed mellem. Kildeplads for mindre vandværker. Få kritiske forureningskilder. 2 33 Rødkjærsbro Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Svag forurening med pesticider ved Rødkjærsbro. 2 34 Bjerringbro Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Forurening med pesticider i Bjerringbro. 1 35 Løvskal - Sndr. Vinge Sårbarhed mellem. Kildepladser for mindre vandværker. Få kritiske forureningskilder. 2 36 Kølvrå Sårbarhed lav. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Få kritiske forureningskilder. 3 37 Thorning - Kjellerup Sårbarhed lav. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Flere forureningskilder. 3 38 Ans Sårbarhed lav. Vigtigt fremtidigt kildefelt. 3 39 Sønderbro - Sahl Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Forurening med pesticider i Bjerringbro. 1 40 Hvorslev Sårbarhed mellem. Vigtigt fremtidigt kildefelt. Forurening fra gamle lossepladser. 1

Glombak Bilag til regionplan 2000-2012 - Tillæg nr. 17 Torup Strand Ellidsbøl Klim Strand VIGSØ BUGT Tranum Lund Fjord Klitmøller Klitmøller Vandet Sø Vester Vandet Hanstholm Blegsø Nors Sø Ø. Vandet Hanstholm Thisted komm. Vandv. - TVED Nors Nors Vigsø Tved Hillerslev Hillerslev Hjardemål Østerild Østerild Østerild Fjord Hjardemål Klit Arup Vejle Amtoft Vesløs Vesløs Amtoft Tømmerby Fjord Frøstrup Tømmerby Amtoft Vig Øsløs Øsløs Sdr. Skårup Selbjerg Vejle Vester Torup Klim Gøttrup Fjerritslev Aggersund Manstrup Haverslev Tanderup Kokk BESKYTTELSE AF GRUND- VANDET I VIBORG AMT VIBORG AMT, Miljø og Teknik, August 2002 V E S T E R H A V E T Stenbjerg Nørre Vorupør Førby Sø Nr. Vorupør Thisted komm. Vandv. - VANG Vang Hundborg Sjørring Thisted komm. Vandv. - BAUN Thisted komm. Vandv.- GL. VANDV Thisted THISTED BREDNING Sennels Sejerslev Sejerslev Feggesund Ejerslev LØGSTØR BREDNING L I M F J O R D E N Løgstør Vindblæs Skarp Salling Kølby Nordlige del af amtet Nørhå Skjoldborg Vilsted Snedsted Snedsted Thisted komm. Vandv. - Sundby Jørsby Livø Ranum Thyborøn Agger Flade Sø Krik Vig Lyngby Ørum Sø Tåbel kommunale Lyngby Vestervig Morup Mølle Vestervig Ørum Gettrup Helligsø Svankær Gl. Bedsted Svankær Sdr. Ydby Ove Sø Bedsted Sønderhå Bedsted Hurup Sydthy Drag og Sdr. Ydby Hurup Doverodde Doverodde Boddum Torp Visby Hørdum Hørdum Neessund Boddum Villerslev Villerslev Koldby Visby Bredning Karby Agerø Karby Vildsund V. Hvidbjerg Vildsund Vest Vildsund Dragstrup Vig Tæbring Rakkeby Ø. Hvidbjerg V. Jølby Redsted V. Assels Vildsund Øst Fjallerslev Sundby Redsted Øster Assels Sundby Øster Jølby Mollerup Ø. Assels Bjergby Ø. Jølby Frøslev Mollerup MORS Vils Vejerslev Sillerslev Sillerslevøre Bjergby Erslev Vils Frøslev Mollerup Øst Centrum Fredsø Ørding Ørding Sillerslev Flade Centrum-Ljørslev Tøving Sdr. Dråby Vandindvindingsanlægget for Tødsø Alsted Lødderup Nymølle Nykøbing SALLING SUND Dråby Vig Glyngøre Nykøbing Glyngøre Harre Vig Durup Grynderup Hjerk-Harre O. Hjerk Harre Vester Hjerk LIVØ BREDNING Durup Roslev Fur Sund Tøndering FUR Anshede-Nederby Nederby Selde Roslev Ulsted Grundejerf. Branden Torum Engelst Selde Færker Vig Eskov Strandpark Thorum-Hinnerup Breum Junget By's Vihøj Breum Thise Thise RISGÅRDE BREDNING Hvalpsund Bjørnholm Bugt Strandby Trend Hvalpsund Overlade Fandrup Ullits Vester Hornum Gedsted Vesterbølle Farsø Gedsted V. Bølle Hornum Havbro Vognsild Klotrup-Bygum Østerbølle Vandvær Bjørnstrup Aars Blær Aale Ålestru Vandv Områder med særlige drikkevandsinteresser - ikke nitratfølsomme undersøgelsesområder Områder med særlige drikkevandsinteresser - nitratfølsomme undersøgelsesområder Indvindingsoplande til fremtidige vandværker - undersøgelsesområder Beskyttelseszoner til fremtidige vandværker, hvor kildepladsen forventes flyttet (Der vil ikke blive kortlagt i byområder) Nitratfølsomme indvindingsoplande til fremtidige vandværker - undersøgelsesområder Nitratfølsomme beskyttelseszoner til fremtidige vandværker, hvor kildepladsen forventes flyttet (Der vil ikke blive kortlagt i byområder) med et forbrug på 100.000 kbm og derover med et forbrug på 25.000-100.000 kbm med et forbrug på 0-25.000 kbm Kortlægning før 2005 NISSUM BREDNING Jestrup Smerup Hvidbjerg Flovlev Semb Jegindø Jegind KÅS BREDNING Rødding Knud Strands Rødding Krejbjerg Oddense Jebjerg V. Lyby Lyby Jebjerg V. Grønning Lyby Strand Ø. Grønning Lundø Nordre LOVNS BREDNING Ulbjerg Fjelsø Fjelsø Hvam H Kortlægning 2005-2008 Kortlægning 2009-2012 Hellerød Copyright: KMS og Viborg Amt

Hvidbjerg j g Redsted V. Assels Redsted Øster Assels Ø. Assels Vejerslev Sillerslev Sillerslevøre Centrum Ørding Ørding Sillerslev Centrum-Ljørslev Nymølle SALLING SUND Glyngøre Glyngøre Harre Vig Durup Hjerk-Harre Harre O. Hjerk Vester Hjerk Durup Roslev Tøndering Roslev Thorum-Hinnerup Breum Vihøj Breum Thise Thise RISGÅRDE BREDNING Hvalpsund Hvalpsund Ullits Gedsted Vesterbølle Gedsted V. Bølle Klotrup-Bygum Østerbølle Vandvær Testrup Aalestrup Ålestrup Testrup Simested Skedshale Simested Torup Nørager Rørbæk Døstrup Høndrup Vebbestrup Øster Doense Redsø Bilag til regionplan 2000-2012 - Tillæg nr. 17 Venø By emdal Jegindø Jegind Venø VENØ BUGT KÅS BREDNING Kås Sø Lihme V. Hærup V. Hærup Lihme Lem Rødding Vejby Regionalvandværket Sønderlem Vig Knud Strands Ejsing Rødding Vejby Ramsing Krejbjerg Balling Ramsing Rettrup Oddense Flynder Sø Hem Hvidbjerg Rønbjerg Hem Jebjerg V. Lyby Lyby Skive Jebjerg V. Grønning Tastum Lyby Strand SKIVE FJORD Ø. Grønning Tastum Dommerby Skive Stårup Højslev Stby. Lundø By's Bådsgård Vig Halskov Lundø Nordre Nr. Søby Lundø Bådsgård Marks Højslev Kirkeby Højslev Højslev St.by Røgind Hald Ørslevkloster LOVNS BREDNING Hejlskov Borup Knudby Kvosted Virksund Virksund HJARBÆK FJORD Fiskbæk Sundstrup Lynderup Ulbjerg Ulbjerg Låstrup-Nr. Rind Hjarbæk Nr. Rind Løgstrup Låstrup Skals Skals Fjelsø Fjelsø Løvel ny Bjerregrav Hvam Løvel Hvam Møldrup Møldrup Bjerregrav Roum Rødsø Rødding Roum Hersom Vammen Vammen Foulum Hærup Sø Hvilsom Hvilsom Klejtrup Klejtrup Sø Klejtrup Tjele Hovedgårds Tjele Langsø Hannerup Hvornum Lindum Nr. Vinge Lindum Sjørring Vorning Nørrehedens Vorning Hørby Skoleby Hørby Sdr. Onsild Hvidding Hammershøj Handest Hobro Glenstrup Sø Valsgård Fårup Sønderbæk BESKYTTELSE AF GRUND- VANDET I VIBORG AMT Sydlige del af amtet VIBORG AMT, Miljø og Teknik, August 2002 Struer Hjerm Handbjerg Ryde Vinderup Skallesø Hjerl Hede Sevel Stubbergård Sø Fly Fly Vridsted Vridsted Kjeldbjerg Kjeldbjerg Sjørup Iglsø Sjørup Stoholm Stoholm Daugbjerg Gammelstrup Mønsted Sparkær Mønsted Sparkær Romlund Ravnstrup Romlund Viborg Viborg kom. - Syd Viborg kom. - Nord Viborg kom. - City Søndersø Nørresø Bruunshåb Bruunshåb Vinkel Rødding Tapdrup Vinkel Bys Vejrumbro Vejrumbro Foulum Ørum Thorsager Mammen By Ørum Øby Mollerup Lee Lee Kvorning Tindbæk Hjorthede Løvskal Hammershøj Tindbæk Sdr. Vinge Terp Markvang Vandforsyning Ålum Fussing Sø Ø. Vel Hvam Mejeriby Herrup Vedsø Mammen Hjorthede Holstebro Nørre Felding Mejdal Mejrup Kirkeby Sørvad Tvis Borbjerg Skave Aulum Hodsager Ovstrup Feldborg Vivtrup Haderup Simmelkær Hessellund Hede Sdr. Resen Resen Ilskov Kongenshus Mindepark Kølvrå Karup Kølvrå Karup Karup Grønhøj Grønhøj Frederiks Frederiks Haurdal Skelhøje Nr. Knudstrup Skelhøje Knudstrup Gråmose Neder Hvam Hald Sø Neder Hvam Thorning Thorning Almind Kirkeby's Almind Sjørslev-Demstrup Kjellerup Demstrup Almtoft-Kjellerup Pederstrup Pederstrup Vinderslev Vinderslev Sdr. Rind Nørskovlund Ny Rødkærsbro Hinge Sø Rødkjærsbro Højbjerg By's Tange Sø Ans Lemming Tange Vindum Ans Roe Bjerringbro Sønderbro Roe Bjerringbro Sahl Sahl Gerning Truust Fårvang Vesterbro Vejerslev Hvorslev Hvorslev Ulstrup Thorsø Aidt Ulstrup Enslev Aidt Thorsø Vellev Thorsø Sall Hammel Enslev Svenstrup Lang Kong Områder med særlige drikkevandsinteresser - ikke nitratfølsomme undersøgelsesområder Områder med særlige drikkevandsinteresser - nitratfølsomme undersøgelsesområder Indvindingsoplande til fremtidige vandværker - undersøgelsesområder Beskyttelseszoner til fremtidige vandværker, hvor kildepladsen forventes flyttet (Der vil ikke blive kortlagt i byområder) Nitratfølsomme indvindingsoplande til fremtidige vandværker - undersøgelsesområder Nitratfølsomme beskyttelseszoner til fremtidige vandværker, hvor kildepladsen forventes flyttet (Der vil ikke blive kortlagt i byområder) med et forbrug på 100.000 kbm og derover med et forbrug på 25.000-100.000 kbm med et forbrug på 0-25.000 kbm Kortlægning før 2005 Kortlægning 2005-2008 hede Rødding Vildbj Sønderos Sunds Sø Sunds Munklinde Skægkær Sejling Silkeborg Grauballe Gjern Farre Copyright: KMS og Viborg Amt Kortlægning 2009-2012