Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag
Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen i medlemslandene senest 1/1 2014. I Danmark er IPM en del af Grøn Vækst Formålet er at reducere afhængigheden af pesticider. IPM er beskrevet med 8 principper
Opgjort BI i 4 EU-lande Data er indsamlet i EU projektet Endure Behandlingshyppighed i vinterhvede UK Frankrig Tyskland Danmark Data fra: 2006 2006 2007 2007 Ukrudt 2,52 1,4 1,9 1,33 Svampe 2,35 1,6 1,9 0,64 Skadedyr 1,74 0,3 1,2 0,20 Vækstreg. 1,07 0,7 0,8 0,18 Total 7,68 4,0 5,8 2,35 Behandlingshyppighed i vinterraps UK Frankrig Tyskland Danmark Data fra: 2006 2006 2007 2007 Ukrudt 2,23 1,8 1,6 1,2 Svampe 2,57 1,1 1,0 0,3 Skadedyr 2,08 2,8 2,3 1,2 Vækstreg. * 0,4 0,5 0,0 Total 8,88 6,1 5,4 2,7 * vækstregulering med i svampe
De 8 IPM-principper på dansk 1.Vi forebygger og bekæmper ukrudt, sygdomme og skadedyr ved flere metoder, navnlig ved: at have et varieret og sundt sædskifte at bruge hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (god og rettidig etablering, passende udsædsmængde mv.) at bruge resistente eller tolerante sorter, når det er muligt og bruge udsædsmateriale af høj kvalitet at gødske, kalke, vande og afvande i passende omfang at forebygge spredning af ukrudt, sygdomme og skadedyr (omhyggelig rengøring af maskiner mv.) at beskytte og øge mængden af nytteorganismer i og omkring det dyrkede areal
Bedste såtid hvede Tidlig såning Sen såning Udbytte + - Lejesæd* - + Ukrudt - + Goldfodsyge - + Meldug* + - Septoria* - (+) Snegle + - Havrerødsot* - + Sneskimmel - + *Sprøjtning rel. billigt med nuværende priser
Hvedesorters modtagelighed for svampesygdomme i Sortsinfo. Kar. 0 til 3 Gulrust Brunrust Meldug Septoria Timaru 0 0 1 2 Jensen 1 3 1 2 Tabasco 3-1 2 Tuareg 3 3 1 2 KWS Yaris 1 2 2 2 Hereford 1 3 2 2 Viscount 2 0 2 2 Frument 2 2 2 2 JB Asano 3 1 2 2 Mariboss 1 1 3 1 Ambition 1 3 3 1 Alfaromero 1 3 3 1 Conqueror 2 2 3 2 Oakley 3 1 3 3
2. Vi kender og følger skadevolderne i afgrøderne, bruger varslinger og prognoser og søger råd hos kvalificerede og uvildige rådgivere.
På Landbrugsinfo findes Planteværn Online med værktøjer til problemløsning og nøgler til skadevoldere. Uddrag af ukrudtsnøglen
3. Vi inddrager varslinger, prognoser og skadetærskler, når vi tager beslutninger om plantebeskyttelse. Desuden tager vi hensyn til regionale og klimatiske forhold. Bekæmpelsesbehov, Bladlus i Vinterhvede, 16. juni - 22. juni 2010
Varsling/registreringsnet på Landbrugsinfo. Svampe og skadedyr i korn, svampe i roer, skadedyr i raps og kartofler. Eksempel fra fabriksroer, hvor varsling laves af NBR, DLS og Agricenter. 2010 2009
4.Vi vælger ikke-kemiske metoder (biologiske, mekaniske, termiske(varme) mv.) mod skadevolderne, hvis metoderne er tilstrækkeligt effektive og rentable.
Kemi vs. radrensning i vinterraps Antal ha med rækkeafgrøde Omkostninger, kr. pr. ha Alm. marksprøjtning (1) Radrensning (2) Radrensning + båndsprøjtning (3) 10 1.354 1.983 2.177 20 1.352 1.250 1.444 40 1.350 883 1.077
5.Vi vælger de pesticider, som passer bedst til opgaven og giver mindst risiko for bivirkninger på menneskers sundhed, på andre organismer i naturen og på miljøet.
Rådgivning vedr. princip 5 Valg af de fagligt set bedste midler til givne opgaver har i mange år været hovedfokus i rådgivningen skal fortsætte som hidtil Pointsystem for pesticider Point kommer formentlig til at svare til afgiften, dvs. det bliver økonomien, der kommer til at bestemme I Danmark meget få alternativer at vælge mellem til mange opgaver
6. Vi vælger den korrekte dosering, så vidt muligt nedsatte doseringer. Vi behandler så få gange som muligt, pletsprøjter mv. Samtidig forebygger vi, at skadevolderne udvikler resistens mod midlerne.
Ukrudtsmidler, virkningsklasse A og B N Boxer (eksempel fra øvrige klasser)
7.Er der risiko for resistensdannelse, forsøger vi at erstatte nogle af behandlingerne med midler med andre virkningsmekanismer, eller vi blander midler med forskellige virkningsmekanismer. Resistent agerrævehale
Vårbyg contra vinterhvede ved resistent agerrævehale (højt udbytte) Vinterhvede Maltbyg Vårbyg 95 hkg/ha 73 hkg/ha 73 hkg/ha 110 kr/hkg 126 kr/hkg 110 kr/hkg Indtægter 10855 9423 8255 Alm stykomk. 3166 2173 2173 DB I 7689 7250 6082 Maskinomk. m.m 3055 2650 2650 DB II 4634 4600 3432 Omk. resistent rævehale 625 169 169 Nyt DB II 4009 4431 3263 Køb af udbytteforskel 2420
Vårbyg contra vinterhvede ved resistent agerrævehale (gns. udbytte) Vinterhvede Maltbyg Vårbyg 86 hkg/ha 66 hkg/ha 66 hkg/ha 100 kr/hkg 112 kr/hkg 100 kr/hkg Indtægter 9005 7617 6825 Alm stykomk. 3166 2173 2173 DB I 5839 5444 4652 Maskinomk. m.m 3055 2650 2650 DB II 2784 2794 2002 Omk. resistent rævehale 625 169 169 Nyt DB II 2159 2625 1833 Køb af udbytteforskel 2000
8.Vi følger op på, hvordan indsatsen har virket. Udgangspunktet er en løbende overvågning af skadevolderne i marken og registreringer i sprøjtejournalen.
Ukrudtskort
IMP- værktøjskasse Pointsystem til evaluering på vej
IPM- Fremtidens planteværn - opsamling Vi er meget langt i Danmark med IPM. Andre EU-lande skal arbejde hårdt for at nå vores lave pesticidforbrug. Kan det give os en konkurrencefordel? For at nå længere med IPM skal vi blive endnu bedre til at inddrage økonomiske attraktive alternativer til pesticider. Beslutningsværktøjer skal videreudvikles og tages i brug.
3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Markkantstribe Sprøjtefri randzone Fuglekasser
Markkantstribe / Conservation headlands Ved at kombinere tiltag opnår man større effekt. Tæller med i markens areal i Enkeltbetaling.
Udkast til 2011. Tæller med i markens areal i Enkeltbetaling Barjordsstribe Faunastribe
Sprøjtefri og også gerne gødningsfri randzone. 6 meter er nok.
Udbytter ensidig vårbyg, Forsøg på Falster på blandet JB 4 60 hkg pr. ha 50 40 30 20 2002 2003 2004 Vårbyg 100 % N Vårbyg 60 % N Vårbyg 60 % N, u pest.
BIODIVERSITET Mangfoldigheden af liv og levesteder.
Sæt fuglekasser op. Jo flere fugle, jo flere skadedyr bliver spist.
Faktaark på Landbrugsinfo
Vigtigste konklusioner: Sprøjt så lidt som muligt, tillad lidt ukrudt som fødegrundlag. Etabler sprøjtefri randzoner, helst også gødningsfri. Undlad at pløje helt ind til hegn/skel, tillad fodpose, gerne plejet og lysåben. (faunastriber) Sæt fuglekasser op. Disse tiltag vil have markant positiv effekt på biodiversitet, også den nyttige som rovinsekter og jagtbart vildt.
Tak for opmærksomheden