Ikke råd til medicin. Tomrum uden prostitution. Hjemløs interviewer fødevareministeren

h u sfo r bi nr. 9 september 2014 18. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Ikke råd til medicin Tomrum uden prostitution Hjemløs interviewer fødevareministeren KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, ruth@husforbi.dk ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf. 3370 7642, tlf. 3070 6725, Christian.B@dgmedia.dk Digitalsjasen John Hansen, tlf. 5240 9069, john@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069 Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 95.000 LÆSERTAL 501.000 (4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 1.800 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. oktober 2014. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi leder Menneskelig værdi Hus Forbi har været til 20 års jubilæumskonference i den internationale organisation for hjemløseaviser, INSP, som vi er medlem af. To af veteranerne fra hjemløseavisernes verden holdt hver sin jubilæumstale. Tim Harris fra Real Change i Seattle, USA, beskrev hjemløshed som umenneskeliggørelse af mennesker, hvis barske liv ofte er til at forudse fra fødslen. Outsidere, som vi andre lærer at frygte og foragte, og som i bedste fald betragtes som usynlige, og som ofte kommer til at tvivle på deres egen værdi som menneske. Det er den menneskelige værdi, Hus Forbi og hjemløseaviserne i resten af verden handler om at genrejse og fjerne enhver tvivl om. Tim sluttede af med at erklære, at hjemløseaviserne verden over udgør en bevægelse, der bygger på kærlighed. Den anden tale blev holdt af John Bird fra britiske The Big Issue. Han spillede mere på indignationen og vrede, og han er stærkt indigneret over den stigende privatisering af den sociale sektor. Storbritannien er et skræmmende forbillede, når det kommer til privatiseringer. En kollega fra Makedonien fik ikke indrejsetilladelse til konferencen i Glasgow. Og da INSP forsøgte at tale hendes sag overfor myndighederne, blev de henvist til et privat firma, som krævede betalingskortnummer og derefter trak penge for at viderestille til en ubehjælpsom bureaukrat. Den britiske regering skubbede ansvaret for at stille forhindringer i vejen for ytringsfriheden og udvekslingen af metoder til at skabe social fremgang videre til et privat firma, som er uden for demokratisk kontrol! Det har givet et par henvendelser, at Hus Forbi i sidste måned skrev om G4S, som aktiverer udsatte ledige. Henvendelserne skyldes kritiske udtalelser om, at danske kommuner ikke bør samarbejde med en virksomhed, der arbejder i de områder, Israel har besat. Hus Forbi er ikke et udenrigspolitisk magasin, så Mellemøsten må læserne blive kloge på andetsteds. Men de problemer, der er forbundet med privatisering af sociale ydelser, slipper vi ikke. Virksomheder som G4S har til formål at skabe værdi for aktionærerne. Ifølge avisen The Independent har G4S måttet betale over en milliard kroner tilbage i Storbritannien, fordi man kom til at tage for mange penge for at drive fængsler. Skatteyderne betalte blandt andet for opbevaring af indsatte, som var afgået ved døden. Det siger alt om, hvor meget mennesker betyder på bundlinjen. I forvejen kender vi til håbløse og uvirkelige aktiviteter, som private aktører har sat ledige til at udføre herhjemme. Selvom medarbejdere i den slags private virksomheder er uddannet socialrådgivere eller pædagoger, så skal de følge arbejdsgivernes strategiske mål om at skabe værdier til aktionærerne. Jeg taler ikke imod privat foretagsomhed. Tværtimod. Hus Forbi er selv et godt eksempel på, at det kan hjælpe mange. Læs bare Hus Forbi-sælger Connys artikel på side 17. Men som redaktør på en hjemløseavis, der er del af en bevægelse, som bygger på kærlighed og arbejder for at give mennesker troen på sig selv igen, kan jeg kun blive indigneret, når aktionærers værdiskabende aktiviteter koster socialt udsatte borgere troen på deres egen værdi som mennesker. Poul Struve Nielsen, redaktør vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. indhold 6 12 11 Respekt, tillid og penge efterspørges 18 Sælgeren, ministeren og medisteren 28 Tandhjulet 32 Ny sælger Psykisk syge har ikke råd til medicin Medicin mod depression, psykoser og angst må vente til næste måned eller næste måned igen. Der er nemlig ikke penge til medicin på kontoen. Udsatte grønlænderes fristed Stjerneskibet er grønlændernes hus på Christiania. Her kommer mange hjemløse grønlændere, og misbruget af øl og hash er stort. Det er grønlændernes fristed, og de må gøre, hvad de vil. Vi er gæster hos dem, og det er ikke vores opgave at moralisere, siger kommunens opsøgende team. 17 8 26 Tomrum uden prostitution På Reden i Odense er man opmærksom på, at de af deres brugere, der er kommet på lægeordineret heroin, oplever et massivt tomrum, når de ikke længere skal jagte penge til stoffer gennem prostitution eller kriminelle handlinger. Sådan holder vi sommerferie Op mod 1.100 forskellige mennesker i alle aldre, køn og faconer var med på Ferie Camp 2014, der fandt sted i Fredericia i uge 32 og var arrangeret af Landsforeningen af VæreSteder (LVS). Vi hjemløse er en stor, forskellig skare af mennesker, som er smukke på hver vores måde. Connie Karina Andersen, Hus Forbi-sælger KOMMUNAL v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang 3

netværksven for en ung hjemløs i København? DU har lyst til at støtte et ungt menneske, som lever på kanten. giver et par timer om måneden. bliver en sparringspartner i et ungt menneskes liv. er minimum i slutningen af 20 erne. får relevante og opkvalificerende kurser og sparring, samt bliver en del af fællesskabet i Missionen blandt Hjemløses frivilligkorps. Interesseret? Kontakt projektleder Rikke Prip Estrup rpe@hjemlos.dk 3138 2824. Læs mere på hjemlos.dk Skattefrihed til udsatte og lovlige hårde stoffer LA-forslag får blandet modtagelse af Peter Andersen Liberal Alliance fik sat gang i debatten i begyndelsen af august, da partiet fremlagde et nyt socialpolitisk udspil, Mere velfærd, mindre bureaukrati. Blandt forslagene er, at socialt udsatte skal have mulighed for at tjene op til 7.000 kroner om måneden skattefrit og uden modregning i kontanthjælpen, og - Forslaget hænger slet ikke sammen med partiets socialpolitik i øvrigt. Ole Skou, SANDs socialjurist at det skal gøres lovligt at være i besiddelse af både hash og hårde stoffer til eget forbrug. Arbejdsmarkedsordfører i Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, understreger, at førstnævnte forslag alene skal gælde den gruppe af udsatte, som er helt uden kontakt med det normale arbejdsmarked og ikke vil være i stand til at bestride eksempelvis et fleksjob. - I mange år har man lavet en meget dyr indsats for socialt udsatte, og man kan stille spørgsmål ved, hvor meget det hjælper. Vi er godt klar over, at det ikke vil være en revolution, men det vil være en løsning for nogle mennesker at arbejde lidt, når de selv kan, og det vil vi ikke stå i vejen for. Så foreslår vi, at man hvert halve år kan blive indkaldt til en samtale, hvor man kan få tilladelsen fornyet, siger han. Skeptisk De hjemløses organisation, SAND, har tidligere været fremme med lignende tanker. Men SANDs socialjurist, Ole Skou, er alligevel mere end skeptisk. - Hidtil har Liberal Alliances socialpolitik jo været, at bare vi sætter skatterne ned, så kommer resten af sig selv. Og forslaget hænger slet ikke sammen med partiets socialpolitik i øvrigt. Desuden tror jeg simpelthen ikke, det kan lade sig gøre rent praktisk. En ting er kontanthjælpen, men hvad med boligydelse, pensionstillæg, medicinkort og varmehjælp? Det hele hænger jo sammen, og jeg kan ikke se det for mig, siger han. Ole Skou er til gengæld positiv over for forslaget om at legalisere hash og narkotika til eget forbrug. - Det er katastrofalt, at de unge, som er blevet afhængige, bliver stigmatiserede, når de står på tærsklen til at blive en del af det her samfund. Henrik Rindom, overlæge og misbrugsekspert Afkriminalisering En lignende melding kommer fra Henrik Thiesen, som er hjemløselæge i Københavns Kommune. - Der er ikke noget, der taler for, at det vil føre til et øget forbrug. Man bruger i dag en masse ressourcer på at gå efter små mængder i stedet for at flytte indsatsen hen, hvor problemerne er. Man kriminaliserer nogle mennesker, som ikke er kriminelle, og det fører bare til øget kriminalitet. I Portugal har man afkriminaliseret både hash og hårde stoffer, uden det har ført til en stigning i antallet af misbrugere. Og ifølge overlæge og misbrugsekspert, Henrik Rindom fra Hvidovre Hospital, er det ikke forbud, der skal til, hvis man vil begrænse misbrug. - Det er katastrofalt, at de unge, som er blevet afhængige, bliver stigmatiserede, når de står på tærsklen til at blive en del af det her samfund. De skal have hjælp, ikke kriminaliseres, siger han til Berlingske. foto: Ombold Ombolds Københavnermesterskab 2014. På billedet er Nicolai, Ricky, Clark og Peter på mål (alle landsholdsspillere). Den stakkels politiker er Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten. Hjælp Superman til Chile Hus Forbi støtter hjemløselandsholdets tur til VM af Poul Struve Nielsen Hvis man ser på holdkortet for det danske hjemløselandshold i fodbold, så må holdet have gode chancer ved VM for hjemløse i Chile den 19. til 26. oktober. Træneren skriver nemlig Clark Kent på holdkortet og det er som bekendt Supermans dæknavn. Der er dog ikke udsigt til, at spillerne bare breder kapperne ud, løfter de knyttede næver mod himlen, flyver over Atlanten og finder en telefonboks i Santiago for at skifte til rødt og hvidt. For det er to spillere, Clark og Kent, der sammen udgør dæknavnet, og de flyver ingen steder af sig selv. Men Foreningen Hus Forbi har doneret 15.000 kroner for at lukke hullet i budgettet, så organisationen Ombold, der arrangerer hjemløsefodbold i Danmark, kan købe billetterne til rejsen. af Benny Lauridsen Kort før deadline på dette nummer af Hus Forbi sendte et enigt socialudvalg i Aarhus Kommune en indstilling Udsattepolitik i Aarhus Kommune videre til formel vedtagelse i Aarhus Byråd. - Jeg regner med, at vi når i mål med hele den proces, vi nu sætter i gang, inden midten af 2015, siger stedfortrædende rådmand for magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Jan Ravn Christensen, der også er gruppeformand for SF i Aarhus. - Vi vil vurdere kvaliteten af de nuværende tiltag og udvikle nye indsatser, og det skal ske på et praktisk plan, hvor alle relevante instanser og grupper af borgere inddrages. Det omfatter også de mennesker, der har fingrene i fadet dem,vi tilbyder hjælp. Men vi er ikke i gang med at formulere en ny politik for udsatte dem, politikkerne, har vi nok af i forvejen, siger Jan Ravn Christensen til Hus Forbi. Forskningsresultater fra Københavns Universitets Center for Holdspil og Sundhed viser, at hjemløse får en forbedret livskvalitet af at spille flodbold, og hjemløselandsholdet er rollemodeller, som kan få flere hjemløse til at gå på banen. Derfor støtter Hus Forbi landsholdets deltagelse ved VM. Selvom turen nu er sikret, er der stadig brug for penge for at give den bedst mulige opbakning til den socialt udsatte gruppe spillere, som skal ud på den lange rejse. Men tilbage til Clark Kent. Clark betegnes på Ombolds hjemmeside som landsholdets humørspreder. Han holder med FCK. Kent er 37 år og fra Ballerup, og han kæmper med andre stoffer end grøn kryptonit. Men fodbold er med til at give ham troen på, at han kan holde misbruget på afstand, beretter Ombold. Kent er Brøndby-fan. Hjælp til udsatte skal ses efter i sømmene Aarhus Kommune sender de nuværende tilbud om hjælp til udsatte borgere til eftersyn Indstillingen til byrådet står på et forslag fra Socialdemokratiet. I det forslag nævnes blandt andet et stort debatmøde, og at der kan arrangeres brugermøder på værestederne, kommunale som private. Her kan brugere af værestederne komme med forslag til, hvordan Udsattepolitikken kan udformes. Det er brugerne, der fra deres dagligdag har størst viden om, hvor problemerne er, og måske har de gode forslag til, hvordan de kan løses. landsformand: forbyd prostitution! KFUK s Sociale Arbejde i Danmark, som blandt andet driver projekterne med navnet Reden internationalt og i de større danske byer, er blandt fortalerne for et forbud mod prostitution i Danmark. Nu mener landsformanden for organisationen, at en norsk evaluering peger på, at det er nødvendigt med et sådan forbud. - Evalueringen af det norske forbud mod købesex viser, at loven virker efter hensigten. På alle parametre. Det betyder, at sexkunder og kyniske menneskehandlere nu kun kan handle frit i Danmark, der som det eneste land i Skandinavien stadig tillader køb af seksuelle ydelser, siger Lisbeth Trinskjær, landsformand for KFUKs Sociale Arbejde. udsattedag i aalborg Sammen med de frivillige organisationer og Aalborg Kommunes Udsatteråd arrangerer Center for Voksne igen i år Udsattedag i forbindelse med Aalborg i Rødt. Arrangementet forgår på Gl. Torv den 6. september 2014 fra klokken 11-16. Formålet med arrangementet er at skabe fokus på 'de skæve eksistenser' og dermed de vilkår og muligheder, der findes for socialt udsatte og hjemløse i Aalborg. fælles boligstrategi i randers Randers Kommune, Fogedretten og boligorganisationerne er på vej med en fælles boligstrategi, der skal forebygge udsættelser samt sikre billige boliger og gode naboskaber i almene boliger i Randers. Strategien ventes klar til efteråret. Omkring 60 medarbejdere fra Randers Kommune, Fogedretten, administrationsselskabet RandersBolig samt en række byrådspolitikere og bestyrelsesmedlemmer fra boligforeningerne har været samlet til en boligkonference for at tage første skridt mod en fælles boligstrategi. En strategi, der skal forebygge udsættelser, sikre billige boliger og gode naboskaber i almene boliger i Randers. 4 HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang 5

Psykisk syge ledige har ikke råd til medicin Fire ud at ti kontanthjælpsmodtagere har måttet undvære medicin, fordi de ikke har råd. Det kan være farligt for psykisk syge at stoppe med medicin, advarer professor i psykiatri af Birgitte Rørdam - Vi ser, at psykisk syge, der ikke får deres medicin, begår selvmord eller gør skade på andre, og det er ikke spor usædvanligt, at folk bliver smidt ud af deres lejlighed. Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri Medicin mod depression, psykoser og angst må vente til næste måned eller næste måned igen. Der er nemlig ikke penge til medicin på kontoen. Fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. Det viser en undersøgelse foretaget af Trygfonden blandt 6.000 danskere. Til sammenligning har kun fem procent af befolkningen som helhed måttet fravælge medicin på grund af økonomi. Psykisk syge udgør ifølge en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) knap en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne, og antallet er stigende, da det er blevet markant sværere at få tildelt førtidspension. I landsforeningen for sindslidende, SIND, er de bekymrede over, at så mange syge kontanthjælpsmodtagere ikke har råd til at købe medicin. Ikke råd - Vi hører ofte om mennesker, der stopper med medicinen, fordi de ikke har råd, men at det er fire ud af ti, der oplever det, kommer bag på mig, og det skal vi reagere over for. Det bør under ingen omstændigheder være sådan, at psykisk syge ikke tager medicin af økonomiske grunde, siger SINDs formand, Knud Kristensen, og fortsætter: - Hvis folk ikke får deres medicin, bliver de mere syge. Vi har oplevet personer med depression og psykoser, der får tilbagefald og bliver indlagt igen, og det kan, som vi jo ved fra aviser, få katastrofale følger. Også ADHDpatienter kan blive meget voldsomme, og har man angst, kan det ende med, at man stopper med al aktivitet og ikke tør gå uden for en dør, så i alle tilfælde har det store omkostninger både for den enkelte og for samfundet, siger han. Psykisk syge personer skal selv betale for deres medicin, så længe de ikke er indlagt, og det kan, afhængigt af lidelsen, dreje sig om langt over tusinde kroner om måneden, efter at medicintilskuddet er trukket fra. Stram tolkning Personer, der kan dokumentere en udgift på mere en 17.500 kroner om året, kan få et kronikertilskud. Men ligger man under det beløb, skal man selv afholde udgiften, med mindre man får sin kommune til at hjælpe med betalingen, og mange kommuner tolker, ifølge Knud Kristensen, reglerne om hjælp til medicin meget stramt. - Vi oplever, at mange kommuner giver afslag på hjælp til medicin til psykisk syge på kontanthjælp, selvom de har mulighed for at bevilge tilskud ud fra en individuel trangsvurdering. Samtidig er der mange psykisk syge, som ikke kender deres rettigheder og slet ikke har kræfter til at kæmpe kampen med deres kommune, siger han. I SIND hører de ofte pårørende fortælle, at de betaler for medicin til deres syge søn eller bror, fordi de ikke selv har råd, men det er langt fra alle, der har en pårørende, der kan træde til. - Alt i alt er det for tilfældigt, hvem der får hjælp til medicin, og det kan vi ikke leve med. Jeg mener, at alle, der har brug for medicin, bør have det gratis, siger han. Farligt at stoppe med medicin Også Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri og forsker i depressioner, er bekymret over udviklingen. Han - Kommunerne bør udnytte den mulighed, de har for at give tilskud til medicin. Det burde de have en interesse i, da deres borgere på den måde bliver mere raske. Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil understreger, at det kan være meget farligt at stoppe med medicin, hvis man er i behandling på grund af en psykisk lidelse. Folk kan blive frygteligt syge, og er de først blevet psykotiske, føler mange sig ikke syge og vil ikke tage medicin, og så kan det ende med, at de bliver tvangsindlagt og skal tvangsmedicineres. - Vi ser, at psykisk syge, der ikke får deres medicin, begår selvmord eller gør skade på andre. Og det er ikke spor usædvanligt, at folk bliver smidt ud af deres lejlighed, fordi de på grund af deres angst har en adfærd, der generer naboerne, og så bliver de helt isoleret fra samfundet. Det er forfærdeligt for et velfærdssamfund, at psykisk syge personer ikke har råd til at blive behandlet. Det kan vi ikke være bekendt. Folk skal have så meget i kontanthjælp, at de også har råd til medicinen, siger han. Psykiatriordfører Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti mener også, at det er uacceptabelt, at psykisk syge ikke får deres medicin. - Vi taler så meget om, at nogle ikke vil tage deres medicin og derfor bliver mere syge og gør skade på sig selv og andre. Derfor forstår jeg ikke, at man ikke sikrer sig, at de syge har råd til deres medicin. Når det drejer sig om de alvorlige psykotiske lidelser, bør det offentlige betale. Når det gælder andre psykiske lidelser, må vi sikre os, at kommunerne benytter de muligheder, de har for at give medicinen, siger hun. I Folketinget Liselotte Blixt vil tage problemet op i Folketinget for at skabe sikkerhed for, at alle psykisk syge fremover får deres medicin. Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil kalder det Et stort problem, men hun mener, at reglerne er gode nok. - Psykisk syge kontanthjælpsmodtagere har ret til at få dækket udgiften til medicin via kommunen, hvis de ikke selv har råd. Men mange kommuner er for stramme i deres tolkning af reglerne, og mange psykisk syge ved ikke, at de har ret til at få tilskud. Kommunerne bør udnytte den mulighed, de har for at give tilskud til medicin. Det burde de have en interesse i, da deres borgere på den måde bliver mere raske, siger hun. Undersøgelsen er gennemført af Trygfonden i oktober 2013. Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at andelen reelt er endnu højere blandt kontanthjælpsmodtagerne, idet de svageste ofte ikke besvarer spørgeskemaundersøgelser. Måtte vælge mellem mad og medicin 19-årige Anna havde ikke råd til medicin, men blev personfarlig, da hun stoppede. I dag får hun ekstraordinært medicin af distriktspsykiatrien Min sygdom havde udviklet sig til skizofreni, men nu skulle jeg selv betale for min medicin, fordi jeg var blevet 18 år og fik kontanthjælp, siger Anna. af Birgitte Rørdam foto: Mette Kramer Kristensen Da Anna Johansen var 18 år, fik hun diagnosen skizofreni og kom i medicinsk behandling. Anna Johansen skulle selv betale sin medicin, mens hun var på kontanthjælp, og havde kun 300 kroner tilbage, når hun havde betalt sine faste udgifter, så hun måtte spare på maden for at få råd til medicin. Efter to måneder på ris droppede hun medicinen til fordel for mere mad, men i stedet begyndte hun at blive aggressiv. Anna Johansen blev bange for sin vrede, som hun kendte alt for godt fra tidligere, og ringede flere gange til distriktspsykiatrien for at få hjælp. Men de kunne ikke give hende medicin og fortalte hende ikke, at hun kunne søge tilskud i kommunen. Det fandt hun først ud af senere. - Da der var gået en måned uden medicin, blev jeg en dag så gal på min kæreste, at jeg tæskede ham, så han brækkede næsen og to ribben. Jeg blev rædselsslagen, da det gik op for mig, hvad jeg havde gjort, og opsøgte min psykiater og fortalte hende, hvad der var sket. Siden har jeg helt undtagelsesvis fået medicin udleveret af distriktspsykiatrien, fordi de mener, at jeg er personfarlig, hvis jeg ikke passer min behandling, siger hun. - Da der var gået en måned uden medicin, blev jeg en dag så gal på min kæreste, at jeg tæskede ham, så han brækkede næsen og to ribben. Var anderledes Anna Johansen gik i 1. klasse, da hun første gang fornemmede, at hun var anderledes end andre. Hun kunne finde på at være provokerende over for folk. Samtidig havde hun fantasier og sagde indimellem, at hun hed noget andet i skolen, så hendes klassekammerater tog afstand fra hende, men hun kunne ikke selv se, at hun opførte sig underligt. Da hun var 12 år, blev hun en dag så rasende på en fyr, der smed en sten efter en pige, at hun slog ham hårdt ind i et træ, så han kom alvorligt til skade med sin ryg og endte i en kørestol. Bagefter kunne hun ikke huske, hvad der var sket, men via skolen endte hun på psykiatrisk børneafdeling i Næstved, hvor hun kort efter fik diagnosen skizotypisk sindslidelse og kom i medicinsk behandling. - Det hjalp mig, da jeg begyndte at få medicin. Jeg blev mindre vred og opfarende, men da der var gået et par år, stoppede jeg med medicinen, fordi jeg troede, at jeg var blevet rask, forklarer hun. Men Anna Johansen var ikke blevet rask. Uden medicin var hun hele tiden ked af det, hun skar i sig selv, havde angstanfald, kom op at toppes og slås med folk. Det værste var, at hun havde en mandsstemme inde i sig, som nedgjorde hende og fortalte hende, at hun måtte gå til angreb på andre, fordi de var ude efter hende. - Det var rædselsfuldt, men jeg tav med det, for jeg var usikker på, hvad der var normalt, og samtidig var jeg bange for at ende som min mor, der var psykisk syg. Først en dag, da jeg blev hentet af en ambulance, fordi jeg ikke kunne trække vejret, kom jeg igen i behandling i psykiatrien. Det viste sig, at min sygdom havde udviklet sig til skizofreni, men nu skulle jeg selv betale for min medicin, fordi jeg var blevet 18 år og fik kontanthjælp, siger hun. Farligt at stoppe med medicin I dag, et halv år efter at Anna Johansen startede med at få medicin af distriktspsykiatrien, har hun det bedre end nogensinde. Hun hører ikke længere stemmer, skærer ikke i sig selv og bliver fulgt tæt af en psykiater og en sygeplejerske. Desuden får hun nu medicin mod angstanfald, som hun tager, hvis hun hidser sig op, og den gør hende så træt, at hun falder i søvn. For Anna Johansen betyder det, at hun for første gang i sit liv har fået overskud til at lægge planer for sit liv. Og nu overvejer hun at starte på HF og vil gerne uddanne sig til socialrådgiver. - Det vil altid forfølge mig, at jeg har skadet andre, men jeg har fået mod på at leve livet, og det er fantastisk. Jeg er med i et netværk for psykisk syge på Facebook og har oplevet, hvor godt det gør mig at hjælpe andre. Det giver mig energi og gør mig mere normal, så det vil jeg gerne blive ved med. 6 HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang 7

Nødvendigt at finde nye aktiviteter til tidligere prostituerede, der får lægeordineret heroin tomrum uden prostitution Selvom jeg er nede på heroinklinikken to gange om dagen for at fixe lægeordineret heroin, så savner jeg det ulovlige, siger Heidi. af Birgitte Ellemann Höegh foto: Heidi Lundsgaard På Reden i Odense er man opmærksom på, at de af deres brugere, der er kommet på lægeordineret heroin, oplever et massivt tomrum, når de ikke længere skal jagte penge til stoffer gennem prostitution eller kriminelle handlinger. Derfor har Reden startet et aktivitetsprojekt, der skal give kvinderne nyt indhold i livet og kompensere for den eksklusion, de oplever i samfundet. Her bager man brød og laver andre kreative projekter sammen. - Efter jeg var begyndt at få lægeordineret heroin, oplevede jeg, at jeg begyndte at isolere mig på mit værelse, fordi jeg ikke havde noget at lave. Jeg kedede mig og følte ikke, at jeg fik udfyldt min dag på samme måde som før. Til sidst endte jeg på gaden igen og begyndte at tage kokain, fortæller 41-årige Heidi, der sover på Reden i Odense hver nat på trods af, at hun siden januar 2013 har haft sin egen lejlighed i et kvarter uden for Odense. Heidi er ikke den eneste, der har stået i den situation, efter hun begyndte at tage lægeordineret heroin, som netop har til formål at hjælpe hende og de andre kvinder væk fra deres daglige jagt efter penge til deres misbrug. Heidi har i perioder skullet skaffe op mod 3.000 kroner om dagen til sit misbrug og har mere eller mindre, siden hun var 18 år, stået nede i sidegaderne til Reden i Odense og arbejdet som prostitueret - ellers var kriminalitet det eneste alternativ. Hjemløs i eget hjem Hun kom ad mange omveje til at bo på Redens faste bosted, Dueslaget, i en længere periode. Men i efteråret 2013 lukkede bostedet, og samtlige piger skulle hjælpes andre steder hen. Det blev for Heidis vedkommende i egen lejlighed, men hun kan ikke finde ud af at være i lejligheden, og faktisk har hun kun sovet der fire gange. Så hun er det, man kalder hjemløs i eget hjem. For at kompensere for det tomrum, der opstod i de tidligere prostitueredes liv, startede Reden i marts 2013 en netværksgruppe, hvor kvinderne på lægeordineret heroin kunne komme og mødes med andre kvinder i samme situation. Ergoterapeut Signe Kruse skal hjælpe kvinderne. - Det er på mange måder fedt for pigerne at slippe for at skulle skaffe penge til deres misbrug. Pludselig føler de sig raske og slipper for abstinenser, men så dukker der alligevel andre problemer op. Hjernen begynder at fungere igen, de keder sig og aner ikke, hvad dagen skal gå med. Nogle begynder at begå kriminalitet, og andre prostituerer sig for adspredelsens skyld og for at få et kick på en anden måde. - Det er på mange måder fedt for pigerne at slippe for at skulle skaffe penge til deres misbrug. Pludselig føler de sig raske og slipper for abstinenser, men så dukker der alligevel andre problemer op. Hjernen begynder at fungere igen, de keder sig og aner ikke, hvad dagen skal gå med. Signe Kruse, ergoterapeut Det får man ikke på lægeordineret heroin, og det er stadig kicket, de søger. De har oplevet så mange grimme ting i deres liv og har svært ved at rumme følelsen af at have det godt, og så er der mange, der begynder at straffe sig selv med dårlige følelser, siger Signe Kruse. - Selvom jeg er nede på heroinklinikken to gange om dagen for at fixe lægeordineret heroin, så savner jeg det ulovlige - det at gå ned og købe et stof og tage det, uden der er opsyn. Det giver mig det der sus, så jeg får spændingen i løbet af dagen, fortæller Heidi, der ellers tidligere kæmpede en årelang kamp for at komme væk fra den prostitution, som hun tidligere har beskrevet som uværdig, frygtfuld og fysisk og psykisk ødelæggende for sig selv. Nyt indhold Aktivitetsprojektet kører hver torsdag over middag i to en halv time, hvor kvinderne har mulighed for at mødes med ligestillede og sammen foretage sig noget nyt og andet, som kan hjælpe dem med at få indhold i deres liv i fremtiden. Der er tale om den form for indhold, som for andre virker selvfølgeligt. De laver mad sammen, dyrker motion, maler, laver perler og andre fritidsinteresser. Selvom kvinderne har aftalt, at det skal være et frirum fra det forråede gadeliv, som mange af dem stadig lever, er der også mulighed for, at en af pigerne kan komme og fortælle, at hun lige nu kæmper med nogle særlige problemstillinger. Det bliver så taget op, og der bliver lyttet til hende, hvis de har aftalt det på forhånd. - Heroinklinikken gør et kæmpe stykke arbejde og er enormt kompetent, men problemet er jo den svære hverdag, så vi søgte om og fik PUF-midler (Socialministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde, red.) til at starte vores 8 HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang 9

Respekt, tillid og penge efterspørges Rådet for Socialt Udsattes årsrapport peger på alvorlige svigt - Selvom jeg er nede på heroinklinikken to gange om dagen for at fixe lægeordineret heroin, så savner jeg det ulovlige - det at gå ned og købe et stof og tage det, uden der er opsyn. aktivitetsprojekt, som vi kalder det. Vores helt overordnede fokus kaldes for hverdagsrehabilitering, som vi prøver at træne dem i. Og herunder er det også vigtigt for pigerne at lære at indgå i en gruppesammenhæng, hvor de giver plads til hinandens forskelligheder, fortæller Signe Kruse. Metadon og kokain Heidi er ude af den lægeordinerede heroin igen, men kommer stadig i aktivitetsprojektet, som også giver plads til kvinder, der benytter sig af andre rusmidler eller substitutionsmedicin. - Hver gang, jeg skulle indtage den lægeordinerede heroin, blev jeg syg. Jeg fik hjertebanken og følte, jeg skulle besvime, så jeg havde ikke lyst til at udsætte mig for faren for et hjertestop. Så jeg kom på metadon igen. Det fungerer bedre for mig, og så har jeg et sidemisbrug på kokain - igen. Men torsdagsprojektet er fantastisk for mig. Jeg hygger mig SÅ meget og tænker ikke engang på at skulle i gaden og lave penge et par timer efter. Jeg får lov til at bage det, jeg har lyst til, tegne, male - ALT det, jeg vil, siger hun. Heidi er også glad for, at hvis hun har et problem, kan hun sige: Prøv at høre, jeg har behov for at sidde og snakke. - Så gør vi det. Det tomrum, jeg får udfyldt ude på gaden, bliver udfyldt på en kreativ måde her. På torsdag har jeg lovet at bage nogle chokoladenøddebunde med mascarponecreme til hele huset. Det giver mig en tilfredsstillelse, at jeg ved, jeg er god til det, og at de andre kan lide det, fortæller Heidi. Opgangsfællesskab Udover aktivitetsprojektet har Reden i samarbejde med Odense Kommune et andet projekt kørende, som de kalder Pro-Odense et exit projekt, hvor de også hjælper kvinder med prostitutionslignende adfærd og eftervirkning med sigte på, at kvinderne oplever en større -De kan for eksempel ringe til mig og sige, at de har tanker om at tage et fix eller gå ned i gaden, og så kommer jeg ud til dem. Jeg har i reglen et møde per kvinde ugentligt, og da kan vi også bare lave noget praktisk som opvask, tøjvask eller tømme skrald, for det hjælper dem til at få struktur i deres hverdag. Signe Kruse, ergoterapeut livskvalitet og måske får mulighed for at vælge prostitutionen fra. - I den sammenhæng er jeg på hjemmebesøg hos kvinderne enkeltvis. De kan for eksempel ringe til mig og sige, at de har tanker om at tage et fix eller gå ned i gaden, og så kommer jeg ud til dem. Jeg har i reglen et møde per kvinde ugentligt, og da kan vi også bare lave noget praktisk som opvask, tøjvask eller tømme skrald, for det hjælper dem til at få struktur i deres hverdag, fortæller Signe Kruse. Virkelig mange af Redens piger har svært ved at finde ud af at være i den lejlighed, som kommunen har hjulpet dem i. Og ud fra Redens synspunkt vil det give meget fin mening, hvis de kan få tildelt en opgang ved siden af Reden, hvor kvinderne kan bo i egne lejligheder og stadig være i tæt kontakt med Reden. Det er et af Redens leder, Mette Guuls, helt store ønsker, og det gælder også for Heidi. - Det ville være fantastisk, og jeg ville benytte mig af tilbuddet lige med det samme, for det hjælper mig meget at være tæt på Reden og ikke være alene. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg gør, hvis jeg bliver alene. Så nu sover jeg igen hver nat på Reden, slutter Heidi, der er på vej ned på stofbehandlingscentret for at hente sin metadon for siden at gå ned ad Pjentedamsgade til Enggade og sælge sig til hvem, der den dag får behov for at benytte sig af Heidis ydelser. af Poul Struve Nielsen I deres årsrapport, som blev offentliggjort den 27. august, maler Rådet for Socialt Udsatte et dystert billede af udviklingen på udsatteområdet i Danmark. Der er blevet flere udsatte, som har fået det værre, og regeringens indsats i form af besparelser på kontanthjælp og førtidspension skubber endnu flere ud over kanten. Da man fandt en pose penge, som ikke var anvendt fra satspuljen på udsatteområdet, gav man pengene til psykiatrien. I sit forord tager formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, pulsen på de socialt udsattes situation lige nu. Social udsattes mangel på tillid til, at for eksempel jobcentret eller socialforvaltningen vil dem noget godt, er en af de helt store udfordringer, som skal overvindes, for at samfundets hjælp for alvor bliver til gavn, skriver han. Ingen tillid Rådet for Socialt Udsatte prøver også at tage de udsattes synsvinkel. Jann Sjursen skriver videre: 'Hvad vil de mig?' spørger en kontanthjælpsmodtager, som skal til møde med dem på kommunen. 'Tager de min kontanthjælp, skal jeg endnu engang i en aktivering, som jeg ikke kan klare, har jeg fået for meget i boligsikring?' Citatet er udtryk for en bekymring og ikke for en forventning om noget godt. Socialt udsatte har utallige erfaringer med det offentlige med mange forskellige instanser og mange forskellige myndigheder gennem lang tid. Mange har givet op, de tror ikke længere på systemerne. Det samme kan desværre også gælde fra det offentliges side - der kan man også have givet op over for socialt udsatte, der har været i systemet i mange år. Mangel på respekt fra det offentliges side er med andre ord med til at underminere de socialt udsattes tillid til det offentlige system. Og det er svært at modtage hjælp fra nogen, man ikke har tillid til. Ingen penge Rådet for Socialt Udsatte efterspørger også penge og refererer til den situation, den unge kvinde ÅRS RAPPORT Mange har givet op. De tror ikke længere på systemet, siger Jann Sjursen. Rådet for Socialt Udsatte er helt enig i behovet for flere ressourcer til psykiatrien, men det ser ud til at ske på bekostning af andre presserende områder. foto: Lars Ertner Anna, som interviewes på side syv i dette blad, befinder sig i ligesom hele fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere: De undlader at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde har råd. 'Hvor meget lavere skal kontanthjælpen være?' spørger Jann Sjursen. Han tilføjer: Niveauet for uddannelseshjælp til unge under 30 år er i dag så lavt, at konsekvensen formentlig bliver stigende hjemløshed blandt unge. Rådet konstaterer også, at de såkaldte reformer, som blev gennemført for at spare på udgifterne til førtidspension og kontanthjælp, har ambitionerne om at hjælpe mennesker til hel eller delvis selvforsørgelse, og at der da ganske rigtigt også tilkendes færre førtidspensoner. Men det er spin og snyd, når den udvikling betegnes som en succes. Jann Sjursen skriver: Det gør de, men meget tyder på, at det er fordi, kommunerne siger nej til førtidspension og ikke fordi, at der kommer gang i de initiativer, som skal komme i stedet, nemlig rehabilitering, ressourceforløb og lignende. Ingen projekter Det er ikke kun pengene til den enkelte socialt udsatte, der spares på. Også midlerne til projekter for socialt udsatte er barberet ned til noget nær det rene ingenting. Eller som Jann Sjursen skriver: De udsatte har selvfølgelig satspuljen de fattiges finanslov. Den har været slunken i årevis, men blev ganske overraskende tilført nye midler, da ministerierne fandt uventede tilbageførte midler fra tidligere år. Regeringen og satspuljepartierne var dog ikke sene til at sende stort set alle de nye midler efter psykiatrien, heraf langt det meste til den behandlende psykiatri. Det harmonerer ikke med flere af Folketingets social- og psykiatriordføreres ambitioner om, at psykiatrien skal finansieres af den store finanslov. Rådet for Socialt Udsatte er helt enig i behovet for flere ressourcer til psykiatrien, men det ser ud til at ske på bekostning af andre presserende områder, som satspuljen normalt har finansieret for eksempel indsatsen for hjemløse, misbrugere og værestedsområdet. 10 HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang 11

Udsatte grønlænderes fristed Stjerneskibet er grønlændernes hus på Christiania. Her kommer mange hjemløse grønlændere, og misbruget af øl og hash er stort Stjerneskibet ligger midt i Pusher Street. Grønlændere i Danmark Hus Forbi sætter fokus på socialt udsatte grønlændere, der lever i Danmark. af Birgitte Rørdam foto: Mette Kramer Kristensen I en stor grå bygning midt i Pusher Street ligger Stjerneskibet, som er grønlændernes hus på Christiania. Huset rummer boliger, en klub - og nederst i huset ligger Café Tupilak. Her holder de mest udsatte grønlændere til. Her har de et fristed og er en del af et fælleskab, hvor ingen ser skævt til dem. Men misbruget af øl og hash er massivt i caféen, og en del besøgende ender med at hænge fast. - Det er stort set kun grønlændere, der benytter caféen. Her kommer unge og gamle for at hilse på dem, de kender, ligesom der kommer turister, der er på besøg fra Grønland. Og så er der stamgæsterne, som typisk drikker og ryger for meget. Mange bor ikke på staden, en stor del er hjemløse, og nogle af dem overnatter i porten til Stjerneskibet. Men fælles for dem er, at det er i caféen, de har deres netværk, siger Henrik Elgaard. Han er medarbejder i kommunens opsøgende team, som hjælper udsatte personer, der bor eller opholder sig på Christiania. Skaffer herbergspladser Det opsøgende team på Christiania besøger Café Tupilak flere gange dagligt for at se, om der er noget, de skal tage sig af. De hjælper blandt andet med at etablere misbrugsbehandlinger, skaffe herbergspladser til hjemløse, læse post og følge folk på jobcentret og til læge. - Alle i Stjerneskibet får tilbud om at blive testet for tuberkulose hver tredje måned. Når der er nogen, der er blevet smittet, følger vi vedkommende til behandling på Gentofte Sygehus, og derefter sørger vi for, at de kommer i Christianias Sundhedshus, hvor de får medicin. Det er vigtigt, at de følger behandlingen, da sygdommen nemt smitter blandt udsatte personer, som drikker for meget og spiser for lidt. En anden opgave er at hjælpe hjemløse grønlændere med at blive registreret i Danmark, så de kan få nogle penge at leve for. For selvom grønlændere lovmæssigt har samme rettigheder som danskere, så er det ikke altid nemt at få rettighederne til at træde i kraft. - Mange er flygtet fra Grønland på grund misbrug i familien eller skilsmisse, uden at de har medbragt et id-kort eller sikret sig en bolig. Og så kan de ikke få en NemKonto og kontanthjælp. Vi hjælper dem med at blive registreret i kommunen som hjemløse, men det er en besværlig proces. Jeg har flere gange oplevet, at grønlændere, der selv har forsøgt at blive registreret, er blevet afvist af folkeregistret, fordi de ikke kan vise gyldig legitimation, siger Henrik Elgaard og fortsætter: - En del af dem, vi kommer i kontakt med i caféen, har ikke haft noget at leve for, mens de har opholdt sig i Danmark. Jeg har mødt folk, der ikke har haft penge i flere måneder. De har hutlet sig igennem dagene, sovet på bekendtes sofaer eller på natcaféer, og det er ofte et meget hårdt liv med misbrug, dårlig eller ingen mad, og hvor de hele tiden skal være på vagt for ikke at få stjålet deres ejendele, siger han. Går ned fysisk Ifølge Henrik Elgaard er tilværelsen også hård for de grønlændere, der benytter Café Tupilak dagligt igennem længere tid. Hver dag er en fest, hvor der bliver drukket og røget fra tidligt til sent, og det kan hurtigt gå ned ad bakke fysisk, også selvom det opsøgende team forsøger at sikre, at folk får lægebehandling. - Jeg har flere gange fulgt folk fra caféen på hospitalet, hvor de er blevet indlagt med leverkoma og skinnebenssår på grund af misbrug af alkohol. Jeg har også været til flere begravelser på den konto. Hvis man ikke må drikke mere på grund af for eksempel skrumpelever, kan det være svært at komme i caféen, hvor de fleste andre drikker. Men det er også svært at holde sig væk, fordi det er her, de har deres netværk. Derfor er der nogle, der fortsætter med at drikke alligevel, forklarer han. Stjerneskibet Stjerneskibet har eksisteret, siden Christiania startede i 1971. Huset styres af beboerne på Christiania og drives til dagligt af grønlændere. Stjerneskibet består af 15 lejligheder, som bebos af grønlændere på samme vilkår som øvrige boliger på Christiania. Klub Angakok, hvor der ikke må drikkes alkohol og ryges hash, og hvor også familier med børn kommer. Klubben er fortrinsvis for medlemmer, der betaler kontingent. Café Tupilak, hvor stamgæsterne typisk drikker og ryger for meget. Det er grønlændernes fristed, og de må gøre, hvad de vil. Vi er gæster hos dem, og det er ikke vores opgave at moralisere. Men hvis de ønsker det, kan vi hjælpe. Henrik Elgaard, medarbejder i kommunens opsøgende team Men Stjerneskibet er grønlændernes hus, og det er ikke det opsøgende teams opgave at blande sig i, hvordan de lever. Og netop fordi det opsøgende team respekterer folks måde at leve på, vil mange gerne tage imod hjælp, vurderer Henrik Elgaard. - Det er grønlændernes fristed, og de må gøre, hvad de vil. Vi er gæster hos dem, og det er ikke vores opgave at moralisere. Men hvis de ønsker det, kan vi hjælpe. Vil de for eksempel gerne holde op med at drikke og ryge hash, står vi klar og kan hurtigt etablere en misbrugsbehandling. Behandlet mod tuberkulose Også Sundhedshuset på Christiania er klar til at hjælpe, hvis folk ønsker det. Ifølge Anne Føns, der har arbejdet i Sundhedshuset i en lang årrække, hjælper de mange grønlændere, hvoraf en del er tilknyttet Stjerneskibet. - En del af vores arbejde i forhold til Stjerneskibet er opsøgende. Det gælder blandt andet behandlingen af tuberkulose. Har folk tuberkulose, skal de have en stor mængde medicin hver dag i et halvt år. Det kan være svært at gennemføre, hvis man for eksempel er hjemløs og misbruger og overnatter forskellige steder. Så er det mere praktisk, at vi hjælper dem med at huske, at de får deres medicin. Sundhedshuset har også mange, der selv henvender sig, fordi de har halsbetændelse, øjenbetændelse eller et sår, der er gået infektion i og skal have penicillin. - Personer, der har en belastet livstil, kan nemmere komme til skade. Og hvis man ikke spiser sundt og ikke har adgang til bad, kan selv en lille rift udvikle sig til en infektion. Folk kan blive rigtigt syge. Det kan gå i blodbanerne, give feber og blodforgiftning. For nylig måtte vi for eksempel sende en grønlandsk fyr på hospitalet, fordi han havde et sår, der var slemt inficeret med stafylokokker, siger Anne Føns og fortsætter: - Vi har den fordel, at de fleste ikke har noget imod at søge hjælp hos os. Sundhedshuset repræsenterer ikke det etablerede system. Her kan alle komme, selvom de ikke har været i bad længe og er berusede. For os er det langt bedre, at folk kommer med en øl i hånden, end at de ikke kommer. På trods af det massive misbrug blandt de mest udsatte grønlændere og de følgesygdomme, det kan medføre, vurderer Henrik Elgaard, at det er godt, at grønlænderne har Stjerneskibet. - Det er af stor værdi, at grønlænderne har et sted, hvor de mødes med folk, der taler samme sprog og har samme kultur. Alternativet for mange ville være, at de var meget ensomme et sted ude i byen, og der blev set skævt til dem på grund af deres misbrug. Samtidig er det her et lille sted, hvor vi nemt kan komme i kontakt med folk, og det betyder, at vi har mulighed for at hjælpe, hvis de ønsker det. 12 HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang 13

S Ingen kontakt - Siden har jeg ikke haft kontakt med mine børn, og det er jeg ked af. I en periode derefter ringede jeg tit til dem, men de svarede ikke på telefonen. Og for nogle måneder siden mistede jeg min mobiltelefon, hvor deres numre stod i, og nu kan jeg ikke finde dem i telefonbogen, forklarer han. Efter at Jørgen Pedersen kom tilbage til København, boede han igen rundt omkring og i perioder i Stjerneskibet, indtil han for et år siden fik en lejlighed med bostøtte i Colbjørnsensgade på Vesterbro. I opgangen bor der mange andre grønlændere. Samtidig er der ansat to personer, som hjælper beboerne i deres dagligdag, og en sygeplejerske, der kommer hver uge. - Sygeplejersken vil have, at jeg skal i misbrugsbetjerneskibet blev hans hjem Jørgen Pedersen flygtede fra Grønland. Stjerneskibet på Christiania blev hans nye base Jeg havde ikke tænkt over, hvad jeg skulle i Danmark, siger Jørgen. af Birgitte Rørdam foto: Mette Kramer Kristensen En dag, Jørgen Pedersen kom hjem til sin lejlighed i Nuuk efter en uges fisketur, fandt han sin kone i seng med en anden. Samtidig havde hun drukket alle hans penge op. Og hun havde ikke betalt huslejen. Han besluttede, at nu var det nok, og købte en enkeltbillet til Danmark med afgang dagen efter. Det var i 2006. Siden har den nu 41-årige mand tilbragt en stor del af sin tid som hjemløs i Danmark med base i Café Tupilak i Stjerneskibet på Christiania, indtil han for et år siden fik en lejlighed med bostøtte på Vesterbro i København. - Jeg havde ikke tænkt over, hvad jeg skulle i Danmark, jeg ville bare væk fra Grønland og min kone. Vi havde været sammen i 16 år, og jeg havde arbejde som fisker på en trawler. Men der var altid meget druk og ballade hos os, og kommunen havde af samme grund anbragt vores to drenge i pleje, da de var et og tre år. Da Jørgen Pedersen kom til København, havde han ikke noget sted at bo og ingen penge. Han opsøgte sin lillebror, som boede på et værelse i Sydhavnen. Sammen tog de ud i Stjerneskibets Café Tupilak for at få noget at drikke og møde nogle andre grønlændere. - Det var på en måde som at komme hjem at komme til Café Tupilak, for der var så mange, jeg kendte fra Grønland. Derfor endte jeg også hurtigt med at være derude hver dag. Alle var meget hjælpsomme, og der var altid en, der gav mig noget at drikke, hvis jeg ikke selv havde råd. Sov i opgangen I et halvt år boede han på skift rundt omkring på sofaer og i porten til Stjerneskibet, hvor han sov på en stol. Han havde ikke penge til at betale for et herberg, for kommunen havde givet ham afslag på kontanthjælp, da han ikke havde adresse i Danmark. Via Café Tupilak kom han efter nogle måneder i Efter at Jørgen Pedersen kom tilbage til København, boede han i perioder i Stjerneskibet. kontakt med det opsøgende team på Christiania, og de hjalp ham med at blive registreret som hjemløs, så han kunne få kontanthjælp. De hjalp ham også med at komme i behandling for sit misbrug af alkohol. Tre gange har han været på afvænning, men han drikker stadig - og mere, end han gjorde i Nuuk. - I Grønland drak jeg ikke, når jeg var ude at fiske, og det kunne jeg være i flere dage i træk. Da jeg kom til Danmark, begyndte jeg at drikke hver dag, fordi jeg ikke kunne lide at være alene, og alle mine venner drak. I dag drikker jeg to flasker vodka om dagen og nogle gange øl. Men øl er kun, hvis jeg ikke har mere vodka og skal holde abstinenserne nede, fortæller han. I 2010 oplevede Jørgen Pedersen et afbræk i sit liv som hjemløs. Hans to drenge var i familiepleje i Hanstholm, og han besluttede sig for at flytte derop for at være tættere på dem. Med kommunens hjælp fik han en lejlighed og et arbejde som afløser på en fiskefabrik, hvor han tjente gode penge. Indimellem så han sine børn og spillede fodbold med dem. Men efter tre måneder i fiskeribyen i Thy skulle han et smut til København, og så kom han aldrig tilbage, fordi han havde brugt sine penge og ikke kunne betale for billetten til Hanstholm. - Det var på en måde som at komme hjem at komme til Café Tupilak, for der var så mange, jeg kendte fra Grønland. Derfor endte jeg også hurtigt med at være derude hver dag. Alle var meget hjælpsomme, og der var altid en, der gav mig noget at drikke, hvis jeg ikke selv havde råd. 14 HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang HUS FORBI nr. 9 september 2014 18. årgang 15