En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

Transkript

1 En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers 1

2 Idegrundlag for undersøgelsen Med inspiration fra den natklubsurvey som indgår i det materiale der danner baggrund for bogen Stoffer og Natteliv af Jakob Demant mf., som udkom i 2010, har vi lavet vores egen lokale undersøgelse. Deres undersøgelse tager udgangspunkt i 5 natklubber fordelt rundt om i landet, hvor vores tager udgangspunkt i restaurationerne i Storegade og spillestedet Café von Hatten. Vores spørgsmål og fremgangsmåde ligger så tæt op af deres undersøgelse, så vi sagtens mener man kan sammenligne dem, blot med øje for, at vi har flere forskellige typer beværtninger repræsenteret. Målgruppen for vores undersøgelse var unge under 30 år. Vi vil rette en stor tak til alle restauratørerne, som alle uden undtagelse har sagt ja til at medvirke i undersøgelsen, og åbenhjertigt budt os velkommen på aftnerne. Hvordan er undersøgelsen foregået Undersøgelsen er foretaget i oktober 2011 og februar 2012, over 5 fredag lørdage, med størst fokus på lørdage. 5 personer primært fra Rusmiddelcenter Randers, har udspurgt de unge i nattelivet i tidsrummet Vi henvendte os til de unge både inde på, såvel som udenfor beværtningerne. Heri er vi efterfølgende blevet klar over, at der kan ligge en lille fejlmargen, i forhold til repræsentationen af rygere i undersøgelsen, da en del af de der søger udenfor beværtningerne er rygere. Alle er blevet registreret i forhold til køn, alder, ryger/ikkeryger/festryger, samt i arbejde/ledig/ studerende, herefter er de blevet spurgt om deres forbrug af alkohol og andre rusmidler på aftenen, samt deres erfaringer med rusmidler generelt. 520 unge under 30 år har deltaget i undersøgelsen. Under 10 personer ønskede ikke at deltage. Alle er ved henvendelsen blevet spurgt, om de tidligere har deltaget i undersøgelsen, så vi på den måde har sikret os, at der ikke er gengangere blandt de adspurgte. Den typiske alder vi møder i undersøgelsen er unge mellem 18 og 21 år, 61% af de adspurgte er i den aldersgruppe. 8% er under 18 år. Vi møder klart flest unge under 18 år om fredagen, og vi havde med stor sandsynlighed mødt flere unge under 18 år, den fredag vi var ude, hvis ikke politiet, inden vi kom, havde lukket det ene sted med 16+ fester. Vi møder 46% kvinder og 54% mænd, fordelt sådan: 50% studerende, 43% er i arbejde, 7% ledige 47% rygere, 40% ikke rygere, 13% festrygere 2

3 18% har ikke drukket før de går i byen. Indtag af alkohol 4,4% har intet drukket da vi møder dem i tidsrummet % har drukket 1-5 genstande da vi møder dem (JD = 28%) 41,1% har drukket mellem 6-10 genstande da vi møder dem. (JD = 35%) 20% har drukket over 15 genstande da vi møder dem. (JD = 11%) 4% var påvirket af andet end alkohol da vi møder dem. (JD = 14%) 9 personer = hash, 6 personer = amfetamin, 3 personer = kokain, 2 personer = benzodiazepiner/metadon Kun en enkelt person nævner, at vedkommende har planer om at indtage noget senere, nemlig metadon igen. Så de unge i Randers drikker mere, men færre har indtaget stoffer, hvis man sammenligner tallene direkte med tallene fra Stoffer og Natteliv. (JD = tallene fra Jakob Demant s mf. Undersøgelsen, som indgår i stoffer og natteliv. Ud fra spørgsmålet hvor mange genstande har du drukket før du møder mig, fordeler tallene sig således. Vi har gjort en del ud af at snakke med personerne om hvor meget de har drukket, så vi rammer antal genstande så præcist som muligt. Vores oplevelse var, at mange var i tvivl om, hvor meget en genstand er i forhold til stærk spiritus mv. Her kan man se hvordan det fordeler sig kønsvis og samlet. Fordelingen af antal genstande opdelt i køn 0 genstande 1-5 genstande 6-10 genstande genstande <15 genstande Mænd 3,2% 11,8% 45,3% 22,9% 16,8% Kvinder 5,9% 40,6% 36,4% 12,1% 5,0% Samlet 4,4% 25% 41,1% 17,9% 11,6% 3

4 De unges erfaringer med andet end alkohol Her bliver der spurgt, har du erfaringer med andet end alkohol, hvis der svares ja, hvornår har du sidst brugt det. Prøvet Randers Prøvet Jacob Demant Brugt indenfor den sidste uge Brugt indenfor den sidste måned Brugt for over et år siden Hash 52% 58% 7% 7% 29% Amfetamin 22% 32% 3% 1% 14% Kokain 16% 32% 2% 2% 9% Ecstasy 9% 24% 0% 1% 7% Hos JD har 19% brugt hash inden for de sidste 30 dage og 32% har brugt hårde stoffer inden for de sidste 30 dage. (For flere detaljer se skema bagest) De unge blev til sidst spurgt: Er du nogensinde uopfordret blevet tilbudt stoffer i nattelivet i Randers? Hertil svarede 42% ja og 58% nej. De mest udsatte Når man går ind og kigger på hvornår de unge der har erfaringer med andet end alkohol, har haft deres første erfaringer, kan man se, at den mest sårbare alder er unge under 19 år. Bliver man først 19 år og kun har erfaringer med alkohol, så er sandsynligheden for at man prøver andet end alkohol forsvindende lille. Første stoferfaring ligger typisk for hash fra år og hårde stoffer mellem år. Der er en vis sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og stoferfaring. 4

5 De helt unge i nattelivet De unge u.18 vi møder i nattelivet, har gennemsnitligt drukket 13 genstande da de møder os i tidsrummet Hvilket generelt er meget, og specielt for aldersgruppen. 41% har prøvet hash. 1% inden for sidste uge, 5% inden for sidste måned. 5% har prøvet amfetamin, 5% har prøvet kokain For Region Midtjylland er tallene for aldersgruppen år der har prøvet at ryge hash = 30,3% (2010) Tallene for de årige ligger på landsplan på 18,1% (2011) Dette kan give en indikation af, at de unge under 18, der færdes i Storegademiljøet generelt set er mere risikovillige og dermed mere udsatte. Vi kan derfor kun på det kraftigste opfordre til, at de unge under 18 år ikke befinder sig i nattelivet, og at beværtningerne ikke holder fester, hvor unge under 18 år har adgang. De unge hjerner er slet ikke udviklet til at vurdere forskellige risikofaktorer, og de vil derfor nemt komme til at overskride deres egne grænser, specielt under påvirkning af alkohol. Frontallapperne udvikler sig i perioden fra barnet starter i puberteten og slutter for pigernes vedkommende omkring 21/22 års alderen og for drengene omkring 23/24 års alderen. I den periode er hjernen særlig modtagelig for skader, specielt på de områder der er under udvikling. Det handler om risikovurderings evnen, det at gennemskue faresignaler, det at kontrollere sit temperament, det at kunne tænke langstrakt, det at kunne tilsidesætte sit eget behov, med andre ord er hjernen ved at downloade og opgradere programmet VOKSEN. Man er derfor ikke næsten voksen når man er 16, men derimod næsten barn, i forhold til hvad hjernen kan kapere. De er derfor slet ikke i stand til at styre egne grænser under påvirkning af alkohol. 5

6 Hvem gør det mest? Den mest typiske profil på en ung vi møder i Storegade, som har indtaget andet end alkohol, eller har stoferfaring er: En mandlig ryger i arbejde. Det er tydeligt at de mest risikovillige er mandlige rygere, specielt ved de hårde stoffer. Prøvet Alle Mænd Kvinder Hash alle 52% 60% 43% Hash rygere 71% 81% 61% Hash ikke rygere 35% 42% 28% Amfetamin alle 22% 26% 17% Amfetamin rygere 35% 44% 27% Amfetamin ikke rygere 10,5% 14% 7% Kokain alle 16% 23% 8% Kokain rygere 25,5% 40% 11% Kokain ikke rygere 10% 15% 5% Opsamling Det har været utrolig spændende at undersøge nattelivet her i Randers, vi har fået rigtig mange gode snakke med de unge rundt om i nattelivet. Vi vil igen takke for den enorme opbakning fra såvel gæster som ansatte i nattelivet. Vi er generelt set blevet positivt overrasket over resultaterne. Specielt over, hvor få vi mødte, som havde indtaget andet end alkohol. Ved de uformelle snakke med de unge, fortalte de, at deres oplevelse var, at der var langt færre stoffer i gaden nu, end for få år tilbage. De fortæller ydermere, at de tror det skyldes den fælles karantæneordning restauratørerne imellem, hvis man bliver pågrebet med noget, samt den gode indsats fra politiets side. Til gengæld er mængden af indtaget alkohol stor i Randers, specielt bekymrende ser det ud for de unge under 18 år, som gennemsnitligt har indtaget 13 genstande da vi møder dem i tidsrummet Det er meget generelt, men for aldersgruppen ekstremt højt. De unge vi møder om fredagen har gennemsnitligt drukket mere, end dem vi møder om lørda- 6

7 gen, en del fortæller også, at de har drukket løbende siden om eftermiddagen, nogen fortæller, at de er startet i fredagscafé på deres ungdomsuddannelse. Man kan ikke kun skyde skylden på ungdomsuddannelserne for de unges øgede druk om fredagen, men de kan være et startskud til den langstrakte fest. Der vil naturligt være flere unge, som starter festen tidligt, hvis festen kan startes i fredagsbaren, frem for at man skal mødes efter skole på en café nede i byen, hvor priserne er højere, og man som ung under 18 år ikke kan få serveret alkohol. Derfor kan vi kun herfra opfordre til, at man som ungdomsuddannelse ikke er vært for disse opstartsfester. Selvfølgelig er det vigtigt med sociale arrangementer, men det burde kunne holdes uden alkohol, og måske placeres på andre dage. Selvom vi har fået positive tal fra Storegade, så skal man jo ikke tro, at der ikke er flere end de 4% vi mødte, som eksperimenterer med stoffer. Erfaringen siger os, at langt de fleste, som har et eksperimenterende eller mere udpræget forbrug gør det privat. Disse mørke tal kan være svære at afdække, og forebyggelsesmæssigt kan de også være svære at nå. Som det er i dag, har vi kun ressourcer til at lave en bred generel forebyggende indsats primært på folkeskole niveau, det er et godt fundament, men slet ikke nok til at nå ind til de mere forbrugende grupper i kommunen. Det kræver en anden indsats at nå dem, som ikke profiterer af den generelle indsats. Det kræver et længere sejt træk, at nå de som har et begyndende- til moderat forbrug, og da forebyggelsen er blevet beskåret med 50% de sidste par år, så har vi nok at gøre med at nå efterspørgslen på det grundlæggende tilbud. Måske kan man nå ind til dem via opsøgende arbejde, ved at nå ind og få gruppens tillid, og via den vej få dem til at tale om deres forbrug og måske indgå i en motivationsgruppe. På den måde kan man lave små hash grupper forankret i vennekredsen, så de sammen bliver motiveret til forandring. Det er bestemt ikke en god idé at de unge under 18 år befinder sig i værtshusmiljøet, de bliver voldsomt berusede. Gennemsnitligt har de drukket 13 genstande da vi møder dem, og de voksne der har beværtningerne tager ikke ansvar, som hvis det havde været voksne med relationer til de unge ved en privatfest. Selvom værtshusene ikke sælger alkohol til de unge, så kan de frit gå på Shell ved havnen og spæde branderten op, helt uden kontrol med, hvor meget de indtager. Vi har fuld forståelse for, at de unge under 18 år gerne vil feste, men vi mener bare ikke det bør foregå i Storegade. Det bør foregå i privat regi, hvor der er voksne med relationer til de unge, som kan hjælpe dem med at styre alkoholen. 7

8 Her er tallene penslet mere ud. Tallene er angivet i antal personer ud af de 520, enkelte steder er der Ud af 520 Hash Amfetamin Kokain uge måned Inden for et år Over et år siden uge måned Inden for et år Over et år siden uge måned Inden for et år Over et år siden Kvinder Festryger Ryger 6 (1,2%) 8 (1,5%) 14 (2,6%) 32 (6,2%) (3,3%) (1,2%) (4,4%) Mænd Ikke ryger Festryger (1%) Ryger 20 (3,2%) 8 (1,5%) 16 (3,1%) 43 (8%) 8 (1,5%) 2 12 (2,3%) 25 (4,8%) (4%) Ikke ryger 6 12 (2,3%) (6%)

9 Undersøgelsen er foretaget af afdelingen for viden og forebyggelse under Rusmiddelcenter Randers. Rapporten er udarbejdet af forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Kontaktoplysninger Ungekontakten Randers/Viden & Forebyggelse Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Tlf Rusmiddelcenter Randers Toldbodgade 3, plan Randers C Tlf