OPHAVSRETSLICENSNÆVNET

OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Ophavsretslicensnævnets Årsberetning 2005

OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Årsberetning 2005 1. Nævnets opgaver og sammensætning. Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1. Nævnets opgave er at træffe endelig administrativ afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med lovens tvangslicensbestemmelser. Nævnet har desuden kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et radio- eller fjernsynsforetagende eller en godkendt rettighedsorganisation uden rimelig grund nægter tilladelse til viderespredning over kabelanlæg eller trådløst af radio- eller fjernsynsprogrammer eller stiller urimelige vilkår herfor. Nævnets afgørelser i sådanne sager er dog ikke bindende for radiofonierne. Nævnet kan også påkende visse sager vedrørende individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af aftalelicenser. Endvidere kan nævnet påkende sager om vilkår for tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker. Endelig kan nævnet påkende visse sager vedrørende tekniske foranstaltninger til beskyttelse af værker m.v. Med hensyn til nævnets kompetence henvises i øvrigt til oversigten i bilaget. Nævnets virksomhed er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 2004. Nævnet havde i 2005 følgende sammensætning: Faste medlemmer: Højesteretsdommer Peter Blok (formand) Advokat Asger Thylstrup Advokat Hanne Bender Suppleanter: Højesteretsdommer Poul Sørensen Advokat Dorte Wahl Adjunkt Thomas Riis Kulturministeriet yder sekretariatsbetjening til nævnet. 1

2. Nævnets kendelser i 2005: Nævnet afsagde i 2005 kun én kendelse: Kendelse af 19. maj 2005 i sag nr. 93: SBS Radio A/S mod KODA Sag nr. 93: SBS Radio A/S mod KODA Sagen angik størrelsen af det vederlag, som skulle betales til KODA for offentlig fremførelse af musik i satellitradiokanalerne Voice of Scandinavia og Pop FM, og de øvrige vilkår der skulle gælde herfor, jf. ophavsretslovens 2 sammenholdt med 75 a, stk. 2. Klageren nedlagde primært følgende påstande: Hovedtarif: 1) De indtægter, SBS har oppebåret vedrørende videreudsendelse af Voice of Scandinavia og POP FM, skal ikke indgå i beregningsgrundlaget for det vederlag, SBS skal betale til KODA for primær udsendelse af Voice of Scandinavia og POP FM. 2) Beregningsgrundlaget skal reduceres med 8 % (salgsomkostningsfradrag), medmindre en opmand udpeget af parterne fastsætter et højre eller lavere fradrag. Salgsomkostningsfradraget kan dog maksimalt udgøre 15 %. 3) Vederlagsprocenten skal fastsættes til 6,2 %, medmindre en opmand udpeget af parterne fastsætter en højre eller lavere procentsats efter formlen (beskyttet musik) x 0,0775. Hvis parterne ikke kan blive enige om, hvem der skal være opmand, udpeges opmanden af præsidenten for Københavns Byret. De dermed forbundne omkostninger fordeles ligeligt mellem parterne. Minimumstarif: 1) Perioden 9. juni 2001 indtil 31. december 2003: Minimumsvederlaget skal fastsættes til 1/3 af det vederlag, som en lokalradio med samme dækningsområde og antal sendetimer ville skulle betale til KODA efter lokalradiotariffens Pris 1, idet indbyggerfaktoren ved dækningsområder i intervallet 450.000 524.999 indbyggere fastsættes til 2,5 og forhøjes med 0,25 for hvert interval af 75.000 indbyggere herover. Dækningsområdet fastsættes på grundlag af antal DTH-husstande og i øvrigt i overensstemmelse med principperne i nævnets kendelse i sag nr. 68 eller sag nr. 79. SBS skal dog mindst betale kr. 400.000 pr. år for POP FM og kr. 500.000 pr. år for Voice of Scandinavia, eller mindst et højere beløb pr. år pr. kanal efter Nævnets bestemmelse, dog maksimalt kr. 695.000 for POP FM og kr. 878.000 for Voice of Scandinavia. 2) Perioden 1. januar 2004 indtil 31. december 2005 (for Pop FM alene indtil 31. december 2004): Minimumsvederlaget fastsættes som i den principale påstand for perioden (1) 9. juni 2001 indtil 31. december 2003 men med følgende ændringer: (a) ad samsendingsfradraget: KODA skal anerkende, at de dækningsområder, som lægges til grund for betaling af vederlag for de lokalradioer, der udsender henholdsvis Voice of Scandinavia og POP FM i netværk, skal fradrages i det dækningsområde, som Voice of Scandinavia og POP FM skal betale vederlag i henhold til. (b) ad mindste vederlaget: SBS skal mindst betale kr. 400.000 pr. år for henholdsvis Voice of Scandinavia og POP FM. Indklagede påstod frifindelse, idet der dog blev taget bekræftende til genmæle over for SBS s påstand 3 under hovedtariffen. Herudover nedlagde indklagede selvstændigt følgende principale påstande: Vedrørende satellitradioen Voice of Scandinavia (påstand A): Klageren tilpligtes i 2001 og følgende år at betale indklagede et årligt vederlag for anvendelse af det af KODA forvaltede repertoire med en procentdel af omsætningen beregnet efter formelen: musikprocenten x 0,0775, dog ved en forudsat musikprocent på 80 og et forudsat antal tilsluttede husstande på 800.000 minimum kr. 2.000.000 pr. år, og i 2

øvrigt på vilkår som fremgår af bilag AB. Fra og med 2004 reduceres den førnævnte årlige minimumsvederlag til kr. 1.600.000, ligeledes reguleret i henhold til de i bilag AB angivne vilkår. Vedrørende satellitradioen POP FM (påstand B): Klageren tilpligtes i 2001 og følgende år at betale indklagede et årligt vederlag for anvendelse af det af KODA forvaltede repertoire med en procentdel af omsætningen beregnet efter formlen: musikprocenten x 0,0775, dog ved en forudsat musikprocent på 80 og et forudsat antal tilsluttede husstande på 800.000 minimum kr. 2.000.000 pr. år, og i øvrigt på vilkår som fremgår af bilag AC. Vedrørende den tidsmæssige udstrækning af tarifferne (påstand C): De fastsatte tariffer og vilkår for Voice of Scandinavia er ægldende fra den 9. juni 2001 og indtil den 31. december 2005. De fastsatte tariffer og vilkår for POP FM er gældende fra den 9. juni 2001 og indtil den 31. december 2004. Til støtte for sin påstand 1 under hovedtariffen gjorde klager gældende, at alle indtægter, som vedrørte videreudsendelse over kabelanlæg skulle holdes ude for beregningsgrundlaget, idet disse indtægter ikke udsprang af den primære udsendelse. Hvis abonnements- og reklameindtægterne blev medregnet, ville indklagede modtage vederlag for kabelviderespredning to gange, nemlig dels fra SBS, dels som en andel af den af Copy-Dan opkrævede radiokanaltarif. Til støtte for sin påstand 2 under hovedtariffen gjorde klager gældende, at i og med indklagede anerkendte at en bureauprovision på op til 15 % kunne fradrages, når klager anvendte ekstern bistand ved reklamesalg, så burde der også kunne indrømmes et salgsomkostningsfradrag, når klager selv forestod sit reklamesalg. Til støtte for sine påstande vedrørende minimumstariffen gjorde klager gældende, at det ville være naturligt at tage udgangspunkt i de principper, Ophavsretslicensnævnet for så vidt angår vederlaget til Gramex har fastlagt i kendelserne 68 og 79. Minimumsvederlaget skulle derfor fastsættes til 1/3 af det vederlag, som en lokalradio med samme antal sendetimer og samme dækningsområde skulle have betalt efter indklagedes lokalradiotarif, jf. kendelsen i sag 82. Dækningsområdet skulle fastsættes alene på grundlag af antal DTH-husstande. Da klager ikke længere oppebar abonnementsindtægter, kunne der ikke argumenteres for afskaffelse af et tilslutningsfradrag i lighed med kendelsen i sag nr. 79. Der skulle derfor gives et tilslutningsfradrag på 40%. Indklagede gjorde over for SBS påstand om indtægtsreducering særligt gældende, at de indtægter der hidrørte fra kabelviderespredningen var at betragte som et vederlag, der tjente som målestok for rettighedernes økonomiske værdi. Disse indtægter skulle derfor indgå i beregningsgrundlaget. For så vidt angik påstandene vedrørende minimumstariffen, gjorde indklagede gældende, at praksis vedrørende vederlaget til Gramex, jf. kendelserne i sagerne 68 og 79 ikke kunne anvendes ved fastlæggelsen af vederlag til indklagede, særligt fordi indklagedes lokalradiotarif ikke som Gramex lokalradiotarif var proportional med indbyggertallet i dækningsområdet, men derimod var degressiv. Indklagede fandt, at minimumstariffen burde fastsættes skønsmæssigt i overensstemmelse med tidligere praksis for satellitradioer. Ved fastlæggelsen af de påståede minimumsvederlag har en række forhold spillet ind der er lagt vægt på øvrige aftaler, indklagede har indgået med satellitradioer, størrelsen af vederlag, klager har 3

betalt til Gramex i henhold til kendelserne 68 og 79, idet det må erindres, at vederlaget til indklagede typisk er noget højere, da indklagede har et større repertoire af beskyttet musik. Ud over de nævnte påstande og forklaringerne til støtte herfor, var parterne uenige om en række øvrige vilkår, herunder renteberegning, oplysningsforpligtelse m.v. Nævnet traf følgende afgørelse: Det omsætningsbestemte vederlag Det vederlag, som af SBS Radio A/S skal betales til KODA for musikanvendelsen i satellitradioerne Voice of Scandinavia og Pop FM, er et vederlag for primær udsendelse via satellit med henblik på modtagelse af kabeloperatører og enkelthusstande med parabolantenne (DTHmarkedet), og det omsætningsbestemte vederlag er en målestok for den værdi, rettighederne har for SBS. På denne baggrund finder nævnet, at også abonnementsindtægter fra kabeloperatører bør indgå i beregningsgrundlaget for vederlaget, idet også disse indtægter må anses for afledt af den primære udsendelse. Dette er også i overensstemmelse med parternes hidtidige aftale, med KODA s øvrige aftaler vedrørende satellitradioer og med praksis på sammenlignelige områder. At KODA samtidig fra kabeloperatørerne modtager vederlag for kabelviderespredningen i form af en andel af de beløb, som opkræves af Copy-Dan i henhold til den såkaldte radiokanaltarif, kan ikke føre til et andet resultat. Af de samme grunde bør også reklameindtægter indgå i beregningsgrundlaget, selv om de i en vis forstand kan siges at vedrøre videreudsendelse. SBS påstand 1 under hovedtariffen kan herefter ikke tages til følge, hverken helt eller delvis. Da vederlaget i overensstemmelse med KODA s sædvanlige praksis skal beregnes som en procentdel af omsætningen, finder nævnet ikke grundlag for at indrømme SBS fradrag for omkostninger ved eget reklamesalg, jf. nævnets afgørelse af samme spørgsmål i kendelsen i sag nr. 82 om KODA s lokalradiotarif. SBS s påstand 2 under hovedtariffen tages således ikke til følge. Efter 3, stk. 1, i de vilkår, som KODA henviser til i sine påstande A og B, skal barterindtægter (bytteindtægter) medtages i beregningsgrundlaget til den sædvanlige pris, som var gældende på tidspunktet for indgåelse af barteraftalen. Dette er alene udtryk for, at bytteydelser skal indgå med deres reelle værdi, og SBS s indsigelse tages ikke til følge. 3, stk. 1, i KODA s vilkår kan herefter i det hele lægges til grund. Med hensyn til vederlagsprocenten er der enighed om, at SBS påstand 3 under hovedtariffen supplerer 3, stk. 2, i KODA s vilkår. Dette er en konsekvens af, at der er enighed om at forudsætte en musikprocent på 80. Minimumsvederlaget Nævnet finder, at de principper for fastsættelsen af vederlaget til Gramex, som fremgår af kendelserne i sagerne 68 og 79, ikke kan overføres til og kombineres med minimumstarifferne i KODA s lokalradiotarif i henhold til nævnets kendelse i sag nr. 82. Dette skyldes navnlig, at disse minimumstariffer ikke som Gramex lokalradiotarif er proportionale med indbyggertallet i dækningsområdet, men i væsentligt omfang er degressive. Hertil kommer, at KODA s lokalradiotarif i henhold til kendelsen i sag nr. 82 er opsagt af lokalradioerne og for så vidt angår et stort antal kommercielle lokalradioer er erstattet af en ny aftale, som til dels bygger på andre principper. 4

Nævnet finder herefter, at ingen af SBS påstande vedrørende minimumstariffen kan tages til følge, og at minimumsvederlaget i den periode, sagen angår, som påstået af KODA bør fastsættes som et skønnet beløb, hvilket er i overensstemmelse med KODA s hidtidige praksis på satellitradioområdet. Ved fastsættelsen af minimumsvederlagets størrelse må der lægges vægt på det minimumsvederlag, som for 2000 var fastsat i parternes hidtidige aftale vedrørende Voice of Scandinavia, men af de grunde, der er anført af KODA, må det ske en væsentlig forhøjelse af dette vederlag. Herudover må der efter nævnets opfattelse navnlig lægges vægt på de minimumsvederlag, som fremgår af KODA s aftaler med andre satellitradioer. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at minimumsvederlaget for Voice of Scandinavia bør fastsættes til 1.500.000 kr. om året til og med 2003 og 1.200.000 kr. om året fra og med 2004, og at minimumsvederlaget for Pop FM bør fastsættes til 1.500.000 kr. om året. Efter det anførte tages SBS indsigelse mod bestemmelserne om minimumsvederlag i 3, stk. 3-6, i KODA s vilkår. Øvrige bestemmelser i KODA s vilkår Parterne har været uenige om vederlagets størrelse. Det forhold, at nævnets afgørelse indebærer, at SBS skal betale yderligere vederlag for årene 2001 og frem, kan efter nævnets opfattelse ikke begrunde, at KODA kan kræve forrentning fra de tidspunkter, hvor betaling skulle være sket, hvis der havde foreligget en aftale. SBS s indsigelse mod vilkårenes 4, stk. 2, tages derfor til følge. De efterbetalte beløb kan herefter alene kræves forrentet som subsidiært påstået af KODA, dvs. med rente efter renteloven fra den 4. juni 2004, da KODA under sagen nedlagde sine betalingspåstande, jf. princippet i rentelovens 3, stk. 4. Det bemærkes, at SBS ikke har haft indsigelse mod KODA s subsidiære rentepåstand. Nævnet har ikke fået forelagt oplysninger, som gør det muligt at vurdere rimeligheden af vilkårenes 6, stk. 3, hvorefter radioen skal betale en godtgørelse på 25 kr. pr. minut musik, som ikke er rapporteret eller er rapporteret forkert. Dette gælder ikke alene i relation til bodsbeløbets størrelse, men også i relation til selve bodsprincippet, herunder betydningen af undskyldelige forhold. SBS indsigelse mod 6, stk. 3, tages herefter til følge. De indsigelser, SBS har rejst mod vilkårenes 3, stk. 7, 4, stk. 3, og 5, 2. pkt., tages af de grunde, der er anført af KODA, ikke til følge. Opsigelsesbestemmelsen i vilkårenes 8, stk. 1, 1. pkt., udgår og erstattes af bestemmelserne i KODA s påstand C. Uddrag af KODA s vilkår, som der er henvist til ovenfor: 3 Stk. 1. Nordisk Radio Reklame AIS betaler for retten til at udsende det af KODA forvaltede repertoire et årligt vederlag, der beregnes som en procentdel (vederlagsprocenten) af de samlede årlige indtægter vedrørende Voice of Scandinavia (beregningsgrundlaget). Beregningsgrundlaget omfatter bl.a. reklameindtægter (herunder barterindtægter, som medtages i beregningsgrundlaget til den sædvanlige pris som var gældende på tidspunktet for indgåelse af barteraftalen), indtægter fra kabeloperatører og satellitdistributører, private såvel som offentlige gaver, lynerbidrag (som fx overtakserede tjenester), bingoindtægter, tilskud, salg af sendetid, sponsorbidrag, administrationsbidrag, værdien af arbejdsydelser, som er betalt af tredjemand, naturalieydelser af relevant økonomisk værdi samt værdien af immaterielle rettigheder og andre ydelser stillet til rådighed af tredjemand for radioen eller til dennes drift mv. I indtægterne indgår ikke tilskud til langtidsledige og ansatte i henhold 5

til jobskabelsesordning, indtægter ved salg af produktioner til tredjemand, merchandisingindtægter, aktionærtilskud til underskudsdækning samt finansielle indtægter. I reklameindtægterne kan fradrages faktisk betalte bureauprovisioner til eksterne reklamebureauer på max. 15 pct. Beregningsgrundlaget omfatter alle indtægter, som angår radioudsendelserne, uanset om de oppebæres af Nordisk Radio Reklame A/S eller tredjemand, herunder reklamesalgs- og produktionsselskaber. Stk. 2. Vederlagsprocenten fastsættes på basis af, hvor stor en procentvis andel det af KODA forvaltede musikrepertoire udgør af Voice of Scandinavia s samlede sendetid (musikprocenten). Vederlagsprocenten beregnes som musikprocenten multipliceret med 0,0775. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1-2 betaler Nordisk Radio Reklame A/S et minimumsvederlag på xxxxxxxxxxxx kr. for 2001. Der er herved taget udgangspunkt i, at Voice of Scandinavia sender 24 timer i døgnet, at Voice of Scandinavia har en beskyttet musikprocent på 80, at det kun er en mindre del af husstande tilsluttet kabelanlæg, som har en radiomodtager tilsluttet antennestikket og at satellitradioprogrammet Voice of Scandinavia kan modtages af i alt ca. 800.000 husstande. Stk. 4. For 2001 og følgende år reguleres minimumsvederlaget jf. stk. 3, 1. pkt. (med tillæg for prisudviklingen jf. stk. 6) årligt proportionalt i forhold til: a) Antallet af husstande som kan modtage programmet via satellit- eller kabelanlæg (i forhold til 800.000 husstande) og b) Udviklingen i Voice of Scandinavia s musikprocent i forhold til en musikprocent på 80. Nordisk Radio Reklame A/S er forpligtet til hvert kvartal at informere KODA om ændringer af antallet af potentielle husstande, som har mulighed for at høre programmet. I relation til musikprocenten sker der kun en regulering af minimumsvederlaget, hvis musikprocenten varierer med minimum 5 pct. Minimumsvederlaget er aftalt under den forudsætning, at radioprogrammet distribueres til samtlige husstande i de kabelanlæg mv., som udsendelsen retter sig mod. Stk. 5. Der er i selve niveauet for minimumsbetalingen i stk. 3 taget hensyn til, at der betales særskilt vederlag til KODA for de lokalradioer som udsender Voice. Stk. 6. De i henhold til stk. 3 og stk. 4 fastsatte minimumsvederlag reguleres tillige efter nettoprisindekset for juli, første gang for 2002 efter udviklingen i nettoprisindekset for juli 2001 til juli 2002. Stk. 7. Såfremt programrapporteringen jf. 6 ikke opfylder gældende regler, er KODA berettiget til at beregne og opkræve vederlaget på grundlag af en af KODA skønnet musikprocent (forudsat ændringen er minimum 5% jf. 3, stk. 4). Dette skøn er gældende, medmindre Nordisk Radio Reklame A/S kan godtgøre, at skønnet er åbenbart forkert. Stk. 8. Ved uenighed om opgørelsen af beregningsgrundlaget, musikprocenten eller antallet af tilsluttede husstande kan hver af parterne indbringe spørgsmålet for en uvildig opmand. Hvis parterne ikke kan blive enige om, hvem der skal være opmand, udpeges opmanden af præsidenten for Københavns Byret. De dermed forbundne omkostninger deles ligeligt mellem parterne. 4 Stk. 1. Vederlaget betales forud kvartalsvis med lige store beløb og er forfaldent til betaling 1.1., 1.4., 1.7. og 1.10., og skal, hvis andet ikke er aftalt, være KODA i hænde 15.1., 15.4. 15.7. og 15.10. Ved for sen indbetaling er KODA berettiget til at beregne rente, som udgør en årlig rente svarende til den til enhver tid gældende referencerentesats med et tillæg på 7 pct. Renten er pro anno og beregnes først fra forfaldsdato. Desuden opkræves et rykkergebyr på p.t. 75 kr.. Stk. 2. For årene 2001, 2002, 2003 og 2004 betales rente i henhold til stk. 1 og fra de deri angivne betalingstidspunkter af differencerne mellem de fastsatte vederlagsbeløb og de af KODA modtagne beløb. Stk. 3. Det skal for det omsætningsbestemte vederlag tilstræbes, at der løbende sker en betaling i forhold til udviklingen i indtægterne knyttet til satellitradioprogrammet. Nordisk Radio Reklame A/S er derfor forpligtet til af egen drift uden ugrundet ophold løbende at give oplysninger om ikke ubetydelige ændringer i forhold de budgettal, som er meddelt forud for vederlagsåret. De foretagne a conto betalinger reguleres i overensstemmelse hermed. Der finder en regulering sted snarest efter kalenderårets udgang respektive udgangen af slutperioden, jf. 5. Reguleringen forrentes ikke, med mindre der er sket en misligholdelse af den ovenfor nævnte informationsforpligtelse. 5 6

Efter udløbet af et kalenderår respektive efter Nordisk Radio Reklame A/S ophør med programvirksomheden indsender Nordisk Radio Reklame A/S et af en statsautoriseret eller registreret revisor attesteret regnskab med oplysning om de samlede indtægter, der medgår til finansiering af Voice of Scandinavia s aktiviteter. KODA kan på ethvert tidspunkt kræve oplysning om ikke blot indtægter m.v. i penge og penges værd, men også om alle andre forhold af økonomisk betydning, herunder reklameindtægter, abonnementsindtægter, tilskud til langtidsledige, værdien af arbejdsydelser, som er betalt af tredjemand, naturalieydelser, værdien af immaterielle rettigheder, som er stillet til rådighed af tredjemand, tredjemands indtægter og alle andre forhold, som KODA måtte ønske oplyst af relevans for vederlagsberegningen. Det revisorattesterede regnskab og indberetning skal være KODA i hænde senest 5 måneder efter udløbet af et kalenderår respektive ophøret af Nordisk Radio Reklame A/S programvirksomhed. Oplysningerne skal behandles fortroligt. 6 Stk. 1. Nordisk Radio Reklame A/S forpligter sig til at foretage repertoirerapportering indeholdende oplysninger om samtlige titler på de udsendte musikværker, herunder livemusik, musik i reklamer og jingler og for hver måned at fremsende til KODA følgende programrapportering i en af KODA godkendt maskinlæsbar form: 1. udsendelsestitel, -dato og -klokkeslæt 2. for hvert enkelt musikværk - titel - komponistnavn - forfatternavn - evt. oversætter - evt. arrangør - kilde: plade/cd/mc/videoclip eller live - ved fonogrammer, evt. DISØ-nummer - spilletid i minutter og sekunder Nordisk Radio Reklame A/S er ligeledes pligtig til på anfordring at udlåne båndkopier eller kopier i anden form af radioens udsendelser, og disse kan rekvireres af KODA indtil 3 måneder efter, udsendelse har fundet sted. Stk. 2. I forbindelse med ovennævnte fremsender Nordisk Radio Reklame A/S programoversigt for den pågældende måned. Samtidig giver Nordisk Radio Reklame A/S KODA oplysning om den totale månedlige sendetid og musikkens andel heraf på særlige blanketter, som udsendes af KODA. Indberetningen skal være KODA i hænde senest 14 dage efter månedens udgang. Stk. 3. Såfremt Nordisk Radio Reklame A/S helt eller delvist misligholder sin rapporteringsforpligtelse efter 6, stk. 1 og 2, er Nordisk Radio Reklame A/S forpligtet til at betale en godtgørelse for det merarbejde, som KODA pådrages. Godtgørelsen er 25 kr. pr. minut musik, som ikke er rapporteret eller som er rapporteret forkert. Betaling af godtgørelse fritager ikke for opfyldelse af rapporteringsforpligtelsen. KODA kan endvidere i alle tilfælde kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler, såfremt erstatningen overstiger betalte godtgørelsesbeløb. 8 Stk. 1. Vilkårene træder i kraft med virkning fra den 9. juni 2001 og kan opsiges af hver af parterne med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Dog træder 4 stk. 3 og 6 stk. 3 først i kraft den 1. januar 2005. 3. Verserende sager. Der er for tiden syv verserende sager ved nævnet. Det drejer sig om: Sag nr. 96 KODA mod TV2 Zulu A/S Sag nr. 98 Motion og Trivsel mod KODA Sag nr. 100 KODA mod Talpa Radio Sag nr. 101 KODA, UBOD og Copy-Dan Kabel-TV mod Canal Digital Danmark A/S Sag nr. 103 Gramex mod Radio Ras 2 Sag nr. 104 Gramex mod Foreningen Broby, Ringe og Årslev Radio af 1999 Sag nr. 105 - Kokkedal Drift ApS mod KODA 7

4. Oversigt over nævnets kompetence og afsagte kendelser. Det vedhæftede bilag indeholder en opdateret oversigt over nævnets kompetence med henvisning til de pågældende bestemmelser i ophavsretsloven og i tilknytning hertil en oversigt over samtlige afsagte kendelser fordelt på sagskategorier. Kendelserne kan findes på Kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk eller rekvireres i nævnets sekretariat: c/o Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K. København, den 27. april 2006 Peter Blok /Anne Sophie Gersdorff Schrøder 8

Oversigt over Ophavsretslicensnævnets kompetence pr. 1. januar 2006 samt Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier Ophavsretslicensnævnet har i henhold til ophavsretslovens 47, stk. 1, kompetence til at træffe afgørelse i sager om fastsættelse af vederlagets størrelse på følgende områder: Fremstilling af lydbøger og lydaviser med henblik på udlån til synshandicappede, jf. 17, stk. 4; Brug af værker i undervisningsantologier, jf. 18, stk. 1; Individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af en aftalelicens, jf. 51, stk. 2; Vederlag for brug af udgivne lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v., jf. 68. Herudover er nævnet kompetent til at meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for: Viderespredning over kabelanlæg eller trådløst i tilfælde, hvor en godkendt rettighedsorganisation eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller fastsætter urimelige vilkår herfor, jf. 48, stk. 1. Disse afgørelser er imidlertid ikke bindende for radiofonierne; optagelse af radio- og tv-udsendelser til undervisningsbrug og til brug for syns- og hørehandicappede, jf. 48, stk. 2. Nævnet er endvidere kompetent til at fastsætte vilkår for offentlig fremførelse af musikværker jf. 75 a, stk. 2. Endelig er Ophavsretslicensnævnet kompetent til at pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af visse indskrænkninger i eneretten samt af aftalelicenser, jf. 75 d, stk. 1 Ved lov nr. 1207 af 27. december 1996 gennemførtes visse ændringer i nævnets kompetence i sager om viderespredning af værker m.v., der indgår i radio- og fjernsynsudsendelser. Dette havde sammenhæng med, at tvangslicensordningen i lovens 35 med virkning fra den 1. januar 1998 blev omlagt til en ordning baseret på aftalelicens. Ved ændringslovens 2, stk. 3, blev der endvidere indført en overgangsregel. Efter denne kunne Ophavsretslicensnævnet for året 1997 meddele den fornødne tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for videreudsendelse i kabelanlæg af værker, fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i ophavsretslovens 35, stk. 5, nævnte karakter. 9

Ved lov nr. 472 af 7. juni 2001 blev nævnets kompetence ved den nye 75 a, stk. 2, udvidet til også at omfatte KODA's tariffer for offentlig fremførelse af ophavsretligt beskyttet musik. Nævnets kompetence omfatter alene en stillingtagen til rimeligheden af KODA s tariffer og andre vilkår for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker. Nævnet har derimod ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om offentlig fremførelse. Ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 blev der foretaget følgende ændringer med relevans for Ophavsretslicensnævnets kompetence: Tvangslicensen i 17, stk. 1, 2. pkt. blev ophævet. Ændringen er en følge af implementeringen af infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra b, hvorefter medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i eneretten, hvis der er tale om ikke-kommercielle anvendelser til gavn for handicappede. Tvangslicensen i 17, stk. 1, 2. pkt., harmonerede ikke med direktivet, hvorfor den måtte ophæves. Der blev indsat en ny 75 d, hvorefter Ophavsretslicensnævnet på begæring kan pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i 15, 16, stk. 1, 17, stk. 1-4, 18, stk. 1 og 2, 21, stk. 1, nr. 2, 23, stk. 1, samt 26-28, 31 og 33. Denne nye bestemmelse gennemfører infosoc-direktivets artikel 6, stk. 4, der regulerer forholdet mellem forbudet i artikel 6, stk. 1, mod omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger og en række undtagelser fra eneretten. For at sikre en smidig løsning af de konflikter, som måtte opstå på dette område, er der ved 75 d givet hver af parterne mulighed for at indbringe eventuelle tvister for Ophavsretslicensnævnet. Ved lov nr. 997 af 9. december 2003 blev der foretaget følgende ændringer med relevans for Ophavsretslicensnævnets kompetence: Adgangen i 48, stk. 1 til at meddele tilladelse samt fastsætte de nærmere vilkår for kabelviderespredning blev udvidet til også at finde anvendelse på trådløs viderespredning. Der blev indsat et nyt pkt. 3 i 48, stk. 1, hvorefter Ophavsretslicensnævnets afgørelser i sager om trådløs viderespredning eller kabelviderespredning ikke har bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender. - - - o - - - De afgjorte sager fordeler sig på de enkelte sagskategorier på flg. måde: 17, stk. 4 (tidligere 17, stk. 2): Sag nr. 39: Dansk Forfatterforening mod Danmarks Blindebibliotek; 18, stk. 1: Sag nr. 4: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler; sag nr. 4B: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler II; sag nr. 7: Fotograf F.L. Kenett mod Gyldendalske Boghandel; sag nr. 12: UBVA mod Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag; sag nr. 18: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark mod Dansk Forfatterforening; 10

35: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel- TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa, sag nr. 78: Copy-Dan Kabel-TV mod TDC Kabel-TV A/S (tidligere Tele Danmark Kabel TV), Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) som mandatar for Antenneforeningen AFO-SHS, Skanderborg, Kommunernes Landsforening (KL) som mandatar for Esbjerg Kommune, Boligselskabernes Landsforening (BL) som mandatar for boligselskabet Ådalsparken, Hørsholm, og Telia Stofa A/S, Horsens. 48, stk. 1: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 65: Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF); sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa; sag nr. 78: Copy-Dan Kabel-TV mod TDC Kabel-TV A/S (tidligere Tele Danmark Kabel TV), Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) som mandatar for Antenneforeningen AFO-SHS, Skanderborg, Kommunernes Landsforening (KL) som mandatar for Esbjerg Kommune, Boligselskabernes Landsforening (BL) som mandatar for boligselskabet Ådalsparken, Hørsholm, og Telia Stofa A/S, Horsens; sag nr. 80: Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) mod Viasat Broadcasting Group Ltd, sag nr. 81: Aalborg-Nørresundby Antenneforening, Nørresundby mod TvDanmark 1 Ltd., Middelsex, England. 48, stk. 2: Ingen sager. 51, stk. 2: Ingen sager. 11

68: Sag nr. 2: Gramex mod Danmarks Radio; sag nr. 9: Gramex mod Danmarks Radio II; sag nr. 17: Gramex mod Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark samt Lokalradio Herning; sag nr. 20: Gramex mod Skagens Nærradio A.m.b.a..; sag nr. 21: Gramex mod Næstved Folkeradio; sag nr. 22 Gramex mod Radio RAFO A.m.b.a.; sag nr. 23: Gramex mod Odense Nærradio; sag nr. 24: Gramex mod Radio Vesterbro; sag nr. 25: Gramex mod Radio Aalborg; sag nr. 26: Gramex mod Århus Nærradio; sag nr. 28 : Gramex mod Frederikshavn Lokalradio A/S; sag nr. 29: Gramex mod Rhema Radio; sag nr. 30: Gramex mod The Voice (Frederiksberg Lokal Radio ApS); sag nr. 31: Gramex mod Sokkelund Radio; sag nr. 32: Gramex mod Aalborg Nærradio; sag nr. 33: Gramex mod Folkets Radio; sag nr. 34: Gramex mod Radio Randers; sag nr. 35: Gramex mod Radio Viborg; Sag nr. 37: Gramex mod Sokkelund Radio II; sag nr. 38: Gramex mod Radio Mercur; sag nr. 41: Gramex mod Radio HSR; sag nr. 43: Gramex mod Lokalradioen Linie 1; sag nr. 46: Gramex mod Radio SLR (Stenløse Lokal Radio) og Sky Radio; sag nr. 47: Gramex mod 67 lokalradioer; sag nr. 48: Gramex mod Rødding og Omegns Nærradio; sag nr. 50: Gramex mod Radio Næstved; sag nr. 52: Gramex mod Radio Sydkysten; sag nr. 56: Danmarks Radio mod Gramex; sag nr. 57: Gramex mod Radio Energy FM I (Lyngby); sag nr. 58: Gramex mod Radio Energy FM II (København); sag nr. 59: Gramex mod Radio CBB; sag nr. 60: Gramex mod Universitetsradioen; sag nr. 64: Radio Esbjerg mod Gramex; sag nr. 68: The Voice of Scandinavia mod Gramex; sag nr. 71: Gramex mod Radio Viborg; sag nr. 79: Gramex mod Pop FM ved Nordisk Radio Reklame; sag nr. 89: 2 P Klip v/ Per Christensen mod Gramex. 75 a, stk. 2: sag nr. 82: Foreningen af Kommercielle Lokalradio- og TV-stationer (KOMM), Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM), Den Kristne Producent Komité for Lokalradio og TV (KPK) og Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark (SLRTV) som mandatarer for de sendetilladelsesindehavere, som fremgår af klagernes medlemsoversigter, jf. bilag 43 i kendelsen, mod KODA; sag nr. 86: De regionale spillesteder (Fonden Bornholms Musikhus, Foreningen Copenhagen Jazzhouse, Foreningen Det Bruunske Pakhus, Foreningen Fermaten, Foreningen Bag Forbrændingen, Musikforeningen Loppen, Multihus Tobaksfabrikken, Foreningen Gimle, Musikcafeen, Den Selvejende Institution Rytmeposten, Skråen, Storstrøms Amts Rytmiske Spillested STARS, Sammenslutningen Stengade 30, Studenterhuset (Alborg), Kultur- og Medborgerhuset Sønderborghus, Cap Rock-Train, Koncertvirksomhedens Fond (VEGA) og Fonden Voxhall) mod KODA; sag nr. 87: KODA mod Sterling European Airlines A/S, Maersk Air I/S, MyTravel Airways A/S og SAS; Sag nr. 93: SBS Radio A/S mod KODA. 2, stk. 3, i lov nr. 1207 af 27. december 1996: sag nr. 67: KODA mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa samt TV 3 mod KODA; sag nr. 69: TV 1000 Danmark A/S mod KODA. 12