Herman Triers Plads karréen

Ny gårdhave i BK 772 Herman Triers Plads karréen Opsamling på interviews og workshop 1

Indhold I perioden september november 2011 har Hausenberg stået for beboerinddragelsen i forbindelse med udvikling af den nye gårdhave mellem Herman Triers Plads, Julius Thomsens Gade, Kleinsgade og Rosenørns Alle, også kaldet Herman Triers Plads karréen. Beboerinddragelsen bestod af interviews med udvalgte beboere i bebyggelsen og en efterfølgende workshop med interesserede beboere. Denne opsamling er resultatet af inddragelsesprocessen og udgør udgangspunktet for arkitekterne gaardrum.dk s udarbejdelse af et skitseforslag for en ny gårdhave. Derudover vil opsamlingen blive sendt ud til de beboere, hvis mailadresser vi har modtaget. Opsamling på interviews... s. 4 Funktioner, socialt liv og frodighed... s. 4 Funktioner... s. 5 Socialt liv... s.6 Frodighed... s.7 Forbehold og bekymringer over for en ny gårdhave... s. 8 Idékatalog over funktioner, socialt liv og frodighed... s. 8 Fakta om Herman Triers Plads karréen...s. 11 Beboersammensætning i bebyggelsen...s. 11 Faciliteter i de forskellige foreninger...s. 11 Metode og informanter...s. 12 Skema over informanter...s. 12 Opsamling på workshop... s. 14 Deltagere...s. 14 Prioriteringer...s. 14 Gruppe 1: Ordstyrer Louise Vang Jensen...s. 15 Gruppe 2: Ordstyrer Ditte Marie Schouenborg...s. 18 Gruppe 3: Ordstyrer Katinka Hauxner...s. 19 Forbehold og bekymringer...s. 21 2

Overordnede pointer fra beboerinddragelsen På denne side har vi samlet de overordnede pointer, som gaardrum.dk kan bruge i udarbejdelsen af skitseforslaget. På de følgende sider er beboernes ønsker og de mulige problemstillinger uddybet og nuanceret. Her har vi også samlet baggrundsviden om beboersammensætningen og den nuværende brug af gården. Overordnede ønsker og potentielle problemstillinger Beboernes ønsker: Bedre cykelparkering. Bedre og mere jævn belysning i gården. Hyggekroge ud fra gårdens forskellige ejendomme. Bedre forhold for gårdens børn. En gård der indbyder til aktivitet for alle beboere. En grøn gård at se ned på fra vinduer og altaner. Et fleksibelt gårdmiljø, hvor inventar kan flyttes og forskellige aktiviteter kan finde sted. Hensyntagen til og forbedring af gårdens dårlige akustik. Bibeholdelse af det stille og rolige gårdmiljø. Potentielle problemstillinger: Mangfoldig beboersammensætning og hermed også forskelle i behov og ønsker til hvordan den nye gård skal se ud og tages i brug. Bekymring for støjgener i en ny gård med mere aktivitet. Spørgsmålet om hvorvidt bilkørsel og parkering i gården skal være tilladt, herunder mulighed for levering af varer til erhvervslejemål. 3

Opsamling på interviews Her følger opsamlingen på Hausenbergs første del af beboerinddragelsen i forbindelse med udviklingen af den nye gårdhave mellem Herman Triers Plads, Julius Thomsens Gade, Kleinsgade og Rosenørns Alle, også kaldet Herman Triers Plads karréen. Hausenberg har i uge 38 og 39, tre hverdagsaftener samt en weekenddag, udført interviews med udvalgte beboere i bebyggelsen. Udover interviews i karréen har vi fået en række besvarelser på et spørgeskema, som blev sendt rundt til de beboere, som vi har modtaget email adresser fra. Med udgangspunkt i spørgeskemaer og interviews har vi sammenfattet beboernes nuværende brug af gården, samt deres ønsker og behov ved anlæggelsen af den nye fælles gårdhave. Indledningsvist har vi samlet beboernes input i tre fokuspunkter: funktioner, socialt liv, og frodighed. Efter en præsentation af beboernes ønsker og behov i en ny gårdhave, fremlægger vi de bekymringer beboerne har givet udtryk for forud for anlæggelsen af gårdhaven. Vi har derefter oplistet alle de konkrete forslag, som beboerne kom med. Idé kataloget kan bruges af arkitekterne i den videre udviklingsproces. Hernæst følger en beskrivelse af beboersammensætningen i karréen. Afslutningsvis beskriver vi vores metoder i beboerinddragelsesprocessen. Funktioner, socialt liv og frodighed Funktioner Nuværende funktioner i gården: Cykel og bilparkering: En stor del af gårdens nuværende areal bruges til parkering af bebyggelsens biler og cykler. Samlet set er der omkring 25 parkeringspladser til biler i gården. Ved en stikprøve en søndag eftermiddag var der parkeret omkring 90 cykler i karréen. Cirka 40 af disse var placeret i stativer langs husmurene, samt i stativer i gårdens ende mod Kleinsgade; de resterende var parkeret langs husvæggene sporadisk rundt i karréen. Flere beboere påpeger, at gården til tider føles meget trafikeret med det høje antal cykler og biler. Skrald: Flere beboere nævner, at de stort set kun bruger gården til at komme af med deres skrald. Containere er placeret rundt i hele karréen og er således let tilgængelige fra alle opgange. Godt halvdelen af containerne står op ad bebyggelsen. Karréen har godt 30 skralde containere. Varelevering: Nogle af erhvervene i karréen får leveret deres varer gennem gården. Særligt piano forretningen er afhængig af adgang til gårdens elevator til varelevering. Ideer og muligheder: Skraldecontainere væk fra husmurene: Beboere foreslår, at containerne flyttes væk fra husmurene for at imødekomme problematikken med lugtgener, som flere beboere peger på. 4

Bedre cykelparkering: Mange af gårdens cykler er parkeret tilfældigt langs gårdmurene. En beboer skriver i en spørgeskemabesvarelse Cykler flyder overalt langs facaderne. Det er vigtigt at tænke i nye løsninger i forhold til cykelparkering i gården. En bilfri gård: Etableringen af en gårdhave indebærer, at de eksisterende parkeringspladser fjernes. Størstedelen af de adspurgte beboere udtrykker et ønske om at få bilerne ud af gården, som optager en stor del af det nuværende areal. Men muligheden for parkering i gården er samtidig en fordel for en række af karréens beboere, eeksempelvis når der er arrangementer i det nærtliggende Forum, hvor områdets øvrige parkeringspladser er optagede. Bedre belysning: Nogle beboere nævner, at belysningen i gården er utilstrækkelig efter mørkets frembrud og foreslår, at den forbedres. Det skal dog nævnes, at flere beboere klager over generende lys fra trappe tårnene i A/B Rosenørns Allé 10 i nattetimerne. Det er således en god ide at have in mente, hvilken rolle trappebelysningen spiller, som nuværende lyskilde i gårdmiljøet. Tørrestativer: Flere beboere udtrykker et ønske om at kunne tørre tøj i gården. Potentielle udfordringer: Biler: De beboere, som har bilparkering i gården vil nødigt af med disse. Nogle af beboerne ser det ikke som et problem, at en gård af denne karrés størrelse på samme tid har parkering, såvel som grønne områder. Derudover bruger de erhvervsdrivende også gården til parkering, samt levering af vare. Piano forretningen bruger for eksempel gårdens elevator til af tranportere varer ind og ud af deres forretning. Altanerne: En stor del af beboerne i karréen har altaner, som de bruger flittigt. En konsekvens heraf er, at en del af beboerne kun bruger gården til de helt basale funktioner, såsom skrald og parkering. Derudover nævner flere beboere, at deres karré er omringet af gode, grønne områder, der stiller deres rekreative behov. Heriblandt nævner de søerne, Landbohøjskolens Have samt Assistens Kirkegård. Cykelparkering: På gårdens ydermure er der parkeret et stort antal cykler, cirka 50 i alt på en tilfældig søndag eftermiddag. En udfordring i det fremtidige anlæg bliver at gøre plads til de mange cykler. Socialt liv Nuværende socialt liv i gården: Gårdens græsplæne: Flere af de studerende i karréen bruger gårdens grønne plæne til at ligge og læse og sole sig på om sommeren. Her står omkring fire bord/bænke sæt, hvor der blandt andet spises frokost, holdes grillaftener og andre sociale arrangementer. 5

Erhverv: Ansatte fra blandt andet Red Barnet og Sex & Samfund bruger gården til at holde rygepauser og spise frokost i, og de udgør en stor del af det sociale liv i gården i dagtimerne. Derudover nævner beboere, at Sex & Samfund har holdt deres sommerfest i gården. På de eftermiddags og weekendbesøg Hausenberg har haft i gården, har det primært været de ansatte i karréen, frem for beboere, som har brugt gården. Gårdens børn: Der er flyttet en del børnefamilier ind i A/B Rosenørns Alle 10 i løbet af de seneste år. En beboer som har boet i karréen i godt 20 år fortæller, at det har betydet, at der er kommet mere liv i gården. Børnene benytter gårdens sandkasse og spiller forskelligt boldspil på plæne og asfalt. Det asfalterede område i gården, som omkranser græsplænen bruges ligeledes til at køre på cykel, løbehjul og rulleskøjter af ejendommens børn. En yngre beboer på 11 år fortæller, at hun derudover bruger gården til at kunne lege med sin hund. Det sociale liv i højden: Hausenbergs besøg i gården har tegnet et billede af, at en stor del af gårdens liv foregår på altanerne, hvor folk betragter gårdanlægget oppefra. Vores interviewrunde har understøttet vores umiddelbare indtryk. En ældre beboer fortæller mens vi står på hans altan: Jeg nyder at sidde lige her og kigge på børnene, der leger sent på eftermiddagen. Hvordan gården ser ud oppefra er derfor af stor betydning for en stor del af beboerne. Det sociale liv foregår således også i højden på de private altaner. Ideer og muligheder: Hyggekroge: Flere beboere ytrer et ønske om, at der i en ny gårdhave er mulighed for at sidde i mere privat end tilfældet er nu. Ønskerne går særligt på at få små hjørner, hvor man kan sidde for sig selv og grille med venner og familie. Nogle foreslår, at dette for eksempel kan skabes gennem beplantning. En beboer nævner, at gården i dens nuværende form ikke er et sted, hvor man har lyst til at invitere gæster på besøg. Små områder til mere privat brug kunne måske være med til at ændre på dette faktum. Funktionsinddelt gård: Karreens mangfoldige beboersammensætning stiller særlige krav til en ny gårdhaves indretning. Målgruppen dækker over alt fra unge studerende til børnefamilier til pensionister; ønskerne går på alt fra legeplads til udendørs steder at læse. Gårdens størrelse taget i betragtning kunne man forestille sig en funktionsinddelt gård, hvor de forskellige grupper imødekommes i forskellige zoner. Et legeområde kunne således med fordel placeres i gårdens ende mod Kleinsgade, hvor størstedelen af børnefamilierne bor i A/B Rosenørns Allé 10. Et roligt område kunne måske placeres i den modsatte ende ved Julius Thomsens Gade, hvor A/B Mosendalgård har deres lejligheder, der primært huser midaldrende og ældre par. Potentielle udfordringer: Støjniveau: Flere beboere er bekymrede for, om anlæggelsen af en ny gård vil medføre et højere støjniveau. Gården er i dag en stille gård, hovedsageligt fordi den ikke bliver brugt meget. Rationalet lyder, at en ny gård vil medføre mere liv, som vil øge aktivitets og hermed støjniveau. 6

Flere beboere udtrykker et ønske om at bibeholde et roligt gårdmiljø. Et par børn fra gården fortæller, at nogle af de ældre beboere ofte tysser på dem, når de leger i gården eller spiller bold, og flere nævner gårdens dårlige akustik. Altaner: Som nævnt tidligere bliver altanerne brugt livligt af karréens beboere. Beboerne i A/B Mosendalgård, mod Julius Thomsens Gade og Rosenørns Alle, samt i lejeejendommen Hermanhus, mod Herman Triers Plads og Kleinsgade, har næsten alle altaner. I A/B Rosenørns Alle 10 har omkring en tredjedel af beboerne altaner. En udfordring kan være, at mange beboere ikke føler et særligt behov for at bevæge sig ned i gårdmiljøet, men hellere vil opholde sig på deres respektive altaner. En ældre beboer spørger, folk gider alligevel ikke bruge gården, så hvorfor lave den om?. Vi foreslår derfor, at en ny gårdhave imødekommer behov som beboerne ikke får tilfredsstillet på deres private altaner. Frodighed Nuværende frodighed i gården: Græsplænen: Den trekantede græsplæne i gårdens midte fungerer som centrum for gårdens sociale og rekreative liv. Gårdens rosenbed og buske støder op mod græsplænen, hvor der står et frugttræ og en lille, tilgroet pavillon. Stor set alle de adspurgte beboere udtrykker et ønske om at bibeholde plænen og træet. Ideer og muligheder: En grøn gård fra fugleperspektiv: Flere beboere kunne godt tænke sig en gård, som er flot og grøn set fra deres altaner. Et ønske som kan imødekommes med grønne tage på cykel og skraldeskure og lignende løsninger. Flere af beboerne føler sig blottede, når de opholder sig i gården, på grund af gårdens store størrelse og bebyggelsens mange altaner; her er ønsket en mere afskærmet gård. Små områder skabt med beplantning: Nogle beboere foreslår, at hyggekrogene i en ny gårdhave kunne skabes med beplantning, der opdeler gården i flere mindre rum. Støjdæmpende beplantning: Beplantning op ad husmurene foreslås af flere. Håbet er, at en sådan løsning måske kan være med til at reducere lydniveauet i gården. Varieret og robust beplantning: De fleste beboere ønsker en gård med mere beplantning og større variation i beplantningen. Men mange overvejer også de praktiske foranstaltninger, såsom vedligeholdelse, der følger med den nye gård og ønsker derfor beplantning, som er robust og let at holde. 7

Potentielle udfordringer: Forskellige forestillinger om en grøn gård: Flere af beboerne i beboerforeningen Hermanhus, der er ejet af Arkitekternes Pensionskasse, har klare holdninger til, hvorledes en ny gård kan se ud. De fleste af beboerne er tidligere, nuværende eller kommende arkitekter. En beboer fra foreningen udtaler; bare de ikke laver et blomsterhelvede i gården og ønsker sig i stedet for en gård med stramme linjer. Vedligeholdelse af gården: Flere beboere ønsker en gård, der er let at holde og er bekymrede for den efterfølgende vedligeholdelse efter anlæggelsen. Forbehold og bekymringer over for en ny gårdhave På vores interviewrunde rundt i Herman Triers Plads Karréen er vi stødt på bekymringer og forbehold fra nogle af de interviewede beboere i forhold til anlæggelsen af en ny gårdhave. I A/B Mosendalgård er bestyrelsen og størstedelen af de interviewede imod anlæggelsen af en ny gårdhave. Foreningens bekymringer går blandt andet på, at de ikke har fået indflydelse på valget af arkitekter, og at der ikke foreligger et konkret forslag at forholde sig til på nuværende tidspunkt. Bestyrelsen giver udtryk for, at den demokratiske proces er svær at gennemskue, og føler sig usikre omkring hvilke udgifter, der er fælles i karréen og hvilke, der er foreningernes egne, for eksempel i forhold til kloakering. De ønsker ikke at miste deres parkeringspladser og de er skeptiske overfor om rammebeløbet vil dække de reelle udgifter for anlægget. Derudover nævner flere beboere en bekymring i forhold til nogle af de erhvervsdrivende i deres forening, som på nuværende tidspunkt bruger gården til at få leveret deres varer. For dem er det afgørende, at denne funktion også er mulig efter den nye gårdhave. Idékatalog over funktioner, socialt liv og frodighed I skemaet ses alle de konkrete forslag, som de interviewede kom med, suppleret med forslagene fra spørgeskemabesvarelserne. Listen kan bruges som et idé katalog i den videre udviklingsproces. Funktioner Nuværende Skrald Cykler Biler 8

Ideer og muligheder Et udendørs cykelværksted Flytte skraldecontainerne væk fra husmurene Zone bestemt overdækning af gården Bilerne ud af gården Parkeringsskure til cykler Parkeringsstativer til cykler Beplantning, som forbedrer lydniveauet Urtehave Kompostbunke Tørrestativer Fjerne asfalt Et toilet i gården Vandhaner Bålplads Potentielle udfordringer Dårlig akustik Modstand mod, at parkeringspladserne fjernes Socialt liv Nuværende Frokost for ansatte i bebyggelsen Rygning, særligt ansatte i bebyggelsen Børn leger, spiller bold Unge, som studerer og soler sig Lejlighedsvise middagsselskaber Ideer og muligheder Flere stole og borde Basketballkurv Bordfodbold Bordtennisbord Gynge Trampolin Fællesgrill Potentielle udfordringer Frodighed Nuværende Rosenbed Tilgroet pavillon Græsplæne Buske langs græsplæne Konflikter omkring brugsret af gården ift. de erhvervsdrivende Den mangfoldige beboersammensætning Forskellige interesser: roligt eller livligt gårdmiljø Rygezoner Petanquebane Bænke langs husmurene Gynger Ny sandkasse Et godt sted at drikke øl med vennerne En sammenhængende, integreret gård Ideer og muligheder Mere græsplæne Flere blomster Frugtbuske og træer Blomsterbede 9

Potentielle udfordringer Små områder skabt gennem beplantning Beplantning op ad vægge Urtebede Grønsagsbede Forskellige forestillinger om hvad en grøn gård er Bekymringer omkring vedligeholdelse Fakta om Herman Triers Plads karréen Beboersammensætning i bebyggelsen Herman Triers Plads karréen består af fire ejendomme: To andelsboligforeninger ved navn Mosendalgård (Julius Thomsens Gade og Rosenørns Alle) og Rosenørns Allé 10 (Rosenørns Allé), beboerforeningen Hermanhus (Herman Triers Plads og Kleinsgade), som er ejet af Arkitekternes Pensionkasse, samt en erhvervsejendom (Rosenørns Allé). Den største af disse foreninger er Hermanhus, som ligeledes var de oprindelige initiativtagere til ansøgningen om en ny gårdhave. Hermanhus, som ligger ud mod Herman Triers Plads og Kleinsgade, består af fem opgange. Tre af disse opgange er ét værelses lejligheder, som primært huser studerende og enlige ældre. Udskiftningen er stor i disse lejligheder i takt med, at de studerende flytter til større lejligheder. Beboerforeningens resterende to opgange består af større lejligheder på ca. 160 180 m 2. Bestyrelsesformanden fortæller, at udskiftningen i disse lejligheder ikke er stor og primært bebos af ældre par, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Foreningens ét værelses lejligheder har ikke direkte udgang til gården, men mod gaden. Dette gælder dog ikke foreningens flerværelses lejligheder, som har udgang både til gård og gade. Andelsboligforeningen Rosenørns Allé 10 består af to opgange og er en nyrenoveret andelsboligforening. Her bor børnefamilier, såvel som enlige ældre og unge par. I denne forening bor en stor del af karréens børnefamilier. Andelsforeningen råder over omkring fem af gårdens parkeringspladser. Der har været stor udskiftning i foreningen i løbet af de seneste år, og beboergruppen har mange nytilkomne. Indgangen til lejlighederne er fra gården, frem for fra gaden. Andelsboligforeningen Mosendalgård består af fire opgange på Rosenørns Alle og Julius Thomsens Gade. Lejlighederne er store, omkring femværelses, vurderet ud fra interviews med beboere. Foreningen huser primært midaldrende og ældre beboere, hvis børn er flyttet hjemmefra, men også i denne forening er der børnefamilier. 10

Faciliteter i gårdens foreninger Beboerforeningen Hermanhus: Alle lejligheder har altaner med undtagelse af stueetagen. Nogle mod gården, andre mod gaden. A/B Rosenørns Alle 10: Andelsboligforeningen har en fælles cykelkælder og fem parkeringspladser i gården. Omkring en tredjedel af beboerne har altaner, som vender ud mod gården. A/B Mosendalgård: Lejlighederne i Mosendalgård har i løbet af de seneste år fået bygget altaner, som vender ud mod gården. Derudover råder foreningen over en del af gårdens parkeringspladser. Metode og informanter Vi har prioriteret at få fat i forskellige beboere med forskellige behov. Vi har derfor anvendt forskellige metoder, for også at nå nogle af de beboere, som ellers ikke ville deltage aktivt i processen omkring den nye gårdhave. Vi har henvendt os således: Telefoninterviews med beboerformænd og medlemmer Interviews med beboere ved besøg i karréen Spørgeskema 2 interviews med beboerrepræsentanter: Beboerrepræsentanterne blev interviewet om deres forening (ejerform, antal lejligheder, størrelse osv.), sammensætningen af beboere (alder, antal, udskiftning osv.) og den generelle brug af gården. De har fungeret som vores eksperter når det kommer til beboersammensætningen og de generelle forhold i foreningen 8 spørgeskemabesvarelser: I spørgeskemaerne spurgte vi ind til beboernes brug af gården nu og fremtidige ønsker til gården. Spørgeskemaerne blev sendt ud via kontakterne indsamlet på det orienterende møde, suppleret af de kontakter som Københavns Kommune har videregivet. 26 interviews med beboere: I interviewene spurgte vi om beboernes aktuelle brug af gården og fremtidige ønsker til gården. Spørgeskemabesvarelser og interviews med repræsentanterne dannede baggrund for vores udvælgelse af øvrige beboere til interviews. Forud for vores interviewbesøg hængte vi opslag rundt i opgangene for at gøre opmærksom på, at vi ville komme forbi. Fire dage i uge 38 og 39 gik vi ud og ringede på hos beboerne i de forskellige opgange. Vi var ude tre hverdagsaftener og en lørdag formiddag. 11

Vi har prioriteret at tale med personer fra alle foreninger og de fleste opgange. Karréens variation i ejerforhold, lejligheds størrelser og faciliteter kan have meget at sige i forhold til hvilken gård, man som beboer ønsker. Vi har prioriteret at få repræsenteret både mænd, kvinder, ældre, yngre og børnefamilier. Det er vigtigt at få de forskellige aldre repræsenteret, fordi det afhænger meget af livssituation, hvad man opfatter som en god gård. For eksempel har det betydning, om man har børn. Skema over informanter Interviews med beboerrepræsentanter Omfang Informanter 2 interviews Beboerforeningen Hermanhus Andelsboligforeningen Rosenørns Alle 10 Metode Telefoninterview Spørgeskemabesvarelse Omfang 8 spørgeskemabesvarelser Informanter M, 69, Herman Triers Plads 1, Hermanshus (køn, alder, adresse) M, 33, Herman Triers Plads 1, Hermanshus K, 31, Herman Triers Plads 5, Hermanshus M, 65, Herman Triers Plads 7, Hermanshus K, 68, Herman Triers Plads 7, Hermanshus K, 66, Herman Triers Plads 7, Hermanshus K, Herman Triers Plads 7, Hermanshus K, 52, Kleinsgade 6, Hermanshus Metode Besvarelser indsendt pr. mail og post Interviews med beboere Omfang 26 interview Informanter M, 22, Herman Triers Plads 1, Hermanshus M, 31, Rosenørns Alle 10d, Rosenørns Alle 10 (køn, alder, adresse, M, 77, Herman Triers Plads 1, Hermanshus K, 31, Rosenørns Alle 10d, Rosenørns Alle 10 forening) K, 26, Herman Triers Plads 3, Hermanshus K, 36, Julius Thomsensgade 12, Mosendalgård M, 28, Herman Triers Plads 3, Hermanshus K, 80, Julius Thomsensgade 12, Mosendalgård K, 65, Herman Triers Plads 3, Hermanshus M, 64, Julius Thomsensgade 14, Mosendalgård K, 31, Herman Triers Plads 5, Hermanshus M, 44, Julius Thomsensgade 14, Mosendalgård M, 54, Herman Triers Plads 5, Hermanshus K, 14, Julius Thomsensgade 14, Mosendalgård K, 60, Herman Triers Plads 5, Hermanshus K, 11, Julius Thomsensgade 14, Mosendalgård K, 89, Herman Triers Plads 7, Hermanshus K, 66, Julius Thomsensgade 18, Mosendalgård 12

Interview med erhvervsdrivende Metode Omfang Informant Metode M, 67, Kleinsgade 6, Hermanshus M, 16, Julius Thomsensgade 18, Mosendalgård K, 64, Kleinsgade 6, Hermanshus K, 43, Julius Thomsensgade 18, Mosendalgård M, 45, Rosenørns Alle 10c, Rosenørns Alle 10 M, 73, Rosenørns Alle 16, Mosendalgård M, 30, Rosenørns Alle 10c, Rosenørns Alle 10 K, 75, Rosenørns Alle 16, Mosendalgård Ikke planlagte interviews i beboernes lejligheder 1 interview Red Barnet Telefoninterview 13

Opsamling på workshop Lørdag d. 5. november 2011 afholdt Hausenberg og gaardrum.dk en workshop i Kulturhuset Indre By, hvor alle beboere i Herman Triers Plads karréen var inviteret. På workshoppen blev deltagerne inddelt i tre grupper. Hver gruppe sad omkring en stor plantegning over karréen. På kortet havde beboerne således mulighed for at konkretisere og markere deres ønsker og behov i en ny gårdhave. Som afslutning på workshoppen samlede grupperne deres ønsker på skydeskiver med opstilling af ønskerne i prioriteret rækkefølge. Opsamlingen er struktureret således, at beboernes generelle input beskrives først, hvorefter de tre grupper præsenteres hver for sig. Deltagere Der var i alt 15 beboere til workshoppen. Af de tre foreninger i Herman Triers Plads karréen var der to foreninger repræsenteret. Fra A/B Mosendalgård var der 5 deltagere og fra beboerforeningen Hermanhus var der 10 deltagere. A/B Rosenørns Alle 10 var ikke repræsenteret. Det er derfor vigtigt at sammenholde opsamlingen på workshoppen med resultaterne fra interviewundersøgelsen, hvor samtlige foreninger er repræsenteret. Prioriteringer Deltagerne i workshoppens tre grupper blev sat til at komme med forslag til udviklingen af gården ud fra de tre fokuspunkter: funktioner, socialt liv og frodighed. Flere ideer og ønsker gik på tværs af de tre grupper: Generelt var de tre beboergrupper enige om, at det var vigtigt at bibeholde gårdens nuværende kvaliteter og bygge videre på disse, frem for at skabe et helt nyt gårdmiljø. Nogle af de ønsker og ideer, der blev prioriteret højt i alle grupper var: En fleksibel og mangfoldig gård, som kan tage form alt efter behov. Et roligt gårdmiljø, også i en ny gårdhave med mere liv. Regler for ophold i og brug af gården. Bedre løsninger for cykelparkering, herunder at forbedre adgang til cykelkældre. Flotte og praktiske løsninger på skraldeproblematikken. En grøn gård oppefra, for eksempel et stort ønske om grønne tage. Forbedring af gårdens akustik. Plads til tørrestativer i gården. Mulighed for at opholde sig i solen og flytte rundt efter solen er i gården. 14

GRUPPE 1: Ordstyrer Louise Vang Jensen Kort og kommentarer 15

Funktioner Belysning: Bedre belysning i hele gården. Flere beboere nævner, at Mosendalgårds belysning fungerer godt og at den eventuelt kan bruges som eksempel for resten af gården. Cykelparkering: Mulighed for at parkere cykler i kælderrummene. Særligt Hermanhus har cykelkældre, som på nuværende tidspunkt ikke bliver udnyttet optimalt. Særligt adgangsforholdene til kældrene kan forbedres, eksempelvis ved etablering af en rampe. Garagen: Nedrivning af garagen for hermed at skabe mere plads i gården. Opbevaring: Samlet opbevaring af maskiner, værktøj, skrald og erhvervscykler i gårdens skyggeside, foran erhvervsejendommen. Erhverv: Mulighed for varelevering i gården for karréens erhverv. Tørrestativer: Mulighed for at tørre tøj i gården. Bedre akustik: Tænk gårdens nuværende dårlige akustik ind i forhold til nye tiltag. Det sociale liv Områder: Forskellige områder til forskellige former for socialt liv, såsom leg og ophold og stilleområder. Integrerede siddepladser: Eksempelvis gennem forhøjninger i belægningen. En rummelig gård: En gårdhave, der er fleksibel med plads til forskellige behov for udfoldelse og ophold; en gård hvor der er plads til alle. Grill pladser: Markerede områder, hvor der må grilles. Eventuelt på fastmonterede fællesgrill. Frodighed Stisystem: Et stisystem gennem gården, hvor børnene kan lege og bevæge sig rundt. Grønt i højden: Grøn beklædning på facader, tage og trappe tårne. Græsplænen: Bibeholde græsplænen og frugttræet. Der må gerne plantes flere træer, der ikke vokser sig for store. 16

GRUPPE 2: Ordstyrer Ditte Marie Schouenborg Kort og kommentarer 17

Funktioner Cykelparkering: Spredt cykelparkering rundt i gårdens skyggesider. Derudover ønske om bedre udnyttelse af kælderrummene og bedre adgang til disse. Skrald: Skraldecontainere skal stadig være placeret tæt på opgangene. Det kunne være godt, hvis de blev overdækket og gemt lidt væk. Aflukket gård: Det er vigtigt, at gården forbliver aflukket. Erhverv: Det er afgørende for erhvervene, særligt piano forretningen, at de kan levere deres varer gennem gården. Det sociale liv En fleksibel gård: En gårdhave, som lægger op til forskellige former for brug, hvor rammerne ikke er for definerede. Hele gården skal kunne rumme børn, de erhvervsdrivende, forældre, ældre og de studerende. Bedre forhold til børn: En gård, som er børnevenlig, med plads til leg og udfoldelse. Regler for brug: Regler for hvordan gården må bruges nedsat af gårdlauget. Små områder: Små områder, hvor man kan sidde afskærmet fra resten af gårdens beboere. En rolig gård: Bibeholde et stille gårdmiljø, som er værdsat i den nuværende gård. Ophold i solen: Sørge for, at der er mulighed for at opholde sig i gårdens områder med sol. Frodighed Grøn gård oppefra: En grøn gård set oppefra med grønne tage og beplantning på husmure. Græsplænen: Bibeholde og udvide græsarealet, samt træet i midten. Kuperet landskab: En gårdhave med variation i niveau med bakker og små dale. Det er her vigtigt at tage højde for karréens gangbesværede beboere. En gårdhave i farver: Beplantning, der skifter farve året rundt, så gården altid er flot at kigge på. Regnvand: Lokal afledning af regnvand. 18

GRUPPE 1: Ordstyrer Katinka Hauxner Kort og kommentarer 19

Funktioner Bedre akustik: Grønne løsninger, som skaber bedre akustik, såsom beplantning op ad mure. Cykelparkering: Bedre forhold til cykelparkering, herunder forbedring af adgang til cykelkældrene. Skrald: Pænere løsninger for skraldecontainere. Biler: Bilparkering optager for meget plads i den nuværende gård. At der er biler i gården skaber utryghed for børn og gangbesværede. Belysning: Diskret belysning ved stier. Det sociale liv En gård for alle: De forskellige grupper af beboere skal tænkes ind i planlægningen af den nye gårdhave, så den kan favne den varierede beboersammensætning. Fælleshus: En form for lysthus, fælleshus eller drivhus, hvor man kan samles i gården også uden for sommersæsonen. Regler for brug: At der opstilles klare regelsæt for, hvordan den nye gårdhave må bruges. En gård, der indbyder til brug: Hvor man har lyst til at være og bruge gårdmiljøet aktivt. Frodighed En organisk have: Gården skal være så organisk at se på som muligt. Det skal se ud som om den er selvgroet, frem for planlagt. Store træer: Som udover at være grønne også kan optage regnvand. Græsplænen: Udnytte den nuværende græsplæne og forstørre de kvaliteter som gården allerede har. Vandkunst: Eventuelt i form af et springvand. Urtehave og bærbuske: En gård man har et udbytte af. En grøn gård: En grøn gårdhave at se på når man opholder sig i gården såvel som på altanerne eller i lejlighederne. 20

Forbehold og bekymringer ved workshoppen Ved workshoppen var der flere af beboerne, der udtrykte deres bekymringer ved anlæggelsen af en ny gårdhave. Der var beboere som nævnte, at varelevering i gården er afgørende for en række af de nuværende erhverv. Derudover fortalte beboere fra Mosendalgård, at de har kælder under den nuværende gård, som der skal tages højde for ved en gårdrenovering. Deltagerne havde mulighed for at ytre deres bekymringer ved anlæggelsen af en ny gårdhave på bekymringskort. De forbehold og bekymringer, som blev skrevet på kortene under workshoppen er oplistet her under: Det er vigtigt ikke at få huslejestigninger. Det er vigtigt ikke at få vand i kældrene grundet den nye gårdhave. Hvem tager tøjet ned fra stativerne, hvis folk glemmer det? input til regler opstillet af gårdlauget. Det er vigtigt at beholde det gode venskab mellem foreningerne. Jeg er bange for at gårdindretningen bliver for stram i designet. Jeg synes ikke, at der er stemning for en indretning som BIG s 8 tals gårdrum, som for mig virker kolde. Vær opmærksom på røg (fra motorer og grille) og støj. Det er afgørende, at budgettet holdes. Hvordan får vi plads til det hele? 21