MJL 06.04.2013 / BM 1-2013 / GF 2013



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev nr

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien

Referat af Foreningen Afrikaskolens Ordinære Generalforsamling. Torsdag 28/ kl. 19:00 hos Danna Borg, Frederiksberg.

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret

Nyhedsbrev 7; Kildebjergskolen, Lebogangskolen, Sponsorpiger, Meetsetshehla Secondary school og Bushveld Mission

Vores første opgave var at finde, istandsætte, renovere og bemande, skaffe tøj og udstyr til en butik med indvielse sidst i oktober 2016.

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Mushemba Foundation. Trinity Skolen: Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen,

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission

Formandens beretning 2012/2013

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

STAND TIL AFRIKASKOLEN

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

BetterNow - Kristen Bernikowsgade København K. orgsupport@betternow.dk - Tel

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Beretning til KRK-Nuuk s generalforsamling 2018

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Nyhedsbrev, november 2003

generalforsamling. Og da det jo er imod bestyrelsens anbefalinger, så stiller

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Bestyrelsens beretning over året 2016

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Nyhedsbrev 22: Nyt fra Sydafrika og indkaldelse til ekstraordinær Generalforsamling

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Marts Dienesmindes Venner Fur Landevej Skive Tlf Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Bestyrelsens beretning 2014

Nyhedsbrev 8: Kontingentbetaling, Centralskole, Sponsorbørn og volontører

Bestyrelsens beretning april 2013

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Foreningen Afrikaskolen afholdt Ordinære Generalforsamling. Onsdag den 19. april 2017 kl. 19:00 hos Erik Nørby i Nivå.

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Projekt My African Child

ÅRSBERETNING LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Referat af generalforsamling i Ethiopiens Børn fredag den 16. april 2010 på Christianshavns Gymnasium

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Lidt for lattermusklerne:

Grundejerforeningen Ørnebjerg

Grundejerforeningen Salvig

Godcares.dk Sdr. Bork Nødhjælp

Marius Stubberup blev foreslået og valgt som dirigent har været et godt år for vores forening.

Jægernes Naturfond Årsberetning

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl

GUIDE. Skattefrie gaver til foreninger

Distriktsrådsmøde Distrikt Himmerland 14. september 2016

--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter. Januar 2018

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

Sådan får du den. toptunede bestyrelse. hvordan får vi kampvalg. til bestyrelsen?

ÅRSRAPPORT Care4Burn. Children s Burn and Education Programme

Thyholm Idrætsforening

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling

Qasigiannguit. Elevens fulde navn: Adresse: Sted: Postnummer: Cpr-nummer: Udskrives fra: skole, Efter klassi År: Navn: Cpr-nr.: Adresse: Post nr.

Medlemmerne indkaldes hermed til. Grundejerforeningen Gl. Strandbjerggaards

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Kassererens beretning for 2006

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Side 1 af 6. Repræsentantskabsmøde mandag den 5. december 2016.

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Velkommen i Mødrehjælpen

Randers Fjord Golfklub

Vedtægter for. Studerendes Almen Medicinske Selskab (SAMS) Aalborg

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Med Pigegruppen i Sydafrika

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

MBHU er vi blevet opmærksomme på visse udfordringer/svagheder, som er relevante at adressere i kommende indsatser.

Bestyrelsens beretning 2014

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

BOO-Nyhedsbrev. Behandl os ordentligt - er folkets organisation - er dit talerør - er non profit - er ikke parti politisk. November 2016 nr.

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Julen står for døren men lige inden den åbnes helt får I lige et lille nyhedsbrev opdateret med efterårets begivenheder, foto s mv.

Foreningen har navnet Terre des Hommes Danmark (TDH Danmark) med undertitlen Hjælp til børn i nød.

Generalforsamling i Parcelforening 9, Nymarks Alle 2-60 Mårslet den 16. marts 2016

Transkript:

Årsberetning 2012 På bestyrelsens vegne vil jeg hermed berette om Støtteforeningen til selvhjælp i Ugandas virke i året 2012. Det blev på mange måder et rigtig fint år, der førte gode resultater for foreningen og aktiviteterne i Uganda med sig. Desuden var året præget af sommerens særdeles oplevelsesrige medlemsrejse til Uganda, som i dén grad udvidede de 18 deltageres kendskab til forholdene i landet. I bestyrelsen kan vi tydeligt mærke, hvordan indsigten har medført en øget bevidstgørelse, som har betydet markant større indlevelse i foreningens aktiviteter, ikke blot for deltagerne, men også for alle dem, som de har fortalt om turen. Et sådant smittende engagement er helt i tråd med foreningens opståen og udvikling frem til nu, hvor det hele er sket på grundlag af entusiasme, der har spredt sig fra medlem til medlem. Dette er helt essentielt for en forening af vores størrelse, hvor der ikke er midler til omfattende ekstern markedsføring, og hvor styrken ligger i nærhed, tillid og personlige relationer. Vi er overbevidste om, at personlige oplevelser, som dem, de mange deltagere fik med sig hjem i sommer, bidrager mere effektivt end noget andet til engagementet. Det er derfor vigtigt, at disse oplevelser bliver formidlet, og i den forbindelse er jeg rigtig glad for, at Grethe Leopold har indvilget i at fortælle om sine oplevelser på turen efter de formelle punkter på dagens dagsorden. Endvidere får vi derefter fornøjelsen af at høre om Paola Righetti og Marco Scimemi Jensens nylige ophold hos Mend the Broken Hearts Uganda en rejse, der netop udspringer af andre medlemmers beretninger om oplevelser i landet. Jeg vil nu fortælle om de resultater, foreningen har været med til at skabe i Uganda, via en gennemgang af årets uddelinger. Støtteforeningen anvendte i 2012 i alt godt 154.600 kr. på uddelinger efter formålsparagraffen: Det største beløb gik i 2012 til at betale for børns skolegang. Skolepenge til vore sponsorbørn udgjorde med godt 75.400 kr. således lige knap halvdelen af årets uddelte beløb. Beløbet er mere end fordoblet sammenlignet med 2011, selvom der kun blev sponseret to nye børn i forhold til ved udgangen af 2011 hvor to gamle endda forlod sponsorprogrammet, da de færdiggjorde overbygningsskolen (gymnasiet). Denne markante beløbsstigning er der imidlertid en række naturlige forklaringer på: Dels blev seks af de 12 nye børn i 2011 først sponseret fra dette års sidste skoleperiode og deres 2011-skolepenge først betalt i 2012, hvorfor de ikke belastede 2011-regnskabet, men til gengæld 2012-regnskabet ekstra meget. Dels betalte foreningen i begyndelsen af 2012 ekstraordinært for en periodes skolegang for tre børn hos Sheilah. Dels rykkede nogle elever til dyrere klassetrin og/eller skoler, dels steg skolepengene kraftigt pga. generelt stigende priser i Uganda, og dels var 2012 præget af ret ringe vekselkurser. Heldigvis steg indtægterne til sponsorprogrammet også markant, især fordi seks medlemmer efter omtalen på sidste generalforsamling tegnede sponsorater for seks af de børn, som foreningen hidtil betalte skolegang for, samt ét nyt barn. Desuden kastede sommerens Uganda-rejse endnu et nyt sponsorat af sig. Alt dette er vi selvsagt meget taknemmelige for! Ved udgangen af 2012 er der dermed 19 sponsorer med tilsammen 27 sponsorbørn, mens yderligere tre fortsat sponseres af foreningen. I 2013 imødeser vi yderligere stigning i det samlede skolepengebeløb på grund af fortsatte prisstigninger og eventuelle nye sponsorater. I den forbindelse skal det nævnes, at et enkelt nyt sponsorat allerede er tegnet i begyndelsen af 2013. For at opveje de stigende omkostninger træder en mindre prisforhøjelse i kraft i løbet af 2013, således at et sponsorat af et barn i grundskolen nu koster 1500 kr., mens et sponsorat af et barn i mellemskolen koster 3700 kr. Næstflest af de uddelte penge gik til børnehjemmet hos Sheilah Ampaire i Mbarara. Det blev til knap 41.900 kr. på denne konto, svarende til lidt over en fjerdedel af det samlede uddelte 1

beløb. I januar 2012 sendte vi knap 17.000 kr. til færdiggørelsen af den nye bygning til de mange børn, så den kunne indvis i maj, da børnene var hjemme fra deres skoler for at holde ferie. Det var en stor fornøjelse at se den flotte, flerfløjede bygning færdig og i brug, da vi kom på besøg i juli og blev vist rundt af Sheilah og børnene. Den har betydet en markant forbedring af leveforholdene i form af bedre soveplads, køkkenfaciliteter og opholdsplads for de i alt 52 børn, som Sheilah tager sig af. Vi har i alt bidraget med godt 100.000 kr. til byggeriet i 2010, 2011 og 2012. Heraf var 30.000 kr. en bevilling fra Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen i 2011. Ud over støtten til den nye bygning sendte vi i alt knap 25.000 kr. i form af faste beløb til forsørgelse af børnene i de tre skoleferier samt lidt ekstra ved årets slutning. Med disse faste bidrag kan de alle spise sig mætte året rundt, og der er råd til tøj og andre fornødenheder samt til at behandle såvel som forebygge mange sygdomsudbrud. Jul og fælles fødselsdag den 29. december kan også blive fejret som noget særligt. Godt 33.000 kr., svarende til lidt over en femtedel af årets samlede uddeling, blev sendt som uspecificerede rådighedsbeløb til Mend the Broken Hearts Uganda. Forårets rådighedsbeløb, som vi normalt uddeler i april, blev fremrykket halvanden måned som reaktion på en akut opstået situation: Nemlig at nogle af børnene på børnehjemmet hos Sheilah var blevet ramt af en meget ubehagelig sygdom, der krævede behandling på hospitalet. Sygdommen var formentlig flodblindhed, der har meget ubehagelige symptomer, som gjorde, at den i første omgang blev forvekslet med den endnu mere frygtede nikkesyge. Via den fremrykkede overførsel fra Støtteforeningen lykkedes det at få de 11 ramte børn hurtigt på hospitalet, og efter nogle ugers indlæggelse var deres tilstand forbedret, så de kunne komme hjem igen. Derudover medgik noget af dette første rådighedsbeløb til over 30 behandlinger for mæslinger og malaria og over 100 mæslingevaccinationer samt til husleje for skolebygninger til en skole i Itembezo ved Kanungu, som Mend the Broken Hearts Uganda startede i maj som alternativ til den dårligt fungerende Salvation Primary School, hvor organisationen indtil da havde haft en del af sine børn gående mod betaling. Vi besøgte i øvrigt denne nye skole og de seks elever med sponsorer gennem os i juli under rejsen. Efterårets rådighedsbeløb blev også fremrykket på grund af akutte behov. Således blev det uddelt sidst i maj i stedet for i oktober. Årsagen til dette var, at vi i bestyrelsen vedtog at give Mend the Broken Hearts Uganda mulighed for at hjælpe et at vore sponsorbørn, 17-årige Sarah Korukiiko, der havde været udsat for mishandling på flere måder, så der i den forbindelse var brug for midler til en abort og en retssag. Jeg vil komme nærmere ind på denne sag senere i beretningen. Knap 2400 kr. blev bevilget til Mend the Broken Hearts Ugandas årlige konference, der fandt sted i Kanungu fra den 15. december og varede en lille uge. Konferencens mål var at øge unges indsigt, bevidsthed og evner inden for forebyggelse og behandling af hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme samt malaria. Gennem organisationens konferencer motiveres og kvalificeres de unge mennesker i målgruppen til at brede indsatsen mod sygdommene ud i lokalsamfundene, så vi vurderer dem til at være meget vigtige og værdifulde. Endelig gik de sidste knap 2000 kr. af årets uddelte beløb til kunstprojektet, som vi dermed også i år støttede. Vi fik lejlighed til at besøge projektets værksted og butikslokale i Kabale på medlemsrejsen og erhverve os nogle stykker kunsthåndværk produceret i projektet. Apropos kunstprojektet, så omfattede foreningens aktiviteter herhjemme i 2012 endnu en udstilling af ugandisk kunst; nemlig på Eltang Skole. Håbet med udstillingerne er naturligvis at skabe lidt synlighed om foreningen og dens formål og gerne skaffe nogle medlemmer. Overskuddet fra et eventu- 2

elt salg indgår i Støtteforeningens omsætning og havner på den måde også i Uganda. En anden aktivitet med samme formål var deltagelsen i et lille loppemarked her i Odense i august, hvor det lykkedes at skaffe tre nye medlemmer og nogle hundrede kroner i omsætning. På aktivitetsfronten herhjemme var også en storstilet indsamling af tøj, sko, sportsudstyr, legetøj, bøger og skolematerialer til medbringen på sommerens medlemsrejse. Vi fik rigtig meget ind fra folks gemmer og diverse privatarrangerede indsamlinger på arbejdspladser mv., så vi var nødt til at sortere og prioritere for at nå ned på de 500 kg, som vi havde mulighed for at medbringe, og vi udvalgte selvfølgelig det allermest egnede. På vor tur overdrog vi alle disse meget fine effekter til Mend the Broken Hearts Uganda, og efter vor afrejse gik de frivillige her i gang med at distribuere materialet, så det kommer flest muligt til størst mulig gavn i de områder, hvor organisationen har aktiviteter blandt andet Mbarara, Isingiro og Kabale. Hovedparten af den overskydende del af det indsamlede tøj blev foræret til UFF, som sender det til Afrika eller sælger det i Østeuropa til fordel for projekter i Afrika. Det resterende har vi gemt, så det kan komme med på en fremtidig tur til Uganda. På regnskabet for 2012 optræder en udgiftspost dækkende over fragt af det indsamlede materiale, der blev sendt med fly til Uganda nogle få dage forud for vor egen rejse. På sidste års generalforsamling fik bestyrelsen ekstraordinær bemyndigelse til at bruge midler på dette. Det blev til en lille overskridelse af det godkendte beløb, da det endte med, at fragten alligevel ikke kunne foretages inden for det indhentede tilbud. Dertil kommer toldudgifter, som var vanskelige at forudsige. Via Stephen og Sheilah har vi modtaget stor tak fra organisationens folk for alt det, vi medbragte de er meget overvældede og taknemmelige for de mange ting, der gør rigtig god nytte. Denne tak viderebringes hermed til jer alle. Vi er rigtig glade for, at det lykkedes at gøre sådan en forskel gennem denne indsamling! En indsamling af en anden karakter, som blev iværksat i slutningen af 2012, var en indsamling af penge til at hjælpe vor stakkels sponsorpige Sarah gennem en operation, der skulle genskabe hendes krop efter en grusom mishandling, som hun var udsat for i årets begyndelse. Indsamlingen blev annonceret via nyhedsbrev, Facebook og YouTube, hvor baggrunden blev grundigt beskrevet. For at ridse situationen meget kort op, blev Sarah banket og alvorligt forbrændt af sin tante, som uretmæssigt beskyldte hende for at have stjålet nogle penge, som tanten selv havde mistet på en druktur. Hun fik svære læsioner på især overkrop og arme, og oven i købet blev hun efterfølgende voldtaget af en dreng og følgelig gravid. Sarahs tilstand var for skrøbelig til gennemførelse af graviditeten, og ugandiske skoler tillader ikke gravide elever, så hun var nødt til at få foretaget en abort i starten af juni. Sarahs onde tante havde held til at bestikke sig til en løsladelse, men Mend the Broken Hearts Uganda og især Stephen involverede sig stærkt i sagen og fik via distriktets politidirektør indledt en ny retssag mod tanten og de embedsmænd, der lod sig bestikke. Aborten og den nye retssag kom som tidligere nævnt i stand med støtte fra os. Sagen endte med en straf på flere års fængsel til tanten samt fyring og straf til de korrupte embedsmænd. Sagen er meget principiel, da den har flere fundamentale aspekter såsom vold mod børn og korruption, og den fik da også stor opmærksomhed blandt pressen, græsrødder, menneskeretsaktivister og lokalsamfundet. Blandt andet producerede den ugandiske tv-station WBS en dokumentarudsendelse om den, hvilket dog ikke hjalp Sarah ud af elendigheden. Hun led stadig og endda i stigende grad af følgerne af mishandlingen, hvilket rent fysisk var utilstrækkeligt behandlede brandsår og et par arme, der nærmest var helt fastlåst i bøjet position, så hun var stærkt hæmmet i de fleste gøremål, herunder skolegangen. Indsamlingen ved årsskiftet førte et rigtig flot resultat med sig. Det lykkedes nemlig at indsamle lige over de 10.000 kr., som var påkrævet til den operation, der skulle bringe førligheden i Sarahs arme tilbage samt udbedre brandskaderne på huden, så hun kunne vende tilbage til et nogenlunde normalt liv. Vi modtog mange dejlige bidrag fra en bred kreds af medlemmer og andre, der på denne måde 3

viste deres medfølelse med Sarah. En særlig tak skal lyde til engagerede lærere, elever og forældre på Giersings Realskole i Odense, hvor der blev samlet hele 1800 kr. ind! Da Sarah modtog budskabet om, at der var penge til operationen, blev hun meget lykkelig, og det var ifølge Stephen en sand glæde at se det store smil på ansigtet af den ellers meget triste pige, som flere af os mødte på hendes skole, Mothercare, i juli. Operationen blev foretaget den 21. februar 2013, hvor hendes arme blev strakt ud i en maskine, mens der blev udført kirurgi på dem. Derudover blev beskadiget væv fjernet fra flere steder på hendes krop. Hun kunne kort efter strække armene ud og er meget glad for ikke at skulle ende sine dage som invalid. Desværre havde der udviklet sig brystkræft som følge af skaderne på hendes krop, men lægen siger, at det ikke ser så alvorligt ud, og at han vil kunne tage sig af det. Hun får medicin og er under observation med henblik på behandling, så vi tror og håber på det bedste! Støtteforeningen modtog i december en bevilling på 12.000 kr. fra Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen til iværksættelse af det jordsækbyggeriprojekt, som vi længe har ønsket at støtte. Jordsækbyggeri er en smart teknik, hvormed billige, robuste og dermed sikre bygninger kan opføres hurtigt. Projektet omfatter opførelse af en skolebygning på et sted Rwentobo hvor en ny skole er tiltrængt, hvilket vi fik lejlighed til at konstatere, da vi besøgte stedet i juli. Ved projektets gennemførelse oplæres mange i brugen af denne byggeteknik, der samtidig demonstreres og følgelig forventes at blive udbredt og gøre stor gavn i mange fattige samfund. Takket være bevillingen kunne byggeriet gå i gang den 5. februar 2013, og bygningen står nu næsten færdig. Dette og planerne for fremtiden vil vi høre mere om, når Paola og Marco lidt senere beretter fra deres ophold i Rwentobo. Kontakten til Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen er opstået gennem næstformanden, der qua sin ansættelse i Novozymes har adgang til at ansøge denne fond om midler. Vi er blevet begunstiget tre gange, så det må siges at være en succes. Støtteforeningen har igennem hele sin levetid også ansøgt ved en række andre danske fonde, men hidtil uden succes. Vi er derfor meget interesserede i kendskab og kontakt til nye fonde eller lignende, der kan tænkes at ville tilgodese vort humanitære arbejde. Har du inspiration, forbindelser eller erfaring, er vi meget interesserede i at høre om det og gøre brug af din hjælp. I øvrigt har vi også en ledig plads i bestyrelsen, så hvis du kunne tænke dig at bidrage til noget af bestyrelsesarbejdet, må du meget gerne overveje at stille op, når der om lidt er valg til posterne. Året 2012 bød på hele to generalforsamlinger. Først den ordinære lørdag den 28. april, hvor bestyrelsens forslag om en forhøjelse af årskontingentet fra 25 kr. til 50 kr. medførte en livlig debat, som endte med, at budgetforslaget for 2013 indeholdende kontingentforhøjelsen ikke blev vedtaget. Derfor blev der fremsat nyt budgetforslag med uændret kontingent og afholdt ekstraordinær generalforsamling lørdag den 30. juni, hvor det ny budget blev godkendt. I år foreslår bestyrelsen til alles beroligelse at fastholde kontingentet Medlemmer kan ikke fratrække deres kontingent i skat, men til gengæld kunne man fra 2012 få skattefradrag for hele sit gavebidrag, altså beløb ud over kontingentet (dog maks. 14.500 kr.). Tidligere var der et bundfradrag på 500 kr., som altså nu er bortfaldet. Dermed er det blevet endnu gunstigere at være bidragsyder til vor skattegodkendte forening. 111 medlemmer blev i 2012 registreret som bidragsydere, og 60 af disse havde oplyste os deres cpr-nummer, så vi kunne indberette deres gaver på i alt godt 154.000 kr. til SKAT. Foreningens øvrige indtægter udgjordes hovedsagelig af fondsbevillingen, indsamlingsgaver og kontingenter, så den samlede omsætning nåede op på godt 180.500 kr. Ved årets udgang var der 317 betalende medlemmer, og dermed opfylder foreningen fortsat de tre 4

krav om over 150.000 kr. i årsindtægt, 300 medlemmer og 100 bidragsydere, som SKAT stiller for at godkende almennyttige og almenvelgørende foreninger til at modtage fradragsberettigede gaver. Af de 317 betalte kontingenter blev 86 betalt via betalingsservice, heraf 59 med automatisk trækning, der sparer alle tid og besvær og sikrer os faste indbetalinger. Hertil kommer pæne gavebeløb, som de tilmeldte medlemmer har valgt at sætte til fast betaling til foreningen typisk årligt eller halvårligt. Brugen af betalingsservice stiger fortsat, hvilket vi glæder os over, da det letter administration og budgettering. Sluttelig vil jeg udtrykke bestyrelsens vurdering af årets resultat: Med en årsindtægt på 180.505,64 kr., der resulterede i et lille overskud på 3910,94 kr., kontingentbetaling fra 317 medlemmer og bidrag fra 111 gavegivere, anser vi året 2012 for særdeles tilfredsstillende. Denne vurdering omfatter også de mange og store resultater, vore penge har været med til at udrette. Vi har igen været i stand til at gøre en forskel i Uganda, hvor vi har sikret grundlaget for en effektiv og vedvarende støtte til mange mennesker under trængte forhold. Vi takker alle, der har bakket op om foreningen og ved deres indsats bidraget til opnåelsen af de flotte resultater! Vi håber meget, at vi også kan regne med jeres uvurderlige støtte i 2013 og fremefter. MJL 06.04.2013 / BM 1-2013 / GF 2013 5