November 2013 REDEGØRELSE FOR BÆREDYGTIGHED Katedralskolen og Huset m.fl., Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade Vestbyen Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer Valsted Sebbersund Store Ajstrup Limfjorden Bislev Nibe Klitgård Nørholm Sønderholm Frejlev Godthåb Egholm Svenstrup Hasseris AALBORG Skalborg Dall Villaby NØRRESUNDBY Rørdal Ellidshøj Ferslev Gug Visse Nørre Tranders Sønder Tranders Gistrup Nøvling Øster Uttrup Klarup Storvorde Sejlflod Lillevorde Gudum Vaarst Vester Hassing Gandrup Gudumholm Gudumlund Skelby Skellet Mou Egense Hou Koldkær Bisnap Hals Aalborg Bugt Volsted Fjellerad Nørre Kongerslev Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Aars Rold Skov Terndrup Øster Hurup
Oversigtskort... 3 Lokalplane baggrund og formål... 4 Konklusisonpå miljøscreening/miljøvurdering... 4 Planbestemmelser og øvrige lovkrav i lokalplanen... 4 Bæredygtighedstemaer i planen... 5 Forudsætninger... 5 Lov om miljøvudeling af planer og programmer... 6 Bæredygitghedsstrategien og Klimastrategien... 6 Miljøvurderingsloven... 7 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora... 7 Landskab... 8 Grundvand, overfladevand og jordbund... 9 Klimatiske faktorer... 10 Befolkningens leveilkår og materielle goder... 10 Menneskers sundhed... 11 Kultur, arkitektonisk arv og arkæologist arv... 12 Bilag 1 - Klimatilpasning ved anvendelse af LAR-metoder... 13 Vejledning... 16 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Mail: plan.byg@aalborg.dk Redegørelse for bæredygtighed er udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde Nellemann & Bjørnkjær, Lsp. November 2013 Side 2
Redegørelse for bæredygtighed Kor s rsgade Reber bansg a Sankt Jørgens Hus Dronn in Borg m 4. majkollegiet Ha sse ris gade ns se n Pri ns se Ve ste rbr o Almen Kirkegården de ga er Huset n Pri ss Ha e ad i sg Ur ba ns g ad e æn g et Katedralskolen est er v arken e ad n sg ne en b a J ø rg rn Je ankt S Kloste rm de de Kong H ans Ga de g Ch ris tines V ej Saxog a Dalg asg a de Absalo ns gade Valdem a g ad e de ga 100 m 1:3.000 Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget 2012. November 2013 Side 3
Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen omfatter et område på hjørnet af Hasserisgade og Sankt Jørgens Gade der bl.a. rummer Huset, Aalborg Katedralskole og 4. maj kollegiet. Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at skabe de fysiske rammer til konkretisering af en vision om, at udvikle et kultursamarbejde mellem Huset og Katedralskolen. Lokalplanen sikrer derfor mulighed for udvidelser og ny bebyggelse bl.a. 'Katedralhusene', der knytter Katedralskolen og Huset sammen. De nye bygninger skal kunne benyttes både til undervisning i tilknytning til Katedralskolen og som nye faciliteter til Huset. Den nuværende lokalplan for Katedralskolen er fra 2001, og blev udarbejdet pga. af et konkret projekt og var meget stram og levnede ikke spillerum til de ændringer, der sker over tid, og er dermed allerede forældet. Dette ønskes imødegået ved at udarbejde en fleksibel lokalplan, der kan imødese fremtidige kreative og alternative aktiviteter og byggerier. Lokalplanen dækker dog et større område således, at der på sigt kan etableres andre samarbejdsformer, bosætninger, synergier o.lign. der støtter udviklingen af et vidensbaseret og kulturelt bymiljø. Området, der er på ca. 31.940 m 2 i byzone, omfatter 4 ejendomme. Se afgrænsningen på luftfoto s. 3. Konklusion på miljøscreening/miljøvurdering af planen Planbestemmelser og øvrige lovkrav i lokalplanen Samlet vurderes det, at påvirkningerne af planerne ikke er væsentlige og planerne er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Påvirkningen er nærmere beskrevet under Screeningen side 6. Her beskrives de planbestemmelser og øvrige lovkrav, der er gældende for lokalplanen, for at forudsætningen i miljøscreening/miljøvurdering holder: - der stilles krav om at ved ny bebyggelse / befæstelse skal regnvand håndteres lokalt (LAR), - der stilles krav om lavenergi, forudsat en positiv samfundsøkonomisk beregning, - krav om tilslutning til fjernvarmenettet, - der stilles krav om bevaring af udvalgte træer og beplantninger, alternativt erstatning af disse, - der stilles krav om etablering af offentlig tilgængelig sti fra Hasserisvej til Sankt Jørgens Gade, - der stilles bestemmelser om forbud mod nedrivning og væsentlig ombygning af bevaringsværdige bygninger, - den åbne grønne græsklædte forplads og de store solitære træer mod Hasserisgade fastholdes, - krav om grønne facader og tage samt for et grønt udtryk, November 2013 Side 4
Bæredygtighedstemaer i planen - bæredygtig materialevalg, - mulighed for solceller og solfangere, - krav om antal cykel-p. Natur Social Lokale værdier Miljø I dene lokalplan har der primært været fokus på følgede temaer og emner: 'Social bæredygtighed' og 'Natur' er vægtet højt, 'Lokale værdier' og 'Økonomisk bæredygtighed' og 'Miljø' vil ligeledes i et vist omfang blive søgt indarbejdet. Social bæredygtighed Med projektet gives der rum til fællesskab mellem tradtionelt adskilte funktioner - Husets kulturrelle aktiviteter og gymnasiets undervisningsmiljøer bliver koblet, og der bliver mulighed for at mødes på tværs af alder, interesser og socialt tilhørsforhold. Økonomi Økonomisk bæredygtighed Husets særlige stemning og renommé, opbygget gennem adskillige år som et kulturelt værksted og samlingssted, vil blive styrket med de nye faciliteter - og have afsmittende effekt på både Katedralskolen men også byen/bydelen. Projektet vil understøtte byens 'videnby-miljø' ved at tilbyde anderledes oplvelser og kreative miljøer. Med projektet lægges der op til at fremtidsskre begge institutioner. Lokale værdier Både Katedralskolen og Huset har værdier som kulturmiljøer - begge er insitutioner med en lang historie og traditioner. Natur Med lokalplanen skabes mere naturindhold ved at give mulighed for etablering af grønne tage, facader, andre LAR-løsninger, udpegning af værdifulde træer og beplantninger samt etablering af nyt beplantningsbælte. Ved at håndtere regnvandet lokalt vil det medføre en reduceret spildevandspåvirkning af natur og vandmiljø. Miljø Der stilles krav om, at byggeri skal opføres som lavenergibyggeri under forudsætning af positiv samfundsøkonomi. Området ligger tæt på kollektiv trafik og desuden understøttes sundhed ved at fremme cykeltrafik ved at etablere nye stier og cykelparkering. Forudsætninger Planloven giver ikke mulighed for at lokalplanbestemmelser for alle de emner, det brede bæredygtigheds-begreb i Miljøvurderingsloven har. I stedet forudsættes det i miljøvurderingen, at hensigtserklæringer m.v., November 2013 Side 5
Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bæredygtighedsstrategien og Klimastrategien der er arbejdet med i lokalplanen, også gennemføres ved planens realisering. I denne miljøvurdering forudsættes følgende: - ingen grundvandssænkning ved bygge- og anlægsarbejde. Hvis der er behov for grundvands-sænkning, kan der blive stillet krav om beregninger eller grundvandsmodel, - opsætning af flagermuskasser ved nybyggeri, - høj biofaktor. Der kan ikke meddeles dispensationer, der er i strid med lokalplanens principper, herunder især lokalplanens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra målet i lokalplanen. Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, udover lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtigshedsstrategi og Klimastrategi. I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi og Klimastrategi er der mål, der er relevante i forbindelse med planlægningen. De relevante er beskrevet nedenfor. Bæredygtig by og bolig Lokalplanen fremmer målet om at håndtere regnvand lokalt. Lokalplanen fremmer biodiversiteten, da lokalplanen køres som et pilotprojekt for ny metode til at inddrage biofaktoren i lokalplanlægningen. Lokalplanen fremmer målet om mindre energiforbrug og udledning af CO2, da der stilles krav om lavenergibyggeri i energiklasse 2015 under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. Herudover er området forsynet med fjernvarme, og der åbnes mulighed for opsætning af solceller. Lokalplanen fremmer målet om at byudvikle nær den kollektive trafiks hovedkorridor. Lokalplanen fremme målet om flere på cykler, da stisystemet gennem området både for cykellister og gående forbedres, og fordi der opstilles norm for cykelparkering. Spildevand og regnvand Området er fælles kloakeret, og det anbefales, at der indenfor lokalplanområdet sker en separatkloakering. Derved fremmer lokalplanen målet om separatkloakering. Lokalplanen fremmer målet om anvendelse af LAR. Der anbefales at minimere arealer, der er befæstede og så vidt muligt nedsive regnvand på egen grund (LAR) samt at anvende regnvandet som en gevinst for lokalplanområdet og biodiversiteten. November 2013 Side 6
Natur og Miljø Med lokalplanen skabes mere naturindholdet selvom der åbnes op for at byggeri i det grønne. Dette gøres ved at åbne op for muligheden for etablering af grønne tage, facader, andre LAR-løsninger, udpege bevaringsværdige træer og beplantninger samt etablering af ny beplantningsbælte. Ved at håndtere regnvandet lokalt vil det medføre en reduceret spildevandspåvirkning af natur og vandmiljø. Miljøvurderingsloven Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, punkt 10b: Anlægsarbejde i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser det vil i langt de fleste tilfælde være dette punkt. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen, biologisk mangfoldighed, flora og fauna, landskab, grundvand, overfladevand og jordbund, klimatiske faktorer, befolkningens levevilkår og materielle goder, menneskers sundhed, kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv. Samlet vurderes, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Påvirkningen er nærmere beskrevet i det følgende. De øvrige kriterier i lovens bilag 2 dog også kort beskrevet og vurderet. I dag fremstår området grønt med mange store træer. Lokalplanområdet ligger i forlængelse af et større grønt område (Skovdalen, Almenkirkegården og Jødekirkegården), som er levested for flagermus. Lokalplanen kan især have betydning for Syd-, og Dværgflagermus. Desuden ligger lokalplanområdet indenfor udbredelsesområdet for Damflagermus. Lokalplanområdet vurderes dog ikke egnet som levested for Damflagermus. Endelig er lokalplanområdet potentielt levested for Skimmelflagermus. Pt. lever Skimmelflagermus ikke i Aalborg by, men arten er under udbredelse i Danmark og allerede fundet flere steder i Nordjylland i løbet af en årrække kan arten således forventes at sprede sig til Aalborg. Syd-, Dværg- og Skimmelflagermus er tilpasset bygninger. November 2013 Side 7
Landskab Flagermusene kan anvende bygninger til sommeropholdssteder og overvintringssteder. Sommeropholdssteder benyttes dels af hunnerne til ynglekolonier, dels til mellemkvarterer for hunnerne før og efter yngletiden, og af enlige hanner. Det vurderes at især lokalplanområdets gamle bygninger kan være aktuelt tilholdssted for Syd-, og Dværg-flagermus, og potentielt tilholdssted for Skimmelflagermus. Ved nybyggeri kan der f.eks. opsættes flagermuskasser. Det vurderes, at lokalplanen ikke har negativ betydning for flagermus, da den ikke ændrer forholdene i de gamle bygninger. Ved indtænkning af flagermusvenlige foranstaltninger kan lokalplanen få positiv betydning for flagermus. Drastrupkilen forlænger sit sammenhængene forløb ind over området, i form af et markant grønt præg langs vejen, og flere separate haverum inde på selve lokalplanområdet, hvor det i dag er muligt at bevæge sig gennem. Forslag til placering af bygninger vil have en negativ effekt på oplevelsen af det grønne. Drastrupkilens overordnede karakter og sammenhæng vil dog ikke blive forringet. Med lokalplanen giver der mulighed for byggeri i forbindelse med eksisterende byggeri, hvilket betyder, at 'det grønne' fortrænges. Dog er der fokus på det grønne i lokalplanprocessen, således området fremover også fremstår grønt. Denne lokalplan er udvalgt til at teste en ny metode til beregning af biofaktor. Biofaktor er et udtryk for hvor meget grønt, der er på et areal. Et helt areal med fliser og rullegræs får en lille biofaktor, mens et areal med naturgræs, træer og bevoksninger på vægge og tage får en høj biofaktor. For at opnå en høj biofaktor inden for lokalplanområdet er der arbejdet med følgende grønne elementer: - bevare de grønne træk i området ved at videreføre beplantningsvalg og hækplanter, - bevare eksisterende bevoksning og træer, - etablere regnvandsbassin, høfler m.v. som naturlige vandelementer i området, - etablere grønne facader og tage, - bevare det grønne træk gennem området. Derfor vurderes det alt i alt, at lokalplanen medfører en neutral til negativ påvirkning af den biologiske mangfoldighed, fauna og flora, dog i et ikke væsentligt omfang. Almen Kirkegården umiddelbart syd for lokalplanområdet er begyndelse til Drastrupkilen. Drastrupkilen er én af de væsentlige grønne November 2013 Side 8
Grundvand, overfladevand og jordbund kiler i Aalborg, hvor der er forbindelse fra midtbyen til det åbne land og naturområder. Skolehaven, der er et rekreativt tiltag på udearealerne må vige for en bygning, som lokalplanen åbner mulighed for. Skolehaven er i sig selv ikke af en høj æstetisk værdi, men der repræsenterer et særligt område, hvor der er mulighed for at udfolde sig udendørs. Desuden er der flere træer i skolehaven samt mellem Huset og Katedralskolen, der ligger indenfor byggefeltet. Dog er der flere udenfor byggefeltet. Der eksisterer en grøn sammenhæng nord-syd gående, der overlapper flere haver. Der er et grønt karaktertræk, der bør arbejdes på at sikre også sammen med fremtidig byggeri. Hasserisgade har ved lokalplanen et grønt præg med åbne forpladser og store solitære træer. Dette fastholdes i lokalplanen. Samlet set vurderes det, lokalplanen har en neutral til negativ ikke væsentligt - påvirkning af landskabet. Lokalplanområdet ligger, hvor der er begrænset drikkevandsinteresse. Der forventes ikke grundvandssænkning i forbindelse med byggeri, og hvis der bliver behov for det forventes der krav om grundvandsmodel eller beregninger. Der er ingen vandløb og søer indenfor eller i nærheden af lokalplanområdet. Området ligger i et fælleskloakeret område, hvor der nedstrøms er overløbsbygværker. Dvs. enhver reduktion af afledt overfladevand er kærkommen, fordi belastningen af overløbsbygværkerne vil blive mindre. Som minimum skal udvidelsen af befæstede arealer / bebyggede arealer neddrosles til 1 l/sek/ha. Det vil være særligt positivt, hvis der herudover også sker neddrosling af overfladevand. I Aalborg Kommune er der fokus på lokal afledning af regnvand (LAR). LAR betyder, at regnvand/overfladevand bliver fordampet, nedsivet, genanvendt eller udledt lokalt. Der findes en række muligheder for, at håndtere regnvand indenfor lokalplanområdet. Disse er at: - minimere området befæstede arealer, - anvende permeable belægninger en vandgennemtrængelig belægning f.eks. græsarmering, drænasfalt eller belægningssten, hvor vandet hurtigt trænger igennem, - etablering af grønne tage eller vægge, - regnbede, render og grøfter. I lokalplanen åbnes der op for en flytning af eksisterende parkeringsplads, og her vil det være mulighed for, at anvende permeable belægninger. November 2013 Side 9
Klimatiske faktorer Ved nybyggeri og også ved eksisterende byggeri er der mulighed for at afkoble og nedsive overfladevand fra tagarealerne lokalt i regnbede eller faskiner. Da området ligger i et fælleskloakeret område anbefales det, at der i forbindelse med bygningsarbejdet gennemføres separatkloakering af ejendommenes interne kloaksystem. Der er ingen kortlagte forurenet grunde indenfor lokalplanområdet. Området ligger indenfor områdeklassificeringen. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standes og Aalborg Kommune underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Med baggrund i overstående vurderes det, at lokalplanen medfører neutral til negativ påvirkning af grundvand, overfladevand og jordbund, dog ikke væsentligt. Der er fokus på energioptimering af bygningsmassen. F.eks. stilles der krav om at nyt byggeri skal udføres som lavenergibyggeri under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi, dvs. en klasse over mindste kravet i det til enhver tid gældende bygningsreglement. Der forventes dog en optimering af energiforbruget alene af den grund af man bygger tættere og i forbindelse med eksisterende ældre byggeri. Området forsynes med fjernvarme. Befolkningens levevilkår og materielle goder Område ligger over kote 2,5 og forventes ikke påvirket af de forventede havvandsstigninger. Nogle af de grønne områder er våde bliver vandlidende ved store regnskyl. Der er ingen af disse områder, som lokalplanen giver mulighed for byggeri. Samlet vurderes det, at lokalplanen medfører en positiv og negativ ikke væsentlig af de klimatiske faktorer. Det forudsættes, at der tages bæredygtigheds hensyn i valg af materialer og løsninger. Inden for lokalplanområdet ligger Katedralskolen og Huset. Katedralskolen er et gymnasium. Med lokalplanen gives der rum til fællesskab mellem traditionelle adskilte funktioner Husets kulturelle aktiviteter og gymnasiets undervisningsmiljø. Disse miljøer bliver koblet, og der forventes at opnå en høj grad af synergi ved samlingen af aktiviteter. November 2013 Side 10
Menneskers sundhed Der åbnes op for at etablere samlingssteder og kreative muligheder for en række forskellige brugere, og der bliver mulighed for at mødes på tværs af alder, interesse og socialt tilhørsforhold. Lokalplanområder ligger centralt i Aalborg tæt på busterminal og togstation. Der er gode adgangsforhold for gående, cyklister og med kollektiv trafik. Adgangen til området med bil ændres ikke. Antal p-pladser fastholdes. I lokalplanen er der fokus på at forbedre stiforbindelser gennem området for både gående og cykellister. Med lokalplanen udvides anvendelsebestemmelserne for området. Fremover må der også etableres bl.a.kunsthåndværkere, mindre butikker til salg af egne produkter, udstillinger m.v. Alt andet lige, vil dette medføre flere arbejdspladser i området. Samlet set vurderes det, at lokalplanen bidrager til en positiv udvikling for befolkningens levevilkår og materielle goder. En nærliggende jernbane kan være årsag til støjgener. Ifølge VVM-screening af Nærbanen i Aalborg fra 2001 vil der i 2003/2004 køre ca. 106 tog i døgnet på strækningen mellem banegården og Lindholm Station. Dette svarer jf. screeningen til ca. 61 db(a) i worst case. De vejledende grænseværdier for jernbanestøj er 60 db(a) indendørs for skoler. Dermed vurderes det, at grænseværdien ikke er overskredet. Da lokalplanen (Katedralskolen) allerede nu er bebygget tættere på jernbanen end det byggeri i lokalplanen åbner op for og med baggrund i VVM-screeningen fra 2001 vurderes det, at jernbanen ikke giver anledning til støj udover de vejledende grænseværdier. Området anvendes allerede i dag til udendørs koncerter og markeder. Med etablering af et aktivitetsstrøg mod øst, skal der tages særligt hensyn til nabobebyggelsen (4. maj kollegiet). Lokalplanområdet er beliggende midt i Aalborg. Det vurderes ikke at lokalplanen medfører væsentlig bidrag til luftforurening. Området ligger centralt i Aalborg, hvor der er relativt højt byggeri bl.a. Sygehus Syd. Det eksisterende byggeri er op til 4 etager. Derfor er området i dag påvirket af skygger af det omgivne og eget byggeri. Med lokalplanen giver der ikke mulighed for at bygge højere end det eksisterende byggeri. Lokalplanen fastlægger nye og bedre stiforbindelser gennem området, som hænger sammen med stier generelt i Aalborg. Inden for lokalplanområdet er der en boldbane. Denne er omfattet men berøres ikke November 2013 Side 11
Kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv af lokalplanen. Der er en eksisterende sportshal og der åbnes op for etablering af en ny hal. Derfor er der gode muligheder for bevægelse. Da der etableres flere stiforbindelser giver det anledning til flere konfliktpunkter mellem bløde trafikanter og motoriserede køretøjer. Hvilket alt andet lige kan give anledning til mindre trafiksikkerhed. Alt i alt vurderes det samlet, at lokalplanen bidrager til en neutral udvikling for menneskers sundhed. Huset, Sankt Jørgens Gade 3, Katedralskolen og 4. maj Kollegiet har værdi som kulturmiljø. Værdien kan påvirkes både positivt og negativt af planen afhængigt af nybyggeriets tilpasning. Huset, Sankt Jørgens Gade 3, 4. maj kollegiet og Katedralskolen har arkitektonisk værdi. Værdien kan påvirkes både positivt og negativt af planen afhængigt af nybyggeriets tilpasning. Katedralskolen har høj bevaringsværdi mens Huset, 4. maj kollegiet og Sankt Jørgens Gade 3 har middel bevaringsværdi. November 2013 Side 12
Bilag 1 - Klimatilpasning ved anvendelse af LAR-metoder Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi foreskriver, at Aalborg Kommune skal sætte fokus på håndtering af regnvand i alle byudviklingsprojekter, så der tages højde for klimaforandringerne og samtidig bidrage til at øge biodiversiteten. Aalborg Kommunes Klimastrategi foreskriver, at der i alle lokalplaner skal redegøres for, hvordan regnvand kan håndteres med udgangspunkt i LAR (lokal afledning af regnvand). For at forebygge skader og optimere positive effekter af den øgede regnmængde, som klimaforandringer forårsager, skal der anvendes LAR-metoder. Bilaget angiver metoder for, hvordan regnvandet helt eller delvist tilbageholdes på eget areal ved nedsivning, fordampning eller genanvendelse og samtidigt kan bidrage positivt f.eks. ved at forbedre udearealernes kvalitet eller forbedre den biologiske mangfoldighed. Dette bilag giver eksempler på LAR-metoder. Regnbede Regnbede er et beplantet bed med plads til at regnvand kortvarigt kan opholde sig og nedsive. Planterne skal kunne tåle såvel våde som tørre perioder. Vand fra tage, p-pladser, veje m.v. kan ledes til et regnbed. Kilde: Aarhus Kommune, LAR-katalog Grønt tag Et grønt tag er et tag etableret med stenurter, græs, mos eller andre mindre planter. Grønne tage kan også være egentlige taghaver med græs, buske og træer. Grønne tage optager en stor del af regnvandet og her sker også en fordampning. Kilde: Aarhus Kommune LAR-katalog November 2013 Side 13
Grøn facade En grøn facade er en facade, der er beklædt med planter, der f.eks. vokser i specielle plantekasser monteret på en væg evt. med vandindsystem. Grønne facader optager regnvand og der sker fordampning. Kilde: Jens Bøgh Vinther, Aalborg Kommune. Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger er belægninger, hvor regnvandet løber gennem eller mellem belægningens elementer. De permeable belægninger kan som udgangspunkt anvendes på alle typer arealer veje, cykelstier, gårdarealer, indkørsler, p-arealer m.v. Permeabel belægning er f.eks. græs, grus, græsarmeringssten, vandgennemtrængelig asfalt, fliser lagt med brede fuger m.v. Kilde: Aarhus Kommune, LAR-katalog Våde bassiner, søer og havedamme Våde bassiner, søer og havedamme anvendes til at forsinke og nedsive regnvand opsamlet fra tage, veje, p-pladser m.v. Der sker også en vis fordampning. Bassiner og søer kan anlægges, så de har en stor rensende effekt på regnvand fra veje, p-pladser m.v. November 2013 Side 14
Kilde: Aarhus Kommune, LAR-katalog Grøfter, bække og render Grøfter, bække og render anvendes til at fordampe, nedsive eller viderelede regnvand fra tage eller befæstede arealer. Render, grøfter og bække kan være naturlige lavninger eller gravede lavninger i terræn eller være udført i beton, granit el. naturlige anlagte render, grøfter m.v. Render, grøfter anlagt naturligt har en rensende effekt på vand fra veje. Kilde: Aarhus Kommune, LAR-katalog November 2013 Side 15
Vejledning til redegørelse for bæredygtighed Loven Miljøscreeninger og miljøvurderinger udarbejdes med hjemmel i 'Lov om miljøvurdering af planer og programmer'. Formålet Formålet er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven har et meget bredt miljøbegreb. Det omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. Endvidere stilles krav om en vurdering af det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Hvilke planer og programmer er omfattet? Af lovens bilag 3 og 4 fremgår hvilke projekter, der er omfattet af bestemmelserne om miljøvurdering. Det drejer sig om planer og programmer inden for følgende sektorer: Landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse. Plantyper som kommuneplaner og lokalplaner er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering. For planer og programmer, som kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, eller blot omfatter mindre ændringer i vedtagne planer eller programmer, gælder, at der kun skal gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplaner tilhører normalt denne kategori af planer. Screening For planforslag og programforslag, der obligatorisk er omfattet af kravet om miljøvurdering (dvs. bl.a. kommuneplaner og lokalplaner) foretages en screening. Her afgøres, hvorvidt planen eller programmet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved denne afgørelse skal der tage hensyn til kriterierne, omtalt i lovens bilag 2 (forhold vedrørende planens karakteristika samt kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt). Endvidere skal andre myndigheder, hvis ansvarsområde berøres af forslaget, høres. Offentliggørelse og vedtagelse af miljøvurdering Hvis der, i forbindelse med screeningen, træffes afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering, offentliggøres denne beslutning og begrundelsen herfor. Der er en klagefrist på 4 uger. Hvis der derimod udarbejdes en egentlig miljøvurdering, offentliggøres denne i mindst 8 uger - samme frist som gælder for kommuneplan- eller lokalplanforslag. I forbindelse med den endelige godkendelse af miljøvurderingen udarbejdes en sammenfattende redegørelse, hvor der bl.a. tages stilling til eventuelle indsigelser og til overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen eller programmet kan afstedkomme. 12.3.2012 - Aalborg Kommune. Redegørelse for bæredygtighed. November 2013 Side 16