Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed



Relaterede dokumenter
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

remtidens biogas med høj tørstof

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Afgrøder til biogasanlæg

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Biogas som økologisk columbusæg

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

+ 10 MIO. TONS PLANEN. muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Afgrøder til bioethanol

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Transkript:

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Biomasse er i dag verdens største kilde til vedvarende energi Kan vi udnytte endnu mere biomasse? Og kan vi bruge den flere gange?

Biomasse udgør 73% af Danmarks produktion af VE PJ 140 120 100 80 60 40 20 0 1980 '85 '90 '95 '00 '05 '07 Vind Halm Træ Affald, bionedbrydeligt Biogas Varmepumper m.m. Energistatistik 2007

Hvilke typer bioenergi fra landbruget? Korn Sukkerroer Raps Græs Husdyrgødning Halm Energipil Elefantgræs Bioethanol Biodiesel Biogas Fast brændsel EL & Varme

Hvor meget kan landbruget øge biomasseleverancen? 1 8 Procent af totalt energiforbrug 1 6 1 4 1 2 1 0 8 6 4 2 0 Ve dv are nde e ne rgi B ioe ne rgi i alt B ioe ne rgi fra landbruge t P ote ntie lt fra landbruge t Energistatistik 2007 + Jørgensen et al., 2008a

Så meget bioenergi kan landbruget levere (i dag ca. 24 PJ = 3%) 80% af halm 34 PJ 75% af husdyrgødning 24 PJ 100% animalsk fedt 3 PJ 100% rapsolie til energi 7 PJ 25% af brak energiafgrøder 2 PJ 15% af kornareal energiafg. 43 PJ 75% af græsareal på lavbund 4 PJ 20% af 3 arealer 3 PJ Industriaffald til biogas 3 PJ Total 123 PJ = 14% Jørgensen m.fl. 2008a, opdateret

Andre mulige biomassekilder? Mere fra skov? Læhegn o.l. Grøftekanter Grødeskæring Havalger

Landbruget kan altså bidrage med mere biomasse - men skal også opfylde Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet Habitatdirektivet Vandmiljøplan III Pesticidplanen Kyoto-klimaforpligtelsen VVM-krav Natura 2000

Biomasseudnyttelse en bæredygtig løsning? eller en molbohistorie?

Så mange år tager det at betale kulstofgælden tilbage med dyrket bioenergi J. Fargione et al., Science 319, 1235-1238 (2008) Published by AAAS

Flerårige afgrøder i forhold til enårige 70% reduktion i nitratudvaskning 60% reduktion i pesticidforbrug 60% større drivhusgasreduktion

Reduktion af nitratudvaskningen ved 5-doblet bioenergi fra landbruget 2 5.0 0 0 2 0.0 0 0 Tons N/år 1 5.0 0 0 1 0.0 0 0 5.0 0 0 0 R ed u ktionsm ål V M P 3 E n årig e energ i- afg røder F lerårig e en ergiafg rø der Jørgensen et al., 2008b

Effekt på nitratudvaskning (tons N/år) af øget udnyttelse af bioenergi Energiafgrøder: Enårige Flerårige 75% af husdyrgødn. biogas -3.600-3.600 Fiberfraktion afbrændes -3.300-3.300 25% af tidl. brak energiafg. +600 +100 15% af kornareal energiafg. 0-11.200 75% af græs på lavbund -800-800 Total -7.100-18.800 Reduktionsmål i VMP 3-21.150 Jørgensen m.fl., 2008b, opdateret

Hvorfor forskel mellem en- og flerårige afgrøders miljøeffekt? Flerårige afgrøder har bedst næringsstofhusholdning Flerårige afgrøder er hårdføre og konkurrencestærke Når man ikke pløjer fremmes kulstoflagring i jorden

Behandlingsindeks pesticider for energiafgrøder Triticale 1997-98 0,9 Triticale 1998-99 0,7 Elefantgræs Foulum, 1993-2000 0,6 Elefantgræs Jyndevad, 1993-2000 1,0 Pil Foulum, 1993-2000 0 Pil Jyndevad, 1993-2000 0,4 Pileavler Bach 0,5 Gennemsnit dansk landbrug 2007 2,4 Reduktionsmål Pesticidplan 2009 1,7

Eksempler på energi- eller plastafgrøder

Enge o.l. - Naturbeskyttelsesloven 3 300.000 ha ønskes plejet Energy production GJ/ha 120 100 80 60 40 20 0 Early cut - graz. Late cut - graz. Two early cuts Two late cuts Two late cuts (site 2) Two early cuts + vinasse harvest strategi maize 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 kg DM/ha Møller, 2007 GJ/ha (1. cut) GJ/ha (2. cut) harvest yield (kg DM/ha) Biogas fra 3-arealer: Næringsstoffer fra 50-60.000 ha vil kunne erstatte nuværende gødningsimport i økologisk jordbrug

Men pas på! Jordens Energiafgrøders kulstofindhold landskabseffekt

Effekt på kulstof i jord af øget udnyttelse af bioenergi 1000 tons C/år enårige flerårige 80% af kornhalm -29 80% af rapshalm -11 75% af husdyrgødn. biogas -106 Fiberfraktion afbrændes -45 Animalsk fedt 0 100% rapsolie til energi 0 50% af tidl. brak energiafg. -22 +24 15% kornareal energiafg. -87 +94 75% af græs på lavbund? Total -300-73 Jørgensen et al., 2008b

Kan der kompenseres for jordens kulstoftab? Dyrkning af efterafgrøder vil kompensere, men vil kræve yderligere 0,6 til 2,3 mio. ha Dyrk flerårige afgrøder, fx græs Benyt reduceret jordbearbejdning Tilfør evt. biochar

Biomasse kaskadeanvendelse en win-win løsning? Det er muligt at 3-5 doble biomasseleverancen fra landbruget Restprodukter reducerer ikke fødevareproduktionen Biomasseproduktion kan reducere nitratudvaskning, pesticidforbrug og drivhusgasemission Naturpleje kan ske ved biomassehøst til energi og derved skaffes næringsstoffer til økologisk jordbrug

Biomasseudnyttelse en molbohistorie? Dyrkning af enårige afgrøder kan give høje næringsstoftab, ringe nettodrivhusgasbalance og højt pesticidforbrug Stort forbrug af halm & gylle kan reducere jordens kulstofindhold

Hvor er biomassen?

1000 m 3 methan per 5x5 km

Naturgasnet og metanpotentiale