Biogas som økologisk columbusæg

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Biogas som økologisk columbusæg"

Lise Ebbesen
7 år siden
Visninger:

1 Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening

2 Kulstofpyromani eller Columbusæg

3 Biogas er det mest kraftfulde redskab pt. til rådighed til at udvikle økologien på egne præmisser

4 Det skal jeg igennem: Hvorfor biogas og økologi? Tyske forsøg og erfaringer Bjarnes Biogas herunder økonomi og klima Hvem kan bruge biogas? Hvornår er det relevant? Spørgsmål?

5 Planteavlsbrug uden husdyr eller biogas

6 Planteavlsbrug med biogas

7 Tyske forsøg Sædskifte 1. Kløvergræs 2. Kartofler 3. Vinterhvede 4. Markært 5. Vinterhvede 6. Vårhvede Efterafgrøder Ingen Ingen Vikke + ræddike Vikke + ræddike Vikke + ræddike Kløvergræs-udlæg 6 ha gav 733 kg N 40 % fra Kløvergr. 9 % fra halm 51 % fra efterafg. 4 ha gødes med 183 kg total-n eller 150 kg udnyttet N pr. ha. Økologi Kilde: Landbrugsinfo Planteavlsorientering

8 Tyske forsøg resultater 15 pct. højere kornudbytte 22 pct. højere kvælstofoptagelse (kvalitet) 10 pct. mindre nitratudvaskning og 40 pct. mindre frigivelse af lattergas og methan. Økologi

10 Erfaringer fra Tyskland Grunde til at have biogas: God økonomi i energiproduktion (D) Udnyttelse af overskudsgræs Udbyttestigning pct. Højere kvalitet i produkterne Bedre ukrudtskontrol Indkøb af 40 kg N pr. ha i konv. majs (Anspach & Möller, 2007)

11 Case: Biogas hos Bjarne Bjarne Viller Hansen, planteavler i Bording 185 ha sandjord Markproduktion i dag Gulerødder, kartofler, persillerødder, rajgræs, vårkorn, lupin, kløvergræs (16 pct.) Markproduktion med biogas: 39 % kløvergræs og helsæd til energi 33 % grønsager 28 % frøgræs, korn, helsæd

12 Hvorfor biogas, Bjarne? Jeg vil frigøre mig for afhængighed af konventionel gylle Jeg tror det giver mig en økonomisk gevindst, men det er ikke det vigtigste Jeg vil have bedre hånd i hanke med rodukrudtet med flere slætmarker Det primære for mig er gødningen, - energiproduktionen er sekundær i første omgang Samarbejder med nabo med 203 ha.

13 Biogasanlæg hos Bjarne Reaktortank, 3000 m 3 + fortank 500 m 3 Lagertanke 2 x 4500 m 3 Plansilo, 2000 m 2 Fedttank, 135 m 3 Motorgenerator, 500 kw el Tørkøler Teknikhus Gassystem med svovlrensning

15 Biomasse, N og gas Tons pr. år Tons N pr. år Gas 1000 m3 Gas Pct. Konventionel gylle , Øko-gylle 600 2, Konv. fjerkrægødning 200 6, Energiafgrøde , Å-grøde , Affaldsgrønsager 500 1, Recirkuleret væske , I alt , ,6

16 Økonomi 1. år, kr. Budget Finansiering Driftsudgifter Heraf køb af biomasse Udgifter i alt Salg af energi Salg af gødning (70 kr. pr. ton) 887 Indtægter i alt Resultat 1. år 277 Resultat, gennemsnit 10 år 306

17 Økonomi i markbruget Nu Biogas Pct. grøngødning Kg total-n pr. ha Udbytter, pr. ha. Havre Rajgræs Gulerødder DB 2 Efter transport 30 hkg 750 kg 370 hkg hkg 1000 kg 420 hkg ,6 pct.

18 Reduktion af drivhusgasemission Parameter Mængde Drivhusgasreduktion tons CO 2 -ækvivalenter A) Egen el-produktion Kvæggylle, (20 kg pr. ton) t 80 Svinegylle (24 kg pr. ton) t 35 Anden biomasse t 330 Oliefortrængning 8 m 3 20 Elproduktion MWh I alt 2.145

19 Forøget emission fra biogasanlæg Tons pr. år NO x 18 SO 2 0,23 CH 4 25

20 Bjarne fremhæver disse gevinster: Indflydelse på levering og udbringning af gødning Værdien er kendt på forhånd Større frugtbarhed i sædskiftet Forebygger rodukrudt, mindre arbejdskraftbehov Større dyrkningssikkerhed og mindre udsving i indtægt Fremtidssikrer produktionen i forhold til udfasning

21 Gødningen Gødningen indeholder: Mindre organisk stof Større andel NH4-N Konsekvens afgrøderne: Bedre kvalitet Færre sekundær stoffer Angreb af lus og sygdomme Konsekvens i marken: Bedre N-forsyning Større udbytte Mindre N-overskud Mindre lattergas dannes Mindre mikr. biomasse Konsekvens profil: Mindre N-tab Større N-effektivitet Mindre klima-belastning Større selvforsyning Større troværdighed

22 Sædskiftet Sædskiftet på plantebrug: Indeholder mere kløvergræs og efterafgrøder til energi Fikserer mere kvælstof Større halmmængder nedmuldes Konsekvens i marken: Bedre frugtbarhed Større kulstof-opbygning Mindre methan og ammoniak Mindre rodukrudt Større dyrkningssikkerhed Mindre jordbehandling Konsekvens profil: Større biodiversitet Større alsidighed Mindre klima-belastning Positiv energiregnskab Større troværdighed

24 Hvem kan bruge det? Kvægbrugeren Lille udbyttefordel Stor ændring i N- udnyttelse af gødning Kan sælge mere gødning Planteavleren Stor udbyttefordel Skal afgive areal til grøngødning Ændret afgrødevalg

26 Hvordan? Gårdanlæg eller fællesanlæg Gårdanlæg lidt billigere mindre transport enklere etablering (beslutninger, ejerskab mv.) svært at få biomasse nok Fællesanlæg det modsatte af ovenstående

27 Hvordan? Biomasse til biogas Al organisk materiale, som er godkendt til økol. Økologisk og konv. husdyrgødning Vegetabilske biprodukter (Glycerin, vinasse, frugtsaft m.m.) Biomasse fra Å-dale, tang, grødeskæring Afgrøder, øko og konventionelle Kildesorteret husholdningsaffald Økologisk slagteriaffald

28 Indføring med snegle

Minimum mængde af biomasse, fællesanlæg: 2400 tons giver 1.500.

31 Minimum mængde af biomasse, fællesanlæg: 2400 tons giver m 3 biogas 300 ha kløvergræs á 8 tons tørstof Eller DE Kvæg

32 Biomasse transport 1 ha kløvergræs (8 t. ts) giver marginalt ca kr. 1 ha kløvergræs koster ca. 70 kr. pr. km i transport Efter 71 km er fortjenesten brugt op.

33 Hvorfor bedre økonomi ved øko-biogas? Bedre afregningspriser med ny energiaftale Ikke kun gylle som biomasse, men også kløvergræs og fast gødning Ekstra gødning er guld værd Mulighed for specialprodukter Mulighed for udvidelse af øko-produktion

34 Energi og klima 10 % af arealet (39 ha blandet bedrift) med kløvergræs til biogas: Fra bruttoforbruger (-220 GJ) Til nettoproducent (+127 GJ) (Dalgaard et al, 2004), FØJO-rapport nr pct. mindre udledning af drivhusgas (Halberg et al, 2008)

35 Der er behov for: Organisering af lokal interesse Kortlægning af biomasseressourcer Organisering af energiafsætning Planlægning og initiativ Projektmidler?

36 Tak for opmærksomheden!

Relaterede dokumenter

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft: