Avanceret pleje af boldbaner Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Copyright November 2016 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Divisionsforeningen, Asbjørn Nyholt, Sandmoseskolen og Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: 47879 Avanceret pleje af boldbaner. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelsen: 47879 Avanceret pleje af boldbaner, november 2016 udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Divisionsforeningen, Asbjørn Nyholt, Sandmoseskolen og Roskilde Tekniske Skole.
Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. PROJEKT BEDRE BANER... 5 Et udviklingsprojekt...5 3. ÅRETS CYKLUS... 9 Græsset topper i august...9 4. BANEPLEJE... 13 Klipning...13 Børstning...15 Gødning...17 Vertikalklipning og -skæring...19 Helhedsindtryk...21 Specialprodukter...23 Fast spilleflade...24 Vanding...26 Græsfrø...28 Dybdeløsning og prikning...29 Tophøvling- og skæring...31 Såning...33 Vinterskader...35 5. BANEOPBYGNING... 37 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST... 41 Dobbeltringe måling af vandinfiltration...41 3 m retskede måling af overfladens planhed...43 Prisme måling af klippehøjde og snitflade...45 Jordbor måling af roddybde og profil...47 Fugtighedsmåler måling af jordfugtighed...49 Penetrometer måling af komprimering...51 7. ORDBOG... 53 STIKORDSREGISTER... 59 INDHOLDSFORTEGNELSE 1
2
1. Forord I sommeren 2013 indledte kommunerne og klubberne et nyt samarbejde om bedre baner i Danmarks bedste fodboldrækker: ALKA Superliga og 1. division. Målet var at løfte kvaliteten til et endnu højere niveau ved at arbejde struktureret med objektive kvalitetsmål, tilbyde vejledning og mulighed for erfaringsudveksling mellem landets groundsmen. Vi står nu ved vejs ende og for at citere en overskrift i Politiken har Græsplænerne i Superligaen aldrig været grønnere. I samarbejde med Proleisure, Asbjørn Nyholt ApS, GAD, AMU Nordjylland og ikke mindst de mange dedikerede groundsmen, har vi med udgangspunkt i kvalitetsmålinger sat fokus på forbedringsmuligheder inden for en lang række områder. I dette kompendie kan du læse meget mere om de muligheder, der er, og de erfaringer vi har høstet i løbet af projektet i forhold til at skabe bedre baner. Slutteligt vil jeg gerne sige tak for et rigtigt godt samarbejde, og rose det store engagement jeg er blevet mødt med gennem hele projektet. Et engagement som yder sporten ære og respekt i bestræbelserne på hele tiden at løfte det sportslige niveau i landets mest populære sport. Jeg håber kompendiet kan tjene som kilde til viden og vejledning i fremtidens banepleje og som inspiration til perfektion og kvalitet på allerhøjeste niveau. Rigtig god læselyst. Martin Tilsted-Petersen Brøndby, november 2016 Projektansvarlig, Divisionsforeningen 1. FORORD 3
4 1. FORORD
2. Projekt Bedre Baner Et udviklingsprojekt I spillesæsonerne 2013-14, 2014-15 og 2015-16 har baner i superligaen og 1. division været med i Projekt Bedre Baner drevet af Divisionsforeningen. Krumtappen i projektet var 18 forskellige målinger udført 6 steder på hver bane. Målinger der beskriver spillegenskaber, banens opbygning og græsbestanden. Det engelske firma Proleisure LLP har udviklet testsystemet PROPITCHSYSTEM, som blev brugt i projektet. Det nye i dansk sammenhæng var, at kombinere spillekvaliteten med det græstekniske. Boldrul blev målt i alle fire retninger. Er græsset for kort eller for tyndt løber bolden for langt. Rullet skal være forudsigeligt. Foto: Asbjørn Nyholt. Deling af erfaringer For hver måling er der opsat tre intervaller (optimal, middel, ringe), der i systemet førte til opsamling af points. Den samlede høst af points udløste et antal stjerner. Hver bane kunne få tildelt to til fem stjerner. Intervallerne var fastlagt ud fra internationale spillerpræferencer og fra arbejdet med at certificere kunstgræsbaner. Målet med projektet var, at banetesten skulle være løftestang til at ændre arbejdsgange på selve stadion til gavn for sporten. En vigtig del af Bedre Baner har derfor været vejledningsmøder, kurser og en tæt dialog med leverandører og de to skoler (Sandmosen og Vilvorde). 2. PROJEKT BEDRE BANER 5
Banens 6 zoner Alle 18 målinger blev udført seks forskellige steder på banen. Zone 1 er typisk der, hvor al trafik ud og ind af banen foregår. Vækstlaget er derfor ofte meget komprimeret. Derimod er zone 5 den mest uberørte plet, stort set svarende til det potentiale banen er bygget til. For at en groundsman kan levere ensartede spilleegenskaber rundt på hele banen, vil de forskellige zoner på banen ofte kræve individuel pleje. Alle målinger blev udført 6 steder på banen. Zone 1 har typisk et komprimeret vækstlag som resultat af færdsel ind på banen og zone 5 er den mest uberørte del. Grafik: Proleisure LLP. Spillekvalitet De grundlæggende målinger af spillekvalitet som boldopspring, boldrul, rotationsmodstand og planhed var relativt nemme at holde på det ønskede niveau, ved at have fokus på god græspleje. Måling af banens fasthed med den kunstige atlet gav derimod mange frustrationer. De danske baner var næsten alle for bløde, i forhold til det optimale interval. Et emne som vi vender tilbage til. 6 2. PROJEKT BEDRE BANER
Den kunstige atlet (til venstre) måler de tre vigtige spilleegenskaber: Støddæmpning, deformering og affjedring. Overfladerne på de danske stadions var typisk for bløde eller eftergivende. Det svarer til at løbe i vådt sand på stranden. Centralt i billedet måling af rotationsmodstand. Foto Martin Tilsted-Petersen. Græstæppe 100-felts rammen blev brugt til at bestemme plantedække og græsukrudt. Mængden af græsukrudt (Poa annua) har stor betydning for risikoen for vinterdød og skæmmer helhedsindtrykket med sine lyse øer. Helhedsindtrykket var baseret på et skøn og afspejler anlæggets X-faktor: Stregernes hvidhed, visuelle skarphed over til det grønne græs, græssets farve, ensartethed mv. Klippehøjde Klippehøjden indgik ikke som en direkte del af testen. Det interessante var klippehøjdens indflydelse på de andre egenskaber. Det anbefalede interval i testen var 20-28 mm. Er der for lidt græs, hvad enten det gælder lav klippehøjde eller manglende græsbestand, vil bolden springe for højt og rulle for langt. Ingen kolde vintre Projektet blev sat i gang umiddelbart efter de tre hårde vintre omkring år 2010. De lave frostgrader og snedække i op mod tre måneder resulterede i, at flertallet af stadions i Superligaen stort set stod uden græs ved sæsonstart sidst i februar i de år. I årene under Projekt Bedre Baner var vintrene milde. Konsekvenserne af en hård vinter indgår derfor ikke i projektet. 2. PROJEKT BEDRE BANER 7
Interval PROPITCHSYSTEM Test af danske Baner* Spillekvalitet Bedst Medium Ringe Spredning Gn. snit Støddæmpning, % 50-60 45-49/61-65 45/>65 53-67 61 Deformering, mm 2,5-4,5 1,5-2,5/4,5-6 1,5/>6 4,3-7,6 6,2 Affjedring, % 25-35 20-24/36-45 20/>45 14-25 19 Boldopspring, cm 70-95 60-69/96-105 60/>105 81-107 93 Boldrul, m 5-8 3-4,9/8,1-10 3/>10 6,6-11,9 8,8 Rotationsmodstand, Nm 35-50 25-34/51-60 25/>60 31-56 40 Planhed, mm gab 10 15 20 10-13,3 10,2 Vækstlag Hårdhed, gravitation 65-85 50-65/85-100 50/>100 50-86 63 Vandinfiltration mm/time Over 100 11-100 0-10 18-405 183 Græstæppe Plantedække, % 90-100 75-89 0-74 32-90 66 Græsukrudt, % 0-5 6-10 Over 11 0-26,2 9,3 Roddybde, mm Over 90 70-89 0-69 59-165 127 Filttykkelse, mm 0-2 3-5 Over 6 0-11 2,1 Helhedsindtryk, % 92-100 81-91 0-80 54-92 80 Farve Meget god Tilfredsst. Ringe - Tilfredsst. Svampesygdom - Lav Høj - Lav Regnorme m.v. - Lav Høj - Lav PROPITCHSYSTEMET bygger på 1 målinger fordelt på spillekvalitet, vækstlag og græstæppe. PROPITCHSYSTEM angiver intervaller for bedst, medium og ringe. *Tallene for test af danske baner stammer fra testen i 2015. 8 2. PROJEKT BEDRE BANER
3. Årets cyklus Græsset topper i august I Tv-reportager fra en kamp omtales banen og stadion som»en enestående kulisse.«ordet kulisse fører tankerne hen på de malede papvægge, der skal forestille virkeligheden, mens filmen optages eller teaterstykket opføres. En effektfuld illusion langt væk fra den virkelige fysiske verden. Intet er mindre sandt! Grønsværen er virkelighed et stykke biologi med jord og planter lagt ind i et vækstmæssigt ekstremt miljø. Arbejdet for en groundsman er altid langsigtet i en evig forberedelse på det, der kommer. Det kan være om to dage, om et halvt år eller om to år. Samtidigt skal fokus altid bevares på den daglige præstation. Januar Januar er en relativ rolig måned, med tid til at søge viden og samle kræfter. Er vinteren streng med sne i længere perioder, kan angreb af Rosa Sneskimmel blive et problem. Skal sneen ryddes? Skal den tøs med banevarmen? Tager vi chancen? Råder man over vækstlys, kan det bruges vinteren igennem, hvor der er et stort behov for regenerering. Februar Banen gøres klar til første kamp sidst i februar. Banevarmen tændes 10-14 dage inden første kamp, så spillefladen er sikker frostfri. Er varmen først sat til, skal den forblive tændt. For at spare på varmen og fremme græsvæksten kan banen dækkes med vækstdug. Sneskimmel kan udvikle sig på få dage under dugen. Planhed inden første kamp kan være et tema. Her kan årets eneste tromling komme på tale. 3. ÅRETS CYKLUS 9
Marts Så er vi i gang! Inden græsset er i almindelig vækst, kan du let, mod din hensigt, klippe 4-6 mm for meget af græsset. Stil klipperen lidt op! De hurtigt spirende rajgræsser kan være en hjælp på denne årstid sammen med farve, der sprøjtes ud. Vækstdugen er fortsat en stor hjælp i marts. I februar og marts kan vækstdug og kunstlys sammen med banevarmen sætte græsvæksten i gang. Esbjerg Stadion sidst i februar. Foto: Asbjørn Nyholt April Nu er både lyset og varmen kommet, så er græsset naturligt i god vækst. Brug af banevarme giver græsset et forspring på ca. 14 dage gennem foråret. Vækstdugen hjælper yderligere. I april giver væksten mulighed for at begynde med den egentlige græspleje som topdressing, overflade prikning og evt. vertikalklipning mv. Maj Så snart turneringen slutter sidst i maj, er det tid til den store sommerrenovering. Planlæg arbejdet i god tid. Det aktuelle valg er en konsekvens af det arbejde, I har udført de seneste år og det som I har mulighed for at gøre de kommende. Hvor lang er sommerpausen i år? Hvad er banens væsentligste udfordringer? Skal der spilles europæisk? Alle store arbejder skal laves nu: Omlægning, renovering af vanding, topskæring, vertikalskæring, dybdeløsning, topdressing, eftersåning. 10 3. ÅRETS CYKLUS
Juni Det er i sommeren fundamentet skal bygges. Græstæppet skal efter renoveringen nå at blive så tæt og robust, at det kan stå mål med slitagen hen over det våde efterår og frem til april. Fuld kontrol over tildeling af gødning og vand er afgørende for spiring og etablering, så banen står klar efter 6-8 uger. Klipning, børstning, vertikalklipning er med til at give plads til mange planter i geleddet. Regelmæssig prikning sikrer ilt til rodvækst og nedbrydning af organisk materiale i vækstlaget. Juli Juli er traditionelt feriemåned, men også en meget vigtig måned for græsvækst. Det er nu grønsværen skabes. Det kræver, at der også er en kompetent groundsman på anlægget i højsommeren. Midt på måneden sættes banen op til sæsonens første kamp. Hvis I planlægger større renoveringsarbejder, kan klubben søge Divisionsforeningen om at spille første kamp på udebane. August August er årets højdepunkt. Nu kan græstæppet ikke blive bedre. Efteråret kommer hurtigt og det er nu, de sidste store forberedelser skal laves: Dybdeløsning, vertikalklipning, topdressing mv. Solhøjden falder og skyggerne bliver lange. Græsset afdugges nu tidlig morgen, for at holde planterne tørre. Det minimerer svampeangreb og sikrer, at lyset når bladet. September Skyggen er nu intens og vækstlys har sin effekt. Det kan blot være i det skyggende målfelt eller på hele banen. 3. ÅRETS CYKLUS 11
Hensigten er at forlænge sommerens vækst, så græstæppet er så intakt som muligt frem til vinterpausen. September er ideel til eftersåning, men pas på med større arbejder, der tynder græsbestanden ud. Målfeltet mod syd står hurtigt i permanent skygge. Her fra Randers stadion først i august. Foto: Linette Andersen. Oktober Tildelingen af gødning skal nu være sat ned, så græsplanterne kan vinterhærde naturligt. Tænk på hvor meget slitage I laver med plejemaskiner. Alt skal holdes på et minimum. Algevækst på det våde vækstlag kan lukke for ilttilgang ned i vækstlaget, prikning med tynde spyd kan minimere konsekvenserne. November Græsset stopper med at gro. I»tør klipper«mange gange for at sætte banen op til kamp. Sæt klippehøjden op på maskinen, for at bevare den reelle klippehøjde på banen. I mørkt, fugtigt og koldt vejr vil det være relevant at sprøjte mod sneskimmel. Husk at søge dispensation til brug af svampemidler på kommunalt ejede anlæg. December Plejeopgaver skal laves i vækstsæsonen og ikke op mod jul. Det kan dog være relevant at efterså og sprøjte en sidste gang mod sneskimmel. 12 3. ÅRETS CYKLUS
4. Banepleje Klipning Hygiejne Afklippet fra en stadionbane opsamler man altid. På denne måde fjerner du både bladmassen og frøstande af enårig rapgræs. Det overstyrende mål med plejen året rundt er, at sikre en fast og stabil spilleflade også først i december og sidst i februar. Organisk materiale, der efterlades på overfladen, er med til at binde vandet og give en blød og fedtet spilleflade. Efter kamp er der udover de tydelige sår og opsparket græstørv en masse mindre løsrevne plantedele. For at få ryddet op, skal»affaldet«suges op med rotorklipper (gangmodel med opsamler) eller med en græsopsamler med børste (sweeper). Næsten alle stadionbaner i Danmark klippes med treleds cylinderklipper. Den sidste perfektion kan man opnå med specialiserede stadionklippere som f.eks. Dennis på billedet fra England. Foto: Dennis, UK Klipning om vinteren Sidst på efteråret og først på foråret viste projektet, at stort set alle mod deres hensigt kom til at klippe græsset for lavt. Den målte klippehøjde midt i marts var typisk 4-8 mm lavere end groundsmanden havde forventet. 4. BANEPLEJE 13
Græsset bærer ikke klipperen på sammen måde som i vækstsæsonen. Overfladen af vækstlaget er blødere end om sommeren, græsbestanden er tyndere og bladene er ikke på samme måde saftspændte. Det er derfor vigtigt at kontrollere den faktiske klippehøjde regelmæssigt med et prisme, så klipperen kan sættes lidt op i tide og reguleres ned igen, i takt med at græsset genfinder vækstrytmen omkring 1. april. Manglende vedligehold af klippeled blev erkendt som et indsatsområde. Her græs med flossede snit og niv uden overklipning. Foto: Asbjørn Nyholt 14 4. BANEPLEJE
Børstning Opret græs Grønsværen skal være et græstæppe bestående af opretstående strå. Udover at det giver den mindste friktion mod bolden, giver det også plads til flest enkeltplanter i græsbestanden. Sommertiden skal bruges til at skabe maksimal tæthed inden midten af august. Her er regelmæssig brug af børste/kost med til at styrke tætheden. Simpel løsning med børstning på Aalborg Stadion v. John Larsen. Optimalt bør børsten sidde foran klipperen. Foto: Asbjørn Nyholt Ormeskud Regnorm er nyttige til at vedligeholde jordens porøsitet. Deres ekskrementer (ormeskud), en blanding af vækstjord og delvis nedbrudt organisk materiale, er derimod en pestilens. På et stadion klippet i f.eks. 25 mm er et ormeskud højere end det nyklippede græs. Når skuddet mases fladt, bliver der en bar plet på ca. 2 cm 2 uden græs. Ormeskuddene er på denne måde med til at gøre spillefladen ekstra blød og fedtet samt bidrager væsentligt til at udtynde græsbestanden. I foråret og den første del af efteråret, hvor ormeskuddene let tørrer op, kan de med fordel spredes med børste eller 4. BANEPLEJE 15
slæbenet inden I klipper. På denne måde spredes den lille sprøde jordtop, inden den bliver mast flad. Ormeskud er med til at tynde græsbestanden ud. Foto: Asbjørn Nyholt I de våde ydersæsoner uden fordampning tørrer ormeskuddene ikke op. Her bliver det en afvejning af, om selve arbejdsgangen med slæbenet laver mere skade end de ormeskud, man ville kunne fordele ud. Mindre føde til regnormene (henfaldne planterester), organisk materiale i vækstjorden og en let sur vækstjord vil på den lange tidshorisont, være med til at dæmpe mængden af orm. Der er i skrivende stund ingen godkendte bekæmpelsesmidler til brug for kontrol af regnorm i Danmark. 16 4. BANEPLEJE
Gødning Græsplantens gødningsbehov Slid skal modsvares af vækst. Mængden af gødning har afgørende betydning for græssets vækst, men gør det ikke alene. Sollys kommer med energien til fotosyntesen og varme i jord og luft (over 7 grader) gør de kemiske processer i planterne mulige. Man kan ikke tvinge græsset til vækst, hvis lysmængden og/eller temperaturen er lav. Gennem sensommeren og efteråret falder lysmængden hurtigt, mens jordtemperaturen er lun frem mod december. I efteråret er lysmængden den begrænsende vækstfaktor. Sidst på vinteren kommer lyset hurtigt tilbage, mens temperaturen først bliver så høj, at den giver græsvækst ca. 1. april. I foråret er det temperaturen, der begrænser væksten. Græsplantens gødningsbehov er derfor afledet af vækstpotentialet på den givne årstid. For lidt og for meget Giver vi for meget gødning i perioder, hvor planten ikke kan omsætte den til vækst, mister bladvævet slidstyrke (store og bløde celler), planten stresses og bliver dermed langt mere modtagelig for svampesygdomme. Er det om efteråret, kan det føre til alvorlige angreb af Rosa Sneskimmel. Ved et lavt gødningsniveau har kløver en konkurrencefordel. Foto: Asbjørn Nyholt 4. BANEPLEJE 17
Det gælder om, kun at give planten den netop nødvendige gødning. Alt efter hvor meget stadionbanen bruges og hvordan banen er opbygget, ligger behovet for gødning på ca. 220-280 kg kvælstof pr. ha om året. Dosering Da vækstlaget er sandopbygget og afklippet fjernes, skal gødningen være alsidig sammensat med alle nødvendige næringsstoffer ved hver udbringning og den skal gives regelmæssigt. Det kan være alt fra, at sprøjtegødske hver uge til at anvende langtidsvirkende gødninger evt. i kombination med sprøjtegødskning eller hurtigt virkende gødninger hver 3. eller 4. uge. På baner med ekstra høj vandinfiltration (over 150 mm/t) er behovet for meget regelmæssig tildeling af små gødningsmængder afgørende, dels for at sikre næring til græssets vækst, men også for at nedsætte risikoen for udvaskning. 18 4. BANEPLEJE
Vertikalklipning og - skæring Nye fagord Gennem projektet blev det tydeligt, at vi mangler danske fagord for at kunne beskrive alle plejeopgaver. Siden har vi f.eks. vænnet os til at tale om vertikalskæring og vertikalklipning. Vertikalskæring (scarification) Ved vertikalskæring arbejder skær ned gennem græsset og ned i den øverste del af vækstlaget. Skærene sidder typisk med 2-4 cm s afstand og kan arbejde 1-2 cm ned i vækstlaget. Mange vil kende den klassiske vertikalskærer Amazone. En maskine der rydder op, hjælper til at holde filt under kontrol og skaber plads til eftersåning og topdressing. En sideeffekt er, at maskinen har en mindre planerende effekt. På stadionbaner har vertikalskæreren traditionelt været brugt ved sommerrenovering. Efter en dobbelt vertikalskæring er jordoverfladen næsten bar. Vertikalklipning (verticutting) En vertikalklipper er typisk en kassette, man sætter på sin klipper, men der findes også særskilte redskaber. Her arbejder knive lodret ned i græsbestanden, uden at arbejde nævneværdigt ned i vækstlaget. Knivene sidder tæt med ca. 0,5-1 cm s afstand. Vertikalklipper (her True- Surface) arbejder med knive lodret ned i bladmassen. Foto: Niels-Peter Jensen, Progræs. 4. BANEPLEJE 19
En vertikalklipper skærer de gamle yderste blade af græsplanten sammen med ikke lodrette skud. På denne måde forynges græsbestanden og der skabes oprethed. Opret græs giver plads til langt flere planter pr. kvadrat end ved nedliggende skud. Dækningsgraden skal være på over 90 % først i august. Herefter falder tætheden henover efteråret og frem til væksten får godt fat igen ca. 1. april. Der skal med andre ord være en god tæthed at tære på. Timing Efter udgangen af september vil både vertikalskæring og - klipning være med til at udtynde græsbestanden på en årstid, hvor der efterfølgende ikke er vækst nok til at genskabe tætheden. 20 4. BANEPLEJE
Helhedsindtryk Helhedsindtrykket er en vigtig del af fodboldproduktet både på stadion og på TV. For groundsmanden er det et tydeligt synligt fingeraftryk, som viser kronen på værket af det ellers usynlige langsigtede arbejde. Klippemønster Farverne i klippemønstret er et resultat af, at græsset bøjer til den ene eller anden side alt efter klipperetning. Det klassiske skotsktern er skabt ved mindst to omhyggelige dobbeltklipninger. Alm. rajgræs med sine blanke undersider giver et tydeligt mønster. Klippemønstret understøtter opstregningen af banen. På skitsen ses den faste fordeling af 5,50 m, 6,00 m og 6,10 m brede striber. Grafik: Kirstine Nyholt. På de danske baner klipper man typisk med en treleds cylinderklipper og sigter efter punkter på kanten af tribunen. Det giver et fornuftigt resultat, men lidt overlap mellem de to kørselsretninger kan ikke helt undgås. Den sidste skarphed i mønsteret kan derfor let komme til at mangle. Standarden i de europæiske ligaer er, at man klipper efter snor. Det vil sige, at der trækkes en snor mellem de to klipperetninger, så overgangen kan stå helt skarp uden overlap. Præcisionen og nedbøjningen af græsset styrkes yderligere ved at klippe med specielle stadionklippere som f.eks. Dennis (foto side 19) og Allett. Det er relativt tunge cylinder-singleklippere. I Parken bruger man ca. en arbejdsuge om året til at sætte snore op. Foto: Asbjørn Nyholt. 4. BANEPLEJE 21
Her i landet var eneste eksempel fra Parken. Når snorene er sat op klippes kanterne yderst præcist, hvorefter man fylder op derimellem. Efterfølgende lavede de alt arbejde i disse retninger. Grønt og hvidt En stor del af helhedsindtrykket er frisk grønt græs i skarp kontrast til den kridhvide og skarpe opstregning. Den langsigtede græspleje lægger fundamentet for græstæppet til den enkelte kamp, men der kan være behov for at styrke græssets (grønkornenes) farve ved at sprøjte med jern og evt. magnesium. Andre produkter lægger en tynd farve oven på bladene, hvilket kan redde en situation på kanten af vinteren. Ensartet græs Græstæppet skal være ensartet også i farven. Lyse øer af enårig rapgræs og mørke øer af kløver skæmmer helheden. Andet ukrudt som f.eks. mælkebøtte kan også finde vej inde på stadion, men kan langt henad vejen klares ved håndlugning. Den ultimative skarphed i mønsteret opnår man ved at klippe efter snor og derved undgå overlap mellem de to klipperetninger. Fra Parken. Foto: Asbjørn Nyholt. Der er godkendte kemiske sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt på rekreative græsarealer. For flertallet af de kommunalt ejede baner vil en bekæmpelse dog først kræve en dispensation. Viborg stadion klar til kamp. Mønstret er lavet med flot præcis kørsel med treleds cylinderklipper efter faste markeringer på kanten af tribunerne. Foto: Lars Christensen. Mål og net Kridhvide mål og net er med til at fuldende værket. Vær klar med den hvide spraymaling, hvis målstolperne får skrammer. Skift nettene flere gange i sæsonen, de kan fint bruges andre steder. 22 4. BANEPLEJE
Specialprodukter Danmark har vi ikke den store tradition for at bruge specielle turfprodukter for at styrke græsplanten. Den nordiske screening (i regi af STERF) af produkter til øget vinter-hærdning, har frem til nu ikke givet entydige anbefalinger. I UK giver man dobbelt så meget, helt op til fire gange så meget gødning, som vi gør i Danmark. Det giver formodentligt et andet behov for hærdningsprodukter. Brug af afspændingsmiddel, sprøjtning med jernsulfat og farveprodukter er velkendt i branchen. God hjælp Den praktiske erfaring fra UK er, at mange bruger sukkerprodukter/melasse (f.eks. MolTurf fra TerraFirma) efter såning, når planterne når 2. bladstadie evt. gentaget efter 3 uger. Her oplever man en hurtigere vækst af de små planter. Det vil være en kærkommen hjælp efter topskæring, når banen skal stå klar efter 6-8 uger. Tang-ekstrakter (seaweeds) kan være en hjælp til midt på foråret at styrke plantens»buskning«eller under udlagt rullegræs. Aminosyre (f.eks. Amino-Sorb) kan have en virkning under stressede forhold som i skygge, hvor plantens egenproduktion er nedsat. Deling af erfaringer var en vigtig del af projektet. Her ERFA-gruppe»Stadionpleje«samlet i Aalborg 2014. Fra venstre: Kim Tøttrup, Lene Rosenbeck, Lene Larsen, Erik Johnsen, Jonathan Schmidt, John Larsen, Thomas Snorrason, Hans Tophøj, Kim Zahle, Per Benjaminsen, Søren Andersen, Asbjørn Nyholt og Lars Olsen. Foto: Martin Tilsted-Petersen. 4. BANEPLEJE 23
Fast spilleflade En central del af projekt var måling af overfladens egenskaber med den»kunstige atlet«. Det er et udstyr der måler overfladens støddæmpning, deformering og affjedring. Egenskaber hvor man i det 5-stjernede afrapporteringssystem kunne høste mange point. Groundsmen blev frustrerede, da stort set alle fik lave karakterer. Måling af overfladen gav anledning til mange diskussioner om spillernes præferencer i DK og ude i Europa. Er der en tendens til, at man kan lide det, man er opvokset med? Foto. Asbjørn Nyholt Toppen binder vandet Forklaringen viste sig, da vi begyndte at måle fugtigheden i den øverste top af vækstlaget og midt nede i vækstlaget. Fugtigheden i de øverste 6-8 cm, svarende til laget af topdressing over den jord, der fulgte med rullegræsset, er typisk 2 til 3 gange højere end nede i det oprindelige vækstlag. Man kan næsten sige, at egenskaberne var som at løbe i vådt sand i strandkanten. Sammenhænge Vi lærte at nedsætte andelen af organisk materiale i topdressing og have fokus på sandfraktionen med partikelstørrelse 0,25-0,50 mm. Flere begyndte at bruge rent sand. Der blev sat fokus på hygiejne: Alt afklip skal opsamles og løse plantedele skal suges/fejes op efter kamp. Overfladen skal prikkes for at omsætte organisk materiale i den varme årstid. 24 4. BANEPLEJE
Det store skridt var at fjerne det øverste jordlag ved topskæring. Det giver mulighed for, at opbygge en gradueret sandtop inden der sås igen. Mere om det senere. Såning frem for rullegræs blev en anden konklusion, hvor det tidsmæssigt kan lade sig gøre. Jorden der følger med rullegræsset, er en udfordring. Ofte var der en fugtighed på 35-40 % øverst i vækstlaget og 15-18 % nede i det oprindelige vækstlag. Foto: Asbjørn Nyholt. 4. BANEPLEJE 25
Vanding De første test at stadionbaner blev udført i juli-august 2013 den tørreste sommer i mands minde. Det satte fokus på vanding og specielt på fordeling af vand. Vandingsanlæg Overvanding og for våde vækstlag i den øverste zone var et generelt problem. Det kunne skyldes rutinemæssig brug af vandingsanlæg, manglende kendskab til vandingsanlæggets funktioner og/eller mangler ved vandingsanlægget og endelig egenskaber ved vækstlaget. Toppen af vækstlaget havde generelt for mange fine porer, der bandt vandet hårdt. Det er beskrevet tidligere i bogen. I skygge og læ er fordampningen meget lavere end i fuld sol. For at skabe ensartet fugtighed i vækstlaget og dermed ensartede spillegenskaber, skal dele af banen vandes forskelligt. Der kan være forskelle på 30-50 %. I den tørre sommer 2013 opstod der tørkepletter på mange stadions. Dyssernes overlappende cirkler gav i områder for lidt vand. Foto: Esbjerg Stadion, Kristian Skytte, DANREGN. Dusch- og vækst-vanding Dusch-vanding er vanding med få mm lige inden kamp og i pausen for at styrke banens spilleegenskaber. Efter ca. 1. september, hvor fordampningen falder, vil der normalt alene være behov for dusch-vanding med så få mm vand som muligt. 26 4. BANEPLEJE
Vækst-vanding er vanding for at understøtte en ensartet græsvækst. Fugtighedsmåling Lad altid fugtighedsmåleren afgøre, om der er behov for vanding. Rutinemæssig brug af vandingsanlæg fører let til overvanding med mange negative følger. Man skal tilstræbe en fugtighedsprocent på ca. 20 % i den øverste del af vækstlaget. Sæt vandingen på ved en fugtighed på 13-17 %. Vækstlaget vandes helt op, så du vander så få gange som muligt. Så længe toplaget binder vandet for hårdt, vil underskudsvanding alene fugte den i forvejen for våde top. Undgå at komme under en vandprocent på 8 %. Det giver tørkepletter og vandafvisende (hydrofobe) områder i vækstjorden, som er vanskelige at vande op igen. Ulemper ved overvanding 1. Spillefladen bliver blød og fedtet 2. Flere sår/opspark /ujævnheder på spillefladen 3. Opbygning af filt, org. affald og alger 4. Opformering af enårig rapgræs 5. Korte rødder på græsset 6. Ekstra komprimering af vækstlaget 7. Nedsat vandinfiltration 8. Mangel på ilt i rodzonen 9. Anaerobe forhold med udvikling af giftige svovlforbindelser Banevarme og lys Både banevarme og vækstlys er med til at udtørre vækstjorden sidst på vinteren. Der opstår derfor et lokalt vandingsbehov på et tidspunkt, hvor frosten fortsat kan være så hård, at vandingsanlægget ikke kan anvendes. Her må slange og mindre sprinklere i brug. Det ringeste værktøj En ensartet fordeling af vandet er afgørende for at undgå tørkepletter og overvanding i andre områder. Under projektet blev vandingsanlæggene omtalt som det ringeste af groundsmandens værktøjer. Vi fandt som regel uens fordeling af vækstvand. Anlæggene kunne ikke alle kompensere for mindre fordampning i skygge. Der var områder med tørkepletter og flere anlæg var alene dimensioneret til dusch-vanding. På Silkeborg Stadion blev der gennemført en måling af den faktuelle vandfordeling ved at sætte små plastspande ud på banen inden vanding. Henrik Jørgensen fandt en forskel i vandmængden fra blot 1,5 mm til 12,5 mm vand ved den samme vanding. Det er forhold som gør det umuligt at skabe ensartede vækstvilkår og dermed ensartede spilleegenskaber. En praktisk test af vandfordelingen ved vanding afslørede store forskelle. Her måler Nicklas Tang Petersen, Silkeborg Stadion, vandfordelingen. Foto: Henrik Jørgensen, Silkeborg Stadion. 4. BANEPLEJE 27
Græsfrø Sideløbende med projektet er der sket en stigende brug af forskellige typer af rajgræs på grund af artens hurtige fremspiring ved såning efter topskæring. Ny forædling De store forædlingsfirmaer har meget fokus på fodboldmarkedet og har det seneste årti barslet med nyudviklinger. Der er tale om forskellige typer af westerwoldisk rajgræs, der spirer hurtigt også i relativ kold jord. Planterne er enårige og dør efter en hård vinter eller blomstring, men det kan være en god hjælp i det tidlige forår. Der er typer med fordoblet kromosomtal, der giver meget vitale planter og som klarer vinteren godt. Der er typer med ekstra busket udløberlignende vækst. Udbuddet er stort. Såning med skivesåmaskine giver en sikker etablering af rajgræs. Frømængden skal helst fordeles på 3 overkørsler, ellers kommer planterne til at stå for tæt i rækkerne. Foto: Linette Andersen For alle de nye typer gælder det, at forædlingen ikke endnu har styr på alle de kendte plæneegenskaber som smalle blade, lav tilvækst, slidstyrke, vinterstyrke mv. Alle de nye typer udbydes derfor i blanding med sorter af almindelig rajgræs. Engrapgræs er langt mere vinterfast end rajgræs. Det anbefales derfor, at have engrapgræs med ved nyetablering. Sortsafprøvning På www.scanturf.org kan man finde uvildige oplysninger fra norden om de forskellige sorters vinterstyrke, sygdomsresistens mv. Sortsafprøvningen er med til at presse udviklingen til gavn for sporten. Testen for slidstyrke er nu taget ud af testen af økonomiske grunde. Her kunne sporten have en egeninteresse i en medfinansiering parallelt med golfforbundenes betaling for særinteresser. Oplysninger om sorternes egenskaber kan også søges i f.eks. England (STRI) og i Tyskland (RSM). For mange af de nye typer af rajgræs er der endnu ikke styr på alle de kendte planteegenskaber. Her en grov kraftigt voksende westerwoldisk. rajgræs. Foto: Asbjørn Nyholt 28 4. BANEPLEJE
Dybdeløsning og prikning De for bløde/fjedrende overflader satte fokus på prikning med tynde spyd (micro tining) i vækstsæsonen. Ved at øge andelen af grove porer i den øverste del af vækstlaget (6-10 cm) sikrer man ilt til omsætning af det organiske materiale i den varme del af året. Det giver en mere tør og dermed fast spilleflade i den våde årstid. John Larsen demonstrerede sin SISIS Multi- Tiner på Aalborg Stadion ved møde i ERFA-gruppe Stadionpleje juni 2014. På billedet ses fra venstre Sten Bartelsen, Lars Olsen og Sten Rasmussen. Foto: Martin Tilsted- Petersen. Porøsiteten skal være skabt i vækstsæsonen i stedet for at vente til den våde del af efteråret, hvor skaden er sket. Når først den fedtede spilleflade er glittet tæt sammen af algevækst og græsset står citrongult i det anaerobe vækstlag, er det for sent at begynde at prikke. Her ses de tynde spyd på SISIS Multi-Tiner helt tæt på. Ved at øge andelen af grove porer i den øverste del af vækstlaget sikrer man ilt til omsætning af organisk materiale. Foto: Asbjørn Nyholt. 4. BANEPLEJE 29
Jordfugtighed og -løsning Vækstlaget skal være bekvemt tørt til den tørre side for at man opnår den ønskede effekt af en jordløsning. Er vækstlaget for vådt ælter man blot jorden endnu tættere sammen. Er jorden passende tør, når der arbejdes med spyd eller roterende knive, vil jorden krakelere og brække op for maskinens bevægelse og hele jordvolumen vil blive mere porøst. Man ser typisk, at jordoverfladen hæver sig 1-2 cm. Har vækstlaget været meget kompakt og løsningen lavet under de rette fugtighedsforhold, kan behandlingen være så succesrig, at jordoverfladen hæver sig dramatisk. Her kan det være en fordel at vertidræne ad flere gange i stigende dybde eller acceptere, at lægge spillefladen på plads igen med en let tromle. I en moderat komprimeret jord vil fugtigheden efter regn være ca. 30-40 %. Vandprocenten vil falde over nogle dage ned mod de ønskede ca. 20-22 % som et resultat af fordampning. I den våde årstid med lille eller ingen fordampning vil man aldrig opnå så tørre forhold. Effektiv forebyggende jordløsning skal derfor laves fra april og frem til sidst i september. 30 4. BANEPLEJE
Tophøvling- og skæring En af de vigtigste erfaringer projektet har givet os er, at vi skal bruge tophøvling som en del af den årlige sommerrenovering og rydde mere gennemgribende op i toppen af vækstlaget med en topskæring med års mellemrum. Topskæring Ved en topskæring (Koro ing) fjerner du græsset og ca. 2 cm af vækstlaget med én overkørsel. Du kan køre banen over flere gange for at fjerne 4 cm, 6 cm osv. Det vil sige, at alle planter fjernes, det gælder også enårig rapgræs og f.eks. kløver. Mælkebøtte vil skyde igen. Laget af fedtet materiale i toppen, lagdelinger, filt mv. køres også ud sammen med størstedelen af frøbanken. Topskæring er velegnet, hvor overfladen er ujævn, toplaget er præget af filt og lagdelinger, der skal ryddes op i plantebestanden eller efter slidsedræning. Typisk gør man det hvert tredje til syvende år. Græsbestanden genskaber man ved intensiv såning med primært rajgræs. Erfaringen bekræfter, at det kan nås på 8 intensive uger. En af de vigtigste erfaringer fra projektet var at få topskæring indarbejdet som en del af den almindelige pleje ved sommerrenoveringen. Foto: Linette Andersen. 4. BANEPLEJE 31
Tophøvling Ved en tophøvling (Fraise mowing) fjerner du kun de øverste 4-5 mm, svarende til en meget kraftig vertikal-skæring, men hvor alt materialet fjernes med det samme. Størstedelen af enårig rapgræs fjernes sammen med frø, filt, alger mv. På denne måde kan du få ryddet op i toppen af vækstlaget og samtidigt sikre, at mange rajgræsplanter og alt engrapgræs skyder igen. Efter en eftersåning er spillefladen brugbar igen 6 uger efter. Det gør det muligt, at tophøvle ved sommerrenoveringen i de fleste år. Forskellige skær der bruges til tophøvling (Fraise mowing). Foto Asbjørn Nyholt Frø af enårig rapgræs En af de store fordele er, at du fjerner planter af enårig rapgræs sammen med frøbanken i overfladen. Jo mere du fjerner af laget af topdressing og evt. jord fra rullegræs, des færre frø er der tilbage. Der er stor sandsynlighed for, at det oprindelige vækstlag var uden frø af enårig rapgræs. Optimalt set skal alt fjernes ned til det oprindelige vækstlag også uden for banen mellem installationerne. Alle smittekilder skal minimeres. Efter en tophøvling vil det være en fordel at gemme frøbanken under et lag af ren topdressing. Skær der bruges til topskæring, hvor hele overfladen fjernes (Koro ing). Foto: Asbjørn Nyholt. Gradueret sandtop For at skabe en mere fast og stabil spilleflade, blev det gennem projektet konstateret, at den øverste del af vækstlaget med fordel kan indeholde mere sand, end vi har tradition for her i landet. Når stadionbanen alligevel skal topskæres giver det en oplagt mulighed for at tilføre ekstra sand i partikelstørrelsen 0,25-0,50 mm. Når græsset og de øverste centimeter af vækstlaget er kørt ud fordeles 3 cm sand. Sandet indarbejdes i de underliggende 3 cm, så du nu har et 6 cm tykt lag med et højere indhold af sand. Processen gentages. Der udlægges igen 3 cm sand, som blandes med 3 cm af underlaget. På denne måde kan man opbygge en gradueret sandtop uden skarpe lagdelinger. 32 4. BANEPLEJE
Såning Efter stadionbanen er topskåret ved sommerrenoveringen sidst i maj, der er iblandet sand i toplaget, vækstlaget er løsnet med Verti-Drain og overfladen planeret ud er du klar til at så. Der skal være stor omhyggelighed med at have de rette materialer, erfaring, god timing og gerne hjulpet på vej af vejret for at komme i hus på de 8 intensive uger. Spillefladen vil opnå større styrke inden anden kamp 14 dage efter osv. gennem august og september. Råskitse såning Startgødning: ca. 40 kg N/ha med alsidig gødning med fokus på fosforforsyning. Frø 3,5-4,5 kg pr. 100 m 2 ved skivesåmaskine minimum 3 overkørsler. Frøblanding domineret af rajgræs gerne med islæt af engrapgræs. Vanding er afgørende. Mange små og lette vandinger sikrer at overfladen holdes fugtig mens frøet spirer. Spiringen kan fremmes med stram vækstdug i ca. 5 dage frem til gennemspiring. Gennemvanding inden dugen lægges på minimerer eller overflødiggør vanding i resten af perioden. Haderslev stadion 20 dage efter såning juni 2015. Foto Henri Poulsen 4. BANEPLEJE 33
Råskitse første pleje Klippes første gang når græsset er max 60 mm (mindst 2.-3. bladstadie) ned til ikke lavere end 40 mm. Klippes med skarp rotorklipper (gangmodel) afklippet opsamles. På 2. -3. bladstadie efter første klipning kan der være gavn af flydende organiske hjælpeprodukter baseret på sukker, melasse, tang mv. Intervallerne mellem vandinger sættes ned for at sikre stabil rodudvikling og nedsætte risikoen for svampeangreb. Husk regelmæssig gødskning. Kontroller evt. status med en bladanalyse. Gødningsniveauet skal være langt højre end normalt i sommertiden. Det kan være en fordel med flydende gødning til de små planter med korte rødder. Max græshøjde 50 mm og klippehøjden nedsættes gradvis til 30-35 mm. Der klippes fortsat med rotorklipper til op under første kamp. 3-4 uger efter såning skal der eftersås med typisk 1,5-2,5 kg rajgræs pr. 100 m 2. Fokus skal være på områder med utilfredsstillende etablering. Efter 1. kamp Efter de første 8 uger vedligeholdes en porøs jordstruktur ved prikning og behovet for vertikalklipning vurderes for at tynde bestanden lidt ud. Sidst i sempeber kan det være tid til dybdeløsning med bræk, for at styrke porøsiteten inden den våde del af efteråret. 34 4. BANEPLEJE
Vinterskader Den joker, som vinteren udgør, er ikke dækket ind af Projekt Bedre Baner. Skader efter barfrost, sne- og isdække samt svampesygdomme udgør fortsat en risiko ved opstart af forårssæsonen sidst i februar. Efter de hårde vintre omkring år 2010 var græsset massivt angrebet af Rosa sneskimmel, da sneen blev tøet af. Foto Asbjørn Nyholt. Mindre risiko Ukrudtsgræsset enårigt rapgræs er den græsart, der er mest modtagelig for svampesygdomme også vintersygdommen Rosa Sneskimmel. I projektet blev det fremhævet, at bestanden af enårig rapgræs skal holdes på en dækningsgrad under 5 % ellers bliver den ukontrollerbar. Topskæring og tophøvling er med til at holde andelen af enårig rapgræs nede på et acceptabelt niveau. Anbefalingerne om af trække dug af græsset tidligt om morgenen gennem sensommeren og efteråret er med til både at styrke græssets vinterhærdning og nedsætte risikoen for, at svampesmitten kan nå at angribe den våde plante. Arbejdet med at skabe mere porøsitet og tørre forhold i den øverste del af vækstlaget, vil også nedsætte risikoen for angreb. 4. BANEPLEJE 35
Bekæmpelse Der er godkendte sprøjtemidler til kontrol af sneskimmel på rekreative græsarealer. Læs mere på www.middeldatabasen.dk. Husk at søge dispensation til brug af svampemidler på kommunalt ejede anlæg. Det kan være relevant at sprøjte mod sneskimmel først i november og gentage behandlingen inden snedække eller op under jul. Når banen dækkes med vækstdug for at skaffe vækst i det tidlige forår, kan sneskimmel udvikle sig på få dage. Bemærk det hvide mycelium i randen af angrebet. Foto Asbjørn Nyholt 36 4. BANEPLEJE
5. Baneopbygning Størstedelen af danske stadions i superligaen blev bygget i 90 erne og 00 erne. Mange af banerne blev anlagt efter den samme skabelon. Danmark er et lille land og specielt i en niche som denne. Inspiration og høstede erfaringer fra lande med tilsvarende klima som vores, kan med fordel inddrages i fremtidige anlægsprojekter. Banekvalitet Når tankerne fødes om et nyt stadionbyggeri, er det vigtigt, at bygherre tydeligt definerer overfor rådgiver, hvilke egenskaber den endelige bane skal have. Udover krav til banevarme og vandingsanlæg kan der med fordel suppleres med krav til vandinfiltration og omfanget af forventet brug. Et tæt samarbejde med en erfaren rådgiver giver tryghed i processen. PlanlægningFejl! Bogmærke er ikke defineret. God planlægning tager tid. Anlægsarbejdet tager tid og vejret vil altid forsinke processen. Det gælder derfor om at begynde planlægningen ca. et år inden anlægsarbejdet sættes i gang. God tid giver rum til at specificere krav til anlægget, projektering, vælge entreprenør og materialer. Skab så god tid til anlægsprocessen som muligt. Et godt projekt kan let kuldsejle, hvis tiden er for presset. Vækstjord og græs Det er naturligt at se og tænke på græs, når en ny bane skal laves, men det vigtigste er fundamentet og der er mange spørgsmål som skal stilles. Hvor meget skal der rørdrænes? Skal der udlægges et lag af drængrus under hele banen? Hvordan skal sammensætningen af vækstlaget være, så du både sikrer en stabil, fast og tør spilleflade og tålelige vækstforhold for græsset? Det er denne cocktail, der grundlægger succesen. Erfaringen fra projektet blev, at rullegræs skal undgås. Rajgræs kan nå at blive til en brugbar bane på 8 uger under 5. BANEOPBYGNING 37
gunstige vækstforhold. Banen vil i begyndelsen alene kunne tåle kampe hver anden uge. Hvis tiden er knap og det derfor er nødvendigt at bruge rullegræs, skal der være meget fokus på den jord, der følger med rullegræsset. Forstærkning Der findes flere gennemprøvede systemer, hvor plastfibre kan forstærke græsset og/eller stabilisere spillefladen. Der er på denne måde flere tekniske mellemløsninger at overveje, inden du overgiver dig til det helt syntetiske kunstgræs. Eksempler Mange boldbaner er i Danmark opbygget som skitseret i figuren nedenfor. Hvis man i anlægsprocessen er omhyggelig med ikke at nedbryde muldens struktur, har man en robust bane til brug fra 1. april til sidst i oktober. Normalt er der ikke behov for at vande. Traditionel baneopbygning med en forventet vandinfiltration på 20 mm vand/time. Grafik: Kirstine Nyholt. På figuren på næste er skitseret en opbygning med en gradueret sandtop over oprindelig muld og med slidsedræn. Denne opbygning sikrer både vandreserver nede i den oprindelige muld og en tør spilleflade med god mulighed for at overskudsnedbør kan finde ned til drænene. Det giver muligheden for en lidt længere spillesæson uden nødvendigvis at vande. 38 5. BANEOPBYGNING
Bane af oprindelig muld, gradueret sandtop og slidsedræn. Forventet vandinfiltration min. 20 mm vand/time. Grafik: Kirstine Nyholt. Det sidste eksempel er opbygning af en stadionbane med banevarme og vandingsanlæg. Eksempel på vækstlag til stadionbane med varmeslanger og hængende vandspejl. Forventet vandinfiltration ca. 150 mm vand/time. Grafik: Kirstine Nyholt. 5. BANEOPBYGNING 39
6. Brug af testkid, selvtest Dobbeltringe måling af vandinfiltration Hvordan måler jeg vandinfiltration? Du måler vandinfiltration ved hjælp af dobbeltringe. Du banker ringene ca. 5 cm ned i vækstlaget. Ringene fyldes op med vand og henstår i 20 minutter, for at vandmætte jorden. Hvis jorden dræner hurtigt, kan det være nødvendigt at påfylde vand ad flere gange. Når jorden er vandmættet, fylder du ringene helt op med vand igen og efter 20 minutter måler du antal mm, som vandet er sunket fra overkant af den indvendige metalring. Du beregner mm vand/time ved at gange antal mm med 3. Hvis vækstlaget dræner hurtigt, kan det være nødvendigt, at du aflæser før der er gået 20 minutter. Du måler vandinfiltration ved hjælp af dobbeltringe. Foto Asbjørn Nyholt Hvorfor har jeg ingen eller lav vandinfiltration? Meget filt i toplaget kan bremse vandinfiltrationen. Hvis vækstlaget er komprimeret, forsvinder jordens grove porer 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST 41
og den nedadgående vandbevægelse vil være stærkt hæmmet. Hvis vækstjordens aggregater er ødelagte, vil jorden fremstå strukturløs og jordens poresystem til infiltration af vand vil mangle. Hvordan kan jeg forbedre vandinfiltrationen? Du kan minimere filtlaget ved at topskære banen. Regelmæssig prikning med tynde spyd vil forbedre tilgangen af ilt ned i vækstlaget og øge omsætningen af filtlaget. Et komprimeret vækstlag kan løsnes med f.eks. Verti-Drain. Ved jordløsning er det vigtigt, at jorden er tilpas tør, så du opnår en krakelering af jorden. PROPITCHSYSTEM Vandinfiltration mm/time Test af danske baner* mm/time Nova 2015 Norm og vejledning** mm/time 1 point 2 point 3 point Spredning Gn. snit Sportsplæne Elite 0-10 11-100 >100 18-405 183 20/60*** 150*** *Tallene stammer fra Ligarapporten 2015 **NOVA 2015: Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2015. Danske Anlægsgartnere. ***På en sportsplæne skal overfladen kunne infiltrere 20 mm/time, men bør kunne infiltrere 60 mm/time. Stadions på eliteniveau bør kunne dræne ca. 150 mm/time. 42 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST
3 m retskede måling af overfladens planhed Hvordan måler jeg planhed? Du måler planhed med en 3 m lang retskede. Du finder de største ujævnheder på banearealet og lægger retskeden ud på græsoverfladen, hvor du trykker den let til. Herefter måler du, hvor stort gabet er fra underkanten af retskeden og ned til vækstlagets overflade. Gabet angives i mm. Du måler, hvor plan overfladen er, med en 3 m lang retskede. Gabet mellem retskeden og vækstlagets overflade måles i mm. Foto: Asbjørn Nyholt Hvorfor har jeg dårlig planhed? Ved spil trykkes overfladen sammen, spillerne laver opspark af tørven og spor i overfladen efter taklinger. Målfelter og området umiddelbart lige uden for er særligt udsatte. Målmanden kan lave»målmandsgryde«, en hulning midt i målet. Særligt spil under våde betingelser i ydersæsonerne kan give dårlig planhed. Ved kørsel med maskiner under våde betingelser eller når vækstlaget lige er dybdeløsnet er der stor risiko for at lave kørespor. Overvej derfor altid om vægten af din maskine passer til forholdene inde på banen. Hvordan kan jeg forbedre planheden? Hvordan kan jeg forbedre planheden? Regelmæssig brug af topdressing vil være med til at opbygge et stabilt og tørt 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST 43
toplag. Materialet slæbes rundt og ned i de lave punkter. Kombination af prikning og det tryk som maskinens valse giver, er også med til at styrke planheden. Opspark og spor efter taklinger lægges på plads og repareres med topdressing efter hver kamp. PROPITCHSYSTEM Planhed mm gab Test af danske baner* mm gab Nova 2015 Norm og vejledning** mm gab 2 point 4 point 6 point Spredning Gn. snit Sportsplæne 20 15 10 13,3-10 10,2 Max. 20 *Tallene stammer fra Ligarapporten 2015 **NOVA 2015: Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2015. Danske Anlægsgartnere. 44 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST
Prisme måling af klippehøjde og snitflade Hvordan måler jeg klippehøjde? Du måler klippehøjde med et prisme. Et prisme består af en metalramme med et prisme, som bøjer lyset 90 og virker som et forstørrelsesglas. Du aflæser klippehøjden på en skala og ser kvaliteten af snitfladen ved at kigge lodret ned gennem instrumentet. Du måler klippehøjde ved hjælp af et prisme. Når du kigger lodret ned i rammen kan du aflæse klippehøjden på en skala og se om klippet er ensartet. Foto: Asbjørn Nyholt. Hvorfor har jeg ikke den klippehøjde jeg forventer? Græssets vækst og overfladens beskaffenhed forandres igennem vækstsæsonen. Græsset og overfladen bærer derfor klipperen på forskellig måde igennem sæsonen. Du kan f.eks. let lave et tættere klip om efteråret og foråret, hvor vækstlaget er blødere end om sommeren, hvor græsvæksten er tyndere og bladene mindre saftspændte. Du bør derfor regelmæssigt kontrollere klippehøjden med et prisme, så du tilpasser klipperen de aktuelle forhold. Hvordan forbedrer jeg mit klip? Regelmæssig vedligeholdelse af klippeleddet sikrer, at du har skarpe knive, som laver et kirurgisk snit på græssets blade. 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST 45
Kontrol af klippehøjden bør være en regelmæssig rutine, så du løbende justerer klippehøjden efter de aktuelle vækstforhold på banen. PROPITCHSYSTEM Klippehøjde mm Test af danske baner* mm På liganiveau mm Ingen pointtildeling Spredning Gn. snit Tilstræbt niveau** 20-28 15-25 21,7 22-27 *Tallene stammer fra Ligarapporten 2015 **Divisionsforeningen 46 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST
Jordbor måling af roddybde og profil Hvordan måler jeg roddybde? Roddybden måler du ved hjælp af et jordbor. Et jordbor er et hult metalrør, som bores ned i vækstlaget. Det giver samtidigt et godt billede af filt og lag af topdressing i overkanten af vækstlaget. Du måler roddybde ved hjælp af et jordbor, hvormed du udstikker en prøve af vækstjorden. Jordprøvens lugt og farve vil afsløre om vækstjorden er porøs og om der er et sundt luftskifte i jorden. Foto: Martin Tilsted- Petersen Hvorfor har jeg dårlig rodvækst? Dårlig rodvækst skyldes ofte, at der er sket en komprimering af vækstlaget. I en komprimeret vækstjord mangler de grove porer, som græssets rødder kan vokse i. Når porøsiteten er lav, minimeres luftskiftet ned i vækstlaget og der opstår anaerobe vækstforhold, hvor der ophobes giftige gasarter. Jordprofilen vil lugte af rådne æg og vækstjorden skifter farve fra brune nuancer til sorte. Ukrudtsgræsset enårigt rapgræs danner overfladiske rødder. Hvis græsbestanden udelukkende består af enårig rapgræs, vil der kun være rødder ned til ca. 4 cm dybde. Hvordan kan jeg forbedre rodvæksten? Rodvæksten kan du forbedre ved at skabe større porøsitet i vækstlaget. Overfladeløsningen ned til ca. 12 cm kan du lave ved prikning med spyd (uden bræk) eller med knive 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST 47
(slicer). Husk at skifte mellem arbejdsdybder, så der ikke opbygges en komprimeret sål. Rodvæksten kan også fremmes ved at sætte klippehøjden nogle mm op eller nedsætte gødningsmængden, hvis du har givet mere end planten kan udnytte i f.eks. skygge. PROPITCHSYSTEM Roddybde mm Test af danske baner* Roddybde mm 2 point 4 point 6 point Spredning Gn. snit 00-79 80-99 >99 59-165 127 *Tallene stammer fra Ligarapporten 2015 48 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST
Fugtighedsmåler måling af jordfugtighed Hvordan måler jeg jordfugtighed? Du måler vækstlagets fugtighed med en fugtighedsmåler specielt lavet til måling af vandindhold i vækstlag. Fugtighedsmåleren består af en styreenhed med display til aflæsning af vandprocent. På styreenheden er monteret en ledning med metalspyd, som stikkes ned i vækstlaget. Fugtighedsmåleren kan monteres med spyd af forskellig længde. Det er vigtigt, at du bruger den rigtige spydlængde, som afspejler græssets roddybde. Lange spyd, som kun stikkes halvt ned i vækstlaget, giver fejlagtige målinger. Du måler fugtigheden i vækstlaget ved hjælp af en fugtighedsmåler. Det er vigtigt, at metalspyddene, som stikkes ned i vækstlaget, er tilpassede græssets roddybde. Fra venstre i billedet ses Christina Hoff, Hans Tophøj, Preben Larsen, Kim Tøttrup og knælende Jonathan Schmidt. Foto: Martin Tilsted- Petersen Hvad kan jeg bruge fugtighedsmåleren til? Med en fugtighedsmåler kan du danne dig et præcist billede af vandindholdet rundt på banen. Du kan f.eks. nøjes 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST 49
med at vande med den nødvendige vandmængde. I vinterhalvåret vil for høje fugtighedsprocenter afsløre komprimeret vækstlag eller utilstrækkelig dræning. Du kan sikre dig at vækstjorden er tør til den tørre side, inden du skal dybdeløsne. Hvordan kan jeg forbedre fugtigheden? Vand kun med den nødvendige vandmængde IKKE for meget, men heller ikke for lidt. Fra først i september vil der sjældent være behov for at vande. Hvis vækstlaget binder for meget vand i toplaget vil regelmæssig prikning i vækstsæsonen kunne hjælpe. Det samme vil øget brug af topdressing gøre. Det ultimative vil være en topskæring, hvor der blandes ekstra sand ned i toplaget, inden der sås igen. Er jordfugtigheden under 8 % vand er der risiko for dannelse af tørkepletter. Det kræver ekstra pleje med håndvanding og forebyggende sprøjtning med et afspændingsmiddel for at håndtere situationen. 50 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST
Penetrometer måling af komprimering Hvordan måler jeg komprimering? Komprimering af vækstlaget måler du med et penetrometer, som består af en spids, et spyd med dybdemarkering, håndtag og en trykmåler (PSI måler). Trykmåleren viser, hvilken kraft du skal bruge for at trykke spyddet ned i vækstlaget. På metalspyddet kan du måle i hvilken dybde, der foreligger en komprimering af vækstlaget. Husk også at fornemme belastningen i din egen krop. Den fornemmelse vil sige dig meget. En mere eksakt målemetode er tørrumvægten. Du måler komprimering af vækstlaget med et penetrometer. Hvis du fysisk har svært ved at drive spyddet i jorden, har det dramatiske konsekvenser for røddernes mulighed for at gro frem i jorden og for vandinfiltrationen. Foto: Asbjørn Nyholt. Hvorfor er vækstjorden komprimeret? Kørsel med maskiner og spil, specielt under våde forhold, komprimerer vækstjorden. Der kan også være tale om komprimering, der stammer tilbage fra dengang banen blev anlagt. Hvordan kan jeg forbedre vækstlagets porøsitet? Et komprimeret vækstlag kan du løsne med en specialmaskine med massive spyd eller roterende knive. Ved jordløsning er det vigtigt, at jorden er tilpas tør, svarende til en jordfugtighed på 20-22 %, så du opnår en krakelering af jorden. Hvis jorden er for våd, vil der derimod ske en æltning af vækstlaget, som kan forværre forholdene. 6. BRUG AF TESTKID, SELVTEST 51