December 2013 - Nr. 4 I dette nummer: Sverige - Tur/retur Egeskov Slot Juleforberedelser 1
Bladet fra Storskoven henvender sig primært til opholdsstedets forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. Forsiden: Foto fra turen til Egeskov Slot. Læs mere side 12 Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation. Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2
INDHOLD i dette nummer: Fra ledelsen: Glædelig jul og godt nytår...4 Når en idé er bedre end lærerens plan...5 Sverige Tur-Retur...6-7 Jul på Storskoven...8 Ditte, datter og jul...9-11 En sommerdag på Egeskov Slot...12 Tur til Rhodos...13 I trygge hænder...14-15 Akkreditering Den Selvejende Institution Storskoven er blevet akkrediteret Storskoven har fået meddelelse om, at Akkreditering Danmarks Nævn på sit møde den 19. august 2013 tildelte Storskoven akkreditering. Akkreditering gælder for både bodelen og skoledelen. Den Selvejende Institution Storskoven er det første opholdssted på Fyn, som er blevet akkrediteret. Akkreditering betyder, at Storskoven har fået et validt kvalitetsstempel på at kvalitet, dokumentation, resultater og evaluering opfylder høje krav. Leder Emil Raun udtaler i forbindelse med akkrediteringen: Det er en meget stor dag for Storskoven. Det har været en lang proces, som startede i januar 2012, og nu er det lykkedes. Vi har altid været fantastisk stolte af vores resultater, og nu har vi papir at det pædagogiske arbejde medarbejderne udfører, er af højeste kvalitet. Akkrediteringen af Storskoven er det kvalitetsstempel på faglighed, som vi mener, Storskoven leverer." For Storskoven betyder akkreditering at Storskoven også i fremtiden er klar til at levere pædagogisk ydelser af højeste kvalitet. Yderligere oplysninger: Leder Emil Raun på telefon 20 30 01 36. 3
Fra ledelsen: Glædelig jul og Godt Nytår Kære læsere af Bladet. Tiden flyver af sted og nu er det allerede tid til at evaluere året 2013. Det har på mange måder været et hektisk år, men samtidig har det været et år fuld af nye spændende udfordringer og møder med nye unge mennesker på Storskoven. Vi har også sagt farvel til nogle unge mennesker, som af forskellige årsager har måtte forlade institutionen. Det er altid sørgmodigt at måtte sige farvel til de unge, men omvendt er det også ofte med forventningens glæde, at de nu træder ud i verden til nye udfordringer og gøremål. Vi ønsker i hvert fald held og lykke til alle. Det har også været året hvor Storskoven fik sin akkreditering og dermed et synligt bevis på, at det vi gør nytter og er bevisligt i orden. Det har været et stort arbejde, men samtidig et arbejde som har trimmet organisationen og gjort os endnu bedre til vores arbejde med de unge. I sidste ende er det jo det, som skal gøre hele forskellen. Jeg vil afslutningsvis sige tak for året som er gået til alle unge, forældre, sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere og ønske jer alle en god jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Morten Axelsen 4
Tekst og foto: Søren Juchumsen Undervisningen på Storskoven er ikke altid bøger og test. Engang imellem får eleverne en lysende idé, som skal forfølges og efterprøves. Et eksempel kunne være, da en af vores piger fortalte om hvor fedt et bord kunne blive, hvis man selv dekorerede det. Der gik ikke mange minutter før den unge dame og vores kreative lærer Anne, sad i bilen, på jagt efter de ting som skulle bruges. En stor tube lim, en pensel, 4 tegneserier, noget lak og et IKEA-bord er alt hvad der skal til for at skabe noget virkelig personligt og kreativt. Et større arbejde gik herefter i gang og jeg må nok sige at jeg er blevet positivt overrasket. Udover at få lavet et kreativt og flot bord, har det givet anledning til at få talt og eksemplificeret alle de fagtekniske ting som emnet tegneserier (som er en del af 9. klasses pensum) rummer. Rammebrud, perspektiv, farver, fartstriber, modtagerforhold osv. Det skal nævnes at den unge dame normalt ikke er særlig skoleinteresseret og ofte, noget modstræbende, kommer i skole. Men her fik hun selv lov at være medvirkende til at påvirke sin undervisning og siden idéen opstod, har der været lys i skolelokalerne om aftenen. 5
Sverige Tur-Retur Af Søren Jochumsen, Storskoven Det er med blandede følelser de to unge mænd stiger ind i den bil, som om et øjeblik vil bringe dem langt væk fra deres hverdag. En hverdag med et stort misbrug af hash, piller. På den ene side har de begge ønsket at komme langt væk fra stofferne, men på den anden side er der rigtig mange ting, som vil være anderledes de næste to måneder. 286 km senere (og et utal af rygepauser) ankommer de to unge mennesker til en lille by uden for Perstorp. Dette skal, i selskab med en pædagog, være deres hjem de næste 4 uger. 4 uger uden bil, 7 km til nærmeste by og natur i lange baner. Internet er der ikke meget af og den Play Station som står i hytten virker ikke. Den ene af de unge er lige på vippen til at miste modet da chaufføren starter bilen for at efterlade de tre. Det er ikke lige mig det her. Jeg tror sgu lige jeg smutter med hjem igen, prøver den ene. Men nej, beslutningen er taget og efter en samtale med den unge om at han selv har ønsket dette og at det jo har sin ende, kører bilen afsted. De tre er nu alene.. Fedt hus Huset er ellers fedt nok. Det ligger på en lille ø og den eneste adgang til og fra øen er i en lille båd. Der er fuld læs på båden, da en lokal mand sejler de tre ud til den lille ø. Turen er startet, 6
Billeder: Modsatte side: Øverst: Ankomst til hytten. Midten: Afsked med Kenneth. Nederst: Akrobatik på øen. Denne side: Gåtur til købmand. tasken er fuld af god mad og der er medbragt fiskestænger, økser og alt hvad udelivet kræver. I huset er der alle de ting som man har brug for i dagligdagen. Stort køkken, et værelse til hver af de unge og en fælles stue. Udenfor? Natur, natur og atter natur. Finde sig til rette De første par dage går med at komme på plads og sammen finde ud af hvordan rutinerne nu skal være. Hvor må man ryge? Hvornår står vi op? Hvor kan vi købe ind? Og hvem skal cykle/gå de 7 km for at gøre det? Hvad skal vi overhovedet lave i Sverige? Det er dog allerede på 2. dagen at fiskestængerne findes frem. Sommerhuset ligger midt i stor sø, hvor man skulle have en lille chance for at fange en fisk. Hvordan det vil gå vores to venner kan I læse om i næste nummer. Jeg kan love jer for at det ikke vil gå stille for sig 7
Jul på Storskoven Jul på Storskoven er med udgangspunkt i, at alle skal have en hyggelig højtid, selvom man måske ikke er vandt til de danske juletraditioner. Derfor vælges Storskovens juletradidioner med omhu Af Søren Jochumsen, Storskoven Julen nærmer sig, og på Storskoven forsøger vi at skabe en jul, som er til at leve med for alle. De unge kommer med mange forskellige baggrunde og tilgange til det at holde jul og nogle har måske ikke prøvet julemad, gaver og dans om juletræet. Derfor vælger vi også vores juletraditioner med omhu. Det skal være juleting som ikke udstiller de unges baggrund og ikke vækker negative følelser. Samtidig vil vi gerne give dem alle de hyggelige, sjove og kærlige juleting, som hører julen til. Hver søndag modtager de unge en adventsgave, som kan varme lidt i julen og som indikerer at julen nærmer sig. Som regel er det en ting som de unge kan bruge i dagligdagen og så naturligvis også lidt til den søde tand. Julepynten på Storskoven holdes på et moderat, men hyggeligt niveau. Der er pyntet med lidt gran og nisser, men uden at det har taget overhånd. I midten af december hentes der juletræ som pyntes og som som bruges juleaften, for de drenge og personale som holder juleaften på Storskoven. En af de helt faste juleting på Storskoven er derfor konfektdagen, hvor vi samles i køkkenet og laver konfekt sammen. I år var der virkelig en god stemning, hvor kreativiteten blomstrede i bogstavligste forstand. Storskoven vi gerne ønske alle unge, samarbejdspartnere og personale en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 8
Ditte og Amy hygger sig i lejligheden på Alexandrakollegiet Ditte, datter og jul Julen er familiernes fest. Men der findes unge kvinder, der har stiftet familie i en tidlig alder og pludselig stilles der store krav. Ikke bare til julen, men også til andre ting i livet Af Flemming Nim holm Ditte Gudnitz er 19 år gammel og hendes datter Amy, er 8½ måned. De bor på Alexandrakollegiet, hvor unge, enlige mødre, kan bo og få støtte til forældreopgaven og uddannelse. Jeg overvejede ikke at flytte ind hos mine forældre. Jeg var jo under 18, da jeg flyttede hjemmefra, så det var ikke rigtig på tale. Ditte fortæller ikke detaljeret fra opvæksten, men det skinner igennem, at der har været problemer ind i mellem. Så Dittes forældre kunne ikke hjælpe. På samme måde viste sig, at Amys far heller ikke kunne. Siden hun blev født, har han cuttet fuldstændigt. Derfor endte Ditte og Amy på Alexandrakollegiet. Jeg havde en slags kontaktperson som jeg snakkede med om hvad jeg skulle gøre. Det vidste hun ikke. Så hun sendte mig pænt videre til Mødrehjælpen. Det var Mødrehjælpen, der henviste til Alexandrakollegiet. Så begyndte det lige så stille at gå fremad. 9
Soundslide fra Alexandrakollegiet Hør Ditte Gudnitz fortælle om Alexandrakollegiet. Soundsliden kan ses på http://soundslides.hearttalk.dk/alexandrakollegiet.html De frivillige fortæller om deres indsats på kollegiet. Den varierer meget. Alexandrakollegiet har en del fællesarealer. Blandt andet Jeg er her fast mandag og torsdag eftermiddag, hvor jeg leger bedstemor. køkken og spisestue, der danner ramme for beboernes fællesspisning. Men en aften i november bruges lokalerne Inger fortæller, at hun startede d. 1. juli 2013. Jeg rydder op og snakker med mødrene. Alle de der af fem af kollegiets frivillige. ting. Det er Inger, Berit, Solveig, Kirsten og Karin, der skal sørge for, at mødrene får en pakkekalender. Kirsten har været med siden kollegiet startede i 2001 og har både været barnepige og mentor. Mentorerne er de, Vinduerne er dækket til, så beboerne ikke kan smugkigge. Men de mødre, der har boet på Alexandrakollegiet der hjælper mødrene med uddannelsesforløbet. Denne aften med gaveindpakning, er i julehyggens tegn. i over et år, ved godt hvad der foregår. Der skal pakkes små pakker ind, så alle mødre kan få en Men den daglige indsats på kollegiet, har en mere praktisk karakter. At hjælpe de små familier. sæk, der skal sprede julehygge frem til den 24. DecemDe frivillige fortæller, at børnene selvfølgelig ikke bliver ber. glemt i julen. Der er både gaver, julemand og risengrød. Det startede ved et frivillig-møde, hvor forstanderen tænkte højt. Hun synes, at det kunne være alle tiders med Men de frivilliges pakkekalendere er til mødrene. Gaverne kan jo inspirere til at give overskud til børnene, en pakkekalender. fortæller en af de frivillige, mens der rives gavepapir af. Denne strøtanke ledte til en masse hurtige beslutninger og et lynvisit til indkøbscenteret Fisketorvet, hvor tre Små lejligheder og fællesskab frivillige købte gaver til pakkekalendere. To af de frivillige havde døtre, der lige var flyttet hjemmefra. Så de havde rigtig mange gode idéer til, hvad Inden de frivillige havde lukket fælleskøkkenet af, havde Ditte vist det frem. Fortalt om de små indendørs legevi kunne købe. Sådan fortæller Kirsten om traditionens pladser for store og små børn. Om fællesspisningen. start. Ditte og Amy har en lille tre-værelses lejlighed med køkken og bad. Udenfor er der en lille altan, hvor man På bordet foran de frivillige, ligger mængder af julepynt, også kan kigge ned i kollegiets fælles have, der tydeligt servietter, lommetørklæder, chokolade, viskestykker, fyrfadslamper, honning og meget andet. Nogle af gaverne bærer præg af, at børneliv fylder mere end ungdomsliv. Sandkasse, gynger og små bilen. er pakket ind på forhånd. Det er gaven til d. 24. december. Det kan ses, at den er fra Matas. Kollegiets gange bærer også præg af livet med små børn. Alle steder ses legetøj og andre sikre børnetegn. De frivillige 10
Hvis du har behov for hjælp, kan du komme til dem Ditte Gudnitz, beboer på Alexandrakollegiet Men det er ikke disse forhold, som Ditte Gudnitz fremhæver. Det der med at man kan bo sammen med så mange andre piger, som kan bruge hinanden. Det er rigtigt fedt. Ditte giver et par eksempler på, hvordan pigerne bruger og hjælper hinanden. Det er måske bare et par småting. Men småting kan altså gøre rigtigt meget. Det er også dejligt at have nogle at snakke med. Selvom vi ikke har helt samme baggrund, er der alligevel mange ting vi har til fælles. Ditte kan bo på Alexandrakollegiet, så længe hun er under uddannelse. Det er fedt at vide, men det er også længe at bo på kollegium, hvis man skal på universitetet. Hun har dog ingen aktuelle planer om at flytte. Først vil jeg have min HF. I den nærmeste fremtid skal Ditte have en pakkekalender. Det ved hun godt Hun boede også på kollegiet sidste år. Og Amy skal holde sin første jul. Alexandrakollegiet har tre ansatte, der alle har socialfaglig Julen er jo børnenes fest. baggrund, så de kan støtte mødrene. Der er fokus på både børn og på uddannelse, så mødrene kan få hjælp til begge ting Og meget andet. Ditte pointerer, at Alexandrakollegiet ikke er en døgninstitution, hvor mødrene bliver overvåget. Det er et sted, hvor man kan få råd og vejledning. Hvis du har behov for hjælp, kan du komme til dem åbnede i 2001 (personalet, red). De er jo uddannet i forskellige ting. og drives af Mødrehjælpen og Kristelig Forening til Nogle har med børn og nogle er studievejledere. Nogle er Bistand for Børn og Unge (KFBU). socialrådgivere. Så de har lige som hver deres, de kan bruges til. Kollegiet har tre ansatte, der skal støtte beboernes mulighed for uddannelse. Fremtiden Kollegiet har en række frivillige, der hjælper med Da Ditte Gudnitz blev gravid, gik hun i gymnasiet. Det børnepasning, uddannelse og andre opgaver i måtte hun afbryde. Men til januar skal hun i gang med dagligdagen. HF. I første omgang et par enkelt fag, men planen er at tage en fuld HF. Læs mere på Hun er ikke helt sikker på, hvad eksamenen skal bruges www.alexandrakollegiet.dk til, men har tanker om, at psykologi på universitetet, kunne være en mulighed. Alexandrakollegiet 11
En sommerdag på Egeskov Slot Af Søren Jochumsen, Storskoven En dejlig sommerdag i midten af august besluttede vi at vejret var alt for godt til at sidde og hænge i klasselokalerne. Vi valgte at tage til Egeskov Slot og undersøge, hvad man der har at byde på. Egeskov Slot er en herregård som er opført i år 1554, beliggende ved Kværndrup på Fyn. Det lyder måske i sig selv ikke særlig fantastisk, for det vrimler jo med herregårde på Fyn. Men Egeskov Slot er noget ganske særligt, da man her har valgt at drive slottet på en måde, som gør, at der er noget for alle besøgende. Ud over selve slottet, hvor man kan opleve et af Europas smukkeste renæssanceslotte, er der en fantastisk have på ca. 20 hektar. Her kan man opleve en gåtur i trækronerne, labyrinter, bilmuseum, en samling af knallerter, fly og motorcykler, køretur i hestevogn og dukkehusmuseum. Ja, man kunne blive ved. Oplevelser er der rigtig mange af. Slottet kunne man bruge timevis på, for der er virkelig mange flotte rum. Jagtstuen og riddersalen giver en god fornemmelse for, hvor fint et sted Egeskov Slot var i 1500 tallet. Vi sluttede på loftet og så den mystiske dukke som ligger inde imellem spærene. Vi holdt os på behørig afstand, for fjernes den, vil Egeskov synke i voldgraven julenat. Da vi havde været en del rundt og set alle de fantastiske ting og rørt og pillet ved så meget som muligt, tog vi trætte og glade hjem. Ja, læring kan godt være sjovt og underholdende. Både de unge og lærerne vil anbefale alle at tage til Egeskov og få en rigtig god dag. De unge valgte straks at prøve kræfter med en skovtur set fra oven. Her går man rundt på hængebroer imellem trækronerne og ser verden fra en helt ny synsvinkel. Det kræver lidt mod at gå turen rundt, men alle var enige om, at det var smukt, anderledes og for nogen lidt skræmmende. 12
Tur til Rhodos Hvert år tager Storskoven på ferie med de unge. Det kan både være vinterferie eller sommerferie. I år faldt valget på de lunere himmelstrøg og de unge og pædagogerne tog til henholdsvis Rhodos i Grækenland og Alanya i Tyrkiet. To af vores unge mennesker har efterfølgende skrevet om turen Af Bo og Richard, elever på Storskoven Vi var fem af sted til Rhodos i uge 41. Vores hotel hed Eden Rock, og lå lige ud til vandet. Vejret var lige køligt nok, men det gik lige. Sæsonen for de unge var desværre lige forbi, da vi kom, så det var en udfordring. Der var ikke andet en pensionister tilbage, så det var der ikke så meget sjovt i. Maden var heller ikke noget af råbe hurra for. Det var det samme hver dag og manglede smag. Men vi var optimistiske og måtte selv finde på noget som vi ville kunne have det sjovt med. En af dagene var vi nede i den gamle del af byen for at shoppe i boderne. Men mig og en af mine venner farede vild i byen, så vi havnede inde i nogle smalle gyder. Heldigvis havde vi en telefon, så vi kunne komme i kontakt med de andre igen. Dagen efter vi kom, var vi også nede i den gamle by, hvor jeg fik lavet en henna tribal tattoo i hovedet. Det var rigtig spændende at opleve en ny kultur og se en anden del af verden. Men alt i alt endte det faktisk med at blive en rigtig god ferie. 13
Billed 1: Rose Lorentzen finder julepynt. Billed 2: Steen Johansen dækker bord I trygge hænder Baglandet er et frirum for tidligere anbragte. Her skal man ikke bevise noget eller forklare en masse, og de andre baglændere kender til det, at have været anbragt. Her er man i trygge hænder Tekst og foto: Flemming Nim Holm Baglandet i København befinder sig i en stor stuelejlighed tæt på Nørreport Station. Denne december mærkes vinden og det føles rart, at komme ind i de hyggelige lokaler, hvor tidligere anbragte mødes tre gange om ugen. Der er højt til loftet i den gamle lejlighed, men dufte og lyde vidner om, at hyggen og den gode stemning er vigtig for baglænderne. De tidligere anbragte. Der er en afsindig god stemning, fortæller Steen Johansen, og beretter at han er kommet her i to år. Fordi han kan møde skønne mennesker i Baglandet, som han siger. En anden baglænder, Martin Nielsen, fandt Baglandet gennem en ven, der introducerede ham til stedet. Han er kommet her lige siden. Der er plads til at have en dårlig dag. Og det er sgu meget godt. Martin Nielsen griner tørt og fortæller, at han næsten kommer hver gang Baglandet holder åbent. Og i hele åbningstiden. Rummelighed Stuen har flere spiseborde og et sofaarrangement. Ved det ene spisebord sidder Rose Lorentzen og Natasha Bøge Henriksen og laver julepynt. I mens snakker de om dagligdagens genvordigheder, drikker kaffe og griner. I sofaen sidder Martin Nielsen og taler med medarbejderen Helle Lajer. Steen Johansen er markant i sit sorte tøj, med den knaldrøde skjorte. Han dækker bord, for klokken seks skal de spise den thailandske kylling, der er ved at blive tilberedt i køkkenet. Inde bag en dør kan man høre, at andre baglændere øver musik. I krea-værkstedet er der stof, tråd, akrylfarver og lærreder, men denne aften er der ingen, der har behov for at udtrykke sig her. Rose Lorentzen har boet mange steder gennem sin opvækst og det har betydet, at det kan være svært at passe ind på en almindelig arbejdsplads eller i et almindeligt parforhold. Men her er man i trygge hænder. Her ved de, hvad det drejer sig om. Hun havde læst om Baglandet i en bog, hvilket har betydet, at hun nu er kommet her i mere end syv år. Baglandet er det første sted, at jeg har følt, at jeg hører til. Hun fortæller om, hvor befriende det er, at man åbent kan fortælle om sin opvækst. Det kan godt være at det er tusinde år siden, at man har været anbragt. Men man vil altid have nogle ting med sig. Både godt og skidt. 14
HelleLajer (th) og Natasha Bøge Henriksen laver julepynt Den anden ved spisebordet, Natasha Bøge Henriksen, startede i Baglandet for halvandet år siden, hvor hun brugte det meget. Nu kommer hun sjældnere, men er stadig glad for, at have dette frirum, hvor hun kan være sig selv. Her skal jeg ikke bevise noget. Man kan komme som man er. Julen er mere gammeldags Rose og Natasha fletter julehjerter og Baglandet er i det hele taget fyldt med stearinlys, gran, nisser og hjerter. Der er pyntet godt op. Hyggeligt. Rose fortæller, at julen i hendes familie kan være lidt anstrengt og konfliktfyldt. Sådan er det ikke i Baglandet. Her er det mere afslappet. Der er ikke gaveræs. Det er mere det sociale, der betyder noget. Rose deltager igen i Baglandets jul, der foregår d. 23. december. Så skal hun gense andre baglændere, der måske ikke har været så meget i værestedet i løbet af året. Og spise noget god mad. Rose slutter med at sige, at det nok er en mere gammeldags og hyggelig jul. Igen flettede ordet hygge sig ind i en sætning om Baglandet. 15
Storskoven et udviklingssted med ophold Opholddstedet Storskoven er et professionelt drevet opholdssted, hvor vi søger resultater ved individualitet, relationer og professionelle tilgange. Storskoven er tilknyttet Akkreditering Danmark, så vi kan blive vurderet af eksterne fagfolk. På samme måde er vi meget gerne i dialog med andre fagfolk - f.eks. sagsbehandlere. Vi ønsker at drive et opholdsted med arbejdsglæde og udvikling, og den bedste målestok for udviklingen er, hvis de unge opnår højere selvværd, får 9. kl. afgangseksamen og bliver mere tilknyttet resten af samfundet. Storskoven ligger ved Tommerup på Midt-Fyn og er således placeret i rimelig afstand til de fleste større danske byer. Storskoven er placeret lige uden for by-skiltet, og det er således let at komme til Tommerups muligheder: Træningscenter, idræt, foreninger, ungdomssklub, virksomheder og forretninger. Tommerup er ikke en stor by, men giver mulighed for at have en del bekvemmeligheder inden for rækkevidde - Bl.a. gode trafikale forbindelser med resten af landet. Storskoven har et godt samarbejde med lokalsamfundet og derved har det været muligt at finde praktiksteder m.m. til Storskovens drenge. Storskoven Storskovvej 17-5690 Tommerup Tlf. 64 76 18 30 eller tlf. 42 13 15 81 info@storskoven.com www.storskoven.com 16