Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper. Under EU s Landdistriktsfond og Fiskerifond er lokale aktionsgrupper en anerkendt metode til at skabe udvikling. Introduktion Alle aktionsgrupper får et budget fra EU og Fødevareministeriet til både at støtte lokale projekter og til at drive foreningen. Lokale aktionsgrupper er nemlig organiseret som foreninger, der - i samspil med lokale borgere og andre foreninger - skal skabe økonomisk udvikling og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriområder. I Danmark er der 57 lokale aktionsgrupper, mens der er over 2.000 i hele EU. Så meget bruger EU og Danmark på aktiviteter gennem lokale aktionsgrupper i 2007-2013: EU s Fiskerifond: 93 millioner kr. EU s Landdistriktsfond: 463 millioner kr. Dansk offentlig støtte: 472 millioner kr. Samlet offentlig støtte i Danmark: 1,0 milliard kr. Der bliver kun givet tilskud til at drive lokale aktionsgrupper i nogle dele af Danmark. Områderne er udvalgt efter, hvor der er størst behov efter en række kriterier om økonomi, arbejdsmarked og geografi. Hver aktionsgruppe får i gennemsnit stillet 2 mio. kroner til rådighed årligt fra Fødevareministeriet og EU s Landdistriktsfond eller Fiskerifond. Aktionsgruppernes bestyrelse uddeler pengene til lokale aktiviteter, der kan styrke udviklingen i deres område. Projekterne adskiller sig ofte fra andre typiske projekter under Landdistriktsfonden og Fiskerifonden, da de ofte har at gøre med helt andre emner end landbrug og fiskeri det kan fx være kulturelle aktiviteter for unge i landdistrikter. Hvorfor støtter EU og Danmark lokale aktionsgrupper? Landdistrikter og fiskeriområder har historisk set været præget af de primære erhverv - landbrug og fiskeri. I dag er situationen en anden, som det også er beskrevet i teksterne om EU's Landdistriktsfond og Fiskerifond. Størstedelen af fiskeriet er koncentreret på nogle få store havne på Jyllands vestkyst. Og selvom landbruget stadig dyrker 60 % af Danmarks samlede areal, er der færre og færre, der arbejder som landmænd.
Flere steder har man fundet alternative veje for udvikling. Det kan for eksempel være tidligere fiskerihavne, der fyldes af aktivitet med lystbåde, restauranter og caféer. Det kan også være tomme landbrugsbygninger, der udnyttes til festlokaler eller udstillinger. Servicebranchen er altså i dag en væsentlig del af landdistrikternes erhvervsliv. Men mange steder er der ikke tilstrækkelig aktivitet til at opretholde de lokale arbejdspladser, og befolkningstallet falder i mange landdistrikter. Mange unge rykker teltpælene op for at tage en videregående uddannelse i de større byer og flytter måske aldrig tilbage. I dag bor kun ca. 13 % af danskerne på landet. Visionen EU ønsker levende landdistrikter hvor folk har mulighed for at bo, arbejde og drive erhverv. Tidligere fokuserede tilskud fra EU's Landdistriktsfond og Fiskerifond kun på jordbrug, fiskeri og forarbejdningssektoren. Visionen med de lokale aktionsgrupper har været at skabe udvikling ud fra et områdes lokale behov - besluttet af dem, der bor i området. Der kan derfor også gives tilskud til projekter uden for fødevaresektoren. Princippet En af hjørnestenene i aktionsgruppernes arbejde er princippet om, at lokale borgere og foreninger bliver involveret i arbejdet. Det kaldes bottom-up og betyder, at idéerne og indsatsen bliver skabt nedefra (blandt den lokale befolkning) og anerkendt oppefra (i det politiske system). Borgere får dermed reel indflydelse og bestemmer hvordan deres lokalområde skal udvikles. Dette står i modsætning til en typisk top-down model, hvor det politiske system selvstændigt beslutter en indsats. Det er netop derfor de lokale aktionsgrupper får lov at forvalte ca. 10 % af Fiskerifondens og Landdistriktsfondens midler noget, der ellers normalt sker hos de offentlige myndigheder. Metoden Metoden består også af andre vigtige elementer. For eksempel skal indsatsen tage udgangspunkt i et område, som har brug for udvikling. De lokale borgere får medindflydelse på udviklingen i området gennem et partnerskab (en forening) den lokale aktionsgruppe. De skal arbejde efter en strategi, som de selv har besluttet. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe vælges blandt områdets borgere. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra virksomheder, foreninger og myndigheder, som skal bestyre foreningen og sørge for at strategien bliver opfyldt. Det skal skabe en helhedstanke for områdets udvikling.
I figuren kan du se, hvordan den lokale aktionsgruppes bestyrelse er sammensat. Det er de lokale aktionsgrupper, som modtager ansøgningerne fra de lokale borgere, foreninger eller virksomheder, der ønsker at modtage tilskud til projekter, der kan skabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår på landet. Aktionsgruppens bestyrelse vælger ud fra deres strategi, hvem de vil støtte og med hvor meget, hvorefter Fødevareministeriet udbetaler tilskuddet. En lokal aktionsgruppe kan for eksempel give tilskud til at: Starte eller udvikle en lille virksomhed, fx en fødevarevirksomhed der producerer ud fra lokale råvarer. Skabe aktiviteter for turister, som fx faciliteter og bådture for lystfiskere og turister. Lave små naturprojekter, som fx vandre- og naturstier. Udvikle kultur- og fritidstilbud, som fx en beachvolleybane, en klatrevæg, et museum el- ler et kulturhus i landsbyen. Læs mere om lokale aktionsgrupper på www.landdistrikter.dk under lokale aktionsgrupper.
EU s Landdistriktsfond EU understøtter udviklingen af de danske landdistrikter. Målet er at sikre, at der fortsat er grundlag for et godt liv på landet med et stærkt lokalt erhvervsliv, gode levevilkår, en rig natur og et rent miljø. Landdistriktsfonden (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) støtter formål, der kan bidrage til at nå disse mål. Hvorfor støtter EU udvikling i landdistrikter? Landdistriktsfonden er en del af EU's fælles landbrugspolitik, som har eksisteret siden det europæiske samarbejdes første år. Dengang ville man sikre, at fællesskabet fik opbygget en tilstrækkelig fødevareproduktion efter 2. verdenskrig. Landbrugspolitikken udgør stadig et af de væsentligste fælles politik-områder, men tilskuddene er ændret, så der også er fokus på fx konkurrencedygtighed, miljø, forbedring af arbejdsprocesser og levevilkår på landet. Landdistriktsfonden ses derfor som et vigtigt instrument til at løse nogle af de udfordringer som EU-landene står overfor i dag. I dag udgør landbrugspolitikken 45 % af EU s samlede budget, mod næsten 70 % i 1970 erne. Ca. 20 % af landbrugspolitikkens budget går til udvikling af landdistrikter via Landdistriktsfonden. I Danmark gennemføres Landdistriktsfondens indsatser for perioden 2007-2013 gennem et landdistriktsprogram, som er Fødevareministeriets plan for, hvordan fondens penge skal anvendes i Danmark. Halvdelen af pengene kommer fra Landdistriktsfonden, mens den resterende halvdel er tilskud fra den danske stat, regioner og kommuner. Drøftelserne om den fælles landbrugspolitik fra 2014 og frem er allerede skudt i gang. Europa-Kommissionen igangsatte en offentlig debat i medlemslandene i maj 2010 og holdt en stor konference i slutningen af juli om emnet. Medlemslandene, landdistriktsaktører og Europa-Kommissionen er nu i fuld gang med at diskutere og forhandle. Landliv i forandring Tidligere boede og arbejdede en langt større del af befolkningen i landdistrikterne, og mange var Så meget bruger EU og Danmark på udvikling i danske landdistrikter i 2007-2013: EU s Landdistriktsfond: 4,3 milliarder kr. Dansk offentlig støtte: 3,3 milliarder kr. Samlet offentlig støtte i Danmark: 7,6 milliarder kr. Så meget bruger EU i alt på udvikling i europæiske landdistrikter i 2007-2013: EU s Landdistriktsfond. Budget for hele EU: Ca. 717 milliarder kr.
beskæftiget i landbruget. I 1945 boede over 35 % af den danske befolkning uden for byerne. I 2008 boede knap 14 % af befolkningen på landet, og tallet er faldende. Den teknologiske udvikling og mere effektive produktionsformer i landbruget - såvel som i det øvrige fødevareerhverv har betydet, at der ikke længere er behov for så meget arbejdskraft. I 1948 arbejdede ca. 23 % af de beskæftigede i de primære erhverv, som fx landbrug og fiskeri. I 2008 var det tal ca. 3 %. Samtidig sætter den globale konkurrence de forskellige erhverv i landdistrikterne yderligere under pres. Landbrug bliver slået sammen, så der kommer færre men større bedrifter. Alt dette betyder, at mange finder andre job, typisk i byen, og derfor flytter fra landet. Det er bl.a. det, der diskuteres i den offentlige debat om Udkantsdanmark, hvor mange udtrykker bekymring for landdistrikternes fremtid. Naturen og miljøet oplever også forandringerne i landbruget. 60 % af Danmarks areal er landbrugsjord, og den intensive produktion og udviklingen i produktionsmetoder sætter naturen under pres. Vores drikkevand, søer og andre naturtyper påvirkes fx af pesticider og gødningsstoffer, som siver fra landbrugsjorden til naturområderne. Dette er nogle af grundene til, at politikerne har besluttet at støtte projekter i landdistrikterne, som kan afhjælpe nogle af de problemer, udviklingen fører med sig. Det gode liv på landet Landdistriktsfonden giver mulighed for at understøtte projekter, der bidrager til omstillingen i landbruget og landdistrikterne. Der er tale om tilskud til højteknologiske løsninger, nye produktionsformer, etablering af job uden for landbruget og større hensyntagen til natur og miljø. Nye initiativer i erhvervslivet og etablering af nye job er af stor betydning og kan bidrage til, at familier vælger at bosætte sig på landet. Herudover er en rig natur og kulturelle tilbud vigtige for, at borgerne i landdistrikterne kan leve godt. Landdistriktsfonden skal i Danmark bidrage til at nå fire overordnede mål: Stærkere konkurrenceevne i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Attraktive levevilkår i landdistrikterne Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Disse fire mål går hånd i hånd. Kulturelle tilbud og gode oplevelser i naturen kan gøre landlivet attraktivt, men et velfungerende erhvervsliv med gode jobmuligheder er centralt for at kunne bo på landet. Samtidig kan nye og grønne løsninger både være med til at forbedre miljøet og give fremgang i erhvervslivet.
På figuren kan du se, hvordan tilskuddet fra Danmark og EU s Landdistriktsfond fordeler sig. Hvordan støtter EU udvikling i landdistrikter? Fødevareministeriet udmønter den fælles landbrugs- og landdistriktspolitik i Danmark, administrerer tilskudsordningerne og udbetaler tilskuddet. Landdistriktsfonden støtter forskellige typer projekter og kan søges af lokale iværksættere, virksomheder, kommuner, landmænd eller andre borgere, der har en god idé. På hjemmesiden landdistrikter.dk kan man finde hjælp til, hvordan man søger. Penge til projekter, der handler om nye job og attraktive levevilkår på landet, skal søges hos de såkaldte lokale aktionsgrupper, som vurderer projekterne ud fra deres kendskab til lokalområdet (se særskilt tekst om lokale aktionsgrupper). Man kan fx søge tilskud til investeringer i miljørigtig teknologi i landbrug og fødevareproduktion (fx biogas), opstart af nye virksomheder, projekter om turisme, kulturelle aktiviteter samt naturog miljøprojekter (fx genskabelse af vådområder, vandrestier i naturområder og omlægning til økologisk landbrug). Læs mere om, hvad Landdistriktsfonden og Fødevareministeriet giver tilskud til på hjemmesiden www.landdistrikter.dk.
EU's Fiskerifond Den Europæiske Fiskerifond understøtter en lang række investeringer og udviklingsprojekter inden for fiskeri og akvakultur 1. Fiskerifonden har til formål at støtte den fælles europæiske fiskeripolitiks mål om en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer. Fiskerifonden skal tage hensyn til økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed og fremme udviklingen i de områder af landet, hvor fiskeriet har stor betydning. Hvorfor støtter EU udvikling af fiskeri og akvakultur i Danmark? Fiskerifonden er en del af EU s fælles fiskeripolitik. Siden 1970 erne har EU haft en fælles fiskeripolitik. Medlemslandene har valgt at tackle udfordringer i fællesskab, fordi hav og fisk er i bevægelse og udvikler sig uafhængigt af landegrænser. Politikken har til formål at tilpasse fiskeriet til havets ressourcer og miljøet, samt at styrke fiskebranchens muligheder for at tackle de udfordringer, erhvervet står i. I Danmark gennemføres Fiskerifondens indsatser gennem et fiskeriudviklingsprogram. Fiskeriudviklingsprogrammet er Fødevareministeriets plan for, hvordan fondens penge skal anvendes i Danmark. Halvdelen af pengene kommer fra Fiskerifonden, mens den resterende halvdel er tilskud fra den danske stat, regioner og kommuner. Den nuværende indsats gælder for perioden 2007-2013, hvorefter indsatsen justeres for en ny periode. Der er allerede drøftelser mellem Europa-Kommissionen, medlemslandene og andre interesserede om, hvordan prioriteringerne skal være fra 2014 og frem. Så meget bruger EU og Danmark på udvikling af dansk fiskeri og akvakultur i 2007-2013: EU s Fiskerifond: 996 millioner kr. Dansk offentlig støtte: 775 millioner kr. Samlet offentlig støtte i Danmark: 1,8 milliarder kr. Så meget bruger EU i alt på udvikling af europæisk fiskeri og akvakultur i 2007-2013: EU s Fiskerifond. Budget for hele EU: Ca. 32 milliarder kr. Færre folk og fisk I de senere år har økonomien i fiskerierhvervet været presset. Det er på grund af vigende priser på fisk på de internationale markeder, hvilket også styrer fiskepriserne i Danmark. Samtidig har udviklingen i dollarkursen og et voksende udbud af fisk og skaldyr, som er opdrættet i akvakultur også presset priserne i bund. Der er dog sket en forbedring i erhvervets økonomi i 2010. 1 Akvakultur er opdræt af fisk, muslinger og krebsdyr.
Fiskeriet og fiskebranchen har tidligere beskæftiget mange personer i Danmark. Jylland og øernes lange kyststrækninger har gjort, at Danmark historisk har været en fiskerination. Som i andre erhverv er der sket en stigning i produktiviteten, fordi fartøjerne er blevet større og mere effektive. Men mængden af fisk i havet begrænser den mængde, der kan fiskes. I dag er der derfor langt færre fiskere end tidligere. I 1951 var der registreret ca. 7.700 erhvervsfiskerfartøjer i Danmark, hvilket faldt til godt 2.800 fartøjer i 2009 2. Også i den industri, der forarbejder fisken, er der nu beskæftiget færre personer. Det skyldes blandt andet, at produktionen er blevet mere effektiv, og at en del af produktionen er flyttet til andre lande. Fiskeriet kan derfor ikke, på samme måde som tidligere, danne grundlag for livet ved Danmarks kyster. Bæredygtighed, erhvervsudvikling og lokal udvikling Fra politisk side har man fundet det vigtigt at støtte fiskeriet gennem EU s Fiskerifond, fordi et bæredygtigt og stærkt fiskerierhverv er en vigtig forudsætning for, at udviklingen ikke skal gå i stå i de lokale fiskeriområder. I Danmark skal Fiskerifondens indsats bidrage til nye og miljøvenlige løsninger og forbedrede arbejdsprocesser inden for fiskeri, akvakultur og fiskeindustri. Herudover giver fonden tilskud til projekter, der kan styrke branchen mere generelt, fx med ny viden og oplysningskampagner. Det skal styrke erhvervets position til gavn for hele samfundet. Men herudover tilgodeses også andre typer projekter, der kan løfte små lokalsamfund med nye job, rig natur og attraktive tilbud for både borgere og turister. På figuren kan du se, hvordan tilskuddet fra Danmark og EU s Fiskerifond fordeler sig. 2 Kilde: Fiskeridirektoratet.
Hvordan støtter EU udvikling af fiskeri og akvakultur i Danmark? Fødevareministeriet behandler ansøgningerne om tilskud. Ministeriet vurderer, hvem der skal have tilskud og udbetaler pengene. Projekter, der handler om job og attraktive levevilkår i fiskeriområderne, skal dog søges hos de såkaldte lokale aktionsgrupper, som kan vurdere projekterne ud fra et lokalt perspektiv (se særskilt tekst om lokale aktionsgrupper). På fiskeriudvikling.dk kan interesserede ansøgere læse om, hvilke tilskudsmuligheder der er, og finde hjælp til at søge. Ikke kun fiskere, men også virksomheder, borgere, kommuner og brancheorganisationer kan modtage støtte. Man kan fx søge tilskud til investeringer om bord på fiskerfartøjer, forbedring af udstyr og faciliteter på fiskerihavnene, investering og forskning i en mere miljørigtig produktion af akvakultur og forarbejdning af fisk, genopretning af vandløb og vandmiljø samt kulturelle tiltag til gavn for borgere og besøgende i de lokale fiskeriområder. Der er rigtig mange forskellige muligheder for tilskud. En velkendt aktivitet er kampagnen Fisk 2 gange om ugen med Minna og Gunnar, som også har fået tilskud. Læs mere om, hvad Fiskerifonden og Fødevareministeriet giver tilskud til på www.fiskeriudvikling.dk