Gennemgang af regeringsgrundlaget

DI Nyhedsbrev Den 28. juni 2015 Gennemgang af regeringsgrundlaget 1. Overordnet vurdering Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag præsenteret sin regering og sit regeringsgrundlag. Et godt regeringsgrundlag med fokus på mange vigtige områder Løst formuleret regeringsgrundlag DI glad for fokus på langsigtet vækst. Det kan understøttes med et velstandsmål Regeringsgrundlaget for den nye V-regering indeholder en lang række forslag, der tilsammen bidrager til at trække Danmark i den rigtige retning. Mange af DI s mærkesager og politiske forslag fra DI s 2020-plan er tilgodeset i regeringsgrundlaget. Overordnet set er det meget positivt, at regeringen vil videreføre reformpolitikken. Regeringen skriver selv, at regeringsgrundlaget er udtryk for regeringens overordnede prioriteringer, men er ikke et detaljeret arbejdsprogram. Derfor vil implementeringen være afgørende for, om regeringen reelt kan leve op til sine egne intentioner, herunder hvorvidt det er muligt at sikre et bredt samarbejde i folketinget. DI kvitterer for, at regeringen vil fortsætte reformarbejdet og styrke såvel den private beskæftigelse som produktiviteten. DI ser gerne, at regeringen understøtter fokus på langsigtet vækst ved at opsætte et ambitiøst mål for et løft i velstanden frem mod 2025 i sin kommende 2025-plan. På samme måde kan der også sættes mål for løft i den private beskæftigelse og produktivitetsvæksten i samfundet. 2. Erhvervsrettede elementer i regeringsgrundlaget Reformpolitikken videreføres Økonomisk politik Regeringsgrundlaget fremhæver, at regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik med henblik på at sikre vækst, velstand og private arbejdspladser. Regeringen vil videreføre reformpolitikken og tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af budgetloven, stabilitets- og vækstpagten og finanspagten. Regeringen lægger op til, at finanspolitikken skal strammes de kommende år med henblik på at skabe balance på den offentlige saldo i 2020. Regeringen antyder desuden, at opstramningen i 2016 kan blive større end planlagt af den af-

gående regeringen med henblik på at lægge luft til budgetgrænserne. Regeringen ønsker lavere offentlige udgifter Omprioriteringsbidrag skal effektiviserer stat og kommuner DI hilser den annoncerede finanspolitiske stramning velkommen og noterer med tilfredshed, at budgetloven, stabilitets- og vækstpagten og finanspagten danner ramme om regeringens økonomiske politik. Det har vist sig at være en væsentlig udfordring at overholde budgetgrænserne de seneste år, og DI vil overvåge den førte udgiftspolitik. Regeringen lægger op til, at de såkaldt styrbare offentlige udgifter i udgangspunkt skal holdes i ro. Regeringen peger bl.a. på, at dette skal opnås ved at reducere udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI. Råderummet herfra prioriteres ligeligt til højt prioriterede velfærdsområder og til at nedsætte skatter og afgifter. Der er ikke nogen nærmere definition af, hvad regeringen opfatter som styrbare udgifter. DI kvitterer for, at regeringen ønsker at nedbringe de offentlige udgifter, men DI havde gerne set en mere klar ambition for reduktion af det offentlige forbrug eller de samlede offentlige udgifter. Regeringen lægger op til, at der løbende skal frigøres ressourcer gennem en effektivisering af den offentlige sektor. Det skal bl.a. ske gennem et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året og ved at alle større, statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. Regeringen vil desuden fremlægge en plan for at sende flere offentlige opgaver i udbud ved brug af f.eks. måltal for konkurrenceudsættelse. DI støtter regeringens ambition om, at effektivisere den offentlige sektor. Det er vigtigt, at vi får så meget for pengene som muligt. DI noterer med stor tilfredshed, at regeringen har planer om at opsætte måltal for konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor, da det vil bidrage til en mere effektiv offentlig sektor. Fra offentlig forsørgelse til job Arbejdsmarkedspolitik Øget privat beskæftigelse Regeringen ønsker at øge den private beskæftigelse bl.a. ved at bringe personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. DI er enig i, at der er behov for at styrke den private sektor, der udgør forudsætningen for skabelsen af velstand og velfærd. Der er et betydeligt potentiale for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede, og at dette samtidig er nødvendigt for at sikre væksten i de kommende år. Mange virksomheder oplever allerede ved indgangen til et opsving, at det er vanskeligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft. 2

Øvre grænse Ny integrationsydelse på SU-niveau Folkepensionsalderen til 68 år fra 2030 Lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft Trepartsdrøftelse om bl.a. konkurrenceevne Kontanthjælpsloft Regeringen foreslår indførelse af et kontanthjælpsloft, der sætter en øvre grænse for, hvad kontanthjælpsmodtagere kan modtage fra det offentlige. DI er enig i, at det skal kunne betale sig at arbejde og at et kontanthjælpsloft vil være et effektivt middel til at rette op på det forhold, at de økonomiske incitamenter til at gå i beskæftigelse for en del kontanthjælpsmodtagere er for ringe. Ny integrationsydelse Regeringen vil styrke integrationen ved at indføre en ny integrationsydelse på SU-niveau til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte samt personer, der har været i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. DI støtter intentionen om at sikre en højere beskæftigelse blandt flygtninge og indvandrere. Indførelsen af en integrationsydelse vil sikre stærkere incitamenter til beskæftigelse og vil derfor være et vigtigt skridt på vejen. Forhøjelse af folkepensionsalderen Regeringen vil fremsætte forslag om forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år fra 2030, hvilket sker som opfølgning på velfærdsaftalen fra 2006. DI opfatter den aftalte forhøjelse af pensionsalderen som en helt afgørende forudsætning for holdbarheden af de offentlige finanser, og derfor er det som minimum nødvendigt at vedtage beslutningen i Folketinget, men DI ser gerne, at beslutningen får virkning allerede fra 2025, da dette vil styrke vækstmulighederne og de offentlige finanser yderligere. Adgang til udenlandsk arbejdskraft Regeringen vil give virksomhederne lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. DI anser den udenlandske arbejdskraft som afgørende for danske virksomheders virkemuligheder. I en situation med stigende mangel på faglært arbejdskraft foreslår DI konkret at sænke grænsen i beløbsordningen fra en årsindkomst på 375.000 til 325.000 kr. Trepartsdrøftelser Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser om løsning af nogle af de udfordringer, Danmark står overfor, bl.a. danske virksomheders konkurrenceevne, uddannelse, incitamenter til beskæftigelse og håndtering af udenlandsk arbejdskraft. 3

Nationale velfærdssystemer i EU-regi Robust dagpengesystem Betale sig at spare op DI vil bidrage aktivt til de kommende trepartsforhandlinger, der har vigtige emner på dagsordenen. Det er vigtigt, at regeringens ønske om at sikre udenlandske lønmodtagere de lønog arbejdsvilkår, som gælder i Danmark, ikke fører til lovgivning om arbejdsmarkedsvilkår, som parterne idag forhandler, for eksempel løn. Dette vil undergrave den danske model og skade Danmarks konkurrenceevne. Samspil mellem danske velfærdsydelser og den frie bevægelighed Regeringen ønsker at sikre, at nationale velfærdssystemer ikke bliver undergravet af EU-regler. DI er enig i, at der er behov for at se på samspillet imellem danske velfærdsydelser og EU's regler om fri bevægelighed. Alle løsningsforslag skal ramme en balance, der kan hindre utilsigtet stort træk på danske velfærdsydelser, uden at skade arbejdskraftens frie bevægelighed. Dagpenge Regeringen vil opfordre dagpengekommissionen til at færdiggøre sin rapport inden Folketingets åbning i oktober. Derefter vil regeringen gennemføre politiske forhandlinger for at sikre et robust dagpengesystem, der understøtter et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed. DI ønsker at bevare et robust dagpengesystem, der sikrer fleksibilitet og beskæftigelse. DI bidrager via DA til dagpengekommissionens arbejde. Pensionsreform Endelig lægger regeringen op til en pensionsreform, der skal sikre, at det kan betale sig at spare op, og at flere sparer op til deres pension., at opbygningen af de private arbejdsmarkedspensioner har været afgørende i forhold til at aflaste de offentlige budgetter for betydelige byrder. Derfor er det vigtigt, at en kommende pensionsreform bevarer og styrker forudsætningerne for det private arbejdsmarkedspensionssystem. Genindførsel af skattestop for erhvervslivet Skattepolitik Skattestop Regeringen vil genindføre et skattestop for erhvervslivet, således at skatter og afgifter ikke kan stige, men kun sænkes. Dermed kan heller ikke foretages skatteomlægninger, hvor skattelettelser ét sted finansieres via højere skatter et andet sted. Dog åbner regeringen op for, at der kan gøres en undtagelse, hvis der er tvingende grunde hertil, f.eks. i forbindelse med PSO-afgiften, ligesom regeringen åbner op for muligheden for en provenuneutral omlægning af bilbeskatningen. 4

Personskattereform Ønske om et forbedret investeringsklima i Danmark Forbedrede vilkår for generationsskifte i familieejede virksomheder DI kvitterer for, at regeringen lægger op til et stop for stigende skatter og afgifter, således at der skabes størst muligt ro om rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. DI er enig i, at dette ikke bør stå i vejen for en omlægning af PSO-afgiften og en reform af bilbeskatningen, således som DI har prioriteret i sin 2020-plan. Herudover forventer DI, at regeringen vil finde råderum til at lempe en række af de afgifter, som svækker danske virksomheders konkurrenceevne, herunder at afskaffe NOx-afgiften og arbejdsskadeafgiften. Lavere personbeskatning Regeringen lægger op til at gennemføre en personskattereform i foråret 2016. Reformen skal gøre det mere attraktivt at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, og herudover er det regeringens ambition at sænke den øverste marginalskat med 5 procentpoint. DI finder det især positivt, at regeringen har en målsætning om at sænke den øverste marginalskat. Som fremhævet af blandt andre de økonomiske vismænd og Produktivitetskommissionen er dette én af de mest effektive veje til større arbejdsudbud og højere produktivitet og dermed vækst og velstand. Det vil samtidig gøre det danske indkomstskattesystem mere internationalt konkurrencedygtigt, og dermed gøre det lettere for danske virksomheder at fastholde international mobil arbejdskraft på et stadig mere globalt arbejdsmarked. Erhvervsbeskatningsreform Regeringen bekræfter, at den aftalte lettelse af selskabsskatten til 22 pct. i 2016 gennemføres. Desuden bebuder regeringen en erhvervsbeskatningsreform, som skal gøre dansk erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Reformen skal forbedre investeringsklimaet i Danmark med henblik på at tiltrække flere udenlandske investeringer. En erhvervsbeskatningsreform vil være en naturlig opfølgning på arbejdet i det Erhvervsbeskatningsudvalg, der blev nedsat med Vækstplan 2014, og som inden udgangen af 2015 skal levere sine anbefalinger. DI anbefaler, at erhvervsbeskatningsreformen omfatter lavere og simplere kapitalbeskatning til fordel for især vækstvirksomheders muligheder for at tiltrække investeringer. Hvis reformen skal forbedre Danmarks evne til at tiltrække udenlandske investeringer, bør selskabsskatten og kildeskatten på udbytter til udenlandske investorer også inddrages. Bedre vilkår for generationsskifte og overdragelse til erhvervsdrivende fond Regeringen vil genindføre den nyligt afskaffede formueskattekurs og bebuder derudover forbedrede vilkår i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder og ved overdra- 5

gelse af virksomheder til en erhvervsdrivende fond. Midlerne hertil er for en stor dels vedkommende allerede afsat i forbindelse med vækstaftalerne i 2013 og 2014. BoligJobordning og lavere punktafgifter Det er positivt, at regeringen vil adressere de skattemæssige udfordringer forbundet med generationsskifte i familievirksomheder og ved virksomhedsoverdragelse til en erhvervsdrivende fond. DI anbefaler en samlet, sammenhængende løsning, der både sænker den samlede skatteomkostning i forbindelse med generationsskifte/overdragelse og adresserer den særlige likviditetsmæssige udfordring forbundet hermed. BoligJobordning og lavere punktafgifter Regeringen vil som ventet genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Regeringen vil også fremlægge en model for den fremtidige ordning efter 2015. Regeringen bebuder desuden en sanering og lettelse af de mange danske punktafgifter. Dog fastholder regeringen som udgangspunkt den aftalte afgiftsindeksering i 2018. DI kvitterer for ambitionen om at sanere og lempe de meget høje danske punktafgifter. Særlig fokus kan med fordel rettes mod de punktafgifter, som giver anledning til betydeligt administrativt besvær, deres beskedne provenu taget i betragtning. Dermed kan opnås en tredobbelt dividende i form af lavere administrative byrder, større arbejdsudbud og mindre grænsehandel. Der bør også findes midler til at aflyse den planlagte afgiftsindeksering i 2018. Erhvervsdrivende fonde Erhvervsdrivende fonde Vilkårene for erhvervsdrivende fonde skal forbedres. DI er enige med regeringen i, at de erhvervsdrivende fonde og familieejede virksomheder er vigtige for udviklingen og jobskabelsen i dansk erhvervsliv. DI støtter derfor en forbedring af rammevilkårene for deres fortsatte udvikling og i forbindelse med generationsskifte. Eftersyn af erhvervsfremme Eftersyn af erhvervsfremmeindsats Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne. DI støtter regeringens målsætning om at forenkle erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervsfremmeindsatsen skal sætte virksomhedernes konkrete vækstudfordringer i centrum og fokuseres i retning af tiltag med dokumenteret effekt. Ny målsætning for reduktion af administrative byrder Reduktion af administrative byrder Regeringen vil indføre et skatte- og byrdestop og har sat en konkret målsætning om at lette erhvervslivets administrative 6

byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020. Desuden skal erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun træde i kraft to gange om året på faste datoer. DI hilser regeringens nye målsætning for at reducere de administrative byrder velkommen. DI opfordrer imidlertid til, at den nye målsætning også omfatter virksomhedernes erhvervsøkonomiske byrder, så eksempelvis økonomiske udgifter ved omstilling til ny erhvervsrettet lovgivning også er omfattet. DI kvitterer ligeledes for, at regeringen vil indføre faste datoer for implementering af erhvervsrettet lovgivning. DI henstiller imidlertid til, at ny lovgivning, der har til formål at styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, ikke begrænses af bestemte implementeringsdatoer, men kan iværksættes med øjeblikkelig virkning. DI opfordrer endvidere regeringen til at forlænge mandatet for Virksomhedsforum for enklere regler frem til udgangen af 2018 og udvide mandatet til også at omfatte forslag til forenkling, der kan have mindre provenueffekter. Bedre muligheder for belåning Adgang til kapital i landdistrikter Regeringen vil invitere den finansielle sektor til en dialog om bedre muligheder for belåning i forbindelse med indsatsen for at styrke udviklingen i landdistrikterne. DI bakker op om, at regeringen vil søge at styrke adgangen til kapital til virksomheder, som i dag oplever begrænset eller meget dyr adgang på grund af deres beliggenhed i landet. Udenrigspolitisk udredningsarbejde Eksport Udviklingspolitik Udenrigspolitik Regeringen vil igangsætte et større udenrigspolitisk udredningsarbejde, som skal munde ud i et samlet strategisk bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik. Det står dog allerede fast, at regeringen ønsker at yde en ekstra indsats for at hjælpe danske eksportører til at klare sig bedst muligt i den internationale konkurrence. Dernæst vil man sænke udviklingsbistanden til FN s mål for de rigeste lande til 0,7 pct. af BNI. Der lægges desuden op til en reform af dansk udviklingspolitik, hvor især dansk erhvervslivs stærke kompetencer skal komme bedre i spil i udviklingsarbejdet. Det er positivt, at regeringen har fokus på at styrke eksporten. DI ser gerne, at man især styrker indsatsen for de kollektive 7

eksportfremstød, samt at der kommer en revision af Eksportrådets betalingsordning. Udviklingslande har først og fremmest brug for at skabe deres egne indtægter gennem handel, industrialisering og jobskabelse. Derfor skal bistanden bruges målrettet på at styrke erhvervsudvikling og jobskabelse, bekæmpe korruption og sikre ordentlige skattesystemer. På den måde kan udviklingslandene på sigt frigøre sig fra afhængigheden af donorerne. Der har været gode erfaringer med handels- og udviklingsministerposten, som har skabt et godt udgangspunkt for en effektiv samtækning af politikområderne. Danmark så tæt på kernen som muligt Kontrol i grænseområder Afstemning om retsforbehold inden jul Europapolitik Regeringen vil arbejde aktivt for at varetage Danmarks interesser gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen som muligt. DI hilser regeringsgrundlagets udmeldinger om varetagelsen af Danmarks EU-interesser velkommen. For DI er der afgørende, at den nye regering bruger tid og kræfter på at skaffe maksimal dansk indflydelse på EU's økonomiske og erhvervspolitiske dagsorden, der netop nu indeholder en række initiativer, der kan medvirke til at skabe vækst i EU og dermed øget efterspørgsel efter danske virksomheders produkter. Det gælder både en styrkelse og udbygning af EU's indre marked samt opbakning til Kommissionens forslag om at fremme den digitale transformation i Europa, skabelse af et egentligt europæisk energimarked og gennemførelsen af den fornødne grønne omstilling i Europa. Styrkelse af kontrol i grænseområder Regeringen vil gennemføre en markant styrkelse af kontrollen i grænseområderne. DI konstaterer, at regeringen vil styrke kontrollen i grænseområderne. For DI er det vigtigt, at eventuelle tiltag gennemføres i konstruktivt samarbejde med de andre EU-lande og Kommissionen. For Danmarks indflydelsesmuligheder er det vigtigt, at vi altid opfattes som en konstruktiv partner, der viser vilje til at finde fælles europæiske løsninger på EU s fælles udfordringer. Afstemning om retsforhold Regeringen vil afholde en folkeafstemning inden jul for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. DI konstaterer med tilfredshed, at den nye V-regering følger op på aftalen med Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF om ændre det danske EU-retsforhold til en til- 8

valgsordning. En ændring af retsforbeholdet som aftalt vil betyde, at danske virksomheder i højere grad ligestilles med deres konkurrenter på det indre marked og f.eks. får de samme muligheder for at inddrive gæld i andre EU-lande. Tilvalgsordningen vil også tillade Danmark, at kan forblive en del af det vigtige Europol samarbejde, der også spiller en rolle for opklaring af kriminalitet rettet mod danske virksomheder. DI vil i forbindelse med folkeafstemningen argumentere for et ja til tilvalgsmodellen og gøre opmærksom på, hvor virksomhederne generes af det nuværende retsforbehold. Nyt regeringsudvalg EU-implementeringsudvalg Erhvervs- og vækstministeren skal stå i spidsen for et regeringsudvalg, der skal sikre en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning DI hilser det nye EU-implementeringsudvalg velkommen. Når Danmark overimplementerer EU-lovgivning, som det f.eks. regelmæssigt sker på miljø- og fødevareområdet, skader det danske virksomheders konkurrenceevne. Implementeringen af EU s revisionsregler vil være en af de første test på, om der er vilje bag ordene. Overimplementering er ligesom manglende eller forkert implementering i det hele taget et problem i alle EU-lande, som skader det indre markeds funktion i praksis. Den nye regering bør derfor også gøre en indsats over for de andre EU-lande og Europa-Kommissionen for at tackle dette bredere problem. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked. Fokus på inklusion og elever med faglige udfordringer Uddannelse og forskning Regeringen ønsker at styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Regeringen vil derfor indføre mere praksisorientret undervisning på de videregående uddannelser og reformere taxametersystemet, så det understøtter højere kvalitet på uddannelserne og beskæftigelse. Regeringen ønsker desuden et eliteniveau på universiteterne og en justering af fremdriftsreformen inden for den aftalte økonomiske ramme. DI glæder sig over regeringens intentioner om større sammenhæng mellem uddannelser og arbejdsmarked og bakker også op om et eliteniveau på universiteterne. DI støtter en justering af fremdriftsreformen. Folkeskole I forhold til folkeskolen vil regeringen følge implementering af folkeskolereformen, herunder foretage et eftersyn af inklusionen og samtidig øge samspillet mellem skole og fritidsliv. DI støtter folkeskolereformen, men er enig i, at der er elementer, som kræver opmærksomhed i den videre implementering. For DI er det vigtigt, at regeringen er opmærksom på, at den 9

åbne skole også inddrager virksomhederne i skolen. Inklusionen har været en udfordring i flere kommuner, og derfor er det naturligt at gennemføre et eftersyn. Ændringer af de gymnasiale uddannelser Regeringen vil investere mindst 1 pct. af BNP på forskning Gymnasiale uddannelser Regeringen ønsker, at de gymnasiale uddannelser skal gøre de unge klar til at læse videre. Derfor vil regeringen styrke fagligheden ved at sætte adgangskrav, fokusere studieretningerne og gøre flere adgangsgivende fag obligatoriske. DI ser de samme udfordringer i de gymnasiale uddannelser, som regeringen peger på. DI lægger vægt på, at studieretningerne fokuseres i retning af relevante uddannelser, som er efterspurgt på det private arbejdsmarked. Det betyder, at ændringer i de gymnasiale uddannelser bl.a. skal stimulere interessen for de naturvidenskabelige kompetencer. Forskning Regeringen har det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning., at de offentlige forskningsinvesteringer gradvist bør øges til 1,5 pct. af BNP i 2025. DI er enig i, at de offentlige forskningsmidler skal prioriteres, så de understøtter danske styrkepositioner og erhvervslivets behov. Som led heri bør der ske en markant opprioritering af teknisk forskning, herunder betydelige investeringer i produktions- og materialeforskning, som kan styrke Danmark som produktionsland. DI støtter, at der gennemføres en samlet analyse af effekterne af den offentlige forskning. Ekspertgruppe skal give forslag til indbyrdes sammenhæng i ungdomsuddannelserne Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser Regeringen vil sikre, at ungdomsuddannelserne spiller bedre sammen, så omvalg og frafald reduceres. Derfor vil regeringen nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til at forbedre ungdomsuddannelsers indbyrdes sammenhæng, så unge udfordres i deres valg af uddannelse og vælger rigtigt første gang. DI er enig i, at der er behov for bedre sammenhæng i ungdomsuddannelsessystemet. De unges valg af ungdomsuddannelse skal i højere grad udfordres i forhold til evner og motivation, og flere skal vælge en ungdomsuddannelse, som bidrager til at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både valg af erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse, hvor de fleste unge i dag vælger det almene gymnasium. Der er i dag en ubalance mellem optaget på henholdsvis de studieforberedende gymnasiale ungdomsuddannelser og de erhvervskompetencegivende erhvervsuddannelser. I folkeskolen 10

er det vigtigt, at eleverne præsenteres og gør sig erfaringer med mulighederne og perspektiverne i de forskellige uddannelser, så eleverne har et mere autentisk og realistisk billede af valg af uddannelse. Udmøntning af erhvervsuddannelsesreform og tilstrækkeligt antal praktikpladser Dygtige faglærte Regeringen anerkender behovet for dygtige faglærte og støtter op om reformen af erhvervsuddannelserne, som træder i kraft i august 2015. Regeringen vil, at erhvervsuddannelserne rettes mod det arbejdsmarked, der venter eleverne, når de er færdige, og varsler en fælles indsats for at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse med en praktikplads i en virksomhed., at ikke bare flere skal vælge en erhvervsuddannelse, men at flere skal vælge en relevant erhvervsuddannelse, som svarer til arbejdsmarkedets behov og til den enkeltes elevs forudsætninger. Derfor skal flere motiverede og kvalificerede unge vælge en erhvervsuddannelse inden for de fag, hvor der er behov for faglærte. DI ønsker en bedre balance mellem behovet for praktikpladser og behovet for faglærte. Det skal ske ved oprettelse af flere virksomhedspraktikpladser på relevante områder og et styrket samspil mellem virksomheders muligheder for at stille virksomhedspraktikplads til rådighed og muligheder for praktik i praktikcentre. DI har med Operation Praktikplads selv sat et stort fokus på behovet for flere faglærte samt på behovet for praktikpladser. Regeringen vil gøre status for sundhedsområdet Sundhed Regeringen vil i løbet af sommeren 2015 gøre status på sundhedsområdet og tage stilling til, hvilke områder der særligt skal prioriteres. Regeringen har desuden tilkendegivet, at den blandt andet vil give alle patienter ret til en hurtig udredning inden for 30 dage. Sker det ikke, kan hele eller dele af udredningen finde sted på et privathospital. Fokus på udvikling af nye behandlinger Regeringen vil samtidig smidiggøre rammer og procedurer for klinisk forskning samt lægge vægt på, at procedurer og ventetider for godkendelse af lægemidler forbedres. DI arbejder for et effektivt offentligt sundhedsvæsen, der i endnu højere grad samarbejder med den private sektor om konkret opgaveløsning på en lang række områder. Et samarbejde, der blandt andet skal sikre endnu mere innovation, fortsat udvikling af behandlinger og implementering af den nyeste teknologi. 11

DI anser det samtidig som helt afgørende, at adgangen til sundhedsdata udvikles og udvides på en ansvarlig måde. Bedre sundhedsdata vil understøtte virksomhedernes mulighed for at udvikle bedre medicin, teknologi og udstyr til glæde for patienterne. DI kvitterer samtidig for regeringens mål om at smidiggøre rammer og procedurer for klinisk forskning og godkendelse af nye lægemidler. Konkurrenceudsættelse Øget brug af OPP Mere frit valg på ældreområdet Offentlig/Privat Øget konkurrenceudsættelse Regeringen vil konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver i kommuner og regioner med henblik på at opnå højere kvalitet og lavere priser. Derfor vil der blive fremlagt en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal mv. DI bakker kraftigt op om genindførelsen af måltal for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. DI har tidligere foreslået, at der skabes øget konkurrence om de offentlige opgaver ved at genindføre måltal. Konkret har DI anbefalet, at kommunerne, regionerne og staten til sammen skaber konkurrence om 42 pct. af de samlede offentlige driftsopgaver i 2020. Offentlige-private partnerskaber Regeringen vil øge brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter. Det er positivt, at regeringen vil øge udbredelsen af offentligprivat partnerskaber (OPP). OPP kan give en god totaløkonomi i offentlige bygge- og anlægsprojekter, og en øget udbredelse af OPP kan således bidrage til en effektiv offentlig sektor. Frit valg på ældreområdet Regeringen vil udvide det frie valg på ældreområdet, så det kommer til at omfatte blandt andet hjemmesygepleje. Samtidig vil regeringen understøtte en sammenhængende indsats i forhold til forebyggelses-, rehabiliterings- og plejeområdet ved at oprette et sundheds- og ældreministerium. Det er positivt, at de ældre får bedre mulighed for at vælge en privat leverandør til at varetage pleje- og omsorg. Samtidig er det vigtigt, at reglerne for det frie valg udformes, så der sikres sammenhæng i indsatsen over for den enkelte ældre, og at det bliver muligt at tilrettelægge en effektiv drift. Nedsættelse af energikommission Energi og klima Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling. Regeringen vil præge de øvrige EU-lande til at fastlægge ambitiøse mål og politikker i fællesskab, og Danmark skal tage en væsentlig del af ansvaret for at indfri disse mål. 12

Regeringen vil nedsætte en energikommission, som skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030 med det sigte at bidrage til, at Danmark indfrier sine internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde. DI er enig i, at den grønne omstilling forsat skal være ambitiøs og realistisk. DI byder velkommen, at regeringen vil arbejde for at skabe større sammenhæng mellem EU s fælles indsats og den danske indsats, samt at regeringen vil nedsætte en energikommission. Det er vigtigt for DI, at den fremtidige indsats sker omkostningseffektivt og markedsbaseret. DI kvitterer for regeringens ønske om at afklare rammevilkårene for 2020-2030. Byggeri Byggeri Et effektivt og konkurrencedygtigt byggeerhverv er af stor betydning for Danmark. Ud over de mange beskæftigede i byggeriet, har det betydning for investeringerne i Danmark, at der kan bygges på konkurrencedygtige vilkår. Der er behov for reformer, der kan føre til et produktivitetsløft i byggeriet. Byggerierhvervet er imidlertid ikke nævnt i regeringsgrundlaget. DI opfordrer regeringen til at færdiggøre det arbejde, den tidligere regering satte i gang med den byggepolitisk strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark. Det gælder både fortsat harmonisering af kravene til bygninger, og tiltag der kan understøtte en udvikling af sektoren, som øger produktiviteten og konkurrencekraften. Liberalisering af planlov Forsyningssektorerne Miljø Planlov Regeringen foreslår en liberalisering af planloven for at skabe større aktivitet uden for de største byer. DI er enig i, at en bedre udnyttelse af Danmarks arealer kan være en kilde til vækst og beskæftigelse. Samtidig er det vigtigt, at fastholde bestræbelserne på at modernisere miljølovgivningen, for at kunne lette virksomhedernes administrative byrder. Forsyningssektorerne Regeringen vil fortsat arbejde for en effektivisering og sikkerhed i forsyningssektorerne. DI er enig i, at der er behov for få indhentet det effektiviseringspotentiale, som bl.a. findes i vandsektoren på 1,3 mia. kr. Derfor er bør det have høj prioritet at få gennemført en ny vandsektorlov baseret på den politiske aftale, der er indgået i april 2015. Det vil også være en forudsætning for at Danmark 13

kan løfte eksporten af vandteknologi med 50 pct. frem mod 2025, som vandbranchen har tilsluttet sig. Regeringen bør prioritere en ny organisering af affaldssektoren med henblik på at styrke udnyttelsen af værdierne i affaldet. En bedre udnyttelse af ressourcer og materialer vil være af stor betydning for Danmarks evne til forsat at fastholde produktionserhverv. Prioritering efter samfundsøkonomisk afkast Togfonden DK Midtjysk motorvej, E45 og Havnetunnel Transport og infrastruktur Regeringen tilkendegiver, at råderummet for nye store investeringer er meget begrænset i de kommende år, da der allerede er igangsat mange infrastrukturprojekter. Regeringen vil give prioritet til investeringer, der har et højt samfundsøkonomisk afkast. DI støtter prioritering efter samfundsøkonomisk afkast samt vurdering af erhvervsmæssig betydning. Tilsvarende støtter DI, at der er balance mellem investeringer i vejprojekter og kollektiv trafik. Togfonden DK Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK og om nødvendigt tilpasse udrulningen heraf. DI har noteret sig, at regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK og evt. tilpasse udrulningen. Midtjysk motorvej E45 og havnetunnel Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Give-Billund-Lunderskov samt løbende søge at forbedre fremkommeligheden på den østjyske motorvej E45. Regeringen vil også igangsætte en undersøgelse af en østlig ringvej i København (havnetunnel). DI synes, det er positivt, at man vil forbedre fremkommeligheden på E45 og igangsætte undersøgelser af en første etape af en ny midtjysk motorvej og en havnetunnel i København., at der er behov for en masterplan for de trafikale investeringer for perioden 2021-2030, herunder en helhedsplan for den overordnede infrastruktur i Jylland. DI er enig i behovet for at sætte fokus på god dækning for bredbånd og mobiltelefoni i alle dele af landet. DI peger på, at regeringen i den forbindelse bør fastholde den markedsbasere- Forsyningssikkerhed på teleområdet Teleområdet Regeringen peger på, at der også på teleområdet er behov for en høj forsyningssikkerhed og en effektiv forsyning for forbrugere og virksomheder. 14

de og teknologineutrale regulering af teleområdet. Regeringen bør samtidig sætte fokus på, hvordan man fremmer markedets investeringer i digital infrastruktur. DR skal fokusere på mere kvalitet Medieområdet Regeringen ønsker, at DR skal være mere kvalitetsfokuseret, og at det dansksprogede og egenproducerede indhold styrkes. I respekt for det nuværende medieforlig og med henblik på det kommende - vil regeringen afsøge opbakning til et mere kvalitetsbåret og fokuseret DR. DI støtter regeringens ambitioner om at skabe et mere fokuseret DR. DI ønsker endvidere, at public service-midlerne i højere grad konkurrenceudsættes for at skabe større vækst, dynamik og mangfoldighed. Fokus på offentlig digitalisering Offentlig digitalisering Regeringen vil sætte fokus på velfærdsteknologi og digitalisering, som skal give borgerne større fleksibilitet og selvbestemmelse i hverdagen. Samtidig skal der gennemføres et projekteftersyn af større statslige it-projekter, der skal bidrage til kasseeftersynet på det offentlige område. DI støtter et fortsat fokus på anvendelse af velfærdsteknologi og digitalisering til at effektivisere den offentlige sektor og skabe større kvalitet og fleksibilitet for borgere og virksomheder. DI opfordrer regeringen til at sætte fokus på, at den offentlige digitalisering også bidrager til vækst i erhvervslivet. Ny fødevare- og landbrugspakke Fødevareområdet Regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten. På fødevareområdet kan DI med tilfredshed notere sig, at regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal øge råvaregrundlaget, eksporten og beskæftigelsen. Det er rigtig at samtænke miljø og landbrugets råvareproduktion med den udmeldte porteføljeændring under et miljø- og fødevareministerium. 15