TALEPUNKTER: VÆRDISKABELSE I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN DE STØRSTE UDFORDRINGER NETOP NU

Transkript

1 TALEPUNKTER: VÆRDISKABELSE I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN DE STØRSTE UDFORDRINGER NETOP NU Oplæg på Future Greenland onsdag den 10. maj 2017 Budskaber: SLIDE 1: Værdiskabelse i bygge og anlægssektoren de største udfordringer netop nu Jeg har set frem til den her dag, siden jeg begyndte at følge Future Greenland. Jeg har altid været imponeret over de stærke og aktuelle dagsordener, konferencerne har sat. Der er stor forskel på Grønland og Danmark. Men vi har også flere grundlæggende udfordringer til fælles i erhvervslivet og byggeriet. Jeg vil trække nogle tråde fra nogle vigtige temaer i Danmark. SLIDE 2: Byggeriet lige nu Byggeriet kan yde et vigtigt bidrag til at skabe vækst, hvis vi har de nødvendige rammevilkår for at udvikle vores forretning. Hvordan står det så til i det danske byggeri lige nu? SLIDE 3: Større aktivitet Det går bedre i den danske bygge- og anlægsbranche end for nogle år siden. Det vidner den stigende beskæftigelse om. SLIDE 4: Ingen lønfest Alligevel har lønstigningerne ved årets overenskomstforhandlinger været relativt lave. Det vidner om, at vi endnu ikke har så meget at lave, at der mangler arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Tallene for bygge- og anlægsbranchen rummer både arbejdere, funktionærer og bygningsinstallation. SLIDE 5: Hvorfor ingen flaskehalse? Selvom mange af byggeriets virksomheder har fået mere at lave, er der ingen generel mangel på arbejdskraft i den danske bygge- og anlægsbranche. Det skyldes, at Danmark siden 2006 har gennemført en længere række arbejdsmarkedsreformer, der samlet set har øget beskæftigelsen med personer (DI, 2017). Det har medført, at: Flere mennesker har rykket sig fra offentlige ydelser til arbejde De ældste må vente længere tid, før de kan gå på pension SLIDE 6: Arbejdsmarkedsreformer 2006: Pensionsalderen stiger til 67 år fra : Dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år 2011: Pensionsalderen stiger til 67 år fra : Efterlønnen fjernes for unge og ændres for ældre 2015: Pensionsalderen stiger til 68 år fra : Trepartsaftale om flere flygtninge i arbejde 2017: Overenskomst med systematisk overarbejde 1

2 2006: Pensionsalderen stiger til 67 år fra 2027 Velfærdsaftalen i 2006 gik ud på, at hæve folkepensionsalderen gradvist i takt med, at danskerne i gennemsnit lever længere. Ifølge Velfærdsaftalen kan politikerne hæve pensionsalderen hvert femte år højst ét år ad gangen. Samtidig blev det besluttet at hæve pensionsalderen til 67 år fra : Dagpengeperiode halveret fra 4 til 2 år Genopretningsaftalen i 2010 halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år. 2011: Efterlønnen fjernes for unge og ændres for ældre Tilbagetrækningsaftalen i 2011 fremrykkede Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år, ændrede efterlønsordningen til en målrettet 3-årig ordning og vedtog en seniorførtidspension for nedslidte, der er tæt på pensionsalderen. 2011: Pensionsalderen stiger til 68 år fra 2030 Blev aftalt i 2015 af forligspartierne bag Velfærdsaftalen fra : Trepartsaftale om flere flygtninge i arbejde Med trepartsaftalen i 2016 om flere flygtninge i arbejde blev der bl.a. vedtaget en ny toårig integrationsgrunduddannelse med praktik til en lavere skoleydelse end normalt. 2017: Overenskomst med systematisk overarbejde I 2017 blev der indgået en ny 3-årig overenskomst for private lønmodtagere, der bl.a. rummer mulighed for at arbejdsgiveren kan varsle systematisk overarbejde med fem timer om ugen. SLIDE 7: Udenlandsk arbejdskraft Når den stigende aktivitet i det danske byggeri ikke har skabt flaskehalse, skyldes det også, at der har været adgang til udenlandsk arbejdskraft. I dag er 8 % af arbejdskraften i byggeriet udenlandsk. I hele erhvervslivet er det knap 7 %. I Danmark forbindes udenlandsk arbejdskraft desværre ofte med social dumping. Det sker mest i uorganiserede udenlandske virksomheder. Skattevæsenet og arbejdstilsynet skal slå hårdt ned på uorganiserede firmaer, der fx overtræder skattelovgivningen. Der skal være fair konkurrence. SLIDE 8: Større arbejdsstyrke Når vi kommer til at mangle faglærte i byggeriet i 2025, er der også fremover behov at øge arbejdsudbuddet. Det betyder også, at den enkelte skal arbejde længere. Danmark har den 3. laveste ugentlige arbejdstid i EU21+USA (DI, 2017). Derfor skal det bedre kunne betale sig at arbejde. Den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft i byggeriet tyder desuden på, at vi også fremover behov for udenlandsk arbejdskraft til at supplere den danske arbejdsstyrke. På lige vilkår. SLIDE 9: Det bør vi tage fat på Sæt pensionsalderen op til 68 år før 2030 Afskaf den resterende efterlønsordning for ældre 2

3 Lad kontanthjælpsmodtagere rejse længere for at komme i arbejde Lad flygtninge starte i job på en særlig integrationsløn Sænk skatten for de laveste indkomster Fasthold et åbent arbejdsmarked Sæt pensionsalderen op til 68 år før 2030 Vi bør starte med at indføre forhøjelsen af pensionsalderen fra 67 år til 68 år tidligere end planlagt i Men vi skal naturligvis samtidig tage hensyn til dem, som er reelt nedslidte. Afskaf den resterende efterlønsordning for ældre Vi bør også afskaffe det sidste af efterlønnen for at øge arbejdsudbuddet. Lad kontanthjælpsmodtagere rejse længere for at komme i arbejde Vi skal stille krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal tage arbejde de steder i landet, hvor arbejdet er at hente. Lad flygtninge starte i job på en særlig integrationsløn Vi må se på lønniveauet til flygtninge. Når flere flygtninge ikke kommer i arbejde, skyldes det, at de ikke er deres løn værd i virksomhedernes øjne. Vi kan skabe arbejdspladser til flygtninge, hvis det bliver mere attraktivt at en flygtning. Den nye integrationsgrunduddannelse er et godt skridt, men der skal mere til. Sænk skatten for de laveste indkomster Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor bør vi bruge nogle af de penge, som vi kan spare på overførselsindkomster til at sænke skatten på arbejde, så det bliver mere attraktivt at arbejde i længere tid. Vi skal først og fremmest sænke skatten for de laveste indkomster. Fasthold et åbent arbejdsmarked Danmark rigere af arbejdskraft fra EU-landene. I 2014 bidrog EU-indvandrere med kr. pr. person eller i alt 5 mia. kr. til de offentlige finanser. Heraf bidrog personer fra Østeuropa med kr. pr. person eller 0,5 mia. kr. i alt (Finansministeriet, 2017). SLIDE 10: De rigtige kvalifikationer Der er ikke nok blot at få flere personer ind på arbejdsmarkedet. De enkelte arbejdstagere må også have de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Indenfor byggeriet i Grønland og Danmark handler det især om at sikre flere dygtige faglærte. SLIDE 11: Frafald efter Folkeskolen Både i Grønland og Danmark er uddannelsesniveauet en udfordring. Mange har ikke uddannet sig ud over folkeskolen. I Danmark er det 26 % af hele befolkningen. I Grønland er det 72 %, selvom flertallet af de årige i Grønland har en uddannelse over folkeskolen. SLIDE 12: Få vil være faglærte Uddannelsesvalget er også en udfordring. I Danmark kommer bygge- og anlægsbranchen til at mangle faglærte i På Grønland er der allerede mangel på faglærte i byggeriet, hører vi. Derfor er der behov for at uddanne flere faglærte 3

4 Problemet er, at de dygtige folkeskoleelever foretrækker gymnasiet frem for erhvervsskolen. Hovedopgaven er derfor at give flere folkeskoleelever lyst og evner til at vælge en erhvervsuddannelse. SLIDE 13: Uddannelsesreformer 2013: Folkeskolereform med længere skoledag 2014: Erhvervsskolereform med adgangskrav 2016: Trepartsaftale om praktikpladser 2016: Geografisk spredning af erhvervsskoler 2016: Gymnasiereform med højere adgangskrav 2017: Forslag om pulje til fagligt svage folkeskoleelever 2017: Trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse på vej 2013: Folkeskolereform med længere skoledag I 2013 blev der vedtaget en skolereform, der skal gøre eleverne bedre til dansk og matematik, give de dygtigste elever større udfordringer og mindste betydningen af den sociale baggrund. Det væsentligste element er en længere og mere varieret skoledag. 2014: Erhvervsskolereform med adgangskrav I 2014 vedtog Folketinget en erhvervsskolereform med adgangskrav og flere undervisningstimer for at øge det faglige niveau. Målet er at, 25 % flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i : Trepartsaftale om praktikpladser Sidste år indgik vi en trepartsaftale om praktikpladser med regeringen og fagbevægelsen, der gør det billigere for virksomheder, der uddanner mange lærlinge, og dyrere for dem, der tager få. Målet er at uddanne flere faglærte om året. 2016: Bedre geografisk dækning af erhvervsskoler I 2016 vedtog undervisningsmyndighederne en geografisk spredning af erhvervsskolernes grundforløb. Formålet er at tiltrække flere elever uden for de store byer. 2017: Forslag om pulje til fagligt svage folkeskoleelever Regeringen har netop foreslået, at oprette en pulje med 0,5 mia. kr. til skoler med fagligt svage folkeskoleelever. 2017: Trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse på vej Senere på året igangsættes trepartsforhandlinger om en ændring af voksen- og efteruddannelsessystemet, så den i højere grad passer til de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Derudover har Dansk Byggeri selv gjort flere ting for at sikre medlemsvirksomhederne kvalificeret arbejdskraft (står ikke på tidslinjen i powerpoint): Partnerskabsaftaler med kommuner I 2012 begyndte Dansk Byggeri at indgå frivillige partnerskabsaftaler med kommuner, hvor vi opfordrer virksomhederne til at indgå uddannelsesaftaler med lærlinge. I dag har vi partnerskabsaftaler med 42 kommuner i hele landet. 2016: Virksomhedsbank for folkeskoler For nylig oprettede Dansk Byggeri en virksomhedsbank for folkeskolerne. Her kan skolerne finde virksomheder, som de kan besøge sammen med eleverne for at lære mere om bygge- og anlægsbranchen. 4

5 SLIDE 14: Det bør vi tage fat på Skoleelever bør have endnu bedre færdigheder Systematisk samspil mellem folke- og erhvervsskoler Efteruddannelse for de mindst uddannede Det bør være sjovere at være lærling Vi bør gøre op med uddannelsessnobberiet Skoleelever bør have endnu bedre færdigheder Det er afgørende for erhvervsskolernes fødekæde, at de danske skoleelever bliver bedre til dansk og matematik. Måske bør de også lære programmering af computere. Ingen elever bør forlade folkeskolen uden at være i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Systematisk samspil mellem folke- og erhvervsskoler Folkeskolens samarbejde med erhvervsskolerne skal være bedre. Kommunerne bør sørge for, at der sker et systematisk samspil mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne, som kan åbne elevernes og forældrenes øjne for mulighederne i erhvervsuddannelserne. Efteruddannelse for de mindst uddannede Voksen- og efteruddannelsessystemet skal fokusere på at understøtte den faglige mobilitet for dem med mindst uddannelse. Faglærte skal kunne skifte mellem brancher, fx fra murer til rørlægger. Det skal være enkelt at opkvalificere ufaglærte eller ledige til faglært niveau. Det kommer der trepartsforhandlinger om. Det bør være sjovere at være lærling Gymnasierne har et mere socialt studiemiljø end erhvervsuddannelserne. Der skal skabes nogle attraktive campusmiljøer omkring erhvervsuddannelserne. Fx kan der oprettes særlige erhvervskollegier til de unge, som er villige til at flytte langt efter en praktikplads. Vi bør gøre op med uddannelsessnobberiet Vi skal tage den verbale kamp mod det snobberi, som omgiver de unges erhvervsvalg, så vi kan skabe større respekt for håndens arbejde og give flere dygtige unge lyst til at tage en teknisk ungdomsuddannelse. SLIDE 15: Behov for planlægning Det er ikke nok at have de rigtige kvalifikationer, hvis virksomhederne ikke kan fastholde dem. I den forbindelse er offentlige infrastrukturprojekter en væsentlig udfordring i Grønland og Danmark, hvor der mangler langsigtet planlægning af projekterne og lokale godkendelser ofte trækker ud. SLIDE 16: Offentlige anlægsprojekter Offentlige anlægsprojekter er ekstremt udstyrs- og kompetencekrævende for entreprenørvirksomhederne. Det kan ikke betale sig at have en stor maskinpark, der kun kan bruges til ad hoc opgaver. Når der er usikkerhed om de fremtidige opgaver har anlægsentreprenørerne desuden svært ved at fastholde deres ansatte. Dermed risikerer anlægsbranchen at miste vigtige kompetencer. 5

6 Infrastrukturen er også vigtig for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det er ikke altid, at den kvalificerede arbejdskraft befinder sig samme sted som de ledige job. Det handler også om at bruge samfundets ressourcer langsigtet og effektivt. Ny og mere effektiv trafikal infrastruktur medfører ofte en stor gevinst for samfundet. Ligesom løbende vedligeholdelse af infrastrukturen sparer penge på længere sigt og øger kvaliteten og holdbarheden. (Ovenstående pointer er anført i tekstboks på sliden) Det samme gør sig i øvrigt gældende i forhold til kommunernes bygninger. Det er billigere for kommunen og bedre for brugerne løbende at vedligeholde skoler og plejehjem end at lade bygningerne forfalde og derefter gennemrenovere dem. SLIDE 17: Det bør vi tage fat på Samfundsøkonomisk rangliste over infrastrukturprojekter Flerårige investeringsplaner for infrastrukturprojekter Større investeringer i offentlige infrastrukturprojekter Afprøv alternative finansieringsmuligheder, hvis det offentlige budget ikke rækker Samfundsøkonomisk rangliste over infrastrukturprojekter Alle potentielle infrastrukturprojekter bør rangordnes efter deres samfundsøkonomiske afkast for at få større opmærksomhed på, hvor pengene bruges bedst. Flerårige investeringsplaner for infrastrukturprojekter En planlægnings- og investeringshorisonten for investeringer i infrastruktur på år vil udjævne aktiviteten i anlægsbranchen og medvirke til at fastholde entreprenørvirksomheders kompetencer og medarbejdere. Større investeringer i offentlige infrastrukturprojekter Det er en kortsigtet økonomisk forretning for samfundet at spare på anlægsprojekter, som skader mobiliteten på arbejdsmarkedet og væksten i samfundet. Ligesom besparelser på vedligeholdelse på længere sigt skader kvaliteten, holdbarheden og totaløkonomien. Flerårige planer for kommunernes bygge- og anlægsprojekter En længere planlægnings- og investeringshorisont i forhold til kommunernes bygge- og anlægsprojekter vil udjævne aktiviteten i bygge- og anlægssektoren og fastholde virksomhedernes kompetencer og medarbejdere. Projekterne kan formentlig også gennemføres billigere. Afprøv alternative finansieringsmuligheder, hvis det offentlige budget ikke rækker Der vil aldrig være penge i de offentlige kasser til at finansiere alle de infrastrukturprojekter, med et væsentligt samfundsøkonomisk afkast. I så fald kan privatfinansierede infrastrukturprojekter med brugerbetaling være en bedre forretning for samfundet end at opgive projekterne, selvom afkastet kan være lidt mindre pga. højere udlånsrente. SLIDE 18: Spørgsmål? 6