(JWC) JOINT WARFARE CENTRE JUNI 2004 FORORD Tillykke med din beordrede udstationering til Norge. Denne guide er ment som en uformel støtte til dig i din nye udstationering. Det er en kendt sag, at gives flere spørgsmål end svar, og det er derfor naturligt, at der ved den faktiske beordring vil være mange spørgsmål, som ikke bliver besvaret i denne guide. Guiden skal derfor ikke give udtryk for at være 100 % dækkende eller objektiv, men snarere opfattes som introduktion til den kommende arbejdsplads og nærmiljøet. Det skal ydermere påpeges, at guiden primært er gældende for Stavanger og nærmeste omegn. Skulle du derfor have behov for yderligere information om ting, der ikke berøres eller besvares i guiden, kan altid indhentes ved personlig kontakt til en af de herværende, tjenestegørende. 1
JOINT WARFARE CENTRE (JWC) LIDT HOVEDKVARTERS HISTORIE JSRC NORTH, eller JCN (Joint Command North), som hovedkvarteret omtales til daglig, har tidligere været kendt som AFNORTH, og været beliggende i Kolsås lige uden for Oslo. I 1994 blev NATOhovedkvarteret imidlertid flyttet til Stavanger som led i den strukturændring, der var en følge af Berlinmurens fald og ophør af "Den kolde Krig". Ved NATO s sidste omstrukturering blev JCN den 23. oktober 2003 nedlagt og samme dag oprettedes Joint Warfare Centre (JWC). JWC er samplaceret - og integreret - med Forsvarets Operative 'Hovedkvarter (FOHK). Den engelske titel er National Joint Headquarters Norway. JWC STRUKTUR OG BEMANDING OG OPGAVER. As directed by HQ SACT, the JWC is to promote and conduct NATO s joint and combined experimentation, doctrine development, training and evaluation to maximize transformational synergy and to improve NATO s capabilities and interoperability. The JWC is to conduct training on, as well as development of, new concepts and doctrine for joint and combined staffs. The JWC is to assist ACO in evaluating joint force training. Through its subordinate Joint Analysis Lesson Learn Centre in Portugal (JALLC), the JWC is to perform joint analysis, collect lessons learned and feed them back into the transformation network. Through its subordinate Joint Force Training Centre in Poland (JFTC), the JWC is to assist ACT and ACO in promoting doctrine by training of NATO forces. P.t. er der 9 nationer tilknyttet JWC. Disse er Canada, Danmark, England, Holland, Norge, Polen, Tyrkiet, Tyskland og USA. I NATO-sammenhæng udgør USA, Tyskland og England de største kontingenter, mens Canada, Danmark og Holland kun er repræsenteret med få personer. I alt 280 personer vil skulle gøre tjeneste ved JWC, når JWC 1. juli 2006 er fuld operativ. ARBEJDET I NATO-REGI Har du ikke tidligere arbejdet i NATO-regi, er der især to ting, der maske vil virke overraskende i din nye hverdag, nemlig forkortelserne og sagsbehandlertiden. Begrebet forkortelser eller "acronym's" er en verden for sig selv. De består i en blanding of NATO's "officielie", engelske og amerikanske forkortelser, anvendes som regel uden forklaring og fødes i et tempo, der ville gøre selv kaniner misundelige. Den eneste udvej består i at lære de nødvendigste forkortelser henad vejen, spørg foredragsholdere eller de, der har været der et stykke tid i systemet og opret eventuelt dit eget lille kartotek. Den officielle NATO-liste over forkortelser giver ikke i alle tilfælde svar pa det, du søger. 2
Postadresse JWC officielle postadresse er: - Det danske element, att: "dit navn". - Joint Warfare Centre P.O. Box 8080 - N 4068, Stavanger. - Norway. Telefon: + 47 51 34 2000 (+47 5134 2554 ÆDO direkte). Fax: + 47 51 34 2560 (ÆDO) DE YDRE VILKÅR JWC er beliggende i Stavangers sydlige del og er let tilgængelig med privat køretøj ad rigsvej 4 eller med bus fra centrum af Sandnes (ca. 7 km) eller Stavanger (ca. 7 km), der har holdeplads lige uden for hovedvagten. Hovedkvarteret er et typisk produkt at den kolde krig. Kærnen af hovedkvarteret er placeret i en betonbunker, der er gravet ind i et fjeld, kaldet Jätta-nuten. Det er dette navn, Jätta, der lægger navn til arbejdspladsen i folkemunde. Hvis man skal forklare sin arbejdsplads til nordmænd, er det "...at jobbe på Jätta" eller "...at jobbe på NATO". At arbejde inde i et fjeld betyder to væsentlige ting, nemlig konstant temperatur samt konstant kunstigt lys. Mange gange, især de første par måneder, overraskes du ved arbejdstids ophør over vejrforholdene "ude i den rigtige verden". Det kan lettest sammenlignes med den overraskelse, du kan opleve, hvis du har overværet en helaftensfilm i en air-conditioneret biograf om sommeren, og opdager at det stadig er lyst og lunt udenfor. Om vinteren skal du tilsvarende gøre en aktiv indsats, hvis du ønsker at se solen i løbet af dagen. Der findes en del kontorer placeret udenfor fjeldet, og i løbet af 2006/07 vil alle blive placeret uden for fjeldet i nye bygninger. 3
FACILITETER VED JWC Cafeteria: Cafeteriet ved JWC har åbent alle hverdage mellem 0900 og 1600. Til frokost er der mulighed for at købe dagens ret eller en of de mange a la carte retter, der tilbydes. Dagens ret ligger vanligt mellem 35 og 40 kroner og består at traditionel norsk mad, mens a la carte retterne ligger mellem 15 og 75 kroner pr. person. Småting, som sandwichbrød, vafler og søde sager tii en kop kaffe kan også tilbydes på et rimeligt prisniveau. Sport & fritid: Hvis du under din udstationering melder dig ind i JWC Sport's Club, kan du få adgang til træningsrummet, hvor der er udstyr til styrketræning samt løbebånd, romaskine etc. Du får samtidig mulighed for at deltage i nogen of de underklubber, der eksisterer, f.eks. lerdue- og anden skydning, -golf-, squash-, sejl-, ski- og dykkerklubberne. Desuden giver medlemskab dig diverse rabatter ved benyttelse of diverse civile sportsfaciliteter i Stavanger/Sandnes og omegn. Indkøbsmuligheder: Indenfor hovedkvarterets område finder du to butikker; Gauselmagasin og en amerikansk PX. Gauselmagasin "ejes" of JWC Morale & Welfare, hvilket betyder, at overskuddet tilfalder NATO, der så kan anvende pengene til diverse moral og velfærd formål. I butikken kan du købe souvenirgenstande, slik, øl, vin, spiritus og tobak samt diverse husholdningsartikler, herunder frosne madvarer. Alle varer sælges moms- og afgiftsfrie. Hvis du ønsker at købe diverse elektroniske artikler, kan disse muligvis fremskaffes ved henvendelse til personalet. PX'en er amerikansk ejet, hvilket betyder, at al overskud går direkte i butikkædens lommer. Varesortimentet er meget alsidigt, men især hel- og halvfabrikata indenfor madvarer, der kan tilberedes I mikrobølgeovn er dominerende. I begge butikker sælges alle varer moms- og afgiftsfrit, men pa grund of begrænsninger i sortimentet, skal du dog påregne indkøb i de lokale, norske butikker. Andre goder: Den stedlige moral- og velfærdsorganisation udsender jævnlige og gode tilbud, hvoraf skal nævnes: - Mulighed for at leje hytte i Sirdalen (ski- og turområde), og udenfor Kristiansand (badning, fiskning og sejlads). - Deltagelse ï koncerter i Stavanger Koncertsal (primært klassisk). Desuden har det amerikanske kontingent et Community-Center, hvor der kan lejes/lånes diverse sportsudstyr, bl.a. ski, cykier, snowboards etc. samt lejes bil. 4
FORBEREDELSE INDEN UDSENDELSE Afhængig of din familiemæssige status, er der naturligt flere ting, der skal tages i betragtning inden din udstationering. Også pa dette omrade er der sikkert flere spørgsmål, end denne guide kan besvare. Dette afsnit skulle give nogle svar pa de mest påtrængende spørgsmål. Sprog. Nordmænd flest forstår udemærket engelsk. Det "officielle" norsk, der anvendes i radio og TV gør det nemt at følge med i lokale som internationale nyheder. Besigtigelsesrejse: Forud for din udstationering kan det være praktisk at foretage en besigtigfelsesrejse. Det vil være praktisk, at koordinere rejsen med en af de kollegaer, der er på dit nye tjenestested, således at du kan få en stedkendt guide under turen. Bolig: At finde bolig i Stavangeromradet er særdeles nemt. Med status of oliecentrum i Norge findes der en mængde udlejningshuse og -lejligheder. Kommandantskabet i Vedbæk kan give en indikation at hvor stort et beløb, der er afsat til boiigudgifter,dette afhænger of grad og samt famiiiestørrelse. Nar du sager bolig, kan du enten henvende dig pa hovedkvarterets "Housing-Office", der har en rimeligt ajourfort oversigt over ledige boliger, eller du kan kontakte ejendomsmægleren direkte. Den mægler, der p.t. har det storste udbud er: RELOCATION, Skagenskaien 31, 4006 Stavanger, TIf.: +47 51 53 00 00 (www.reianes-somme.no). (Skagenskaien 31 og lige ved siden of Skagen Brygge Hotel). Skole: Da sprog ikke umiddelbart er et problem, kan børn udemærket gå i norsk skole. Desuden findes der i Stavanger en International Skole med børnehave, grundskole og gymnasial overbygning (Elementary school - class 12 (international bachelor degree)). Telefon til den Internationale Skole : +47 51 55 91 00. De forskellige selskaber i Danmark har forskellig indstilling til forsikring i udlandet, og dit behov for forsikringer er afhængig at mængden af ting, du flytter tii Norge. Generelt gælder følgende: - Ejendomsforsikring og hermed beslægtet skal betales of udlejer i forbindelse med leje at bolig. - lndboforsikring er et privat ansvar. Danske forsikringer dækker ikke indbo i Norge. - Livs-, uiykkes og -fritidsforsikringer skal du undersøge ved dit eget selskab. - Bilforsikring er afhængig af, hvilken nummerplade du bruger. Mulighederne er: Danske nummerplader: Tjek ved eget selskab. Normalt dækker forsikringsselskabet kun i en begrænset periode, svarende til ferieophold i udlandet. 5
Grænseplader: Gå ud fra, at dit eget forsikringsselskab kun dækker en overgangsperiode, indtil norske nummerplader er påsat bilen. Du må maksimalt benytte grænseplader i et år. Norske nummerplader: Er lig med norske forsikringer. Disse forsikringer er lidt dyrere end i DK, og regnes ud efter mange forskellige forhold: (Eksempel: Ny bil, fører med elitestatus i DK, maksimalt 20.000 km kørsel pr. år, aflåselig garage til rådighed, svarer til en årlig præmie på ca. 8.000-10.000 nok. Skal der køres mere end 20.000 km pr. år, er der unge mennesker på 18-25 år som førere, eller har man et uheld i den første tid, stiger præmien). Husdyr: At medbringe hunde eller katte til Norge er ikke et problem, blot skal der afses tid til de nødvendige dyrlægepapirer m.h.p. indførsel. Påregn, at der går ca. 1/2 år til forberedelsen. Dette indbefatter dansk rabies vaccination, norsk kontrol af vaccination samt dyrlægecheck i Danmark. Senest 10 dage efter dyrlægecheck skal dyret indføres til Norge, hvor man selv er ansvarlig for, at få de fornødne stempler m.h.p. indførsel. Personlige papirer: Kørekort skal medbringes. Herudover er pas, internationalt sygesikringsbevis samt internationale vaccinationsattester en god ide. 6
NORGE OG NORDMÆND Hvor det private Norge, den enkelte nordmand, er venlig, gæstfri og imødekommende, virker det officielle Norge ofte lidt stift, ignorerende og bureaukratisk. Med hensyn til mennesker og institutioner er du nødt til at gøre dine egne erfaringer, men der er dog et enkelt område, som fortjener en beskrivelse - dette er trafikken. Trafikken i Norge I teorien gælder de samme færdselsregler i Norge som i Danmark, men i praksis er der store forskelle. Generelt bruger nordmænd ikke blinklys, og deres vigeregler overholdes mere bastant, end vi er vant til. Kører du på motorvej eller på hovedvej i Norge, har du forkørselsret, mens der på alle andre veje gælder den almindeiige vigepligt, altså hold tiibage for trafikken fra højre. Umiddelbart lyder det enkelt, men i Norge praktiseres dette således, at langt de fleste ikke kontrollerer trafikken fra deres venstre side og, at du derfor kan fa en grim overraskelse, hvis du er uopmærksom. Problemet er selvsagt størst ved bykørsel. Hovedveje er markeret med den kendte sort-gule trafiktavle, og du skal være særdeles opmærksom på skiltningen, da du visse steder vil opdage, at hovedvejen ophører, eksempelvis i en bebyggelse, for senere at blive genindført. Af hensyn til den gældende vigepligt er dette ekstremt vigtigt. Påkører du en bilist, der kommer fra højre, får du 100 % skyld. Der er ingen formildende omstændigheder. Skærpet almindelig vigepligt findes muligvis, men praktiseres ikke. Og så er der rundkørslerne. "Rundkørsler i Norge er talrige som himlens stjerner". Selvom man vi i Danmark er godt med for så vidt gælder rundkørsler, har ingen lande tilnærmelsesvis så mange som i Norge, hvor de hyppigt anvendes på samme måde som en fartchikane i andre lande. Vær især opmærksom på, at rundkørsler tit anvendes i forbindelse med hovedvejs ophør/genindførelse og/eller ændringer af gældende hastighedsgrænse. Fartgrænserne i Norges fastsættes primært ved afskiltning, og kan variere til det ekstreme. Det er ikke unormalt, at en vejstrækning på f.eks. 500 meter kan have 3-5 forskellige hastigheder. Forskelligt fra mange andre lande er, at nordmænd flest faktisk overholder hastighedsgrænserne, måske stærkt motiveret af fartbøderne. Kører du for stærkt, skal du regne med en bøde på 100,00 Nkr pr. kilometer. Ved 50 % overskridelse er kørekortet i alvorlig fare. Promillegrænsen i Norge er "0", derfor gælder, at man ikke drikker, hvis man skal køre. Straffen er som minimum bøde, der starter ved 10 % at din bruttoindkomst. Ved mere end 0,2 promille er kørekortet i alvorlig fare og ved mere end 0,5 %o er fængselsstraffen indenfor rækkevidde. Vær opmærksom på, at ved en mistanke om promillekørsel i Norge, inddrages dit kørekort øjeblikkeligt, og udleveres først efter resultat af en blodprøve og/eller en eventuel retssag, tidligst efter 20-25 dage (den tid, det tager at gennemføre en undersøgelse af blodprøven). De bløde trafikanter i Norge har altid "forkørselsret". Dette giver sig udtryk i, at såvel 7
fodgængere som cyklister krydser vejen uden at have sikret sig i forhold til trafikken. Det er ganske normalt, at folk i alle aldre krydser vejen - også uden for fodgængerfelter - uden at se sig for. Rammer du en sådan blød trafikant, er skylden din, uanset forholdene. En følge heraf er, at du i medierne ofte erfarer om anklager for uagtsomt manddrab i forbindelse med påkørsler. Endelig skal du huske, at anvendelse af vinterdæk anbefales, især af hensyn til forsikring og skyldspørgsmål. Pigdæk o.l. er op til den enkelte; men såfremt du kommer ud for et uheld i vintertrafikken, og du ikke har de rigtige dæk, starter du med 50 % af skylden, uanset om du har skyld eller ej. Ved solouheld gennemføres en tilsvarende reduktion i forsikringsudbetaling. Umiddelbart lyder bilkørsel i Norge som en blanding af russisk roulette og "The Wild West", men efter en lille uges tid, vil du have vænnet dig til forholdene og ikke længere anse det for et problem. 8
TJENESTEN I JWC Når den aller første tid med indflytning, papirafvikling, overdragelse o.s.v. er overstået, melder dagligdagen sig i hovedkvarteret. Du er i stor udstrækning herre over din egen tid, og du må ofte selv prioritere den rådige tid mellem dit NATO-arbejde, dine nationale arbejder og dit personlige engagement. I forbindelse med dagligdagen er der dog et par ting af generel karakter. ARBEJDSTID VED JWC Under udstationering er du fortsat underkastet dine nationale arbejdstidsbestemmelser, selvom du skal arbejde som fastlagt for tjenestestedet. Den fastlagte arbejdstid ved JWC er: # 16 september 14 maj (begge dage inkl.) 07.30-15.45 # 15 maj 15 september (begge dage inkl.) 07.30-15.00. Den dagiige frokostpause udgør ikke over 29 minutter og kan lægges, når det passer i den enkeltes arbejde. Sammenlagt giver dette en arbejdsuge. Som kompensation afholdes der fridage, nar JWC er lukket, eller ved befalet "low manning". 1. og 17. maj holdes fri, da de begge er officielle fridage i Norge, og "low manning" befales mandag-onsdag i påsken, fredag efter Kr. Himmelfart samt dagene mellem jul og nytår. "Low manning" betyder i praksis, at du holder fri, medmindre du får andet at vide. Den enkelte medarbejder må selv føre frihedsregnskab i overensstemmelse med givne bestemmelser for vedkommendes lands forsvar. TJENESTEREJSER En del rejseaktivitet skal forventes. Hyppigheden af rejser afhænger en del af antallet af større øvelser og din mulighed for engagement i disse. Nar du rejser, gælder den regel, at NATO betaler alle transportudgifter, mens udgifter til ophold dækkes af vedkommendes lands forsvar (kostpenge, hotel mm.). Bemærk, at NATO konsekvent benytter billigste flyrejsepris som udgangspunkt. Da disse findes i de såkaldte APEC-rejser, skal du altid forvente udrejse en lørdag og/eller hjemrejse en søndag, da APEC indebærer mindst et weekendophold. 9
TJENESTE UNDER UDSTATIONERING. Mens du er tjenestegørende ved JWC, har hovedkvarteret "ret" til at udsende dig i NATO-- tjeneste udenfor det daglige hovedkvarter. MORSOMME OG/ELLER NYTTIGE HJEMMESIDER OM STAVANGER OG ROGALAND: www.jwc.nato.int www.travelfile.com www.spin.no www.stavanger.com www.nato.int (Joint Warfare Centre) (Norge fra nord til syd) (Olieselskabernes hjemmeside om Stavanger) (---------------------- do ------------------------- y (uklassificeret hjemmeside om NATO) Historie (continued) Where Joint Warfare Centre is located today, at Jåttå, the Vikings used to have a fortress to ward off attacking enemies. Ever since Vikings raiders were ravaging and plundering their way across Europe, Rogaland has strategically been one of Norway's most important areas. The coast of Rogaland was exposed to invasions, making it the scene of many legendary battles, the most famous of which was the Battle of Hafrsfjord, in 872. King Harald Fairhair won and became the first king of a united Norway. To protect themselves from other Vikings, people living on the farms below Mount Jåttå built a socalled village fortress over the period 300-500 A.D. Located on the ridge surrounding the downhill village, the fortress was within easy reach of the villagers. Whenever enemies were near, they would climb up to the fortress and block all possible routes to the top using large stone walls. During World War II (1943), German forces started work on the bunker which is part of JWC today. By end of 1950, the Norwegian Armed Forces had completed the bunker project, and the Air Force moved in, followed by the Navy (Coast Guard) in 1957. More recently, Defence Command South Norway relocated from Oslo to Jåttå, to become fully operational in 1987. On 1 July 1994, Headquarters Allied Forces North Europe was established in the same location where Vikings defended themselves against aggressors hundreds of years earlier. On 3 March 2000, following numerous efforts to reshape NATO's command structure, the Command was renamed Joint Command North (JCN) to reflect its new role as a third level headquarters, subordinate to Allied Forces North Europe (AFNORTH) in Brunssum, the Netherlands. On 12 June 2003, Alliance Defence Ministers approved a historic reform of NATO s command structure, to include the establishment of a new command, Allied Command Transformation (ACT) headquartered in Norfolk, Virginia, US. ACT commands the Joint Warfare Centre (JWC) in Stavanger. A ceremonial transfer of command took place on 23 October 2003.