Kvalitetsstandard for Visitation til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger
Hvad er ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger? En ældre- og handicapvenlig bolig er en bolig som er indrettet hensigtsmæssigt til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En plejebolig er en ældre- og handicapvenlig bolig, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale, svarende til den pågældende borgergruppes behov. Formål At sikre egnede boligtilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppe Målgruppen for ældreboliger er borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer, hvis nuværende bolig indretningsmæssigt og/eller geografisk begrænser borgerens funktionsevne. (borgeren kan ikke visiteres til en bolig, alene fordi den nuværende bolig er for stor, eller haven er blevet uoverskuelig). begrænser borgerens mulighed for at modtage pleje på grund af krav til et sikkert arbejdsmiljø for personalet Målgruppen for plejeboliger er borgere, hvis funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at der er behov for personlig pleje og/eller omsorg de fleste af døgnets timer samt hjælp til at strukturere døgnet og de daglige gøremål, hvis nuværende bolig ikke giver mulighed for at tilgodese borgerens behov for et beskyttet miljø indretningsmæssigt og/eller geografisk begrænser borgerens funktionsevne begrænser borgerens mulighed for at modtage pleje på grund af krav til et sikkert arbejdsmiljø for personalet
Hvad koster det? Huslejen afhænger af boligens størrelse, byggeår og beliggenhed. Den præcise husleje kan oplyses når borgeren får tildelt en konkret bolig. Ud over huslejen betaler borgeren selv for el, vand og varme. Borgeren skal som hovedregel betale indskud eller depositum ved indflytning. Borgeren kan søge om boligydelse /-støtte efter særlige regler. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Borgerservice. Boliger En oversigt over samtlige ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger i Tønder Kommune kan fås ved henvendelse til Myndighedsafdelingen. Oversigten indeholder blandt andet oplysninger om boligernes adresse, beliggenhed, størrelse, indretning, fælles faciliteter, tilknyttet hjælp samt om boligen er egnet til to personer*. * Hvis borgeren, som er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller plejebolig, ønsker at blive boende sammen med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner skal det botilbud, som tilbydes, være egnet til to personer. Hvis den visiterede borger dør først har den efterlevende ret til at blive boende i boligen.
Lovgrundlag Lov om almene boliger mv. nr. 1204 af 10. december 2009, 54-58. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. nr. 1303 af 15. december 2009, kapitel 4. I forbindelse med opsigelse gælder de almindelige regler i Lov om leje af almene boliger. Normalt er der et opsigelsesvarsel på ældre- og handicapvenlige boliger på tre måneder og et opsigelsesvarsel på én måned på en plejebolig. Visitation Visitation til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger sker i Myndighedsafdelingen i Pleje og Omsorg. Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til Myndighedsafdelingen eller Borgerservice samt på kommunens hjemmeside. Ved tilsagn om bolig oplyses det, om borgeren tildeles en bolig straks eller om borgeren kommer på venteliste. Ventelisten afvikles efter Myndighedsafdelingens vurdering af borgernes behov. Kun i tilfælde, hvor der ikke er afgørende forskelle i borgernes behov afvikles ventelisten efter anciennitet. Nærmere oplysninger om antallet af borgere på venteliste kan fås ved henvendelse til Myndighedsafdelingen. Borgere, der visiteres til en bolig, har ret til frit at vælge et lignende tilbud i en anden kommune. Det er dog en forudsætning, at borgeren også visiteres til en bolig i tilflytningskommunen. Borgeren kan forvente, at der træffes afgørelse inden 6 uger. Hvis borgeren får afslag på ansøgningen udarbejder Myndighedsafdelingen en skriftlig afgørelse, som fremsendes til borgeren.
Klagemuligheder Der er mulighed for at klage over Myndighedsafdelingens afgørelse til Ankestyrelsen. Dette skal ske inden for fire uger fra modtagelsen af afgørelsesbrevet. Klagen skal afleveres skriftligt eller mundtligt til kommunen. Skriftlige klager sendes til: Myndighedsafdelingen, Pleje og Omsorg Tønder Kommune Danavej 15, 6520 Toftlund Tønder Kommune har herefter pligt til at genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse vil klagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Kontakt Myndighedsafdelingen, Danavej 15, 6520 Toftlund Telefon: 74 92 92 92 Telefontid: Mandag til fredag 8.00 9.30 e-mail:toender@toender.dk Tønder Kommunes hjemmeside www.toender.dk