BEREGNING AF BÆREEVNE



Relaterede dokumenter
Eksisterende broers bæreevne Forsøg. Arne Henriksen

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

DS/EN DK NA:2011

3. parts kontrol / Validering

Bygningskonstruktion og arkitektur

Dansk brodag Fuld-skala bæreevneforsøg på eksisterende betonbroer

Betonkonstruktioner Lektion 1

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Erfaringer fra bæreevnevurdering af brokonstruktioner

DS/EN DK NA:2013

Bygningskonstruktion og arkitektur

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Stabilitet - Programdokumentation

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

DS/EN DK NA:2010

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

Programdokumentation - Skivemodel

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Beregningsregler for eksisterende broers bæreevne. Tillæg for klassificering af broer med store spændvidder

DS/EN DK NA:2013

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

EN DK NA:2007

Schöck Isokorb type KS

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

DS/EN DK NA:2013

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

POWER LINE. Antal huller Ø11 [stk] Antal huller Ø5 [stk]

DS/EN DK NA:2013

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner

Overordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Til BN er trådt i kraft. Normniveau:

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene

LIMFJORDSBROEN: VURDERING AF BÆREEVNE I FORHOLD TIL LETBANE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Limfjordsbroens bæreevne. 1 Indledning 1

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

DS/EN 1520 DK NA:2011

Broer med og uden støbestilladser Leverandørdokumentation ved anvendelse af støbestilladser og forskalling

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.

Ophængt forskalling til støbning af brodæk

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

DS/EN DK NA:2013

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)

DS/EN DK NA:2014 v2

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann

DS/EN DK NA:2015

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

Betonreparationsdagen Reparation og forstærkning af betonbroer. Ulrik Sloth Andersen

Eftervisning af bygningens stabilitet

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

Vildsundbroen Renovering af Pille 1

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Tingene er ikke, som vi plejer!

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Henrik Elgaard Jensen

Kollaps af Rødovre Skøjtehal

EN DK NA:2007

Force og Møllerne. Vindmølle, IDA 2. november Jens Henriksen 1

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Beregningsprogrammer til byggeriet

Konklusioner fra workshoppen

Sneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Schöck Isokorb type K

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Hålogalandsbrua, hængebroalternativ

9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm

appendiks a konstruktion

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Transkript:

DANSK BRODAG 2010 BEREGNING AF BÆREEVNE - NÅR KNOWHOW ER BILLIGERE END BETON OG STÅL

FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Bæreevnekontrol

FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Screening Hurtigt overblik Få og simple beregninger Typisk 5-20 timer Bæreevnekontrol Udvidet analyse Avanceret bæreevneberegning Stor FE-model hvis krævet Hele værktøjskassen Typisk 200-1000+ timer

TUNGVOGNSNETTET

KØRETØJSKLASSER OG AFSKILTNING

HVAD ER REGNINGSMÆSSIG BÆREEVNE? STATISTISK USIKKERHED MODEL FOR BEREGNING AF KAPACITET TOLERANCE PÅ UDFØRELSE VIKARIERENDE STYRKE BEREGNINGSMODEL USIKKERHED PÅ MATERIALE USIKKERHED PÅ LAST KOMBINATION AF LASTER MODELUSIKKERHED BROENS TILSTAND HØJ SIKKERHEDSKLASSE KAN KUN UDNYTTE DOKUMENTERET BÆREEVNE

REGNINGSMÆSSIG BÆREEVNE - HVOR TABER VI BÆREEVNEN?

REGNINGSMÆSSIG BÆREEVNE - HVOR TABER VI BÆREEVNEN?

REGNINGSMÆSSIG BÆREEVNE - OPTIMAL BÆREEVNEBEREGNING FOR SKADET BRO

HVORDAN GENNEMFØRES EN BEREGNING? 1. Skaffe overblik - Overslagsberegninger - Hvad er ikke kritisk - Hvad er kritisk 2. Opstille beregningsmodel for de enkelte konstruktionsdele - Hovedkonstruktion - Sekundær konstruktion -Bropladen 3. Gradvis justering og forbedring af beregningsmodel for de kritiske dele 4. Indhentning af ekstra viden om de kritiske dele

MULIGE TILTAG FOR AT FORØGE BÆREEVNE 1. Bedre beregning af snitkræfter - Udnytte eksisterende bæreevne - Plastisk omfordeling af kræfter 2. Bedre model for beregning af tværsnitskapacitet 3. Inspektion, materialeprøvning, nedbrydningsmekanisner Z 4. Pålidelighedsbaseret beregning af bæreevne 5. Prøvebelastning

FOKUS PÅ KRITISKE KONSTRUKTIONSDELE Konstruktionsdel Indledende beregning Optimeret beregning Kørebaneplade Klasse 40 Klasse 60 Tværbjælker Klasse 100 Klasse 80 Indvendige hovedbjælker Klasse 50 Klasse 60 Udvendige hovedbjælker Klasse 80 Klasse 70 RESULTAT Klasse 40 Klasse 60

EKSEMPEL: BEREGNING AF SNITKRÆFTER FE skalmodel Spændvidder: 8 x 12 m Simpelt understøttet langs alle 4 sider Last: 2 akseltryk (2P) Momentbæreevne: 40 knm/m i begge retninger My = 27 knm/m

MODEL 1: KONCENTRERET PUNKTLAST OG ISOTROP MODEL 0.0 3.636 7.273 10.91 14.55 18.18 21.82 25.45 29.09 32.73 36.36 40.0 My = 27 knm/m Mx = 40 knm/m AKSELTRYK: P = 11,4 T

MODEL 2: LASTSPREDNING OG ISOTROP MODEL 0.0 3.636 7.273 10.91 14.55 18.18 21.82 25.45 29.09 32.73 36.36 40.0 My = 31 knm/m Mx = 40 knm/m AKSELTRYK: P = 12,4 T

MODEL 3: ORTHOTROP MODEL 0.0 3.636 7.273 10.91 14.55 18.18 21.82 25.45 29.09 32.73 36.36 40.0 My = 40 knm/m Mx = 40 knm/m AKSELTRYK: P = 14,5 T

MODEL 4: ORTHOTROP MODEL OG SKJULT BJÆLKE 0.0 3.636 7.273 10.91 14.55 18.18 21.82 25.45 29.09 32.73 36.36 40.0 My = 40 knm/m Mx = 40 knm/m AKSELTRYK: P = 15,8 T

SAMMENFATNING FOR MODEL 1-4 Beregningsmodel Bæreevne 1: Isotrop og koncentreret punktlast 11,4 t 2: Isotrop og lastspredning 12,4 t 3: Orthotrop 14,5 t 4: Skjulte bjælker 15,8 t Fuld plastisk model ~18,5 t Simpel beregning med fordelingsbredde Strimmelmetode Brudlinier Forskellige typer FE-modeller (stivhed) Fuldt plastisk FE-program (ligevægt)

EKSEMPEL: BEREGNING AF FORSKYDNINGSKAPACITET Grundlag: DS411, Norm for betonkonstruktioner Simplificerede beregningsregler praktisk anvendelig Skal gælde for alle typer konstruktioner Er skrevet med henblik på design af nye konstruktioner Bedre teori DS 411

EKSEMPLER PÅ TYPISKE FOKUSPUNKTER Før 1973: Sikkerhedssystem Broer ældre end 1984: Forskydningsbæreevne for ikke-forspændte broer Broer fra ca. 1960-1975: AKR-skader Skævvinklede broer: Armeringsretninger Geometrisk komplicerede broer Visse konstruktører / firmastandarder Sporbærende stålbroer: Udmattelse

EKSEMPEL: BERGEFORSEN Stålgitter: 42 + 84 + 42 = 168 m Opført 1920 Toglast: Et spor

BERGEFORSEN: FASE 1 Traditionel beregning Global 3D FE model Beregning af udnyttelsesgrader for alle elementer og samlinger for - brudgrænsetilstand - udmattelse Resultat, efter fase 1: Y Z X Hovedkonstruktion: - Ca. 95% af elementer OK - Ca. 80% af samlinger OK Skinnedragere og tværbjælker kritiske både i brud og udmattelse

BERGEFORSEN: FASE 2 Mere detaljeret analyse Y Z X Prøvning af stålmateriale og nitter (flydespænding, arb-kurve, sejhed) Opdatering af beregningsmodel - supp. FE-model (skalmodel) - kalibrering af global bjælkemodel Nuacnceret beregning af udmattelse - aktuelle tog (antal og akselkonfig.) Y Z X

BERGEFORSEN: FASE 2 Resultat, efter fase 2: Hovedkonstruktion: - Ca. 98% af elementer er OK - Ca. 90% af samlinger er OK Skinnedragere og tværbjælker: - alt OK, dog undtagen samlinger i skinnedragere

BERGEFORSEN: FASE 3 Pålidelighedsbaseret beregning Samlinger og kritisk element i hovedkonstruktion Usikkerhed om fase 3: Entreprenørudgift til hovedkonstruktion: Ca. 3-5 mill. -eller Rådgivning: Ca. 0,5 mill. Entreprenørudgift: Ca. 0-4 mill. Resultat, efter fase 3: Ae Alle elementer nu OK Antal af kritiske samlinger reduceret Ca. 300 nitter skal udskiftes til bolte (mod tidligere 2000)

BERGEFORSEN: SAMMENFATNING Fase 1: Traditionel bæreevnekontrol - Rådgivning, bæreevne: Ca. 0,6 mill. - Udgifter til forstærkning: Ca. 20 mill. (entreprenør) Ca. 2 mill. (projektering) Fase 2: Detaljeret bæreevnekontrol - Rådgivning, bæreevne: Ca. 1,3 mill. (totalt, incl. fase 1) - Udgifter til forstærkning: Ca. 6-8 mill. (entreprenør) Ca. 1 mill. (projektering) Fase 3: Pålidelighedsbaseret analyse - Rådgivning, bæreevne: Ca. 1,8 mill. (totalt, incl. fase 1+2) - Udgifter til forstærkning: Ca. 3-4 mill. (entreprenør) Ca. 0,6 mill. (projektering)

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN