Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
|
|
|
- Michael Villadsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tektonik Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Pause Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 1/88 Introduktion Giver en introduktion til Styrkelære med henblik på at lave simple design beregninger. Introduktion til Mekanik og Styrkelære 1 på 5. semester, hvor matematiske modeller opstilles for spændinger og deformation i stænger og bjælker og emnet Styrkelære behandles i detaljer :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 2/88
2 Plan bjælke En gangbro består af en bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 3/88 Plan bjælke Bro af bjælkeelementer :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 4/88
3 Plan bjælke En udkraget bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 5/88 Plan bjælke Byggeri med udkraget bjælker :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 6/88
4 Plan bjælke Parthenon er bygget af søjler og bjælker :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 7/88 Plan bjælke Betonbjælker i et husbyggeri :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 8/88
5 Plan bjælke Træbjælker i et parkeringshus :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 9/88 Plan bjælke Skateboard er en bjælke på hjul :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 10/88
6 Indre kræfter :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 11/88 Indre kræfter :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 12/88
7 Indre kræfter :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 13/88 Indre kræfter Bøjning :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 14/88
8 M M Tryk Træk :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 15/88 Hvad er det Reitzel ser fra brudfigurer? :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 16/88
9 Indre kræfter Forskydning :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 17/88 Definition: positive forskydningskræfter V V V V :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 18/88
10 :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 19/88 Bjælkeelement AB er i ligevægt at indre kræfter (snitkræfter) ved C gør at bjælkeelement AC og bjælkeelement CB må være i ligevægt :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 20/88
11 N C : Normalkraft som bestemmes ved F X =0 V C : Forskydningskraf som bestemmes ved F Y =0 M C : Bøjningsmoment som bestemmes ved M C = :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 21/88 Indre kræfter opfattes som ydre laster på et frit legeme diagram :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 22/88
12 :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 23/88!!! Ikke plant gittersystem, men bjælkesystem, da vi har last imellem knuderne :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 24/88
13 i bjælkesystem :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 25/88 i bjælkesystem :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 26/88
14 Bestemmelse af reaktionen A Y :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 27/88 Bestemmelse af snitkræfter = Normalkraften N B og N C :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 28/88
15 :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 29/ :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 30/88
16 Bestemmelse af snitkræfter i pkt B og C :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 31/88 Beregningsmodel (frit legeme diagram) :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 32/88
17 Bestemmer reaktioner D x, A y og D y x y y y F = 0 x D = 0 F = 0 y A 6+ D = 0 M = 0 D 9+ 6(6)-A (9) = 0 A D = 5kN = 1kN y y :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 33/88 Bestemmer normalkraften N B, forskydningskraften V B og momentet M B ved pkt. B :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 34/88
18 3 m Bestemmer normalkraften N B, forskydningskraften B V B og momentet M B ved pkt. B M B Fy = 0 N B V B A y y B F = 0 B x N = 0 A V = 0 B B M = 0 5(3) + M = 0 M V B = 15 kn m = 5 kn :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 35/88 Bestemmer normalkraften N C, forskydningskraften V C og momentet M C ved pkt. C :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 36/88
19 3 m 5 kn 6 kn M C N C V C :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 37/88 C C F = 0 C x N = 0 F = 0 y 5 V 6= 0 C M = 0 C 5(3) + M = 0 M V B = 15 kn m = 1 kn Kritiske punkter snit 3 m 6 kn 6 m 9 kn m :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 38/88
20 Kritiske punkter snit a w b P L x 1 x 2 x :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 39/88 STATISK SYSTEM REAKTIONER SNITKRÆFTER :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 40/88
21 -moment :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 41/88 - forskydning :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 42/88
22 - forskydning STATISK SYSTEM REAKTIONER SNITKRÆFTER :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 43/88 -moment :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 44/88
23 Snitkraftkurver Bestem snitkraftkurver :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 45/88 Snitkraftkurver Beregningsmodel (frit legeme diagram) 27kN A x A y 6 m 3 m B y :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 46/88
24 :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 47/88 Snitkraftkurver Bestemmer reaktioner A x, A y og B y ( kn A A F kn B B M A F y y y y y A x x ) 6 ( 27 ) 9 ( = = + = + = = = + = = :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 48/88 Snitkraftkurver Bestemmer snitkraftkurver for forskydningskraften V og momentet M ( m kn x x M x x x M M kn x V V x F y = = + = + = = = +
25 Snitkraftkurver Snitkraftkurve for momentet V V = 9 2 x 3 kn V = 9 x = 5.2m 2 x = :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 49/88 Snitkraftkurver Snitkraftkurve for momentet M 3 x M = 9x kn. m 9 x = 5.2 M M max max (5.2) = 9(5.2) 9 = 31.2kN. m 3 kn. m :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 50/88
26 Snitkraftkurver Maximum eller minimum for momentet M når forskydningskraften V = 0 V = dm 0 = 0 dx Maximum Minimum :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 51/88 Snitkraftkurver Bestem snitkraftkurver :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 52/88
27 Snitkraftkurver Snit til bestemmelse af snitkraftkurve :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 53/88 Snitkræftkurver Snitkraftkurver :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 54/88
28 Bagsværd Kirke Utzon :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 55/88 Sydney Opera, Utzon :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 56/88
29 Tøjninger og spændinger Spændinger (σ) mål for indre last i konstruktionselement Tøjning (ε) - mål for indre derformation i konstruktionselement :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 57/88 Arbejdskurver Materialers arbejskurver (σ-ε diagram) bestemmes i en trækprøvemaskine Prøveelement :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 58/88
30 Arbejdskurver P Elastisk Plastisk Brud Prøveelement P :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 59/88 Arbejdskurver σ Flydespænding: Proportionalitetspænding: σ y σ pl Stål σ pl E = ε pl Aluminum = Elasticitetsmodul ε Hooke s lov: σ = Eε Elastisk Plastisk :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 60/88
31 :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 61/88 Elasticitetsmoduler For materialet stål anses E-modulet for at være nogenlunde konstant = 210 x10 3 MPa For materialet beton varierer E-modulet med sammensætningen, men er fra x10 3 MPa For materialet træ varierer E-modulet med træsort og belastningsretning og fugtighed, men ligger i intervallet 1-10 x10 3 MPa For plastmaterialer fås typisk værdier på 0.1 *10 3 MPa :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 62/88
32 Spændingskomponeter F σ z σ τ zx y τ zy τ xz τ yz Normalspændinger Forskydningsspændinger σ x F 1 σ x τ xy τ yx σ z σ y SI enheder: Pa (Pascal) =N/mm :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 63/88 Normalspændinger Aksial last på stang P L P Fz 0; df = σ da; σ = = A P A L+δ σ =P/Α y P z x :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 64/88
33 Normalspændinger Spændninger i rør π A = ( do di ) = 6362mm = m 4 3 F σ = = = 23.6 MPa b 6 A :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 65/88 Nødvendigt areal ved design P A = σ P allow design P P V=P P A = τ allow design :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 66/88
34 Normalspændinger i plan bjælke Før deformation Efter deformation Vandret linier krummer Plane tværsnit forbliver plane :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 67/88 Normalspændinger i plan bjælke Spændinger er proportionale til tøjninger (σ=eε) pga. lineær elastisk materiale (Bernoulli-bjælke) Ingen tøjning (ε=0) Sammenpresning (ε<0) Forlængelse (ε>0) :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 68/88
35 Normalspændinger og tøjninger neutral akse spændninger tøjninger :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 69/88 Normalspændinger i plan bjælke, W = modstandmoment :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 70/88
36 Inertimoment Inertimoment I er en tværsnitskonstant, som angiver et tværsnits stivhed. b I = y A For rektangulært tværsnit 2 I = bd3 12 da mm 4 d :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 71/88 Modstandsmoment Modstandsmoment W er en tværsnitskonstant, som angiver et tværsnits stivhed. b For rektangulært tværsnit d W= bd2 6 mm :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 72/88
37 Normalspændinger i plan bjælke Et 250 x 50mm tværsnit i en plan bjælke er påvirket af det maksimale moment på 4kNm Tilladelig spænding σ t = 8MPa Modstandsmoment W = bd 2 / 6 Spændning i tværsnit σ = M / W = 4 / 0.52 x 10-3 = 7.69 MPa σ < σ t ΟΚ! = 50 x / 6 = 0.52 x 10 6 mm 3 = 0.52 x 10-3 m :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 73/88 Normalspændinger i plan bjælke Det maksimale moment M for et tværsnit antages kendt. Bestem nødvendigt modstandsmoment W n Tilladelig spænding σ t (findes i Norm) Nødvendig modstandsmoment W nødn =M/σ t Vælg b og d således at W >= W nødn b? Slå op i profil tabel/teknisk ståbi d? :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 74/88
38 Teknisk Ståbi :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 75/88 Normalspændinger i plan bjælke Bestem de maksimale normalspændinger i den simpel understøttede bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 76/88
39 Normalspændinger i plan bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 77/88 Normalspændinger i plan bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 78/88
40 Normalspændinger i plan bjælke Bjælke med aksial last P P e + = eller Naviers formel: σ P A x = + Pey I :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 79/88 Forskydningsspændinger i plan bjælke Lineær elastisk bjælke med ikke plane tværsnit!!!!! Før deformation Efter deformation :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 80/88
41 Forskydningsspændinger i plan bjælke Fordeling af forskydningsspændinger :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 81/88 Forskydningsspændinger i plan bjælke Forskydningsspændinger i rektangulært tværsnit :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 82/88
42 Forskydningsspændinger i plan bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 83/88 Forskydningsspændinger i plan bjælke Forskydningsspændinger i I-tværsnit :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 84/88
43 Forskydningsspændinger i plan bjælke Bestem forskydningsspændinger i pkt P for den simpel understøttede bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 85/88 Forskydningsspændinger i plan bjælke Forskydningskræfter i den simpel understøttede bjælke :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 86/88
44 Forskydningsspændinger i plan bjælke Forskydningsspændinger i pkt P :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 87/88 Thank You for Your Attention :03 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 88/88
Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger
Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning
10/9/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter. Indre kræfter.
Statik og bgningskonstruktion Program lektion 8 8.-9.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.15 9. Pause 9. 1.15 Formgivning efter indre kræfter 1.15 1.45 Pause 1.45 1. Opgaveregning Kursusholder Poul
3/4/2003. Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser.
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.00 10.30 Pause 10.30
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder.
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 6 8.30-9.15 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15. 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning
9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Arkitektonik og husbygning
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Deformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Betonkonstruktioner Lektion 1
Betonkonstruktioner Lektion 1 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Det Tekniske Fakultet 1 Materialeegenskaber Det Tekniske Fakultet 2 Beton Beton Består af: - Vand - Cement - Sand/grus -Sten Det
10/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Plant gittersystem.
Statik og bgningskonstruktion Program lektion 7 8.30-9.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.15 10.45 Pause
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 9 8.30-9.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk og tværbelastet stålsøjle. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk
Statik og styrkelære
Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer
Program lektion Introduktion Bærende konstruktioners opbygning Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk.
Tektonik Program lektion 1 8.15-9.00 Introduktion Bærende konstruktioners opbygning 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. 10.30 12.00 Filmen De usynlige kræfter. Kursusholder
Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne
Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne april 05, LC Den viste halbygning er opbygget af en række stålrammer med en koorogeret stålplade som tegdækning. Stålpladen fungerer som stiv skive i tagkonstruktionen.
Betonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1
Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave Data: bredde flange b 50mm Højde 400mm Rumvægt ρ 4 kn m 3 Længde L 4m q 0 kn R 0kN m q egen ρb.44 kn m M Ed 8 q egen q L 4 RL 4.88 kn m Linjelast for egen vægten
Samlinger i betonkonstruktioner
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 11 12.30-13.15 Samlinger i betonkonstruktioner.samlinger i stålkonstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Samlinger i trækonstruktioner Beregning af
Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
Arkitektonik og Husbygning 1
Arkitektonik og Husbygning 1 Program lektion 8 11.00-11.45 Træ som byggeelement 11.45 12.00 Pause 12.00 12.45 Træ som byggeelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
Beregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Eftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Betonkonstruktioner Lektion 4
Betonkonstruktioner Lektion 4 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Fault of Engineering 1 Bøjning med forskdning -Brudtilstand Fault of Engineering 2 Introduktion til Diagonaltrkmetoden I forbindelse
Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)
Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af
Indsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.)
Concrete Structures - Betonkonstruktioner Kogebog for bestemmelse af tværsnitskonstanter Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) Indsæt billede BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.) Department of Civil Engineering
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann
Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit
Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings- og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks K Analytiske
18. december 2009 Spændings- og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks K Analytiske overslagsberegninger Appendiks K Analytiske overslagsberegninger... 3 K-1. Airy s spændingsfunktion
Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann
Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering
For at finde ud af om konstruktionen kan holde, beregnes spændingstilstanden. Her skal det gælde: s 2 C 3 t 2 % f y
Spændingstilstand For at finde ud af om konstruktionen kan holde, beregnes spændingstilstanden. Her skal det gælde: s 2 C 3 t 2 % f y. For at beregne dette, findes først normalspændinger s ved Naviers
3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner
Tektonik Program lektion 5 8.15-9.00 Stabilitet ved anvendelse af skiver 9.15 9.30Pause 9.30 12.00 Opgaveregning. Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet March 13, 2003 P.H.
Kræfters parallelogram. Momentbegrebet Kræfters ligevægt i planen
Tektonik Program lektion 2 8.15-9.00 Kræfters parallelogram.. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kræfters ligevægt i planen 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6
Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX afdelingen Statik og Styrkelære
Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
STÅLSØJLER Mads Bech Olesen
STÅLSØJLER Mads Bech Olesen 30.03.5 Centralt belastede søjler Ved aksial trykbelastning af et slankt konstruktionselement er der en tendens til at elementet slår ud til siden. Denne form for instabilitet
ELEMENTÆR STATIK. Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG
ELEMENTÆR STATIK Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG Elementær statik Af Karl Terpager Andersen 1986 og 1992 Polyteknisk Forlag 2. udgave 1992, 4. fotografiske oplag 1998 1. udgave, digital
DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007
Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning
Konstruktion IIIb, gang 11 (Dimensionering af bjælker)
Konstruktion IIIb, gang (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af enearmering
Introduktion til programmet CoRotate
Side 1 Introduktion til programmet CoRotate Programmet CoRotate.exe bestemmer ikke-lineære, tredimensionelle flytninger af en bjælkekonstruktion. Dermed kan store flytninger bestemmes, og fænomener som
Deformationsmetoden. for rammekonstruktioner
Deformationsmetoden for rammekonstruktioner Lars Damkilde og Peter Noe Poulsen BYG DTU Januar 2002 Resumé Rapporten omhandler anvendelse af deformationsmetoden til beregning af statisk ubestemte rammer.
Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Kursusgang 9: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus første del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus første del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår,
For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].
![For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].](/thumbs/76/73219311.jpg "For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].")
A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler
a 1 F 1 B F B Opgave 1 Bestem reaktionskræfterne F = 375 N a1 = 0,3 m a2 = 0,9 m
Opgave 1 Bestem reaktionskræfterne F 1 B F = 375 N a1 = 0,3 m a2 = 0,9 m a 1 a2 Opgave 2 Bestem reaktionskræfterne 30º F B F = 50 kn a1 = 0,5 m a2 = 1,0 m a 1 a2 Opgave 3 Bestem reaktionskræfterne F2 B
Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2010 Maj 2011. Uddannelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2010 Maj 2011 HTX Skjern htx Statik og Styrkelære
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
appendiks a konstruktion
appendiks a konstruktion Disposition I dette appendiks behandles det konstruktive system dvs. opstilling af strukturelle systemer samt dimensionering. Appendikset disponeres som følgende. NB! Beregningen
A. Konstruktionsdokumentation
A. Konstruktionsdokumentation A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Juni 018 : 01.06.016 A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Rev. : 0.06.018 Side /13 SBi
Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Stabilitet - Programdokumentation
Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
STATISK DOKUMENTATION
STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:
Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Aksialbelastede betonpæle
Aksialbelastede betonpæle - statisk analyse af bæreevneudvikling R R L x x dx R(x) R b R b Af Jane Lysebjerg Jensen Præsentation Jane Lysebjerg Jensen Afgangsprojekt, januar 2004 Uddannet fra Aalborg Universitet
Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene
Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt
NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple
Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l
Beregningsprogrammer til byggeriet
Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
= K u = U. Finite Element Method Stænger, GitreBjælker, Rammer og Søjler. Ai = Ay. Bjælkens differentialligning. Arbejdsligningen.
Finite Element Method Stænger, GitreBjælker, Rammer og Søjler. oktober, JPU/C p(x) M V+dV V M+dM Bjælkens differentialligning + Ai = Ay Arbejdsligningen = K u = U FEM formulering p Den Store Danske Encyklopædi
Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede. Per Goltermann
Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede Per Goltermann Søjler: De små og ret almindelige Søjler i kontorbyggeri (bygning 101). Præfab vægelementer i boligblok Søjler under bro (Skovdiget). Betonkonstruktioner
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Kursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus anden del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08
Programdokumentation - Skivemodel
Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
9/22/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 5 8.30-9.15 Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning
Tektonik. Kabelkonstruktion. Kabelkonstruktion 3/2/2004. Ustabil kabelkonstruktion. Ekstra vægt mere stabil kabelkonstruktion.
Tektonik Program lektion 6 8.15-9.00 Kabel- og buekonstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15-10.00 Kabel- og buekonstruktioner 10.30 12.00 Lektion 7 Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
Beregningsprogrammer til byggeriet
Beregningsprogrammer til byggeriet CQ Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige konstruktions-
10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...
Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I FORSØG... 3 DEL II ANALYTISKE MODELLER...31 DEL III NUMERISKE MODELLER...43
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFOREGNELSE DEL I FORSØG... 3 A Elastiske konstanter...5 A. Dataopsamling...5 A. Brudstyrkemåling på massivt aluminiumsemne...5 A.3 Elasticitetsmodul og Poissons forhold for
Anvendelsestilstanden. Per Goltermann
Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Redegørelse for den statiske dokumentation
Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1
Dimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med
MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Beregningsprogrammer til byggeriet
DIMENSION Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt
Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.
Redegørelse for statisk dokumentation
Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610
BEREGNING AF BÆREEVNE
DANSK BRODAG 2010 BEREGNING AF BÆREEVNE - NÅR KNOWHOW ER BILLIGERE END BETON OG STÅL FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Bæreevnekontrol FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Screening Hurtigt overblik Få
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
A. Laster G H. Kip. figur A.1 Principskitse over taget der viser de enkelte zoner [DS 410]. Område Mindste værdi [kn/m 2 ] Største værdi [kn/m 2 ]
![A. Laster G H. Kip. figur A.1 Principskitse over taget der viser de enkelte zoner [DS 410]. Område Mindste værdi [kn/m 2 ] Største værdi [kn/m 2 ]](/thumbs/69/61407122.jpg "A. Laster G H. Kip. figur A.1 Principskitse over taget der viser de enkelte zoner [DS 410]. Område Mindste værdi [kn/m 2 ] Største værdi [kn/m 2 ]")
Konstruktion A. Laster A Laster I det følgende kapitel beskrives de laster der påføres konstruktionen, samt hvorledes disse laster kombineres. Dette gøres for at finde den dimensionsgivende last på konstruktionen.
Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Vridning, hvælving og kipning
Vridning, vælving og kipning april 17/LC Vridning vælving og kipning 1 Vridning, vælving og kipning april 17/LC Indold 1 Hvælvingsinertimoment. 1.1 Teoretisk udledning for et U-profil. 1. Taelværdier 1.3
Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :
BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse