regler og opgaver 1
HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane) HVORDAN BØJES ET NAVNEORD? Ental (ubestemt) Bestemt ental Flertal (ubestemt) Bestemt flertal en sl slen flere sle alle slene et billede billedet flere billeder alle billederne HVAD ER ET EGENNAVN? Et egennavn er et navneord. Det er et navn på et levende væsen, en ting, et sted, et land, en by, en vej, en flod, et bjerg osv. Alle egennavne skrives med srt begyndelsesbogstav. F.eks. : Peter, Hansen, Fido, Lego, Tivoli, Eiffeltårnet, Danmark, England, London, Århus, Åbyhøj, Åbyvej, Mississippi (en flod i USA), Mount Everest (verdens højeste bjerg). HVAD ER ET UDSAGNSORD? Et ord, der beskriver en handling (noget man gør) og bøjes i tid (nutid, datid osv.) Jeg eller at kan sættes foran ordet. HVORDAN BØJES ET UDSAGNSORD? Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve HVAD ER TILLÆGSORD? Et tillægsord fortæller noget om et navneord (f.eks. om, hvordan det ser ud eller opfører sig) : sr, lille, tyk, tynd, høj, lav, pæn, smuk, grim, fjollet osv. HVORDAN BØJES ET TILLÆGSORD? Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad sr større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet
HVAD ER ET FORHOLDSORD? Småord, som kan stilles foran navneord (f.eks. kassen) : i kassen, på kassen, ved kassen, foran, kassen. I, på, ved, foran, under, over osv. beskriver hvor noget er i forhold til noget andet. HVAD ER ET STEDORD? Man sætter oftest et stedord i stedet for en persons eller tings navn i en sætning. Der er mange slags stedord. Her er en hel række: påpegende stedord: den, denne, den her, disse, de her ejestedord: min, din, hans, hendes, deres, vores, jeres, dens, dets ubestemte stedord: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle spørgende stedord: hvem, hvad, hvis, hvilken henførende stedord: som, der tilbagevisende stedord: mig, dig, sig, os, jer HVAD ER TALORD? Der er mængdetal : en,, tre, fire, fem osv. Der er ordenstal: første, anden, tredje, fjerde, femte osv. HVAD ER ET BINDEORD? Et bindeord er et lille ord, som binder sætninger sammen (en hovedsætning og en ledsætning) : at, om, hvis, hvor, fordi, så, at HVAD ER ET UDRÅBSORD? Et udråbsord er en slags lydord. Det har altid et udråbstegn efter sig: av! føj! æv! ja! puh! ah! HVAD ER ET SPØRGEORD? Et spørgeord er et hv-ord. Det står i en sætning, der altid afsluttes med et spørgsmålstegn: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvorfor, hvis, hvilken
OPGAVESIDE 1 - NAVNEORD Hvad er et navneord? Man kan sætte en eller et både foran og bagved navneordet. Man sætter det foran, hvis det er ubestemt ental og bagved hvis det er bestemt ental. Sæt nu en eller et foran og bagved disse navneord. Pas på. Nogle gange må man tilføje et ekstra bogstav eller måske fjerne et. et hus ordre stykke drøm flaske mareridt gennemgang fjord svingdør professor hus et ordre stykke drøm flaske mareridt gennemgang fjord svingdør professor
OPGAVESIDE 2 - NAVNEORD Sæt x foran navneord. Sæt minus ved resten. Prøv dig frem, først ved at finde alle ting, begreber og væsener. Er du i tvivl kan du prøve at sætte en / et både foran og bagved ordet. Ex: en tanke tanke n (x) en sød sød en (-) en gul gul en (-) en mælk mælk..en (x) køligt begreb finger brun vognmand morvej vindue direktør skrevet blyant glad reklameblad mareridt ymer brødkniv glad glæde jul dansker venlig hangarskib blomst landevej afsendt grevinde pelikan sangstemme lyde lyd lydt ekko fjorten fjord Hvor mange navneord fandt du?
OPGAVESIDE 3 EGENNAVNE I denne tekst skal du sætte streg under alle egennavne I Folketinget i København er Grønland og Færøerne fast repræsenteret med medlemmer. De danske myndigheders øverste repræsentant i Grønland er rigsombudsmanden i Nuuk / Godthåb. Fiskeriet er fortsat Grønlands alt dominerende erhverv. Der er konstateret uranforekomster ved Narsaq og lovende guld- og platinfund i Østgrønland. Hvor mange egennavne fandt du? I denne tekst skal du finde alle egennavne og rette til srt begyndelsesbogstav. Tænk på om ordet er et bestemt sted eller bare et hvilket som helst sted. grønland ( på grønlandsk: kalaallit nunaat dvs. inuitternes land) er jordens største ø og nordligste beliggende landområde og ligger i nordamerika, adskilt fra canada ved smith sund, kane bassin, kennedy kanal og robeson kanal. Mod nord beskylles grønland af ishavet og mod øst af grøndlandshavet og danmarksstrædet. gunnbjørns fjeld i østgrønland på 3.733 km2 er det højeste punkt. Hvor mange egennavne rettede du?
OPGAVESIDE 4 NAVNEORD I ENTAL OG FLERTAL Skriv navneordet i flertal. Pas på! Jeg har lavet flere fælder!! F.eks. en maske masker en tyv tyve et lam lam en astronaut et år en bolig en ordre en mad en arbejder et g en bog en mor en far en flaskepost en direktør en pebernød en politiker en journalist en drøm
OPGAVESIDE 5 OPSAMLING sæt streg under alle navneord skriv eg over egennavne skriv en over navneord i ental skriv fl over navneord i flertal Huset lå i en skov af grantræer 177 meter over havet. Vejen var stejl det sidste stykke, så Laura, som vi kaldte bilen, hostede og pustede som i protest mod de ekstra anstregelser. Karsten og Jane begyndte at bære soveposer, madvarer og anden bagage ind, mens Lise og Henrik forberedte et måltid. Vi glemte snart dagens slid, da vi sad ved pejsens ild, mens solens sidste stråler skinnede gennem træernes tag. Karsten og Jane havde taget sangbøger med. Det viste sig at være rigtig hyggeligt, selvom Lise først ikke rigtig gad. Hun syntes, det var en fjollet og barnlig idé at sidde og synge omkring pejsen. Men snart sang hun allerhøjest. Det blev dog for meget for Henrik, der mente, det var bedst at gå i seng, så de kunne få noget ud af dagen i morgen. De havde flere planer. Den bedste var dog turen til Bovbjerg Fyr, hvor Karsten havde leget som barn, når han var på sommerferie med sine onkler og tanter i et af sommerhusene ved Vestkysten.
OPGAVESIDE 6 STEDORD man kan sætte han i stedet for drengen; han kaldes et stedord man kan sætte hun i stedet for pigen; hun er også et stedord man kan sætte den i stedet for slen og det i stedet for uret. skriv det rigtige stedord på stregen pigerne danser det er pigens dukke det er Lene og Lones huer husene brænder huset brænder du og din søster må være rolige Peter og jeg graver Konen vasker drengene slås drengens hund løber direktørens kone hedder Ruth måske kommer Pia og Helle vil du og Pelle ikke med i skoven? tag lige æsken her danser det er dukke det er huer brænder brænder må være rolige graver vasker slås hund løber hedder Ruth måske kommer vil ikke med i skoven? tag lige her
OPGAVESIDE 7 - TILLÆGSORD Et tillægsord fortæller noget om et navneord. F.eks.: en høj pige en rød bil en rund bold et højt træ et rødt hus et rundt æble Læg mærke til, at det hedder en høj pige, men et højt træ. Foran alle navneord som er t-ord (altså som man sætter et foran) sættes et tillægsord, der ender på t HVIS TILLÆGSORDET ENDER PÅ EN KONSONANT! en høj mand en lang vej et højt hus et langt tørklæde Skriv det rigtige tillægsord foran navneordet. Skriv også en eller et foran. dyster skovsti ituslået tallerken fræk smil voldsom vægtløfter betænksom opmærksom barn skoleelev hurtig computer hurtig ferrari hurtig lyng sjælden frimærke fristende stykke slik
OPGAVESIDE 8 DANSK GRAMMATIK et venligt smil det venlige smil en venlig mand den venlige mand manden er venlig sæt streg under tillægsordene sæt en pil fra tillægsordet til det navneord, det fortæller noget om. F.eks. Den smukke kvinde gik alene hjem gennem parken En smuk morgen besluttede jeg at gå en lang tur gennem den gamle bydel. Jeg nød de kønne huse, de stille gader og den friske morgenluft. På det lille rv var flittige forretningsfolk begyndt at åbne deres farverige boder. Jeg kunne se mine varme ånde stige til vejrs som blågrå damp. Omkring mig gik folk med rødmende kinder og dryppende næser. Vinterens frostkolde decemberdage er af alle årets dage mine favoritter. Travle mennesker, der løber stærkt for at nå den sidste julegave. Kolde morgeners tågedis omkring træppenes nøgne kroner. Jo, december min favoritmåned, og decemberdagene gør mig til en gladere person.
OPGAVESIDE 9 TILLÆGSORDENES BØJNING Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad sr større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet Gradbøj disse tillægsord høj langsom god fattigere stærk praktisk tungest glad sulten længst
OPGAVESIDE 10 UDSAGNSORD Udsagnsord beskriver en handling. Vi sætter at eller jeg foran. sæt kryds ud for alle udsagnsord sæt cirkel om ord, som både kan være udsagnsord og navneord sæt streg under navneord sæt minus ved andre ord f.eks. danse (x) hoppe mindre (-) kyst flagre brænde skytte beskytte klippede klippe styrte fremskridt indse konstatere bebrejdede syvogtyve pæretræ karakter besluttede var hvad skema indtage frisk lykke lykkes mislykkes mislyd foretrukne brække gvognens sofapuderne ekstreme opkoble strikke benægte sle
OPGAVESIDE 11 UDSAGNSORD Sæt streg under udsagnsord. Der kan godt være flere udsagnsord i samme sætning. 1. James Bond er den største superhelt, jeg nogensinde har set. 2. Har du flere lakridser i din skål, eller har du spist dem? 3. Tag opvasken, beordrede min mor, imens hun spiste ostemad 4. Med vilje g jeg min lillebrors legetøj. Han var altid så sur. 5. Jeg kom styrtende ned ad gaden og løb lige ind i hr. Madsen. 6. Jesper veksler sine dollars til kroner. 7. Nej, råbte Svend. Jeg klarer det ikke. Det er for meget! 8. Det er den grimmeste hund, jeg nogensinde har set. 9. Mia læser tykke bøger hele dagen lang. 10. Hvordan forstår du, hvad han siger? 11. Elanor talte spansk i sin fritid, men det lød lidt underligt. 12. Jeg vil gerne være stewardesse, når jeg bliver sr. 13. Hundeklipperen klippede alt for meget af Fidos hale. 14. Okseøje findes i skove og vejkanter 15. Måske kunne vi mødes i morgen.
OPGAVESIDE 12 UDSAGNSORDENES BØJNING Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve skriv hvilken tid, disse udsagnsord er bøjet i. f.eks. spiste datid arbejdet førnutid g forsender har købt vil læse ventede har haft gjorde skal skrive beskriver har skiftet vil være bestak
OPGAVESIDE 13 GRUNDLED OG UDSAGNSLED En sætning består normalt af mindst led: udsagnsled og grundled. Man finder udsagnsled ved at finde udsagnsordet (uanset hvilken tid det er bøjet i.) Man finder grundled ved at spørge: hvem eller hvad + udsagnsleddet. F.eks. Orkestret spiller høj musik - spiller er udsagnsordet og dermed udsagnsled - hvem spiller? det gør orkestret. Altså er orkestret grundled. Man sætter x under grundled. Man sætter o under udsagnsled. Find udsagnsled og grundled i disse sætninger. 1. Mor elsker blodpølse 2. Far læste avisen 3. Cyklen var Peters 4. Kommer du snart? 5. Her er fire kroner. 6. Togturen var lang og kedelig 7. Elses forgiftning varede fjorten dage 8. Peter pelsforretning gik dårligt.
OPGAVESIDE 14 GRUNDLED OG UDSAGNSLED Både udsagnsled og grundled kan bestå af flere ord: F.eks. Det sre orkester spiller i morgen x Min mors hund vil gerne have et kødben x I den sidste sætning er udsagnsleddet vil have (fremtid) Et udsagnsled med flere ord kan også være: har prøvet kan spise vil kigge har vasket op Der kan godt stå ord imellem de udsagnsord, som ikke er en del af udsagnsleddet. Find grundled og udsagnsled i disse sætninger: 1. Vil du komme til min fødselsdag på søndag? 2. Ib og Bente elsker pastasalat 3. Har du kendt min mors fætter? 4. Hvem har taget min cykel? 5. Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. 6. Har I vasket op? 7. Egentlig har jeg ikke ønsket mig den grimme pony.
OPGAVESIDE 15 SÆTNINGER I de fleste sætninger er der både udsagnsled og grundled. Sætninger adskilles med enten punktum eller komma (nogle gange også med semikolon (;)) Sæt o og x i teksten, sæt derefter punktummer og kommaer for at adskille sætningerne. Forsøg dig frem. Husk at rette til srt efter punktum. København er en havneby byen ligger ved en af de sre vandveje i østersøen havnen var allerede i ældre tid vigtig også i vor tid regner man byen for en vigtig handelsby søtrafikken er sr hele året rundt fordi havnen næsten altid er isfri. Det er vigtig at sætte x og o, fordi man så helt sikker kan vide, hvor der skal være kommaer nemlig mellem sætninger, der hænger sammen i mening, men som har x og o (altså grundled og udsagnsled. Se her: Jeg elsker heste(komma) og jeg hader slanger x o x o jeg elsker heste (ikke komma) og hader slanger x o o
OPGAVESIDE 16 GRUNDLED OG UDSAGNSLED Pas på! Der er en sr søtrafik o x der er ikke grundled. Det er søtrafik. Du finder udsagnsleddet (udsagnsordet) er og spørger: Hvad er der? SVAR: (en sr) søtrafik. Sæt o og x i denne tekst: Der er mange havne langs Øresund. København fik i gamle dage et forspring som centrum for sildefiskeriet. Dengang kom der endog tyskere herop for at fange sild. Der lå ofte flere hundrede både i Øresund, og der herskede i lange tider en febrilsk travlhed. Var det svært??
OPGAVESIDE 17 GENSTANDSLED Se disse eksempler: Drengen læser bogen x o Drengen ser en hund x o I sætningerne er først sat x og o. Det, han læser kaldes genstandsled Det, han ser, kaldes genstandsled Genstandsled findes ved at du spørger: Hvad læser drengen? Hvad ser drengen? Skriv under genstandsleddet i følgende sætninger 1. Pigen laver kaffe 2. Manden har en rød trøje 3. Hunden spiser kødben 4. Skorstensfejeren læser avisen i kantinen 5. Jens havde mange gode idéer. 6. Signe fik en pakke til jul. Det var strikketøj. 7. Jeg har god tid 8. Jensen var buschauffør. Han kørte en sr, gul bus.
OPGAVESIDE 18 FORHOLDSORD Forholdsord er ord som: på, i, ved, igennem, fra, over, under, for, bag, foran osv. Udtrykkene på bordet eller i kassen kaldes forholdsordsforbindelser Man sætter en bølgelinje under forholdsordsforbindelser. sæt bølgelinje under forholdsordsforbindelser i sætningerne 1. Han gav hende bogen om morgenen 2. Hun lagde bogen i tasken 3. I frokostpausen bragte hun bogen til boghandleren 4. Boghandleren satte den ind i reolen 5. Om eftermiddagen viste ekspedienten bogen til en kunde 6. Kunden købte bogen og satte sig ud i sin bil 7. Da han kom ind i sit hus, gik han ud i køkkenet 8. Han lagde bogen under et skævt bordben 9. Glad gik han ned i kælderen 10. Nede i kælderen fandt han sin lommelygte 11. Han afprøvede den, og lyskeglen ramte højt oppe på væggen
OPGAVESIDE 18 REPETITIONSSPØRGSMÅL 1. Hvad sætter man foran et navneord? 2. Hvad kaldes den måde man bøjer tillægsord på? 3. Hvilke led består en sætning normalt mindst af? 4. Hvordan finder man grundled i en sætning? 5. Nævn eksempler på forholdsordsforbindelser? 6. Hvad markerer man med en trekant? 7. Hvilke tider bøjes udsagnsord i?
OPGAVESIDE 19 NAVNEORD BESTEMT / UBESTEMT 1. Sæt streg under alle navneord 2. Skriv u over navneord i ubestemt form 3. Skriv b over navneord i bestemt form F.eks. ubestemt: en vej bestemt: vejen Til sin fødselsdag fik han en ny cykel. En dag besluttede han, at han ville bruge søndagen til at køre en lang tur. Tidligt om morgenen smurte han en sr madpakke og g cyklen. Inden frokost var han nået langt ud på landet. Han spiste madpakken på en hyggelig kro, hvor han mødte en gammel skolekammerat. De blev enige om at køre resten af udflugten sammen, og kort efter begyndte de hjemturen. Har du fundet: 8 navneord i ubestemt form og 8 navneord i bestemt form?
OPGAVESIDE 20 ER DET RIGTIGT STAVET? sæt streg over det forkerte ord f.eks. Jørgen satte punktum / puntum efter sidste sætning. 1. Jeg vil gerne lære / lærer at svømme 2. De fem fly skulle egentlig / egenlig bare ud på en helt alminlig / almindelig tur 3. De kunne ikke finde verdenhjørnerne / verdenshjørnerne 4. Det mærkeligste / mærkligste var dog, hvad kaptagnen / kaptajnen havde sagt over radioen / radion 5. Flyets instrumenter / instromenter var ikke i orden 6. Nu var 6 fly bortkommen / bortkommet den dag 7. Der var dog ingen vragraster / vragrester at finde. 8. Derfor blev det sagt, at mændene / mændende var forsvundet 9. Den dag i dag ved vi stadi / stadig ikke, hvad der skete med de 6 fly 10. Man har spurt / spurgt flere at piloternes kammerrater / kammerater, om de har givet / gived lyd fra sig.
OPGAVESIDE 21 DOBBELTKONSONANTER To ens konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,q,r,s,t,v,x,z) ved siden af hinanden i et ord kaldes dobbeltkonsonanter. Et ord med dobbeltkonsonant har (næsten) altid kort vokal f.eks. lokke (udtales låkke) o er kort. loke (udtale lo-ke) o er langt og lyder som o. Ord med dobbeltkonsonant har ofte vokalforandring. Det vil sige at vokalen lyder som en anden vokal. Hvis man udtaler vokalen med den rigtige lyd, lyder ordet helt forkert. Dobbeltkonsonant eller ej? lila eller lilla? kamerat eller kammerat? kupel eller kuppel? læge eller lægge? cykel eller cykkel?
OPGAVESIDE 22 KORT ELLER LANG VOKAL? kan du høre om det er kort eller lang vokal? skriv kort eller lang efter ordet 1. stykke 2. nogen 3. svenske 4. ryge 5. komme 6. koma 7. komma 8. maske 9. bedste 10. dage 11. luske 12. låse 13. synge 14. synes 15. klappe
OPGAVESIDE 23 FIND STAVEFEJLENE. sæt streg under stavefejlene ret fejlene nederst på siden En urolig gæst. Far var en sr modstanner af enver form for spil, hvorfor det jo ikke kan under nogen, at bedstemor elsket enhver slags spil, hvor alene tilfældet er avgørende. Hun hade således anskafet sig en sæddel i Vareloteriet, der var blevet oprattet i 1887. Hun havde dog aldrig vunnet noget, før vognmand Kristiansen henne fra Sølvgade en eftermeddag bragte hinne en ged. Det var Marie, der låkkede op. Aldri så snart havde hun imidlertid set dyret, før hun vrælene fløgtede ned til de trøgge køkkenregioner. Døren havde hun ladet stå, så Kristiansen gik lige ind i davligstuen, hvor alle vi børn opholdte os samen med bedstemor. Bortset fra Karl. Han var sammen med mor gåed hen for at hænte far, så de sammen kunne køpe ham et par nye støvler.