Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde



Relaterede dokumenter
Evaluering af indsatsplan for Drastrup

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

594 Depot Klosterhede

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus

Niels Peter Arildskov, COWI

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

HANDLINGSPLAN for. GRUNDVANDSSAMARBEJDET I VORDINGBORG KOMMUNE A.m.b.a.

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Indsatsplaner. Kolding Kommune

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

19. september Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Region Sjællands pesticidindsats

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Fakta om V1-kortlægning

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Hvad er regionernes rolle?

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

For området mellem Nibevej og Ny Nibevej november Delindsatsplanen har endvidere baggrund i: Miljøstyrelsens vejledning nr om zonering

Transkript:

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1

Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet er ca. 890 ha Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Vandforsyningen Grundvandssamarbejdet 2

Forureningskilder Fladekilder Nitrat fra landbrug Pesticider fra landbrug Punktkilder Spildevand (nedsivningsanlæg) Olietanke Erhverv Udslip af kemikalier ved trafikulykker Linjekilder Nye vejanlæg Private grusveje Saltning af veje Kortlagte lokaliteter (V1 og V2) Opfyldninger / oplag af affald Pesticider; opbevaring samt påfyldnings- og vaskepladser Private vandboringer og brønde Private grusveje og gårdspladser samt pesticider i private haver Opbevaring af husdyrgødning 3

Hvilke forureningskilder skal med? Sårbart område Arealanvendelse I S Kildepladszone grundvandsreservat Indvindingsopland K Forureninger fjernes, tilsyn, planlægning 4

Beskrivelse af forureningskilder Antal, areal og placering i forhold til indvindingen Forureningstype - hvilke stoffer kan forurene grundvandet Risiko for forurening: Risiko for udslip / spild Koncentrationer, mængder Transport og nedbrydning af forurening Nødvendigt datagrundlag og datakilder, litteratur Niveau for kortlægningen inden indsatsplanen skrives? 5

Risiko for forurening - prioritering Forurening Svag Olietanke Vejsalt V1 grunde? Pesticidpunktkilder Kraftig Nitrat fra landbrug Trafikulykker Erkendt kilde stor lille Risiko 6

Indsatser - opsamling Aktiviteter Lovgrundlag og administrativ tilgang Hvem er myndighed, og hvem er adressat Dataindsamling, kortlægning og risikovurdering Erfaringer fra gennemførelsen og eventuel drift Effekt - direkte beskyttelsesindsats henholdsvis reduktion af risiko. Overvågning - nødvendig monitering Tidsforbrug og økonomi 7

Indsatser - Hvad kan man genemføre? Succes Landbruget Kloakledninger og samletanke Olietanke Nye vejanlæg So-so Erhverv - tilsyn Pesticidpunktkilder Trafikulykker Opfyldninger og oplag af affald Private boringer og brønde Ikke succes Nedsivningsanlæg Saltning af veje V1- og V2-kortlagte grunde 8

Indsatser - Hvad er afgørende? Ejerskab Frivillighed: Samarbejde Hjemmel - og politisk vilje til at bruge den Tid / prioritering i kalenderen Økonomi Videngrundlaget skal være i orden Indsatsen skal være "vigtig nok" 9

Indsatser - Erfaringer fra gennemførelsen Det man selv kan gøre Det skal man nok få gjort Hvis man har tid, hjemmel, økonomi og tilstrækkelig viden - og hvis det er vigtigt nok! Det man får en konsulent til Det bliver gennemført tager tid, koster penge og kræver opfølgning og styring Det man skal have en anden myndighed til Det kan være rigtig svært Kræver prioritering fra politikere og ledelse 10

Hvad siger lodsejerne? Frivillighed som princip: Det er enten eller! Lodsejerkontakter Interviews om forureningskilder Boringer og brønde - efterlysning, prøvetagning, opfølgning Private kloakledninger - undersøgelse og dialog Pesticidpunktkilder - interviews og undersøgelse Olietanke - interviews, lokalisering, opgravning, tilsyn Tilsyn med erhverv, herunder landbrug "Indsatsplantræthed" 11

Indsatser - Hvordan ser det ud med hjemlerne? Landbrug: Nitrat - OK Landbrug: Pesticider - mangler Kloakledninger - OK Olietanke: Tjah - OK Erhverv Ingen hjemmel til at fjerne grundvandstruende aktiviteter Tilsyn med grundvandsbriller på OK Jordforureningsloven - OK, men regionens ansvar Pesticidpunktkilder - OK, men regionens ansvar Boringer og brønde - hjemmel til pesticidanalyse? 12

Datagrundlaget - viden om forureningskilder Miljøcentrenes kortlægning omfatter forureningskilder (jf. 6 i bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster osv, BEK nr 1355 af 11/12/2006) Men i praksis foretages der bare registerudtræk? IP-bekendtgørelse stiller krav om (jf. vfl 13.) "en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse" Vedtagelse af indsatsplanen bør ikke afvente at alle potentielle forureningskilder er undersøgt. Indsatsplan i flere generationer? 13

Tidsaspektet Oprydning af "fortidens synder" V0-kortlægningen og de ikke undersøgte grunde Prioritering i regionen Regulering af igangværende aktiviteter Dialog, information, tilsyn Ingen mulighed for at flytte potentielle forurenere ud af området Planlægning af fremtidig arealanvendelse Nye byområder og erhverv kan undgås BNBO og tanke, spildevand osv. Opfølgning og revision af planen med mellemrum 14