Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Transkript

1 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

2 Dagsorden Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO rejseholdet fra Naturstyrelsen Risikovurdering af arealerne indenfor BNBO Anbefalinger til aftaler Hvordan føres tilsyn med aftalerne? Jens Østergaard, Aalborg Forsyning Låsby Vandværk BNBO, hvilke tanker og erfaringer har vi gjort os? Kaffe-pause Diskussion med udgangspunkt i lokale vandværks eksempler Hvordan laves aftaler? Hvad koster det? Hvad skal vi være opmærksomme på? Det videre forløb Skanderborg Kommune og Vandrådet

3 Ordliste beskyttelsesområder mm. Boring fredningsbælte 25 m beskyttelseszone BNBO (Boringsnære beskyttelsesområde) 300 m zone Indvindingsopland (IO) Grundvandsdannede oplande (GO) Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Sårbare område OSD Sårbart område IO GO BNBO

4 Hvad er BNBO? Cirkulær areal omkring alle almene boringer BNBO repræsenterer det volumen af vand, som I benytter på ½-2 år. Vejledning om udpegning af BNBO 2007

5 Hvad er BNBO? Radius af BNBO varierer afhængig af geologiske forhold og vandspejlets placering. Udpegningen sker for at undgå fare for forurening af grundvandet. Betingelse er, at det kan begrundes, at en given lovlig aktivitet kan true eller truer med at forurene boringen. Indførelsen af BNBO medfører erstatning til de berørte lodsejere med ophør af lovlig forurenende aktivitet. Evt. udgifter til erstatning for tab som følge af restriktioner afholdes af vandværket/vandselskab, der ejer boringen Resultat Rapport pr. vandværk med begrundelser og anbefalinger

6 Politisk besluttet i Skanderborg Kommune Det er politisk besluttet, at Skanderborg Kommune vil benytte 24 i Miljøbeskyttelsesloven til at pålægge rådighedsindskrænkninger, hvis vandværkerne ønsker det, og der ikke kan opnås frivillige aftaler om ophør af forurenende aktiviteter. Vi arbejder for, at det bliver obligatorisk at udlægge BNBO, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at der er en risiko for forurening af grundvandet. Flere årsager bl.a. : 1. Fælles indsats for grundvandsbeskyttelse, alle vandværker deltager 2. Såfremt Skanderborg Kommunes byråd har vist vilje til at ekspropriere, kan lodsejeren få skattefritagelse for den udbetalte kompensationen. 3. De vandværker der er under vandsektorloven kan afholde udgifterne til udbetaling af erstatning som en del af vandprisen.

7 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO rejseholdet fra Naturstyrelsen

8 Elementer i beregningen af BNBO Indvindingsmængde Kontrolfrekvens mellem org. mikroforurening Porøsitet af magasin Magasinets tykkelse Pejledata/Vandstandsmåling er Figur fra BNBO rapport Låsby Vandværk 2013

9 Risikovurdering af arealerne indenfor BNBO Sand Ler Sand Lertykkelse Vurdering af arealets beskyttelsesgrad Ler Lertykkelse over magasin Vandspejlets placering tykkelse af umættet zone Dybde til magasin Størrelsen af grundvandsdannelse Vandtype

10 Risikovurdering af arealerne indenfor BNBO Nitrat Stor sårbarhed, da der ikke findes lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Pesticider Stor sårbarhed, da der ikke findes lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Miljøfremmede stoffer Organiske mikroforureninger Klorerede Olieprodukter opløsningsmidler Nogen sårbarhed, da der ikke findes lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Dog nedbrydes en forurening primært under aerobe forhold som findes ved Låsby Vandværks kildeplads. Stor sårbarhed, pga. klorerede opløsningsmidlers store mobilitet kombineret med, at der ikke findes lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Nedbrydning af en forurening vil ske under stærkt reducerede forhold, som ikke er til stede ved Låsby Vandværks kildeplads. Fenoler Nogen sårbarhed, pga. af fenolers store vandopløselighed og hurtige transport kombineret med, at der kun findes en begrænset beskyttelse af grundvandsmagasinet i form af lerlag, Dog nedbrydes en forurening primært nedbrydes under aerobe forhold som findes ved Låsby Vandværks kildeplads. Figur fra BNBO rapport Låsby Vandværk 2013

11 Risikovurdering af arealerne indenfor BNBO Trusler inden for BNBO Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug x Kloakledninger x Forurenede grunde x Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Industrigrunde Virksomheder x Olieledninger Olie- og benzinanlæg Private haver x Nedsivning af vejvand x Tanke til husdyrgødning Kommunale arealer x Saltning x Påfyldepladser og vaskepladser for pesticider Spildevandsslam x Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer x x Gamle/sløjfede boringer x Jordvarmeanlæg Genbrugsstationer x Figur fra BNBO rapport Låsby Vandværk 2013

12 Samlet vurdering Vurdering af arealets beskyttelsesgrad Arealets sårbarhed overfor forskellige stoffer Arealanvendelsen indenfor BNBO Samlet vurdering udmøntes i en række anbefalinger til vandværkerne

13 Anbefalinger til aftaler Ophør af brug, håndtering og opbevaring af pesticider Ingen brug af spildevandsslam indenfor BNBO Aftaler ang. uheld ved jordvarmeanlæg Aftaler med virksomheder mm.

14 Anbefalinger til vandværket Fej for egen dør først Sikring mod utætte boringer Inspektion af boring jævnligt (ca. hvert 10. år) evt. videoinspektion Hvordan er boringen udført? Miljøstyrelsen nr. 33, 2002 Miljøstyrelsen nr. 33, 2002

15 Hvordan føres tilsyn med aftalerne? Jens Østergaard, Aalborg Forsyning

16 Låsby Vandværk BNBO, hvilke tanker og erfaringer har vi gjort os?

17 Diskussion - lokale vandværks eksempler Låsby Vandværk Overfladenært magasin Sandkasse Bentazon fund Vandtype A

18 Diskussion - lokale vandværks eksempler Tebstrup Vandværk 60 m ler over magasin Ler Sand Ler Sand Vandtype C reduceret vand Fund af BAM i alle boringer

19 Diskussion - lokale vandværks eksempler Er der behov for beskyttelse? Hvordan skal beskyttelsen være? Hvordan kan opgaven løses? Hvert vandværk for sig? Vandsamarbejde?

20 Hvordan laver vandværkerne aftaler? Evt. fælles opstartsmøde for berørte lodsejere indenfor BNBO gennemgang af målsætninger og den kommende forhandlingsproces Indledende møde hos den enkelte lodsejer husk den gode dialog, men også konsekvenserne ved manglende enighed Forhandlinger med lodsejeren evt. med hjælp fra rådgiver Indgåelse af frivillig aftale, inkl. erstatningens størrelse Uenighed - overdrages opgaven til Skb. Kommune - pålæg eller forbud - evt. taksation og overtaksation Løbende tilsyn med overholdelse af deklarationen

21 Hvordan laves aftaler? 4 overordnede ting forhandling skal afklare Hvilke rådighedsindskrænkelser er omfattet? Frivillige aftaler kan favne alt, men som minimum de i rapport indskrevne anbefalinger. Hold jer til det. Hvilke arealer skal omfattes? BNBO rapporten angiver nogle specifikke arealer, men det er frit for at øge arealerne ved frivillige aftaler Hvor stor skal erstatningen være? Husk at loven siger fuldstændig erstatning! Dvs. i princippet ingen forhandling på dette punkt. Hvornår skal deklarationen være gældende fra? Find et hensigtsmæssigt tidspunkt. Evt. slutning af dyrkningssæson, færdigdrift af juletræskultur o.lign.

22 Hvad koster det? Principper for erstatnings-fastsættelse Erstatnings-sammensætning: Ejendommens værdiforringelse Ulemper Driftstab i en periode under omstilling (typisk 1 år) Omstillingsomkostninger (engangs-udgifter) Hegning Såning af græs Udgifter til sagkyndig bistand Defigurering (resterende arealer bliver vanskeligere at dyrke) Hvis parterne ikke er enige om erstatningens størrelse, kan en af parterne indbringe sagen for Taksationskommissionen. Taksationskommis. kendelse kan ankes til Overtaksationskommissionen

23 Aftalearealer Vandværksgrund Landbrugsareal

24 Hvad koster det? Principper for erstatnings-fastsættelse Arealtype Overslag for værditab Ingen anvendelse af pesticider (kr./ha) Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l (kr./ha) Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l (kr./ha) Landbrug (omdrift) Landbrug (permanent græs) Juletræer/pyntegrønt Skov Læhegn, krat o.lign. (ikke 3) Gårdspladser og udenomsarealer kr/m 2 Parcelhusgrunde kr./grund Omstillingsomkostninger og ulempeerstatning for landbrugsjorde vurderes konkret, men sættes som udgangspunkt til kr. for landbrugsjord i omdrift og på 0 kr. for arealer med permanent græs, skov, læhegn, krat o. lign. Kompensation = værditab + omstillingsomkostninger + ulempeerstatning

25 Figur fra BNBO rapport Låsby Vandværk 2013

26 Hvad skal I være opmærksomme på? Det er AFGØRENDE, at der i selve deklarationen står: At den skal tinglyses foran alt andet så den ikke bortfalder ved konkurs Dispensationer fra aftalen/deklarationen kun kan ske efter accept fra myndigheden så det sikres, at målsætningen med BNBO fortsat overholdes At der løbende kan føres tilsyn på arealet og i den forbindelse få udleveret relevant materiale Der kan kræves bod ved overtrædelse af deklarationens ordlyd Erstatningen udbetales først, når tinglysningen er gennemført anmærkningsfrit, forud for øvrige hæftelser på ejendommen

27 Det videre forløb Udsendelse af rapporter til vandværkerne inklusive indkaldelse til opfølgende møde hos os i Ry De første 13 inden sommerferien; møder i augustseptember resten i løbet af efteråret og vinter Vandværkerne forsøger at indgå frivillige aftaler på de arealer og med de aftaler, der er anbefalet i rapporten Alle aftaler tinglyses på arealerne Skb. Kommune ønsker at være påtaleberettigede. Skb. Kommune ønsker en kopi af aftalen når den er lavet så vi og Naturstyrelsen kan følge fremdriften

28 Tusind tak for i dag kom godt hjem.