Operationstekniker Ny uddannelse nye muligheder
Vil du være en del af teamet på en operationsstue på et af Region Hovedstadens hospitaler Så kan du nu tage en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse til operationstekniker. Du har set det i filmene: En kirurg råber skalpel! og får prompte den lille operationskniv overrakt. Som operationstekniker får du nu en spændende chance for at blive kirurgens kompetente højre hånd og den, der har styr på operationsstuens instrumenter og udstyr. Som operationstekniker indgår du i operationsteamet Før en operation hjælper du med at forberede operationsstuen, så instrumenter og udstyr er på plads og fungerer korrekt. Under lette operationer kan du assistere med at have styr på udstyr og instrumenter. Efter operationen hjælper du blandt andet med at rydde operationsstuen. Uddannelsen til operationstekniker Uddannelsen er etableret, fordi hospitalerne i Region Hovedstaden har behov for flere medarbejdere med forstand på udstyr, mennesker og samarbejde. Gennem uddannelsen bliver du introduceret til arbejdet på en operationsstue, og du bliver oplært i operationsteknik inden for ortopædkirurgien eller andre former for kirurgi indenfor det enkelte praktiksteds specialer. Uddannelsesforløb Uddannelsen til operationstekniker tager 2½ år og veksler mellem skoleperioder med teori og praktisk oplæring på et hospital. Grundforløb Uddannelsen starter med et grundforløb på en erhvervsskole; indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik. Grundforløbet varer 20 uger og består blandt andet af korte kurser og praktiske projekter. Hovedforløb Du skal have en praktikplads på et operationsafsnit for at kunne starte på hovedforløbet. Du skal selv søge om en praktikplads, og det er det enkelte operationsafsnit, der ansætter elever. Det første hold elever starter på hovedforløbet den 1. februar 2010. Hovedforløbet veksler mellem skole- og praktikperioder. I tidsskemaet på næste side kan du se, hvilke temaer du skal arbejde med i de forskellige perioder.
Hvordan finder du en praktikplads 2010 Intro Uge 5 Intro til Afdeling og 2011 Uge 51 20 Usteril Randfunktion Steril Uge 6-20 Hygiejne Psykologi Anatomi/fysiologi Faglig kommunikation og IT Sygdomslære Sundhedsjura Radiologi Uge 21-26 Faglig kommunikation og IT Kvalitetssikring Medicinske fag Samfundsfag Læring/ kommunikation/ samarbejde/etik Uge 21 41 Usteril Randfunktion 2012 Uge 27 5 Alle funktioner Uge 42 50 Anatomi/fysiologi Medicinske fag Sundhedsjura Læring/ kommunikation/ samarbejde/ektik Faglig kommu- nikation og IT Uddannelsen afsluttes med en praktisk prøve i nogle udvalgte arbejdsområder. På det første hold, som starter på hovedforløb den 1. februar 2010, er der plads til 15 elever. Du har mulighed for at søge en praktikplads på følgende af Region Hovedstadens hospitaler: Rigshospitalet i samarbejde med Gentofte Herlev Bispebjerg i samarbejde med Frederiksberg Hvidovre i samarbejde med Amager Hillerød i samarbejde med Helsingør og Frederikssund Hørsholm Du skal have en uddannelsesaftale En uddannelsesaftale er en kontrakt, som du og dit praktiksted skriver under på, når I har indgået en praktikaftale. Der er 3 måneders prøvetid og derefter er kontrakten bindende i hele din uddannelsestid. Du finder en fortrykt uddannelsesaftale på www.regionh.dk/operationstekniker Økonomi stedet betaler din elevløn under hovedforløbet også under skoleopholdene. Uddannelsen til operationstekniker er helt ny, og der foreligger endnu ikke en overenskomst for hverken elever eller færdiguddannede. Derfor er oplysninger om løn angivet som ca. beløb. Indtil der foreligger en overenskomst, vil du få udbetalt din løn aconto. Det betyder, at den løn, du har fået udbetalt, kan blive reguleret op eller ned, når overenskomsten foreligger. Den startløn, du får udbetalt aconto, er ca: Kr. 8.400,00 pr. måned, hvis du er under 25 år Kr. 18.947,00 pr. måned, hvis du er voksenelev (fyldt 25 år, når du indgår praktikaftalen) I nogle tilfælde er det muligt at få dækket transportudgifter til skole og praktiksted, det gælder fx, hvis transporttiden er mindst 20 km pr. dag. Det er din arbejdsgiver, der skal søge om befordringstilskud.
Merit for dele af uddannelsen Hvis du allerede har et grundforløb fra indgangen Sundhed, omsorg, og pædagogik, kan du søge en praktikplads og starte direkte på hovedforløbet. Hvis du har mindst et års uddannelse eller relevant erhvervserfaring, kan du søge om merit for grundforløbet. Kontakt SOSU C for at afklare, om din uddannelse og/eller erfaring kan give dig merit for grundforløbet, så du kan starte direkte på hovedforløbet. Hvad kræver uddannelsen af dig Som operationsteknikerelev skal du arbejde tæt sammen med teamet på operationsstuen, og du kan risikere at komme ud for stærke oplevelser. Derfor er det nødvendigt, at du har en vis modenhed, kan begå dig i uvante situationer og har gode evner for samarbejde og kommunikation. Hvis du vil vide mere Du kan finde flere oplysninger: På Region Hovedstadens hjemmeside: www.regionh.dk/operationstekniker Hos projektleder Anette Frandsen i Region Hovedstaden på mail: anette.frandsen@regionh.dk eller telefon: 4820 5093. På CPHWESTs hjemmeside www.cphwest.dk, eller telefon: 3388 4000 Hos Elin Holm Hansen, SOSU C på mail: elin.hansen@sosuc.dk eller telefon: 4322 6062 Din arbejdsdag vil være præget af opgaver, som kræver både teknisk håndelag og en vis fysisk robusthed. Hvordan søger du Hvis uddannelsen er noget for dig, kan du søge en praktikplads på www.regionh.dk/operationstekniker. Har du problemer med at søge via hjemmesiden, kan du få hjælp af: Afdelingssekretær Hanne Lageri Thomsen Region Hovedstaden, Koncern Plan og udvikling, Enhed for udvikling og kvalitet Telefon: 4820 5448. Ansøgningsfristen er tirsdag den 1. december 2009 Der vil være jobsamtaler i starten af december, og du vil få endelig besked, om du bliver tilbudt en praktikplads i løbet af december. Hvis du får tilbudt en praktikplads, skal du starte på dit praktiksted mandag den 1. februar 2010.
Esbønderup Sygehus Helsingør Hillerød Hørsholm Frederikssund Glostrup Herlev Hvidovre Gentofte Bispebjerg Rigshospitalet Frederiksberg Amager Bornholms