Referat af informationsmøde d. 10. april 2015



Relaterede dokumenter
Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring 2. etape af kloakeringen i Vester Husby

Orientering om kloakering dele af Rågeleje-Udsholt

Informationsmøde Projekt Piledybetnye. spildevandsledninger

KLAR TIL KLOAK Kloakering i det åbne land

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Sommerhuskloakering i Skovgårde. Program

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE

Kloakering i det åbne land

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

Kloakering i det åbne land

Informationsmøde om spildevandskloakering i Endeslev Forsamlingshus 7. februar 2013

Velkommen til. borgermøde i. Bryggergården

Velkommen til informationsmøde Anlægspavillonen den 23. maj 2019

Kloakering i det åbne land

Spildevandskloakering i dit område

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3. Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

Fra septiktank til fælles kloak

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015

Separatkloakering Vejle Spildevand

Hvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak?

VELKOMMEN. Kloakseparering i Dalby med regnvandsbassin Karise- og Sneholmgårdsvej Tirsdag d. 10. april 2018 fra kl. 18:00 19:00

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 4. Torsdag d. 23. maj 2019 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Orientering om kloakering af SANDET. Præsentation af kloakeringsprojektet 3. etape

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til borgermøde Bringstrup-forsamlingshus den 27. august 2015

EJENDOMSMÆGLER. 20 marts 2018

Kloakering i Danstrup og sydlige del af Fredensborg Kongevej

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

Ca. 60 lodsejere/medejere, som repræsenterede 42 ejendomme ud af de aktuelle 60 ejendomme i projektet

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L.

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl

Kloakering ved Bildsø Strand

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Kloakering i det åbne land via tryksystem Hvad sker der på din ejendom og hvad skal du selv gøre?

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

VELKOMMEN. Kloakseparering af Karise Etape I Mandag d. 18. juni 2018 fra kl. 18:00 20:00

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan ØDUM RØVED. Ødum øst. Ødum syd. Røved øst

Referat af informationsmøde omkring kloakering af Vester Husby, etape 2 i Husby Sognegård den 27. nov kl

Regulativ TØMNINGSORDNING

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Referat af informationsmøde omkring kloakering af Vester Husby, etape 2 i Husby Sognegård den 27. november 2013 kl

Spildevandsplan

Velkommen. Til beboermøde vedr. spildevandskloakering af sommerhusområdet Vesterlund. Søndag den 11. juni 2017

TILLÆG NR. 133 TIL SPILDEVANDSPLAN

tømningsregulativ for samletanke

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde

Ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018

SPILDEVANDSKLOAKERING I OMRÅDET VED MILBAKVEJ, ELKÆRVEJ OG MINDEVEJ

Favrskov Kommune Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2013 Udvidelse af kloakopland SKØ01 (byggeri af bolig på Skolebakken 16 i Skjød)

Separatkloakering i dit område

Velkommen. til Borgermøde. om kloakering af sommerhuse ved Øster Hurup

VELKOMMEN. Informationsmøde vedr. af Karise Etape II Fredag d. 7. juni 2019 fra kl. 18:00 20:00

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:

Notat 11. maj Retningslinjer for overtagelse af kloakker. Kloakering af nye større udstykninger og nye samlede bebyggelser. Nye kloakledninger

1. Ansøgningsinformation: 2. Anlæggets beliggenhed: 3. Anlæg Afstand fra bund af anlæg til grundvand: m

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Ansøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg.

Kloakfornyelse i Ulstrup

Nedsivning af husspildevand

Forbedret spildevandsrensning åbent land

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Nyt kloakopland HIN49 for planlagt boligområde 2. etape af Haldumgårdsvej i Hinnerup

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape II

Favrskov Kommune. Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2013

Regulativ TØMNINGSORDNING

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:

Spildevands- og vandforsyningsanlæg i privatejede arealer ekskl. landbrugsarealer.

KLOAKHJÆLP REPARATION - RENSNING - GODE RÅD

KLOAKHJÆLP REPARATION - RENSNING - GODE RÅD

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 4. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 29. november 2018 kl

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou.

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april

REGULATIV for TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE, SAMLETANKE M.M. på SPILDEVANDSANLÆG i NÆSTVED KOMMUNE

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

Kloakering. Sønderhå ad Legindvej til Hørdum

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

1. Ansøgningsinformation: 2. Anlæggets beliggenhed: 3. Anlæg Afstand fra bund af anlæg til grundvand: m

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Kloakering i Stillinge Strand

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

Bilag. Opmåling af Kloak

Kloakfornyelse i Hvalløs 2016

NOTAT: BBR afløbskoder inklusiv vejledende tekst

Spørgsmål Svar i forbindelse med afholdelse af borgermøder d. 20. og 22. april 2017

Transkript:

Referat af informationsmøde d. 10. april 2015 Powerpoints fra mødet ligger på Langeland Forsynings hjemmeside www.langeland-forsyning.dk under spildevand/aktuelle projekter/projekt: kloakering af Stenbæk og Klintegården. Dette referat supplerer siderne i powerpointen. Til mødet deltog mere end hundrede personer fra sommerhusområderne. Indledende information Baggrund for projektet er spildevandsplan 2010-2017 for Langeland Kommune. Planen er vedtaget efter 8 ugers offentlig høring i 2010. Spildevandsplanen kan ses på Langeland Kommunes hjemmeside www.langelandkommune.dk. I planen er det vedtaget at ændre det eksisterende vakuumsystem til et traditionelt spildvandssystem med gravitations- og trykledninger. Begrundelsen for at ændre systemet er, at vakuumsystemet fungerer dårligt. Ledningssystemet er anlagt med små ledningsdimensioner, hovedledningen er ø63 ø75 og stikledninger er ø50. I årenes løb er der dannet struvit(forstenet spildevand) i rørene, hvilket medfører mindre indvendige ledningsdimensioner. Dette medfører jævnlige tilstoppelser af systemet. Spildevandet ledes til en samletank ved vakuumstationen, denne skal tømmes af en slamsuger. I højsæson tømmer vi den hver 3. dag og uden for sæson hver 14. dag. Kun spildevandet fra toilet tilledes vakuumsystemet, det resterende spildevand nedsives i gamle siveanlæg på ejendommene. Mange af disse er utidssvarende og underdimensionerede. Det eksisterende kloaksystem Det eksisterende vakuumsystem er udført i 70 erne som et fællesprivat spildevandsanlæg i forbindelse med udstykningen af sommerhusområderne. I hvert hus blev der etableret et vakuumtoilet, og spildevandet blev transporteret til rensning i et rensningsanlæg ved vakuumstationen. Her blev spildevandet afvandet i et slambed med overløb til moseområdet vest for sommerhusområderne. I 1987 indgik grundejerforeningerne aftale om, at spildevandsforsyningen i Sydlangeland Kommune skulle overtage anlægget. Renseanlægget blev herefter nedlagt, og der blev i stedet etableret en 25 m3 samletank. Spildevandet bliver nu transporteret via slamsuger til rensning på Langeland Forsynings renseanlæg. Det resterende spildevand fra husene bliver nedsivet privat på de enkelte grunde. Nedsivningsanlæggene er i de fleste sommerhuse udført med afløb til en 60 cm bundfældningsbrønd med afløb til en 1 m sivebrønd, med 1-3 sivedræn. Jordbunden i sommerhusområderne er jf. GEUS hjemmeside stiv ler til moræneler med enkelte grusaflejringer. Denne jordtype er generelt ikke egnet til nedsivning. Moderne nedsivningsanlæg udføres i dag med en bundfældningstank på min. 2 m3 med 2 kamre og efterfølgende nedsivning i et 30m2 nedsivningsanlæg ved sandet jord, 45 m2 ved silt og i lerjord skal der dimensioneres efter en nedsivningstest (kilde: miljøstyrelsens vejledning for udførelse af nedsivningsanlæg op til 30PE). Oversigt over projekt og tidsplan. Kloakeringen udføres i to etaper. Etape 1 det åbne land omfatter 39 ejendomme på Ormstrupvej, Vesteregnsvej og Vestervej samt den afskærende trykledning til Bagenkop. Etape 1 starter op i uge 16. Spildevandet pumpes til eksisterende kloaksystem ved Bagenkop, og renses på Harsbjerg renseanlæg. Projektet har været i licitation, entreprenør Alf Jens A/S vandt entreprisen.

Etape 2 omfatter sommerhusområderne Stenbæk og Klintegården samt de enkelt beliggende ejendomme omkring sommerhusområderne i alt 114 ejendomme. Der afholdes licitation på projektet til sommer i år. Kloakeringen opstartes til september i år og forventes afsluttet til maj 2016. Vakuumstationen lukkes d. 31/12 2017, herefter kan man ikke længere benytte vakuumtoiletterne i husene. Projektering Langeland forsyning skal projektere, anlægge og drive ledningssystemerne udenfor grundgrænsen, grundejeren skal etablere og drive ledningssystemerne indenfor grundgrænsen. Vi har i efteråret 2014 opmålt terrænet i sommerhusområderne. Opmålingen er udført med GPS. For at sikre os at vi etablerer de nye spildevandsledninger i tilstrækkelig dybde, har vi været inde på samtlige parceller og opmålt de eksisterende systemer. Vi har på weblager www.weblager.dk været heldige at finde tegninger over mange af ejendommene. De ejendomme hvor der ingen oplysninger har været, har vi målt terrænkoterne ved toilet og Køkken. Vi har ikke målt bundkoter i eksisterende brønde, men har skønnet dybden til ca. 90 cm u. terræn. Der projekteres således, at der skal være mulighed for et fald fra toilet og køkken til det nye system på 20 promille(2 cm pr. meter). Efter at opmålingen var udført, har vi projekteret hovedledningssystemet, således at vi får færrest mulige pumpestationer, men også undgår alt for store gravedybder. Som det ses på planchen i powerpointen ledes spildevandet via gravitation til øst og til vest til opsamling i i alt 7 pumpestationer. Hovedpumpestationen placeres ved hjørnet af Vildrosevej/Stenbækvej, herfra pumpes spildevandet til det nye ledningssystem ved Vestervej. Langeland Forsyning udfører den fremtidige vedligehold af området omkring pumpestationerne. Alle pumpestationer udføres med overvågning, dvs. at alarm tilgår vagt ved Langeland Forsyning, døgnet rundt. Med overvågningen kan vi holde øje med om, der er normal drift. Vi vil ved at aflæse driftstimer på pumperne kunne spore uvedkommende vand til pumpestationerne. Uvedkommende vand kommer typisk fra fejltilkoblinger, hvor der er blevet tilsluttet overfladevand til ledningssystemet. Ved hver ejendom etableres der et stik. Stikket etableres som en skelbrønd. Brønden er placeret så hensigtsmæssigt som muligt og i en dybde som sikrer at ejendommens spildevand kan afledes ved 20 promille. Stikbrønden etableres som en ø315 lige gennemløbsbrønd. Stikbrønden giver mulighed for hurtigt at kontrollere hvor eventuelle driftsproblemer er hvis fuld af vand er det forsyningens ledningssystem som er stoppet hvis tom - er det grundejers ledningssystem som er stoppet. Det er derfor vigtigt at dækslet ikke blokeres med fliser eller lign. Grundejerne vil i løbet af foråret få tilsendt et kort, der angiver hvor deres stik bliver placeret. Kontakt os venligst snarest muligt hvis en anden placering ønskes. Stik placeres som udgangspunkt 1 meter indenfor skel. Arbejdets udførelse Det kan se uoverskueligt ud mens vi graver, men entreprenøren retablerer området så hurtigt som muligt.

Entreprenøren afleverer tegninger til tilsynet over krydsende kabler, ledninger og dræn. Retablerede dræn og vakuumledninger opmåles med GPS, således at det er nemt at genfinde dem, såfremt der efterfølgende opstår problemer. Mens vi graver kan der forekomme periodiske forstyrrelser i vakuumsystemet hvis vi bliver nød til at grave ledningerne over her vil ledningen længst væk fra vakuumsystemet ligge uden vakuum, dette kommer igen så snart ledning samles. Kloakeringen tilrettelægges under hensyn til færdsel og adgangsforholdene til de enkelte grunde. Der holdes pause i ferierne, efterårsferie, juleferie og påskeferie. Vi vil løbende orientere om projektet på vores hjemmeside og pr. mail til dem, som har oplyst deres mailadresse til os. Arbejde på egen grund Når hele ledningssystemet er etableret og når alle pumpestationer er klar, får grundejeren besked om at udføre tilslutningen på egen grund inden d. 31/12-2017. Grundejeren afholder omkostninger til etablering af ledningsanlæg på egen grund. Tilslutningen udføres således: Spildevand fra toilet, bad, gulvafløb, vaskemaskine, vask m.m skal ledes til den nye stikbrønd. Vakuumtoilet skal ændres til et alm. toilet og afløbsrør skal omlægges til et ø110 pvc rør Vakuumrør skal afproppes i skel med trækfast slutmuffe til trykrør. Rørene kan blive liggende i jorden. Overfladevand fra tage, gårdspladser og indkørsler må ikke ledes til spildevandskloakken, men skal nedsives lokalt på ejendommen Drænvand må ikke ledes til kloakken. Eksisterende nedsivningsanlæg skal nedlægges eller kan evt. genbruges til tag- og overfladevand. Kloakmesteren skal færdigmelde arbejdet til Langeland Kommune og fremsende en kloaktegning til kommunen. Når Vakuumstation lukkes d. 31/12-2017 er der ikke længere vakuum på systemet og vakuumtoiletter i ejendommene kan ikke længere benyttes. Tilslutningsbidrag Der opkræves ikke tilslutningsbidrag, da dette tidligere er opkrævet. Dog vil der vil ved bebyggelse af ubebyggede grunde blive opkrævet tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget pr grund er pålignet i 1992 til kr. 12.004,80 excl. Moms.

Ejendomme udenfor sommerhusområdet skal betale normalt bidrag på kr. 36.106,43 incl. moms Lodsejeraftaler, servitutter og tinglysning Ledningssystemet etableres primært i vejarealer. Ledningerne nedlægges ved gæsteprincippet, dvs. efter tilladelse fra vejmyndigheden. Vi kontakter grundejerforeningerne for nærmere aftale om placering af anlæggene. Ledningssystemet er desuden blevet projekteret over 15 lodsejeres private arealer. Vi vil snarest kontakte disse lodsejere for at indgå en frivillig aftale om etablering af ledningsanlæggene. Følgende dokumenter bistår aftalen: - en servitut, en fuldmagt og et tinglysningsrids. Aftalen skal sikre, at forsyningen må etablere anlægget på ejendommen. I aftalen indgås der aftale om erstatning for etablering af anlægget. Erstatningen beregnes efter satser i forsyningens vejledning om fastsættelse af erstatninger ved etablering af vandforsynings- og spildevandsanlæg i privatejede arealer. Servitutten skal sikre: Forsyningens ret til at anbringe, vedligeholde, efterse, udskifte og evt. fjerne anlægget på ejendommen. At forsyningen betaler for eftersyn, reparation og vedligeholdelse af anlægget At ledning og anlæg skal henligge uforstyrret At Langeland Forsyning skal have adgang til uvarslet eftersyn og rensning At der ikke foretages beplantning eller bebygges over ledningen At Langeland Forsyning har påtaleretten Fuldmagt grundejeren giver forsyningen fuldmagt til at kunne tinglyse servitutten på ejendommen. Tinglysningsrids der udfærdiges et tinglysningsrids, således at det fremgår hvor ledningsanlæg er placeret. Rådighedsindskrænkning er 2,5 m på hver side af ledningen. Tinglysningen foregår digitalt og Langeland Forsyning afholder samtlige udgifter vedr. tinglysningen. Afdragsordninger Den 5. februar 2015 trådte en ny bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt, i kraft(bekendtgørelse nr. 108 af 29/01/2015). Reglerne skal hjælpe ejendomsejere, som ikke kan finde midlerne til at opfylde kommunens påbud om tilslutning til spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Hvem er omfattet af reglerne? Grundejere, hvis husstand har en samlet husstandsindkomst under 300.000 kr. inkl. formuetillæg, med et tillæg for hvert hjemmeboende barn under 18 år på 39.300 kr.

Hvad medfører bekendtgørelsen for de berettigede: En frist på min. 3 år til efterlevelse af påbud om tilslutning til kloak. Mulighed for at lade spildevandsselskabet etablere tilslutning/anlæg og indgå 20 års afdragsaftale med spildevandsselskabet Ved påbud om tilslutning til kloak, skal tilslutningsbidraget først betales når tilslutningen er udført. Skema til ansøgning om afdragsordning vil snarest blive lagt på Langeland Kommunes hjemmeside www.langelandkommune.dk. Det er Langeland Kommune der afgør om ansøger er berettiget til afdragsordningen. Der vil blive udsendt mere information om reglerne. Spørgsmål I er altid velkomne til at kontakte os for yderligere information. Spørgsmål om det tekniske omkring kloakeringen til og med grundgrænsen: post@langeland-forsyning.dk Spørgsmål omkring bygningsreglement og dermed kloakering på egen grund: infra@langelandkommune.dk Der kom en del spørgsmål under informationsmødet, vi har udvalgt nogle af dem herunder. Hvorfor har man valgt at lægge ledningerne i vejen og ikke i skel mellem sommerhusene? Vi har projektet ledningssystemet, således at der er naturligt fald fra ejendommenes eksisterende spildevandssystemer til de nye stikbrønde. Der findes mange muligheder for hvordan ledningerne kan placeres. Mange af grundene i sommerhusområdet er anlagt med flotte haver og mange træer, såfremt ledningerne skulle anlægges i skel, ville der skulle ryddes store arealer. De steder hvor vi har valgt at anlægge ledningerne over privat ejendom, har vi vurderet at skaderne vil være minimale. Er der støj fra pumpestationerne? Der vil kunne høres en svag rislen, når pumpen pumper. Pumperne pumper typisk i et par minutter, afhængig af den aktuelle belastning. Vi har normalt ingen klager over støj fra pumpestationer. Kan man udføre en styret underboring til badeværelserne, således at man slipper for at skulle grave hele gulvet op, hvis toilet er placeret midt i ejendommen? Langeland Forsyning har ikke nogle erfaringer med dette, men vi vil klart anbefale, at man kontakter nogle entreprenører med erfaring indenfor dette område. Hvordan skal vi kunne afproppe vakuumrør i skel, hvis vi ikke ved hvor stikledningen er? Det er korrekt, at vi ikke har et nøjagtigt kendskab til de eksisterende ledningssystemer. Men i forbindelse med anlæg af de nye spildevandsledninger i vejen, vil vi skulle krydse vakuumledningerne. De vil i den forbindelse blive målt ind med GPS, og blive påtegnet den skitse grundejeren modtager, når tilslutningen skal foretages. Hvem skal betale for afpropningen af vakuumledningen i skel? Det skal grundejeren, idet dette er en del af arbejdet med at udføre den private tilslutning. Når jeres vvsinstallatør udskifter toilettet med et almindeligt toilet, skal han sørge for at afpropningen foretages efter gældende regler. Langeland forsyning har kun ansvar for ledningerne udenfor skel.

Kan man udskifte sit toilet med et toilet med kværn og pumpe og benytte vakuumledningen som trykledning indtil samlebrønd udenfor huset? På mødet kunne vi ikke lige svare på dette, men vi har undersøgt det efterfølgende. Der findes flere muligheder for en sådan løsning. Typisk vil der skulle installeres et normalt toilet med vandret afløb til en minipumpestation for wc. Stationen er udstyret med en pumpe, som findeler fækalierne og kan tilsluttes det eksisterende vakuumrør. Vakuumrøret med toiletspildevand kan så tilsluttes til en samlebrønd udenfor huset sammen med de øvrige spildevandstilledninger og spildevandet kan løbe via gravitation til den nye stikbrønd. Minipumpestationen er ikke ret stor og monteres bagved toilettet. Ved denne løsning kan man slippe for at skulle hugge hele badeværelsesgulvet op. Tal med jeres VVS-installatør om mulighederne for en sådan løsning. Man hører så meget om klima, hvad nu hvis vores ejendom ligger lavt, er der så risiko for at blive oversvømmet af kloakvand? Det nye spildevandssystem anlægges som et 1- strengs spildevandssystem. Der må kun tilsluttes spildevand fra wc, bad, køkken, håndvask, gulvafløb m.m til det nye system. Alt overfladevand fra tage, indkørsler m.m skal nedsives privat. Det nye spildevandssystem udføres som et tæt lukket system, klimaforandringerne har derfor ikke nogle indflydelser på systemet. Har man overvejet muligheden for at etablere bredbånd i sommerhusområderne i forbindelse med kloakeringen? Forsyningen har ikke haft sådanne overvejelser, idet vandsektorloven sætter begrænsninger for at udføre sådanne aktiviteter, når de ikke har nær tilknytning til vandforsyning eller spildevandsforsyning. Forsyningen vil dog gerne medvirke til at skabe kontakt til den entreprenør, som får kloakeringsopgaven med henblik på afklaring af mulighederne men initiativet skal i givet fald komme fra grundejerforeningerne. Hvorfor skal alt spildevandet fra ejendommene tilsluttes det nye spildevandssystem? Kan man ikke bare beholde sine nedsivningsanlæg til det grå spildevand? Det er vedtaget i Langeland Kommunes spildevandsplan 2010 2017 at sommerhusområderne Stenbæk og Klintegården skal spildevandskloakeres i et 1-strengs spildevandssystem og at de eksisterende private nedsivningsanlæg skal nedlægges. Hvad skal vi gøre hvis vi har problemer med overfladevand på vores grund? Kan vi tilslutte overfladevand til det nye ledningssystem? Der må ikke tilsluttes andet end almindelig spildevand til det nye ledningssystem, altså spildevand fra toilet, bad, køkken, vask, vaskemaskine m.m. Overfladevand skal nedsives på egen grund eller tilsluttes eksisterende dræn. Vedligeholdelsen af dræn og vandløb påhviler bredejeren. Flere informationer kan fås ved henvendelse til Langeland Kommune, som er myndighed på området. Referent Berit Bang-Jensen