Norge 2013 Turberetning: I vinterens mørke, startede strøtanker der kredsede om motorcykelture i sommervarmen. Snart gik der besked til de gamle boxervenner fra tidligere ture ud i det blå. Kaj Arne var den første der bed på, og inden længe var Per også varmet tilstrækkeligt op, og klar på nye eventyr på to hjul. Den kommende Norgestur blev annonceret på BMWboxer på Facebook og på boxertouring.dk. Inden længe var vi fire, så fem, så seks, og meget tæt på deadline meldte så turens alderspræsident sig under fanerne. Syv aldrende BMW boxere fra 70 erne og 80 erne med førere i alderen knapt halvtreds til godt halvfjerds var med i årets gruppe Stavangerfarerne. Deadline var sat til den 1. maj. De sidste detaljer kom hurtigt på plads, og færgebilletterne blev bestilt og betalt ved det norske rederi Fjordline. Vi skulle sejle fra Hirtshals til Kristiansand, og så køre de små 220 kilometer til Sandnes Hytter & Camping femten kilometer syd for Stavanger. Med udgangspunkt fra vores faste base, ville vi nu have tre hele køredage. Det var på forhånd aftalt at køre en tur til Lysebotn i bunden af Lysefjorden i samlet flok. De to andre dage ville være åbne for det frie initiativs pludselige indskydelser og påhit. Hjemturen søndag var der to mulige udgaver af. Den ene som udturen ad E39. Den anden var en del længere, da den fulgte kysten ad de mindre og smukke biveje. Denne rute krævede at man var morgenduelig og kom af sted senest klokken 8 søndag morgen. Onsdag den 5. juni klokken 8.00 var der planlagt fælles afgang fra Rastepladsen Gudenåen ved Randers. Kaj Arne, Allan, Jørgen, Rene, Ole og Bjørn skulle mødes her, og køre i samlet flok til færgen i Hirtshals, hvor Per, der kommer fra Mors, så skulle støde til. En time tidligere pakkede jeg det sidste på motorcyklen, og var klar til at køre da telefonen ringede. Det var Per der stod på Mors, med en totalt død BMW. Vi snakkede lidt om hvad han kunne prøve og jeg kørte af sted. Alle seks mødte op som planlagt og vi satte kursen nordpå. Først havde jeg dog lige ringet til Per, der nu havde fundet fejlen. Motorcyklen var i gear da han prøvede at starte. Vi skulle troppe op halvanden time før afgang, så der var tid til de første røverhistorier i færgekøen. På færgen blev de mange motorcykler stuvet sammen i stævnen på underste dæk, og stropperne strammet, før vi gik i salonen for at nyde de godt to timers sejlads. Fra Kristiansand valgte vi at følge hovedvejen E39 helt til Sandnes lidt syd for Stavanger. Det blev en fin tur, dog med en del tæt trafik og vejarbejde. Der var mange betagende fjorde og søer og flere broer og tunneller der skulle passeres. Regnen indhentede os godt en time før ankomsten til Sandnes og flere blev noget våde inden for dragterne! Fire skulle bo i en hytte og tre havde hver deres telt med. Vi lavede fælles middag i campingpladsens køkken. Her planlagde vi også næste dags program. Ole, Per, Jørgen og Rene ville køre en kort tur og derefter bestige Preikestolen. Allan, Kaj Arne og jeg valgte en rute ud til kysten og sydpå.
Torsdag. Første hele køredag. Hold A: Per, Jørgen, Rene og Ole: Tur til Preikestolen. Her følger Oles turberetning: Per, Jørgen, René og Ole havde bestemt at køre en forholdsvis kort tur 96km i alt for at bestige Preikestolen ved nordsiden af Lysefjorden. Efter at have toppet tankene op nede i Sandefjord, satte vi af sted, vejledt af Ole s GPS. Den ledte os ad vej 316 gennem Nordalen til færgen i Lauvik hvorfra der er en sejltur på 15 min over fjorden.
På nordsiden af fjorden fulgte vi vej 13 indtil vi skulle dreje af op mod Praikestolen Fjellhytte, hvorfra den lange vandre/klatretur op til Preikestolen udgik. Vejret var skyet, men tørt, så vi undlod alle at medbringe regntøj, hvilket straffede sig senere! Vi vidste på forhånd at det ville tage ca. 2 timer at komme frem, så vi havde medbragt en rygsæk med øl, frokost og sågar gasblus til kaffefremstilling, idet vi planlagde at indtage vores frokost oppe på toppen, med udsigt over fjorden. Rygsækken blev tungere og tunger jo højere vi kom op! Det var en fantastisk tur op over fjeldet, gennem krat og moser, over klippeplateuer og klatring op gennem slugter. På de vanskeligste passager var der lavet trapper af groft udhuggede sten, der var stablet løst, men stabilt. Et stykke oppe så vi hvordan det blev lavet, idet der var et sjak på ca. 10 mand i gang med arbejdet. Alt foregik med håndkraft, hamre, mejsler og løftestænger. Eneste mekanisk udstyr var en benzindrevet borehammer. Det var en flok mørke udlændinge der var i gang, og concensus blandt os var at de måtte være fra Nepal, for at besidde den ekspertise. På vej op begyndte det at småregne, så efterhånden var vore strikketrøjer blevet noget klamme, men det stoppede os ikke, og belønningen for anstrengelserne var da også en fantastisk udsigt ud over Lysefjorden, 600m under os.
Endelig var tiden kommet til at nyde vor medbragte frokost, der blev indtaget stående ved en flad klippeblok under et udhæng hvor der var en smule læ for vind og regn. Gasblusset blev fundet frem, men der var ingen kedel med!! Nå, det blev klaret med en øldåse! Nedturen var ligeså smuk som opturen, men det er faktisk mere anstrengende at klatre ned end op. Heldigvis var rygsækken blevet betragtelig lettere! Efter omkring 5 timer var vi tilbage ved cyklerne, og klar til hjemturen. Jørgen havde lagt sin hjelm med bunden i vejret, for at den kunne tørre indvendig, og både han og Ole havde sat MC-støvlerne under cyklerne. Dårlig plan! Det hele var fuld af regnvand. Hjemturen var en gentagelse af udturen, og vi var tilbage på campingpladsen i god tid til en velfortjent aftensmad.
Hold B: Allan, Kaj Arne og Bjørn, var enige om konstant at vælge den vestligste vej mod syd, for at køre tættest muligt på havet. Ruten er 297 kilometer lang, men føles som en hel del mere, da vejene ofte er smalle og snoede og med mange stigninger og fald. Guf! Ruten gik gennem meget varierende landskaber. I starten mindede det hele en del om den jyske vestkyst, med klitter og marehalm, afbrudt af små fiskeri havne.
Allan delte velvilligt ud af sine norske "gummimænd" "Laban" Så blev det bjergrigt, og fra Egersund til Flekkefjord, var det om at holde tungen lige i munden op og ned ad de snoede bjergveje. Vi holdt flere pauser under vejs, og nød det skønne landskab. Ved Flekkefjord kørte vi ind til E39 og lidt nordpå, for at finde vejen ind til Sira, med den gamle bro over elven. Broen har trædæk og er bygget helt tilbage i 1844. Kun små køretøjer og motorcykler kan klemme sig over den smalle køreflade.
På den anden side af broen, fandt vi efter lidt besvær starten på den gamle postrute over bjerget. Et skilt viste at gennemkørsel til E39 var forbudt. Derfor besluttede vi at køre op på toppen og holde en pause, så der ikke var tale om ren gennemkørsel! Vejen går gennem et flot terræn. De første kilometer kører man på jord-mudder underlag. Ved ankomsten til bjerget og de stejle stigninger er der en meget gammel og dårligt (læs ikke) vedligeholdt asfaltbelægning. Allan var i front, jeg kom derefter og Kaj Arne tog den med ro og dannede bagtrop. Det viste sig at vejen blev mere og mere smal og stejl og oppe på toppen smuldrede asfalten i stor stil. Allen havde fået et forspring på sin R65GS, mens Kaj Arne ikke dukkede op som forventet.
Til sidst kørte jeg nedad igen. Et godt stykke nede fandt jeg ham. Han havde tabt motorcyklen, i et af de snævreste sving. Havde prøvet at skifte gear fra andet til første. Jeg hjalp ham på plads, og vi var begge enige i at dette bjerg skal bestiges i første gear. Heldigvis var et knækket højre sidespejl det eneste der var sket. Da Kaj Arne insisterede på at kunne køre op til toppen, fortsatte turen opad. Vi holdt et hvil ved udsigtspunktet mod nord
Så gik det videre nedad, nu på nordsiden af bjerget. Efter et par kilometer var vi vel nede alle tre, og turen gik nu hjemad ad E39 Fredag. Anden hele køredag. Fællestur hvor alle deltog: Lysebotn. Denne dagstur var alle fra holdet med. Vi lagde ud med en strækning af E39 mod syd. Snart kom vi til de mindre veje østover. Kameraerne blev monteret på hjælme og motorcykler, så vi kunne få en fin film fra denne dagstur med syv gode boxere. Halvvejs holdt vi en velfortjent pause ved en smuk sø, hvor vi kom i snak med en nordmand der ejede den ene af de to ensomt beliggende hytter ved søbredden.
Så gik turen videre. landskabet ændredes konstant og efterhånden var vi oppe hvor sneen stadig lå i alle skyggefulde sprækker og dale. Her var der ikke megen vegetation, men til gengæld var udsynet på de gode men smalle og meget snoede veje godt. Her var der nogle der fik øvet deres og maskinens svingegenskaber.
Vi samledes på et flot udsigtspunkt, og holdt en kaffepause før nedstigningen til Lysebotn startede. Det var en smuk tur med utallige skarpe sving og et pænt fald ned mod bunden. I lysebotn var det tid for middagshvil, og den medbragte frokost blev nydt til udsigten ud gennem den lange Lysefjord.
Hjemturen ligenede naturligvis udturen en del. Dog var vejret mere ustadigt og gråt.
Lørdag. Tredie hele køredag. Hold A: Per, Jørgen, Rene, Kaj Arne og Ole: Hviledag med besøg på flymuseum m.m. Hold B: Allan og Bjørn: Tur til Haugesund og Skudeneshavn:
Allan og Bjørn var de eneste der endnu havde flere kilometer tilbage i bagdelen! Vi brugte den sidste hele køredag til et besøg i Haugesund og Skudeneshavn. Vi fik kørt en del kilometer i områder med smalle snoede veje og også mark og grusveje. Desværre var det en noget fugtig dag, og regn og gråvejr gør ikke køreoplevelsen større. Vi fik til så tid til pauser med gode snakke og mødte også andre danske motorcyklister som vi fik sludret med. Vi tog færgen ud og hjem fra samme havne, da færgen fra Skudeneshavn netop var sejlet da vi ankom, og der var adskillige timer til den næste.
Søndag. Hjemturen. Hold A: Per, Rene, Kaj Arne og Ole: E39 til Kristiansand Hold B: Allan, Jørgen og Bjørn: Sandnes - Egensund - Flekkefjord - Farsund - Kristiansand
Vi var tre der valgte at tage tidligere afsted end resten af gruppen. Dette for at have tid til et par afstikkere ud til Egersund og Flekkefjord og senere igen ud til kysten ved Farsund. Det hele tog vel mellem en og to timer ekstra i forhold til den efterhånden velkendte E39. Vejret var fantastisk og maskinerne snurrede lystigt gennem de utallige hårnålesving op og ned ad kystlinien. Denne strækning kan virkelig anbefales til alle svingglade motorcyklister, og personligt vil jeg udnævne strækningen fra Egersund til Flekkefjord til turens absolut smukkeste og mest varierede. Vi endte som planlagt i Kristiansand i god tid til at modtage resten af flokken der tog den med ro ned ad E39 ;-)
Logbog for turen til Stavanger juni 2013 BMW R100RT Dato: Destination: Km. Tæller: Trip: Tanket benzin: 05.06.2013 Risskov 88.660 1 0 Hirtshals 88.848 189 11,39 06.06.2013 Sandnes 89.085 237 14,34 Sandnes 89.364 279 16,44 07.06.2013 Svartevatn 89.572 208 13,91 08.06.2013 Køpervik 89.801 229 13,3 Sandnes 89.971 170 10,14 09.06.2013 Hirtshals 90.246 275 16,24 Risskov 90.437 191 15 Total: 1.777 1779 110,76 Km/l 16,04 www.boxertouring.dk 2013